Betalte humanister

To moralfilosoffer fra RUC har fået 200.000 kroner fra medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline (GSK). Det erklærede formål med forskningen er at »øge antallet af personer, der bliver vaccineret«.

De to forskere har også i debatindlæg og -programmer argumenteret for, at man skal kunne straffe forældre, som vælger ikke at vaccinere deres børn.

Uanset hvad man måtte mene om vaccinationer og vaccineskeptikere, så er det åbenlyst en udfordring for forskernes troværdighed, at de får penge fra den virksomhed, som leverer vaccinerne til det danske vaccinationsprogram.

Faktisk er det påfaldende, at de forskningseksperter, som udtaler sig i Informations artikel om aftalen mellem GSK og RUC, er så afdæmpede i deres kritik. Man taler om ’gråzoner’. Hvis det er en gråzone, må vi være ovre i den helt mørkegrå afdeling, for i virkeligheden foreslår de to forskere i deres debatindlæg, at det skal være strafbart ikke at benytte de vacciner, som GSK tjener penge på.

Den beherskede kritik fra de kolleger, som beskæftiger sig med forskningspolitik, kan skyldes, at alle forskere er nødt til at skaffe penge eksternt. De tider, hvor man kunne forske for frie midler alene, er forbi.

Medicinalvirksomhederne har tradition for at sponsorere medicinsk forskning, men det er formentlig første gang, humanistiske forskere, som traditionelt i højere grad er meningsdannere, bliver betalt direkte af et medicinalfirma. Der er dog enighed om, at det næppe bliver sidste gang.

Medicinske forsøg kan genskabes og efterprøves, det kan en moralfilosofisk forskning ikke i samme grad, derfor er der forskel på privat finansiering af humaniora og sundhedsvidenskab.

Der er en fare for, at virksomhederne vil finde forskere med holdninger, der er gunstige for virksomhedens omsætning og støtte disse forskere økonomisk. Den fare skal tages yderst seriøst, hvis integriteten skal bevares.

Derfor kan man i denne startfase overveje, om der skal gælde særligt skærpede regler for humanister, ligesom man bør stille strenge krav til oplysning om interessekonflikter. Man kunne også overveje at lave et register over forskere, der får penge fra firmaer – ligesom man i dag kan se, hvilke læger der arbejder for hvilke virksomheder.

Det er en utopi at tro, at man kan slippe for forskningsmidler fra private virksomheder, også i humaniora. Men der er brug for klare og stramme retningslinjer for disse mørkegrå samarbejder.