Leder

I Danmark får vejret skylden, når noget ikke lykkes

Selvfølgelig er vejret det første, ministeren giver skylden, når der udledes for meget kvælstof i danske vandløb og farvande
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen siger, at større mængder nedbør udfordrer landbruget, fordi næringsstofferne i jorden udvaskes. Derfor gødsker landmændene mere, og derfor stiger udledningen af kvælstof for tredje år i træk.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen siger, at større mængder nedbør udfordrer landbruget, fordi næringsstofferne i jorden udvaskes. Derfor gødsker landmændene mere, og derfor stiger udledningen af kvælstof for tredje år i træk.

Jens Dresling

14. januar 2017

»Den samlede tilførsel af kvælstof var godt 20 procent højere i 2015 end i 2014, og det skyldes først og fremmest vandtilstrømningen, der var stort set 20 procent højere – så mere nedbør.«

Esben Lunde Larsen (V), miljø- og fødevareminister, i P1 Morgen 12. januar

I Danmark er det tit og ofte vejrets skyld, når noget ikke lykkes, fodboldkampen aflyses, eller andet ikke kan gennemføres. Det danske vejr er ustabilt og ikke til at stole på – især fordi det altid regner.

Og det er da også vejret, der får skylden, når miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skal forklare, hvorfor der – stik imod planen – udledes mere kvælstof i de danske vandløb og farvande.

Ministeren siger, at stadigt større mængder nedbør udfordrer landbruget, fordi næringsstofferne i jorden udvaskes. Derfor gødsker landmændene mere, og derfor stiger udledningen af kvælstof for tredje år i træk, som en ny rapport fra Nationalt Center for Miljø- og Energi ved Aarhus Universitet også viser.

Således er udledningen af kvælstof – efter næsten en halvering fra slutningen af 1990’erne – steget fra 55.000 ton kvælstof i 2012 til 62.000 ton i 2015.

Konsekvensen af øget kvælstofudledning kombineret med stadigt varmere vand i havene er iltsvind til skade for dyre- og planteliv, og derfor har EU lavet et såkaldt vandrammedirektiv, der pålægger Danmark at nedbringe udledningen til 42.000 ton årligt i 2027. Et mål, der kommer stadigt længere væk med den aktuelle udvikling.

Desværre er det helt rigtigt, hvad ministeren siger. Hvis Danmark skal opretholde den aktuelle landbrugsproduktion under de produktionsformer og med den enorme eksport af ikke mindst svin – og det mener man fra politisk side – så kommer der perioder med højere udledning af kvælstof, fordi der kommer mere nedbør.

Som beskrevet fredag i Information peger ledende klimaforskere på, at kloden er på vej ud af den stabile periode, der har kendetegnet klimaet på jorden de seneste 11.700 år. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren stiger, kloden bliver varmere, og processer i naturen forstærker sig selv, og set i forhold til udfordringens omfang – dét, det kræver at vende udviklingen – er den globale politiske reaktion fortsat alt for tøvende.

Skiftet til en mere ustabil klimaperiode betyder derfor meget mere nedbør i Danmark, og den opadgående kurve er allerede begyndt. Det er et vilkår skabt af menneskets udledning af drivhusgasser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jørgen djørup
  • Niels Duus Nielsen
  • Jens Wolff
  • Torben Arendal
  • Jan Weis
  • Anne Eriksen
  • Hans Larsen
jørgen djørup, Niels Duus Nielsen, Jens Wolff, Torben Arendal, Jan Weis, Anne Eriksen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er da også ærgerligt at vejret skal spænde ben for regeringens 'miljøindsats'.
Der bedst kan illustreres med flg. replikskifte:
'Hvad mener du om verdenssituationen?'
'Det ved jeg ikke, jeg har fået en flue i øjet'

Mona Blenstrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Anne E. Som medlem af en sekt har man vel visse forpligtigelser ..?

Einar Carstensen, Anne Eriksen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Anne Eriksen

Espen har jo et job i en liberal regering, så han kan kun være deltidskristen.

Mona Blenstrup, Einar Carstensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Så må vi se næste år, hvis regnmængden falder. Hvis kvælstofmængde falder tilsvarende, får ministeren jo ret.
Forøvrigt, 20 % mere regn 14 >15 ! Det må vist kontrolleres.

Der er jo kun to muligheder:

1) reducer brugen af kvælstof
2) reducer mængden af regn

Einar Carstensen, jørgen djørup, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Graugaard

I Danmark er diskussionen jo helt afsporet. Man diskuterer ikke, om hvorvidt man vil have gift i sit miljø eller ej, men hvor meget gift i sit miljø. Man diskuterer ikke, hvor meget giftstoffer ødelægger vores samfund, giver mere kræft eller på anden måde belaster vores samfund. Man diskuterer hvor meget gift man ønsker i forhold til vækst. Danmark er ikke et forgangsland mere. Vi bryster os med det i verdenssamfundet, men det er på fortids fortjeneste, ikke på vores nuværende politiske handling. Esben Lunde er en garant for, landet forsat vil udvikle sig i en gennemgribende forkert retning. Som borgere må vi stå sammen, for vi kan ikke forvente længere, at politikerne tager de korrekte beslutninger. De lever stadig i en Matador retorik, og ikke med virkelighedens konsekvenser for øje.

Mona Blenstrup, Ole Henriksen, Hans Larsen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Liliane Murray, Carsten Wienholtz og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

'FAKE NEWS'
Fødevareminister Esben Lunde Larsen og regeringen spreder igen 'fake news' om landbrugspolitikken.

Løsningen fødevareminister Esben Lunde Larsen forsøger sig med, der skal sikre, at udviklingen fortsætter uændret er, at sprede frygt for økonomiske konsekvenser, hvis der ændres ved noget i landbruget og bringer en løgnehistorie camoufleret som en nyhedshistorie om vejret, der udvikler sig helt som forventet, hvor elefanten i rummet er de menneskeskabte klimaforandringer dansk landbrugs forældede produktionsmetoder skaber.

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.

Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU. En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser. Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."

Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sa...

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.
"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Tak for den faglige gennemgang, Johnsen.
Her er så en illustration af, hvad "frihandel" er - en flytning af problemer - ude af øje ude af sind.

Philip B. Johnsen

Fra debatoplæg:
"Desværre er det helt rigtigt, hvad ministeren siger. Hvis Danmark skal opretholde den aktuelle landbrugsproduktion under de produktionsformer og med den enorme eksport af ikke mindst svin – og det mener man fra politisk side – så kommer der perioder med højere udledning af kvælstof, fordi der kommer mere nedbør."

Jesper Løvenbalk Hansen
Nej det er løgn, hvad ministeren siger, det er forældede landbrugsmetoder, der er medvirkende årsag til klimaforandringerne og den større udledning i kølvandet.

Der kommer ikke periode med højere udledning af kvælstof, men helt forudsige stødt stigning i udledningen i takt med bl.a. landbrugets medvirken til de menneskeskabte klimaforandringer.