Leder

FBI-chefens rolle i præsidentvalget

Debat
16. januar 2017

Har FBI foretaget en ulovlig undersøgelse af Donald Trumps eventuelle ’varme linje’ til Kreml? Det spørgsmål stillede den demokratiske senator Angus King til FBI-chef James Comey under en høring for lukkede døre i Kongressen i sidste uge. 

»Vi hverken bekræfter eller afkræfter den type undersøgelser, især ikke i offentligheden,« lød den kontroversielle FBI-leders svar.

Senatoren fra Maine studsede.

»Jeg kan undlade at bemærke, hvor ironisk deres udtalelse er,« sagde han.

Senatoren og den amerikanske befolkning kan ikke bebrejdes for at være snotforvirrede over, hvilken rolle efterretningstjenesterne antagelig har spillet i sidste års præsidentvalg, og være usikre på, hvordan samarbejdet mellem spioncheferne og USA’s næste præsident vil forme sig.

Især FBI-chefens ageren giver næring til mistanke om, at han ikke har levet op til forventningen om, at forbundspolitiet handler ud fra apolitiske motiver. FBI hører under Justitsministeriet; det er ikke formelt bemyndiget til at rejse tiltale mod mistænkte. Ikke desto mindre erklærede Comey på eget initiativ sidste sommer, at der ikke ville blive rejst tiltale mod Hillay Clinton.

Det var også ved den lejlighed, at FBI-chefen (i en nu famøs udtalelse) erklærede, at tidligere udenrigsminister Hillary Clintons benyttelse af sin private e-mailkonto til officiel korrespondence havde været »ekstremt sløset«.

Set i det lys virker det legitimt, at demokratiske lovgivere nu spørger, om det virkelig var okay, at FBI-chefen ti dage inden præsidentvalget i november meddelte ledere i Kongressen, at nye oplysninger om Clintons håndtering af klassificerede e-mails var kommet frem.

Det gjorde han velvidende, at det ville blive lækket til pressen af de republikanske ledere og skade Clintons i forvejen flossede renommé – mens FBI samtidig skal have holdt en formodet undersøgelse af Trump-kampagnens angivelige kontakter med Putin-styret om hacking af Det Demokratiske Partis database hemmelig?

Mindretalsleder i Repræsentanternes Hus Nancy Pelosi skal have været helt oppe i det røde felt over disse dobbelte standarder.

Men ifølge Comeys udtalelser til lovgiverne er der en legitim forklaring herpå. Sagen mod Clinton var blevet lukket i juli.

Da FBI i forbindelse med en anden og ikkerelateret efterforskning åbnede en computer tilhørende Clintons nære medarbejder Huma Abedin og fandt et arkiv over e-mails udvekslet mellem de to kvinder, følte Comey sig forpligtet til at meddele Kongressen, at FBI agtede at åbne dem og måske ville finde noget belastende.

Men hvorfor afviser FBI at be- eller afkræfte en undersøgelse af postulerede forbindelser mellem Kreml og flere af Trumps rådgivere, som der har været vedholdende rygter om siden sidste sommer? 

Ifølge The New York Times’ kilder skal Comey have forklaret lovgiverne, at FBI normalt ikke bekræfter en pågående efterforskning, medmindre »det er bydende nødvendigt, at offentligheden bliver underrettet«, eller at »det ganske enkelt er selvindlysende, at undersøgelsen finder sted«. En undersøgelse af Trump-kampagnens kontakter med Kreml opfylder ifølge FBI-chefen ingen af de to kriterier.

Øjensynligt vurderede FBI derimod, at Clintons e-mailsag havde været omtalt i pressen så ofte, at det var meningsløst at benægte en politiundersøgelse. Så langt er det muligt at følge Comeys ræsonnement.

Der er imidlertid ikke nogen legitim begrundelse for at lade en genåbning af sagen mod Clinton sive ud ti dage før valgdagen. Det ligner en eklatant overtrædelse af et justitsministerielt regulativ om, at materiale, der kan påvirke udfaldet, ikke må frigives senere end 90 dage inden et valg. Det er årsagen til, at Justitsministeriets inspektør nu har indledt en undersøgelse af FBI-chefens forvaltning af sit embede.

Demokraterne er overbevist om, at Comeys brev til Kongressen kostede Clinton sejren. Trump var ganske rigtigt hurtig til at slå politisk mønt af oplysningen. Men vi kan ikke vide, om det gjorde en forskel. Som et minium fortjener FBI-chefen en reprimande.

I mellemtiden forlød det i fredags, at Senatets efterretningsudvalg snart vil afholde høringer om Ruslands mulige indflydelse på præsidentvalgets udfald, hvor efterretningstjenesterne skal vidne, herunder Comey.

Trump bliver præsident på fredag, men han slipper ikke for et politisk opgør om den måde, han vandt magten på. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Satans Putin - han er godt nok hæmningsløs og alt for smart.

Torben Lindegaard

Putin vinder på mindst 2 fronter:

Hillary Clinton bliver hængt til tørre og Trump valgt.

Samtidig bliver bukserne totalt trukket af Trump - han kan da umuligt have vundet i ærligt spil - og USA er så splittet som aldrig før.

Og vi andre - USA's allierede - vi kæmper endnu for at finde en grimasse, der kan passe.