Leder

Det handler om interesser – ikke straf

EU’s hovedinteresse er at bevare unionens sammenhængskraft, og derfor er det set fra EU’s side politisk rationelt at indgå en frihandelsaftale, der ikke giver lige så fri og fuld adgang til det indre marked som et fuldt medlemskab.

Kirsty Wigglesworth

19. januar 2017

Storbritannien har langt om længe lagt kortene på bordet og afsløret, hvad landet agter at gå efter i de kommende Brexit-forhandlinger: Fuld udmeldelse af EU efterfulgt af en omfattende handelsaftale, der giver landet så godt som fuld adgang til både det indre marked og toldunionen, giver det ret til at indføre et selvstændigt immigrationssystem, lave handelsaftaler med resten af verden, stoppe indbetalingerne til EU’s budget og befri landet fra EU-Domstolens jurisdiktion.

Det lyder unægtelig som om, premierminister Theresa May på den ene side siger: ’Vi forstår godt, at vi ikke kan vælge og vrage mellem EU’s friheder og fordele’ for sekundet efter at gøre præcis dét – blot i anden indpakning.

Det går næppe, og i Europa var en af de første reaktioner – fra den tjekkiske EU-minister Tomas Prouza – da også: »Hvor er dét, de vil give til gengæld for alle deres krav?«

Storbritanniens premierminister, Theresa May (tv.), spiller højt spil og truer EU med at forvandle Storbritannien til et skattely, hvis ikke EU er parat til at give briterne adgang til det indre marked.
Læs også

Andre – bl.a. den tyske økonomiminister Sigmar Gabriel – gentog, at London ikke vil få lov til at håndplukke EU-goder uden at betale for dem.

Og Europa-Parlamentets Brexit-forhandler, Guy Verhofstadt, tilføjede, at EU »aldrig vil acceptere en situation, hvor det vil være bedre at stå uden for EU og det indre marked end at være medlem«.

Dette bør være ledestjernen for EU i forhandlingerne. Det må ikke handle om at straffe Storbritannien og briterne mest muligt, det må først og fremmest handle om interesser.

Theresa May sagde i sin tale, at det vil være rationelt at indgå en omfattende og dyb frihandelsaftale mellem Storbritannien og EU-landene, og det har hun ret i økonomisk set. Men hvis hun selv først og fremmest tænkte på den britiske økonomi, ville hun have prioriteret fortsat medlemskab af det indre marked over fri bevægelighed.

Ifølge en rapport fra landets uafhængige Institute for Fiscal Studies er de økonomiske fordele ved fuldt medlemskab af det indre marked »væsentlig« bedre end »den ’adgang’ som i øjeblikket er tilgængelig for lande, der har en frihandelsaftale med EU«.

To investeringbanker meddelte onsdag at de flytter flere end 1.000 job til Europa pga. beskeden om, at Storbritannien vil forlade det indre marked.

Theresa May har truffet et politisk valg og har sat muligheden for at indføre restriktioner overfor EU-migranter over økonomiske hensyn.

EU’s hovedinteresse er at bevare unionens sammenhængskraft, og derfor er det set fra EU’s side politisk rationelt at indgå en frihandelsaftale, der ikke giver lige så fri og fuld adgang til det indre marked som et fuldt medlemskab.

Især når briterne ikke vil give EU-borgerne adgang til deres arbejdsmarked, ikke agter at betale til samarbejdet eller lade EU-Domstolen mægle i tilfælde af uoverensstemmelser.

En aftale, der giver briterne for meget, risikerer ikke kun at give briterne konkurrencemæssige fordele, men vil utvivlsomt også give populistiske partier i de øvrige EU-lande blod på tanden og kan i værste fald igangsætte den frygtede dominoeffekt, der kan føre til EU’s opløsning.

Theresa May forsøger at reducere skilsmisseforhandlingerne til et spørgsmål om økonomi, men for begge parter er økonomien tydeligvis det sekundære i forhold til deres politiske hovedmål.

Læs også

Det betyder ikke, at økonomien er ligegyldig, for begge har meget at tabe ved en dårlig aftale.

Storbritannien står – trods Theresa Mays advarsler og trusler – dog umiddelbart til at tabe mest ved højere handelsbarrierer, og truslen om at blive et ’Singapore-on-Thames’ er temmelig hul og mødte onsdag stor modstand på hjemmebanen. Men heller ikke EU har en interesse i at lave en unødig dårlig aftale.

En afvejning fra EU’s side må finde sted, så det står klart for alle, at man får det, man betaler for, og at det betaler sig at være fuldt medlem.

Dette handler ikke om at straffe briterne, men om at varetage egne borgeres interesser.

Det er præcis det samme, den britiske premierminister gør. Hendes talskvinde syntes onsdag indirekte at anerkende, at landet vil komme til at lide et økonomisk tab ved at vinke farvel til fuld medlemskab af det indre marked til fordel for en mindre god model.

Hendes svar: »Det var det valg, det britiske folk traf. Det britiske folk mener, at det har en lysere fremtid uden for EU, hvor vi kan lave frihandelsaftaler med andre dele af verden«.

EU kan heller ikke undgå at lide økonomiske tab ved skilsmissen, men dets svar bør på samme måde være: ’Det er det valg, vi træffer, fordi vi mener, at fremtiden er lysere for lande, der søger samarbejdet’. rod

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Mihail Larsen
  • Carsten Munk
  • Michael Friis
Jørgen Wassmann, Mihail Larsen, Carsten Munk og Michael Friis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Carlo
Det er en fordel for de 500 millioner at UK forlader EU fordi England er Tysklands største allierede når det gælder den katastrofale sparepolitik der faktisk har udløst den krise og arbejdsløshed som EU oplever siden gældskrisen,hvor banker havde større prioritet end mennesker. Austerity-politikken truer EU´s overlevelse.

Ole Henriksen, Mihail Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Selvfølgelig handler det ikke om straf.

Det handler om balancen imellem af holde sammen på skidtet, så andre ikke følger efter UK ud af De stramme bindinger fra EU, og så handel, penge, vækst, kroner, grunker, stakater overskud og profit på den anden side.
Samhandelen med UK og EU er selvfølgelig lige så interessant, givtig og fristende idag og imorgen, som den var igår så det finder man en løsning på. lige så snart der er udvist tilstrækkelig basvær, lange forhandlinger, tomme trusler og vredet rigtig mange hænder.

Bussiness as usual

Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Friis og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Briterne er så groft fornærmede over at have udsigt en dårligere handelsforhold end nu. Det kunne de have sagt sig selv. Hvis alle fik lige vilkår ved at træde ud kunne vi jo bare lukke og slukke med det samme da alle lande så ville træde ud. Hvorfor skal EU totalt opløses for briternes skyld? Jeg kan ikke finde et sagligt argument for at det skulle ske. Briterne må arbejde på deres selvopfattelse. De har ikke et emperium mere, de er ikke verdens navle som i 1860, udbredelsen af engelsk er ikke deres fortjeneste men amerikanernes pga. deres status efter 2. verdenskrig, hele Europa skal ikke kravle i mudderet fordi det nu lige er det den engelske regent vil have. Kom. Nu. Ned. Derfra!

Jørgen Wassmann, Glenn Lynge Andersen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Hvis lande der melder sig ud af EU får bedre forhold end dem der forbliver medlem, så vil mange/alle melde sig ud og der er intet EU at være udenfor. Der er så til sidst heller ingen fordelagtige EU aftaler I form af indre marked at tilslutte sig. Alle 29 suveræne lande må så til at forhandle med hinanden på kryds og tværs og blive enige om bilaterale aftaler/samarbejdsaftaler på deres respektive sprog. Vi må have grænsebevogtning, grænse-toldkontrol, nationale valutaer, you name it. Et bureaukrati større end EU´s vil vokse op.
Efter en tid i dette forhandlingskaos vil nogen komme med den gode ide, at etablere et stort fælles samarbejde hurra.
(EU?)

Glenn Lynge Andersen, Mihail Larsen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Det kan da godt være, at der findes politikere i EU-lande, der mener at briterne skal straffes, men det er altså ikke dette, det drejser sig om. Det, som det drejer sig om, det er, at briterne vil have alle fordele ved det indre marked - altså eksport af varer, men de vil ikke have import af arbejdskraft og tjenester, og de vil selv bestemme, hvad de vil importere men ingen landbrugsprodukter. Men i et fælles marked hænger disse faktorer urokkeligt sammen.

-- -- -- --

Jeg læste forleden dag et interview med fiskere, fiskegrossister og følgeindustrier i Storbritanniens største fiskerihavn, Peterhead.

Man glædede sig rigtigt over, at slippe af med EU, for så ville man være de eneste til at fiske i egne farvande. Ligesom man var sikre på, at alt omkring kvoter og andre bestemmelser ville blive afskaffet.

Dette forventes at ville give de britiske og skotske fiskere en helt astronomisk mængde fisk i både Storbritannien og Skotland, og så meget, at statssamfundet kun ville kunne aftage under 20%. Derfor var næste emne afsætningen af disse fisk, og her var der absolut ingen tvivl om, at den var EU-landene simpelt hen nødt til at aftage. Ligesom at EU var nødt til at fortsat give brændstoftilskud, for ellers havde man ikke råd til at sejle ud.

Og dette viser med al tydelighed hvor (u)realistisk man er, her mange måneder efter at man har stemt sig ud af EU.

Mihail Larsen, Glenn Lynge Andersen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

EU har en sammenhængende indre politik med bl a strukturfonde og andre foranstaltninger, der hjælper de svagere lande og dermed styrker det indre marked o s v.

Når UK ikke vil være med til at bidrage til dette, så får UK's virksomheder og borgere heller ikke adgang til de samme fordele, som dem der betaler - så enkelt er det !

UK kan da leve uden medlemskab af EU - levestandarden bliver vel 5-10% lavere i UK, end den ellers ville have været ( - så det er vel til at bære ?)

Om UK kan finde andre (kompenserende) markeder med frihandelsaftaler o s v er vel tvivlsomt - UK's eksportvirksomheder vil fortsat være i samme hårde konkurrence, som alle andre landes ekspotvirksomheder
- en udmeldelse af EU styrker jo ikke i sig selv UK's globale konkurrenceevne.

Og skulle UK evt være så heldig at få en supergod handelsaftale med et andet land, så vil EU da med det samme kræve samme gode vilkår for sine medlemslandes eksportvirksomheder
- og da EU har over 500 mio mennesker og en enorm økonomi, så får EU selvfølgelig mindst samme vilkår.

Det britiske imperium og dets storhed er forlængst væk, men den britiske selvfølelse og forestilling om, "at man er noget særligt" eksisterer fortsat i bedste velgående - de er ret spøjse de kære britter, og det er vel derfor, vi har stor sympati for dem.

Glenn Lynge Andersen, Mihail Larsen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

Theresa May om Brexit:

»Det var det valg, det britiske folk traf. Det britiske folk mener, at det har en lysere fremtid uden for EU, hvor vi kan lave frihandelsaftaler med andre dele af verden«.

Forestillingen om, at det bliver nemmere at »lave frihandelsaftaler med andre dele af verden«, når Storbritannien har meldt sig ud af EU, virker en kende optimistisk. Den åbenlyse fordel er selvfølgelig, at briterne dermed suverænt kan forfølge deres helt egne interesser. Men på den anden side kan jeg altså også godt se for mig, at kineserne kommer til at tørre gulv med briterne i forhandlingslokalet. Og anglofoben Donald Trump skal man nok heller ikke have alt for store forventninger til. Hans primære interesse er: Donald Trump.

Jeg kan også godt frygte, at ikke alle briterne vil være tilfredse med whatever Brexit means. Mays foreløbige 12-punktsplan er tilpas luftig (banal?) til ikke at vække anstød hos nogen interessenter. Men hvis Brexit viser sig at være en flugt fra et (tysk?) ordoliberalt EU-helvede og lige lukt i armene på et britisk neoliberalt ditto, så tror jeg, at utilfredsheden vil blive overvældende. Og afstemningens resultat med ca. 52% for remain mod ca. 48% for leave indebærer, at der ikke skal flyttes mange skuffede stemmer, førend det i praksis bliver en (stor) minoritet, der tager Storbritannien ud af EU. (En ny afstemning er selvfølgelig udelukket; min bekymring går mere på, at den britiske regerings endelige udformning af Brexit ikke kommer til folkeafstemning og dermed potentielt kan være i modstrid med befolkningens ønsker.)

Men hvorfor dog tage sorgerne på forskud, kunne man spørge? Det er klart, at der er tåge over kanalen og uro på Kontinentet. Og de frie fugle (lyder 'brite' ikke lidt som en fugleart?) er tydeligvis klar til at rulle på the waves. Undertegnede kontinentaleuropæer ønsker i hvert fald John Bull og hans fellow countrymen god vind fremover. (Da det nok også er i min egen interesse...)

Og hvis det hele skulle gå belly up, så foreslår jeg, at England kommer tilbage under dansk krone. Ligesom Sören Krarup, så drömmer jag nämligen om Stor-Danmark. Men svensken er ikke nok. Engelskmanden skal også komme til at kende sin plads.

Lars Rasmussen

Hov! Ønsketænkning frabedes :-) Der skulle selvfølgelig havde stået:

»... ca. 52% for leave mod ca. 48% for remain indebærer...«.

Børge Rahbech Jensen

Det udgangspunkt er jeg ikke enig i. jeg mener, ledestjernen fra EUs side bør være en demokratisk anerkendelse af den britiske befolknings valg.

"Men hvis hun selv først og fremmest tænkte på den britiske økonomi, ville hun have prioriteret fortsat medlemskab af det indre marked over fri bevægelighed."

Det er åbenbart stadig ikke gået op for Informations skribenter, at Storbritannien har underskud på samhandlen med de øvrige lande i EU. Medlemsskab af det indre marked er ikke en økonomisk fordel for Storbritannien.

Mihail Larsen

Fremtiden

EU-valget i UK blev vundet af de gamle og de dårligt kvalificerede.. Hvor lang tid er det holdbart?

Wahlergebnisse/ So haben die Briten abgestimmt | ZEIT ONLINE.webarchive

Bortset fra det, håber jeg selv på, at UK sejler deres egen sø, så vi i Kontinentaleuropa kan koncentrere os om at opbygge et moderne velfærdssamfund.

Mihail Larsen

Undskyld:

file:///Users/mihaillarsen/Documents/BREXIT/Wahlergebnisse:%20So%20haben%20die%20Briten%20abgestimmt%20%7C%C2%A0ZEIT%20ONLINE.webarchive

Glenn Lynge Andersen

Hele retorikken omkring "straf" er en misforståelse, som bunder i en forestilling om, at EU skulle være en slags forsmået ex-mand, der er i sine følelsers vold, eller en bandeleder der vil holde sine undersåtter i ave.

Der er en langt mere rationel og logisk forklaring på, at Storbritanniens krav er urimelige og bliver afvist: Det er selvfølgelig EUs opgave at sikre, at de resterende medlemslande ikke kommer til at blive stillet ringere end briterne, hvorved samarbejdet ville lide urimelig skade. Alt andet ville være et utilstedeligt svigt af det fællesskab som EU først og fremmest er (hvilket briterne aldrig rigtig har forstået).

Briternes forestillinger om, at de kan lave aftaler med andre oversøiske lande (f.eks. Australien og Indien) som er mere fordelagtige end dem de har som medlem af EU er helt åbenlyst også en illusion. Meget af diskussionen i Storbritannien om det fremtidige forhold til EU lyder som om resten af EU blot er en flok uvorne skoledrenge, der skal belæres om, hvad de britiske vælgere VIL HAVE og har at rette sig efter "Fruens" diktater. At EU også har legitime interesser at varetage synes i den forbindelse ikke at være en tanke de bruger megen tid på ovre på øerne. Folk her på tråden som ynder at bruge "straffe"-metaforen synes ofte heller ikke at anderkende dette elementære faktum:

De andre landes regeringer har også vælgere, hvis interesser er lige så legitime som de britiske vælgeres. Med den sædvanlige navlebeskuende presse i Storbritannien vil det komme som et chok for mange briter, når det går op for dem hvad det betyder i praksis.

Artiklen påviser (muligvis ufrivilligt) et af EU's kerneproblemer og kerneabsurditeter. Men den "skov" man kun se for bar' træer, hvis man ikke er forført af den ulykkelige unionslogik. Lad mig hjælpe på vej med, hvad den fremragende danske filosof Oskar Borgman Hansen* engang sagde om EU:

"Hvis det virkelig er skadeligt at stå udenfor, er det udtryk for en egoisme indenfor."

Jeg håber, at mange flere vil fundere over Borgmans ord. Den sunde vej frem er frit (forstået som ikkebetvingende) samarbejde og fri inspiration folkene imellem. Måtte dette være ideernes og debatternes udgangspunkt.

*: http://falko.nu/eu/obh-eu.html

P.S.:

Faktum er, at ikke kun overstatsligt, men også mellemstatsligt samarbejde både kræver flid og er forpligtende. Den påkrævede flid gør i sig selv, at der ikke vil kunne blive tale om "tagselvbord" og en "fribillet", sådan som EU-fortalere har det med at sige.

Og hvad det forpligtende angår: EU-fortalerne har kreeret en skrøne om, at kun overstatslighed er forpligtende. Hvis skrønen var sand, så skulle IMF, WTO, Verdensbanken, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og -domstol og mange andre mellemstatslige organisationer være uforpligtende. Men det er jo noget vås.

Totale garantier kan livet ikke frembyde. Dette ser vi også i det overstatslige, hvor fx Frankrig flere gange har brudt Stabilitetspagten, og EU-traktatens smukke (men smuthulsbehæftede) miljøparagraffer ofte overtrumfes af de markedsvenlige paragraffer.

Finn Thøgersen

Robert Kroll,

"Og skulle UK evt være så heldig at få en supergod handelsaftale med et andet land, så vil EU da med det samme kræve samme gode vilkår for sine medlemslandes eksportvirksomheder
- og da EU har over 500 mio mennesker og en enorm økonomi, så får EU selvfølgelig mindst samme vilkår."

Problemet er bare at EU ikke længere er i stand til at indgå og ikke mindst ratificere handelsaftaler.
TTIP er stendød, TISA går samme vej, aftalen med Ukraine holdes pt kunstigt i live af hollænderne men kan meget vel dø endeligt efter valget i marts, CETA ryger formodentligt ind i tilsvarende problemer - forudsat at et af årets valg (Holland, Frankrig, Tyskland, Østrig (plus formodentligt Italien) ikke kvæler den i vuggen

Og når briterne regner med at der er store muligheder i aftaler med en række Commenwealth lande er det fordi bla australierne har prøvet at få en aftale i mange år uden held, begge parter regner med at det bliver lettere når der kun er et eller nogle få lande i hver ende.

Og mht at EU skulle kræve samme vilkår - sådan spiller klaveret ganske enkelt ikke.
Handelsaftaler er give and take, hvis EU vil have rosinerne fra en aftale mellem 2 andre lande må de også tage rottel**tene med.
EUs interesse i at kopiere en aftale der giver favorable vilkår for britisk eksport til AU og NZ til gengæld for fri adgang til det britiske markede for fødevarer fra down under er nok meget begrænset.

Og iøvrigt så ryger rest-EU ned på under 450 mill indbyggere når UK er væk...