Leder

Hjorten og bjørnen

14. januar 2017

Et angreb er det bedste forsvar, lyder et gammelt mundheld, og i sit første interview som forsvarsminister sparer Claus Hjort Frederiksen (V) ikke på krudtet.

Truslerne mod Danmark er »meget, meget konkrete«, »meget alvorlige og skræmmende« og tilsyneladende af en helt anden kaliber, end Hjort havde forestillet sig, da han gik til opgaven i slutningen af november. Derfor må Danmark opruste militært – og selvsagt bruge langt flere penge på Forsvaret.

Enten må man tage hatten af for Danmarks nye kommandant, at han på så kort tid har fået overblik over de danske kapaciteter og trusler og udviklet den langsigtede strategiske analyse for dansk forsvar, som så længe har været efterspurgt.

Eller også må man konstatere, at den gamle finansminister ved, at den bedste vej til statskassen er at stille uafværgelige trusler op – også selv om man så må male lidt tykt på fjendebilledet.

Det er især truslen fra Rusland, som Claus Hjort Frederiksen fokuserer på i et interview med Berlingske fredag.

For det første nævner han den traditionelle militære trussel med eksempelvis opstilling af nye missilsystemer i Kaliningrad, som kan nå København. Det bruger han som argument for, at Danmark må deltage i NATO’s fælles europæiske missilforsvar, som blev vedtaget i 2012, og som Danmark i år skal tage endelig stilling til.

For det andet nævner han den i øjeblikket meget omtalte cybertrussel fra russiske hackere. Dels vil de »blande sig i vores demokratiske processer«, angiver ministeren. Dels er de »klar til at angribe hospitaler, infrastruktur og elforsyning«, som man angiveligt har set det i Ukraine. Det stiller voldsomt skærpede krav til vores cyberforsvar, mener han.

Læs også

For det tredje er der brug for bedre overvågning af Arktis, hvor man også kan »konstatere en øget russisk militæraktivitet«.

Der kan være gode grunde til at øge det danske forsvarsbudget. Verden er blevet et mere usikkert sted med valget af Donald Trump i USA, om ikke andet, så fordi han har sået tvivl om NATO’s musketered. Amerikanerne virker ikke villige til i samme omfang som tidligere at samle regningen op, og derfor er Danmark som resten af Europa nødt til i højere grad at varetage sin egen sikkerhed. Det har allerede ført til øgede budgetter i Sverige og Tyskland.

Kun fem ud af NATO’s 28 medlemslande lever op til alliancens målsætning om at bruge to pct. af BNP, og det er ifølge Claus Hjort Frederiksen dét, vi vil blive målt hårdt på.

I år bruger Danmark 1,17 procent af BNP, eller 21,3 milliarder kroner, og det er derfor forståeligt, at den nye forsvarsminister op til det kommende forsvarsforlig har travlt med at argumentere for større bevillinger.

Problemet med Hjorts udlægning af truslen fra Rusland er imidlertid, at den mere har karakter af skræmmebillede end en egentlig afvejning af, hvad Danmark har brug for til at forsvare sig.

Mens behovet for øget overvågning i Arktis er velunderbygget i analyser (og kun i perifær grad bygger på øget russisk militæraktivitet), lyder argumentet for missilforsvar misforstået.

Som militærforsker Henrik Breitenbauch fra Københavs Universitet for nyligt har redegjort for her i avisen, er det planlagte missilforsvar ikke rettet mod Rusland. Det kan reelt ikke garantere Danmark mod russiske missiler.

Og der er god grund til at stille sig tvivlende over for cybertruslen, som Hjort beskriver den. Forsvaret har allerede opbygget et vist beredskab, og i stedet for i blinde at hyre flere computerkrigere bør rækkefølgen vel være, at man fremlægger en analyse af, hvor landet endnu er sårbart, og hvor meget det så skal vægte i forhold til andre behov.

Samme krav bør man stille til alle andre områder af Forsvaret. Hvad kan vi, hvad vil vi, og hvad er vi villige til at spendere på, at det kommer til at lykkes? At øge militærudgifterne kan være et mål i sig selv med den signalværdi, det giver blandt vores allierede.

Men forsvarsministeren bør som minimum fremlægge en samlet plan for, hvilke områder og steder i verden der skal prioriteres, i stedet for at puste til, hvad vi i øvrigt går og frygter for tiden.

Det giver ikke et bedre forsvar, men øger usikkerheden i befolkningen og forværrer et i forvejen anspændt forhold til Rusland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Holger Madsen
  • Hans Aagaard
  • Bill Atkins
  • Niels Duus Nielsen
Torben Skov, Holger Madsen, Hans Aagaard, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Uhyggeligt, at Hjort er blevet koldkriger ! Uforståligt at han ikke tager Løkke i hånden og aflægger besøg i Moskva. Gammel lærdom - først når diplomatiet har givet op...................
Snak sammen nu uden at vente på Nato, USA og EU.

Nu har Hjort truet med at der ingen penge var i laaang tid, så vær da rolige - det er sikkert ikke så slemt.
Lleo, hold da op - Hjort og Løkke til te i Rusland - Putin er da helt ligeglad med "musens trusler"!

De kunne tage en vodka ! Vi, Fogh var kraftigt medvirkende ved de baltiske landes tilknytning til vesten. Nu kunne vi medvirke til gensidig forståelse.

Lars Rasmussen

Cute aggression?

I øvrigt er det værd at overveje, hvorfor vi stadig har dette problematiske forhold til russerne. Måske overså vi, at de også havde lidt under styret i Sovjetunionen? Og måske kunne vi have hjulpet dem mere og/eller bedre efter omvæltningerne i 1991?

En snak over en vodka vil sikkert blive bedre - i hvert fald kammeratlig!
Nu er eller var Fogh jo ikke synonym med Danmark, vel ikke engang danskerne - og EU - der kunne vi også godt have brugt en krystalkugle.

Jeg tror Putin har gang i så mange andre, mere betydningsfulde - Kina og Mellemøsten f.eks...

Anne Koldkriger med mindreværdskomplekser - Putin har besøgt andre små lande - Østrig og et par østeuropæiske.

Bjarne Bisgaard Jensen

Leo Nygaard

Hvad er det Claus Hjort og Løkke skal have med til Putin udover brede smil og lidt underdanighed. Så vidt jeg forstår bakker vi 100% op om sanktionerne og måske en styrkelse/udvidelse af dem, og vi har som NATO medlem vel også sagt ja til de for nylig placerede kampvogne og soldater i Polen

Torben Lindegaard

Emil Rottbøll

Selvfølgelig kan Natos missilforsvar ikke blokere russiske missiler -
uanset hvad Claus Hjort Frederiksen ellers måtte hævde eller ej.

Henrik Breitenbauch skriver i artiklen: https://www.information.dk/debat/2016/12/danmark-parat-natos-missilforsvar:

"Men udover, at missilforsvar er en ny kapacitet i forsvaret, så er der en fundamental forskel på ’normale’ våbensystemer og missilforsvaret. Den forskel er først og fremmest sikkerhedspolitisk, og handler om, hvorvidt Danmark vil være med i NATO-fællesskabets inderste kerne, som benytter sig af strategisk afskrækkelse gennem kernevåben og missilforsvar.
Det er grundlæggende et politisk spørgsmål, der ikke kan svares analytisk på."

Mit svar på spørgsmålet er, at vi skal med i kernen af Nato - oprigtigt talt, så får jeg stadigvæk myrekryb, hver gang jeg tænker på Danmarks 22 fodnoter - også selv om jeg i allerhøjeste grad betvivler, at vi "har vi strategisk modenhed nok til at håndtere en international situation, hvor missilforsvaret er et uafklaret stridspunkt for relationen mellem USA-Vesten og Rusland" citat Henrik Breitenbauch.

Men det må se se at få - strategisk modenhed.

Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, hvor modent er det lige, når den lille tandløse tæppetisser først tirrer bjørnen og derefter kræver at få sig et nyt gebis? Den stikker jo alligevel af, hvis bjørnen for alvor blev vred over drillerierne.

Bjarne Bisgaard - Svar : Ifølge koldkrigerne kunne Hjort tage en pistol med og plaffe Putin ned straks.
Og ja , du har ret. Vi er med hele vejen, både i mellemøstkrig og koldkrig. Det stakkels lille land kan ikke andet.
Vi tales ved, når verden står i brand !

Holger Madsen

Danmarks nye kommandant behøver ikke at gøre sig nogle strategiske overvejelser om dansk krigspolitik fremover. Han skal bare efterkomme USA's ønsker herom.