Leder

Hul sejr til de 48 procent remainvælgere

25. januar 2017

Der var en sjælden opstemt stemning blandt Brexit-modstandere efter den britiske højesteret i går afgav en klar dom imod premierminister Theresa Mays regering: Den kan ikke, som ønsket, aktivere Artikel 50 i Lissabon-traktaten – der igangsætter landets udmeldelse af EU – uden opbakning i parlamentet.

Knap var dommen faldet, før oppositionspartiernes talspersoner stod parat til at fortælle, hvad de vil bruge den til.

De proeuropæiske liberale parlamentarikere – alle ni af dem – vil ikke stemme for nogen lov, der aktiverer Artikel 50, med mindre regeringen lover en folkeafstemning om den endelige aftale.

Det Skotske Nationale Parti vil bruge deres 54 Westminster-parlamentarikere til at kræve »seriøse og betydelige« ændringer af den Artikel 50-lov, regeringen forventes at fremlægge i løbet af få dage.

Og det største oppositionsparti, Labour, vil søge ændringer i Artikel 50-loven, som vil forhindre, at »de konservative bruger Brexit til at ændre den britiske økonomi og gøre den til et skattely«. Reelt vil en sådan ændring handle om at præcisere, hvad der skal ske, hvis parlamentet nedstemmer den endelige Brexit-aftale. Labour vil forsøge at sikre, at regeringen ikke får mandat til at tage landet ud af EU uden en handelsaftale med EU og gennemtvinge handel efter WTO-regler, men derimod skal gå tilbage til forhandlingsbordet.

Labours krav er vigtig, fordi det med opbakning fra andre partier på venstrefløjen og en række utilfredse konservative EU-støtter kan fungere som et veto over for Mays trussel om skattely, som partiet korrekt opfatter som fuldstændig uforenelig med beskyttelsen af arbejdernes rettigheder, miljøet og et fair samfund.

Men Labours krav dækker også bekvemt over, at der faktisk ikke er særlig stor forskel på partiets egen plan og Theresa Mays plan for Brexit, som vi nu ved indebærer exit fra det indre marked og forsøg på at forhandle en god frihandelsaftale på plads samt fokus på begrænsning af den fri bevægelighed.

Labour accepterer – ifølge kilder i partiet som Information har talt med – at der ikke er nogen vej uden om udmeldelse af det indre marked, fordi dette medlemskab hænger uløseligt sammen med EU-medlemskabet. Og Labour accepterer, at befolkningen stemte for at forlade EU.

På samme måde accepterer partiet nu også – i lyset af folkeafstemningen – at reglerne for fri bevægelighed må ændres. To tredjedele af Labours parlamentarikere repræsenterer valgkredse, hvor der var et flertal for Brexit, så ideen om, at Labour skulle blive partiet for de 48 procent Remain-vælgere, er blevet afvist af ledelsen, selv om et flertal af Labour-vælgerne i landet stemte for Remain. Formand Jeremy Corbyn tweetede i går, at partiet ikke agter at »forpurre processen med at aktivere Artikel 50«.

Kort fortalt er Labours Brexit-holdning, at partiet vil kræve et fair immigrationssystem, inklusivt for lavtlønnede; det vil kræve så fuld adgang til det indre marked som muligt, toldfri handel og koordinering af reguleringen i EU og Storbritannien.

At Labour – efter en vanskelig intern diskussion – er endt med denne holdning til Brexit, betyder, at splittelsen efter folkeafstemningen så småt er ved at hele i parlamentet. Der vil være et væsentligt mindretal – der også tæller en større gruppe Labour-parlamentarikere – som vil stemme imod aktiveringen af Artikel 50, og som vil modarbejde Brexit i de kommende år.

Men når den næste uges tid er overstået, og kampen om diverse ændringer af Artikel 50-loven er afsluttet, vil det stå klart, at der i det britiske parlament er et klart flertal for aktivering af Artikel 50 og for de overordnede linjer i forhandlingerne.

Hvad der imidlertid er lige så sikkert, er, at splittelsen i befolkningen uden for Westminsters mure ikke vil blive lige så let at bygge bro over.

Vreden i Remainlejren er langt fra aftaget syv måneder derpå, og en ny politikerlede er født. Denne gang er det ikke de lavestlønnede og -uddannede, som føler, at Oxbridge-uddannede politikere ignorerer dem, men derimod de økonomisk velstående, der føler sig frarøvet rettigheder og muligheder på baggrund af en demagogisk kampagne.

Denne gruppes synspunkter er i dag – på trods af »sejren for demokratiet« i Højesteret – temmelig urepræsenteret i Storbritannien. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Jeg er ret sangvinsk omkring Brexit - og kan også se fordele for EU.

Men der er lige det nordirske problem, grænsen til Irland -
dér er der ikke meget at være sangvinsk over.