Læsetid 3 min.

Vi vil have den, den kultur

LEDER
På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden
Tycho Gregers
3. januar 2017
Delt 349 gange

Der kan være gode grunde til at abonnere på en kulturel forfaldsfortælling. At Kulturministeriet over de kommende fire år skal spare omkring 400 mio. kroner ved hjælp af Bertel Haarders ’grønthøstermetode’ for eksempel.

Debatten om postfaktualitet og ekkokamre på de sociale medier, som truer den offentlige samtale. Et humaniorafelt i økonomisk og anerkendelsesmæssig krise. For mange skærme og overfladisk information, for lidt fordybelse og nærvær. Pokémon Go.

Dannelsestabet kan næsten ikke symboliseres mere effektivt end ved bibliotekernes bogafbrændinger, som tidligere på året fik Politikens litteraturredaktør til at se rødt.

Men selvom bibliotekerne rigtig nok har kasseret 44,6 procent bøger siden år 2000, viser Kulturstyrelsens årlige rapport om ’bogens og litteraturens vilkår’, at det ikke er gået ud over mangfoldigheden. Faktisk kan man i dag låne flere forskellige titler, og tæller man e- og lydbøger med, låner danskerne i stigende grad bøger på bibliotekerne.

Grundbekymringen for litteraturens tilstand er unødvendig. Bogsalget er stigende, og siden 2009 er der sket en fordobling af skønlitterære udgivelser.

Desuden beskriver førnævnte rapport den digitale lydbogs ’stille revolution’, som ligger godt i tråd med, at danskerne generelt har fået ørerne op for podcasts, mens lyttetiden på radio – særligt public service-radio – stiger.

Der er masser af strukturelle vilkår for kulturen at kritisere og diskutere. Dansk film har f.eks. ikke lige så godt fat i de danske biografgængere som tidligere. Alligevel har vi sjældent opsøgt kulturen så aktivt som nu.

Vi går på museum, både de kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstneriske af slagsen. Besøgstallene på de danske museer er set over en bred kam støt stigende. 2015 var et rekordår på Statens Museum for Kunst, der havde 20 pct. flere besøgende end året før, og også Nationalmuseet har i en årrække oplevet fremgang. Begge museer forventer nedgang i 2016, fordi man indførte entré i sommer, men på Nationalmuseet er man overbevist om, at besøgstallet på få år vil stabilisere sig igen.

Vi bruger vores hellige weekendpauser fra konkurrencestaten på bogmesser, kulturfestivaler og unikaoplevelser på landes teatre. I 1990’erne begyndte teaterpublikummet at svinde ind, men fra 2011 er kurven igen opadgående.

Selvom salget af fysisk musik falder, forbruger danskerne i stigende grad digital musik, og streamingtjenester og livemusikken i Danmark blomstrer. En Norstat-undersøgelse for Dansk Erhverv fra i år viser, at op mod halvdelen af danskerne har været til koncert inden for et år, og i løbet af de seneste femten år er antallet af danske musikfestivaler mere end fordoblet.

Vi bopper ikke kun med hovederne hjemme. Vi mødes om musikken til nye festivaler som Distortion, Copenhell og Northside, som med nye koncepter og musikalske særkender har bidt sig fast i kulturlandskabet.

Vi har en bred smag. Vi ser Kong Arthur i Dyrehaven og Shubidua – the musical og flokkes om Yayoi Kusamas farvestrålende prikkunst på Louisiana og særudstilling om gladiatorer på det nye Moesgaard. Vi læser Jussi for sjov og Brinkman for alvor. Vi lytter til Gulddreng, Lukas Graham og ny politisk vakt amerikansk r’n’b, og vi går på opdagelse i musikken fra de store kunstnere, som 2016 stjal fra os.

Vi ser samfundskritiske tv-serier som Black Mirror og Westworld og samler os troligt om det nyeste nogenlunde DR-drama, selvom det i sidste ende var et bageprogram, der blev årets public service-sensation og uventet anledning til en af tidens store identitetspolitiske samtaler.

Er din indre kulturkrakiler og forfaldsmytoman ikke formildet, så varm dig ved tanken om, at 2016 var året, hvor verdens måske mest empatiske og sympatiske norske ungdomsserie, Skam, gav baghjul til alt, hvad amerikansk tv har på hylderne til ungdommen.

Snævert defineret som kulturprodukter- og oplevelser, så trives kulturen. Vi læser, ser, hører og oplever mere kultur end nogensinde før. Kulturen indeholder selvfølgelig altid en mulighed for eskapisme. Både den slags eskapisme, der er livsnødvendig og eksistentielt helende, og den slags der nostalgisk nedsunket i et Downtown Abbey-hul vender ryggen til verdens realiteter.

Men på trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden.

Og hvis vi nu svinger os helt op – det er jo 2017 – så er det via kulturen, at vi opnår adgang til og viden om hinandens indre og ydre verdener.

Lys i mørket

2016 har været et fortvivlende år, men Information leder i denne serie efter det, der giver håb for det nye år.

Seneste artikler

  • Modstand!

    31. december 2016
    I stedet for hændervridende og resigneret at beklage landets sørgelige politiske tilstand og male fanden på væggen er millioner af amerikanere rede til at trække i kampuniform og yde modstand
  • En ny begyndelse

    30. december 2016
    Der skete noget godt i 2016. Den transatlantiske handels- og investeringsaftale TTIP grundstødte. Det samme gjorde aftalen mellem USA og 11 andre stillehavsnationer, TPP
  • I år vandt kvindekampen en vigtig sejr

    29. december 2016
    Historierne om voldtægt og samtykke har ikke bare skabt en renæssance for kvindekampen. De har også prikket hul på tabuet omkring voldtægt
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for jørn andersen
    jørn andersen
jørn andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er stadig bekymrende med indskrænkningen i bogtitlerne. Det kan godt være, at der udgives så meget, at der kommer flere titler, men det gør ikke kassation af det ældre materiale acceptabelt - og slet ikke nu, hvor depotbiblioteket ikke findes mere, så man koordineret kan sørge for at i hvert fald ét udlånseksemplar bevares (for ikke at sige digitaliseres).