Leder

’Kun i Rusland’

27. januar 2017

Nogle læsere har måske gennem tiden fået tilsendt et link eller et foto med titlen ’only in Russia’.

Det kunne for eksempel være et billede af en mand på en traktor med et lille bur hægtet på, hvori to ældre babushkaer sidder og kigger ud gennem tremmerne med deres tørklæder om håret, alt imens de triller af sted.

I denne uge har det i stedet været overskrifter som ’nu bliver det lettere for russerne at banke deres koner og børn’, der har fyldt i facebook-feeds og indbakker.

Nyheden handler om, at den russiske Duma har førstebehandlet en lov, der vil afkriminalisere vold i hjemmet.

Hvis nære familiemedlemmer slår, skal de ikke kunne straffes efter straffeloven, men de kan stadig idømmes bøder eller få op til 15 dages fængsel.

Nogle fortalere har forklaret det med, at staten ikke skal blande sig i, hvad der sker i familien, og hos den danske læser står analogierne næsten i kø: Ruslands truende adfærd over for dets mindre nabolande, støtten til den stærke mand, og selve statens insisteren på ikke-indblanding udefra, der i Ruslands øjne legitimerer Assads nedslagtning af sit eget folk i Syrien.

Lad det være sagt med det samme: Rusland har et problem med vold mod kvinder, og det er væsentligt større end det problem, vi har i Danmark. Det ville ligne denne avis meget dårligt at negligere. Men dér, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, er, hvad vi bruger denne historie til at sige om det russiske samfund.

Nogle russiske medier har gjort det til et varemærke i deres dækning af Vesten at fokusere særligt på raceuroligheder, skattesvindel og pædofili. Som udgangspunkt er det sande historier, men problemet er, at de i sammensætningen og udvælgelsen altid understøtter fortællingen om Vesten i moralsk og politisk forfald.

På samme måde skal vi i Vesten passe på ikke at tro på, at de latterlige billeder, vi deler med hinanden, giver et fyldetsgørende indtryk af russerne.

Vi skal ikke, som Marie Krarup (DF) talte for i gårsdagens Information, blande os uden om, hvordan Rusland indretter sig og behandler sit eget folk. Vi bekymrer os for andre mennesker, om vold mod kvinder og børn undertrykkelse af mindretal.

Men vi skal huske at balanceret billedet. Og det er altså stadig forbudt at slå sin kone og sine børn i Rusland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Lars Rasmussen
  • Peter Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Flemming Berger, Lars Rasmussen, Peter Jensen, Poul Anker Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Georg Brandes bemærker i sine Indtryk fra Rusland (1888), at den russiske bonde aldrig har betragtet kvinden som mandens jævnbyrdige. Han nævner i den forbindelse nogle ordsprog, hvoraf et lyder:
"Elsk din kone som din Sjæl og bank hende som din Pels!"

Dagmar Christiandottir, Lars Rasmussen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Vi skal især ikke ikke blande os uden om hvordan lande, som vi er allieret med i en eller anden forstand, behandler deres borgere.
Antallet af fængslede i USA er skyhøjt, det højeste i verden, fordi det skal være en god forretning at drive et fængsel Er overfyldte og de bor og sover i køjesenge i en sale i måneder og år. 90% af de indsatte er der for ikke-voldelig kriminalitet.
En President som offentligt billiger water boarding, og som har flere 'agents provocateurs' end noget andet land, er vist også urimelig udnyttelse af stakler på randen af samfundet som søger et formål med livet.
Et land som har så mange menneskelige lidelser i kølvandet på deres krige, ikke kun i de ødelagte lande og i flygtningenes hjerter og sjæl, men også fordi alle de enorme summer af amerikanernes skattepenge går fra et frit sundhedssystem, til at berige de rige.
Vi kunne også fremhæve andre lande, andre ofre, andre systemer. Men det er soleklart at ikke andre lande end Rusland møder 'den der indforståethed' i medierne, at deter de værste. De sidste to år, og især to måneder er det eksploderet i medierne, selv om der ikke er sket store forandringer i landet.
Medierne driver fokus og vasker deres hænder - vi rapporterer bare.....

morten rosendahl larsen, Dagmar Christiandottir, Anders Graae, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Torben K L Jensen, Henrik Leffers, David Zennaro, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Claus Oreskov, kjeld jensen og erling jensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Emil Rottbøll skriver: "Rusland har et problem med vold mod kvinder". Det er nu ikke det indtryk man få når man bor hos de russiske familier og deltager i landsbyernes dagligdag! Så hvor stammer denne viden fra? Må vi se noget statistik og helst også sociologiske redegørelser, idet statistik kan fordrejes så satans meget!

Dagmar Christiandottir, Benjamin Bach, Michael Gudnaes, Preben Jensen, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Hans Aagaard, Jacob Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er trist, at Marie Krarup fra Dansk Folkeparti har fået monopol på positiv omtale af Rusland.

"Rusland har et problem med vold mod kvinder, og det er væsentligt større end det problem, vi har i Danmark. "

Jeg har forstået, at Danmark også har en udfordring, som den refererede russiske lovgivning måske kunne løse: Vold begået af nærtstående familiemedlemmer anmeldes sjældent, netop det er omfattet af straffeloven. Det kunne være nemmere at anmelde et nærtstående familiemedlem, hvis konsekvensen var mere overskuelig.

Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det næste bliver at Rusland har masseødelæggelses våben.
Nå nej. Det ved alle jo, og sidst den blev brugt endte det jo med, at vi alle jo godt vidste at vi var der for kvinder og børns skyld.

Helt ærligt. Fortæl mig lige. Er det ønsket at der skal være en krig mod Rusland?

Hvis ja, Hvem er du og hvorfor?

Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Rasmussen

@ Steen Sohn

Pedanten i mig byder mig at oplyse, at det underfundige ordsprog, som du fremdrager, kan læses på side 91 i Brandes' tekst. Du må endelig ikke tage dette som en irettesættelse. Det er snarere ment, i al venskabelighed, som en invitation til, at andre (end du og jeg) kan udforske disse russiske indtryk og bl.a. læse om velsignelserne ved "Svigerfaderens Stok".

Med venlig hilsen
Lars Rasmussen

Dagmar Christiandottir, Flemming Berger, Claus Oreskov, Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Rusland er et forfærdeligt land, der træner skolebørn i trejdeverdenskrig og som har facistiske ungdomsorganistationer i stil med de nazistiske ungdoms organisationer i nazityskland, hvor idol dyrkelsen af lederes ufejlbarlighed er central.
USA er anderledes. Det er rigtigt at de hvide kristne i USA har haft brugt deres kristne organisationer til af skaffe et flertal blandt alle hvide kvinder og en opbakning blandt evangiske mænd på over totredjedele og ja kristendommen og dens uimodsigelige normer fungere som en facistisk organisation, når de hjernevasker imod abort og bagefter bruger denne meget grafiske hjernevask til at gøre det umuligt for kirkens medlemmer at stemme for andre end den kandidat som kirken foretrækker..... men det er trods alt ikke den amerikanske stat der hjenevasker folk det er stadigvæk kirken eller Jesus, hvis man tror at kirken er hellig og Jesus instrument. På den anden side i Rusland er det staten der står for hjenevasken.

I forlængelse af Lars Rasmussens oplysning om sidetal, kan tilføjes, at bogen også er udkommet i Samlede Skrifter, Bind X. Og citatet er her af finde på side 347.

Claus Oreskov, Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Mht. Rusland, så handler det jo også kort og godt om, at de ikke overholder internationale love og regler, hvis man ikke blander sig der, hvordan ville verden så ikke se ud, så ville det jo ende i anarki hvor ingen overholdte noget som helst, og kun gjorde hvad der passede dem med kun egen interesse for øje, og sandsynligvis til skade for andre.

Sådan en verden ønsker jeg ikke, og tror jeg absolut heller ikke den vil være til fordel for Danmark, så derfor, selvfølgelig skal vi blande os, det er jo også demokratisk, at blande sig, vi skal jo både kunne lære af hinanden og lade os inspirere, der er noget der er bedre end andet her i verden, og det synes jeg godt man må påpege, vi kan jo bare kigge på de forskellige samfunds/staters generelle succes, der en grund til der er forskel!

Niels Duus Nielsen

Det er glædeligt, at Information på lederplads gør opmærksom på problemstillingens kompleksitet.

At russerne vil fjerne hustruvold fra straffeloven er ikke nødvendigvis en dårlig ting, som Børge Rahbech Jensen gør opmærksom på. Men det er heller ikke nødvendigvis en god ting.

At den ortodokse kirke har indgået en alliance med statsmagten, som Poul Solrart Sørensen skriver, er ganske givet en dårlig ting, jeg har meget svært ved at se formildende omstændigheder ved den sag. Andet end at russerne her gør ligesom danskerne, der også har en statskirke. Men at danskerne begår en fejl, legitimerer jo ikke, at russerne begår samme fejl.

For en gangs skyld tror jeg, at vi må pege på kulturen som den afgørende forskel, som stiller sig i vejen for den gensidige forståelse landene imellem. Og kultur er jo et samlebegreb for lokale vaner, sæder og skikke. Russerne er således glade for vodka, men det er jeg faktisk også. Så de få russere, jeg har kendt i mit liv, har jeg drukket vodka sammen med, og det har hjulpet gevaldigt på den gensidige tillid.

Hvis man ikke er til indtagelse af sprit i store mængder, kan man få et indirekte kendskab til den russiske kultur ved at læse de store russiske forfatteres værker. Her kan man få syn for sagn for den kendsgerning, at selv om russerne ikke tænker helt ligesom os danskere, så er de lige så dybe og komplekse væsner som os, med de samme basale sorger og bekymringer.

I virkeligheden er det mig en større gåde, hvordan danskerne, med deres tusindårige tradition for frihed, har ladet sig lænke af en lille klike af korrupte politikere. At russerne bakker op om deres "diktator" har historiske årsager, men det kan vi danskere jo ikke undskylde os med.

Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Petersen, Dagmar Christiandottir, Ture Nilsson, Flemming Berger, Claus Oreskov, Jesper Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Ballance, ja, sikkert. Men hvorfor nøje sig med ballance når det gælder Rusland? I USA er man, og man er her den allerøverste ledelse, efterhånden godt træt af at medierne altid skal være så kritiske, så negative. Især overfor lederne. Så for at skabe ballance kan man jo reservere noget plads til netop lederhyldest. Hvad med nogle smukke oder til al verdens hårdtarbejdende styrende? Det er snart kun præsterne der beder for kongehus, regering, folketing og øvrig øvrighed. Der er sikkert nogle smukke gamle danske traditioner tilbage fra enevældens tid.

Claus Oreskov

@Michael Pedersen. Sådan set var jeg ikke gæst, men arbejdskammerat og jeg taler om russiske hjem hvor jeg gennem mere end 18 år kom på gentagende besøg, og samarbejde med landsbyerne, om forskellige kultur og sociale programmer. Jeg hørte ikke om vold imod kvinder i det miljø, og det havde jeg jo nok hvis det var aktuelt, for jeg samarbejde bl.a. med flere kvindesags grupper hvis arbejde jeg støttede og fremmede!

Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

For en gang skyld er jeg uenig med Niels Nielsen (hvis politiske analyser jeg for det meste lære meget af) – som skriver: ”vi må pege på kulturen som den afgørende forskel, som stiller sig i vejen for den gensidige forståelse landene imellem” (altså Rusland og vi andre). Jeg vil påstå det modsatte at vi gennem kulturen kan åbne op for større forståelse dansker og russer imellem. Betydninger og værdier fremstilles gennem kultur og udveksles derfor også gennem kultur. Kultur misbruges også til nationale og etniske grænsedragninger mellem ”dem og os”. Imidlertid er alle sådanne konstruktioner kun udtryk for interesse forskelle og ikke for kulturforskelle. Man burde derfor starte med at befri kulturerne for politisering af enhver art.
Omkring kulturudveksling mellem Danmark og Rusland og behovet for dette, vil jeg gerne henvise til en tidligere artikel her i Information: https://www.information.dk/kultur/2015/10/farligt-daemonisere-russerne
Tænk om Information kunne gå foran og præsentere russisk kultur for danskerne. Som det er nu præsenteres vi næsten kun for det som miskreditere Rusland. Sådan var det også under den kolde krig og derfor har vi svært ved at tale sammen om Russisk kultur. Vi er simpelthen blevet misinformeret så grundigt og så længe at vi ikke forstå den almindelige russers forhold til landets kulturer. Sidste skud på stammen er Svetlana Alexievich, der nu udkommer på flere sprog i vesten, fordi hun tilsviner Rusland og det forgangne Sovjetunionen – ligesom antisemitten og stor løgneren Solzjenitsyn før hende.
Samtidig ser og hører vi intet om mangfoldige forfattere, malere, filmmager ect.. som bare skaber stor kunst men ikke nødvendigvis er samfundskritiske og slikker vesten i røven!
En undtagelse er filmen ”Moskva tror ikke på tårer”, som har været vist i dansk TV nogle gange. Det er en ægte folkelig hjerteknuser som er set af over 25 millioner russere i biograferne og guderne må vide hvor mange på TV.
Аndrej Таrkovskij der er så roste i vesten har ingen russer set – det betyder ikke at disse film ikke er fremragende, men det betyder at de ingen folkelig appel har, og at de derfor ikke kan stå som symboler på det russiske!
Det som det gælder om for Information og alle andre er at finde ind til vores tids ”Moskva tror ikke på tårer” og formidle det for os andre således at en ægte kulturdebat med bred appel kan starte!
PS: Hvordan spejles det postkommunistiske samfund i litteraturen bl.a. i en roman af Viktor Pelevin: ”Generation P” (hvori Tuborg manden spiller en ikke væsentlig rolle!). Hvordan spejledes tiden i film bl.a. i gangster genren ”Zhumurki” med undertitlen ”for dem som overlevede 90´erne” af Aleksei Balabanov.
I 2009 tog en hold journalister fra Information til Rusland og det medførte en fremragende reportage serie i avisen. Kære Information tiden er inde – GØR DET IGEN! Vi er underernærede med reportage og kulturstof fra vores største nabo, i og omkring Østersøen!

Dagmar Christiandottir, Per Torbensen, Benjamin Bach, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@ Nanna Pedersen. Jeg er enig med dig langt hen af vejen. Imidlertid er der lige en knast med det du skriver om at Rusland: ” baserer sig på vestlige kristne værdier.” – det er nu ikke helt rigtigt af flere grunde.
Tager man flertallet af russere har de ingen kristne værdier. For det meste stammer de værdier som russerne deler fra Sovjetunionen. Hvordan disse værdier reproduceres 20 år efter unionens opløsning har den bulgarske antropolog Vladislava Vladimirova skrevet en fantastisk god bog om: ”Just Labor – Labor Ethic in a Post-Sovjet Reindeer Herding Community”, udgivet af Uppsala Universitet.
Ligeså vigtigt er det at forstå, at den russiske kirke ikke er det samme, som vestens kirker eller kristendom – forskellen er enorm, især hvad angår værdier

Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

@Michael Pedersen. Jeg forstår ikke din bekymring :-), hvad skal vi bruge en statistik der omhandler vold imod kvinder i EU til, når vi snakker om Rusland?

Claus Oreskov

Michael Pedersen hvis du stiller ved den russiske ambassade, og demonstrere på baggrund af rosporten om vold imod kvinder i EU, så lover jeg at jeg kommer og fotografere dig – til min Facebook

Claus Oreskov

@Michael Pedersen. Jeg holder mig fra spekulationer, især fordi diskussionen oprindelig handlede om fakta! Men hvis du bliver forarget over noget du selv foregøgler dig, så er det nok ikke russernes eller Putins skyld :-) .-) :-)

Jesper Nielsen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Jeg har ikke tid til at gennemlæse støre rapporter, men et hurtigt blik på Anna rapporten overbeviser mig om at det anvendte statistiske materiale er mangelfulgt – det er faktisk noget raportens forfattere selv gør opmærksom på. I pressemeddelelsen fra Amnesty International er der overhoved ingen dokumentation! Vi få at vide at vide at pressemeddelelsen bygger på oplysninger fra russiske kvinde ngo´er. Imidlertid få vi intet at vide om hvordan data er indsamlet og hvordan – ligesom vi ikke få oplyst hvem de pågældende ngo’er egentlig er! Ser ud som om du mener det er dejligt at vandre omkring i ring! Vi er nu tilbage ved begyndelsen!!
Summa summarum – det du henviser til et iøjefaldende eksempel på hvad hele debatten handler om nemlig russofobia og de dermed forbundne skramme billeder og dæmoniseringer man masse fremstiller i vesten. Altså kan vi ikke komme ledt længere ind i problematikken, end denne evindelige tilsvining – hvad fanden skal man egentlig med det?
I stedet for dokumentation for hvor onde og mærkværdige ”de andre” er efterlyser jeg et redeligt forsøg på at komme bag, tilsviningerne og afsløre grundende til disse generaliseringer reductio ad absurdum.
I bedste fald hvad skal jeg bruge den slags til – er det meningen, at jeg begejstret skal sige: Ja til krig, og ja til oprustning, og ja til handelsblokader, og ja til et isoleret Danmark. Fordi de andre er så grusomme og dumme!

Jens Thaarup Nyberg, Jacob Jensen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Problemet er, at vores billede af Rusland tjener, som spejl for vores egne selvforståelse. Derfor er det så svært at revidere, fordi det kan medføre tab af identitet. Af samme grund reagere mange aggressivt når de stilles overfor en dekonstruktion at de vedtagne stereotyper om Rusland og russisk.
I Europa har vi generaliseret billedet, af den fremmede, som vores modbillede.
Det gik nemt nok med kolonierne. Det var undertrykte folk, der passivt måtte se sig selv, som fordrejede produkter af europæisk fantasi!
Anderleden med Rusland, som aldrig har været undertvunget Europæisk herredømme. Rusland finder sig ikke i vores generaliseringer og stereotyperinger. Vi få m.a.o. kamp til stregen, hvis vi til stadighed insistere på, at være de eneste der har ret til, at fortolke og fremstille ”de andres” historie og eksistens!
Måske burde vi aflægge denne barnlighed, og i stedet indgår i åbne og ærlig mente fællesskaber, med den globale verden, vi alligevel er en del af – uanset om vi vil det eller ej.

Per Torbensen, Jesper Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, erling jensen, Jacob Jensen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard, Benjamin Bach og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Michael Pedersen
Nej, nu bliver det for dumt, læs lige Claus' indlæg og hver glad for, at folk i den grad dedikerer sig til debatten.

Jeg kan anbefale Leonid Bershidsky's glimrende nuancering af historien - ganske modsat den her tendentiøse og som mange har påpeget russofobiske lederkronik.

https://www.bloomberg.com/view/articles/2017-01-12/how-russia-decided-to...

Jesper Nielsen, Claus Oreskov, Jacob Jensen, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Gudnaes

Jeg har ikke boet så meget i Rusland som Claus Oreskov, men jeg er kommet der jævnligt gennem de sidste 20 år, typisk på lange bilferier med min famlie. Vi plejer at rejse fra by til by og besøge venner og familie, og overalt møder vi udelukkende søde, kultuverede og ekstremt venlige og gæstfrie mennesker. Men jeg er opmærksom på, at der er kvarterer i de større byer, hvor det åndelige niveau er et andet, og hvis der er noget hold i de der statistiskker, stammer de formentlig fra underklassen og måske i mindre grad fra folk på landet. Dette bare for at sige, at der godt kan være en form for sandhed i statistikkerne, samtidig med at folk som Claus og mig, som elsker at rejse i Rusland, føler at vi udelukkende møder venlige mennesker, kærlige familier og kvikke og søde børn over det hele. Rusland er et land med meget af det gode, men også med sprækker, hvor det dårlige trives.

Per Torbensen, Jesper Nielsen, Claus Oreskov, erling jensen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Michael Gudnaes

I det hele taget er det iøjnefaldende, som forkert en opfattelse folk i vesten typisk har af Rusland. Man ser det som 'en grå masse', intet kunne være mere forkert. Rusland er kæmpestort og varieret og består blandt andet af 21 selvstændige republikker, som ligger inde i selve Rusland. Republikker som Tjetjenien og Dagestan kender man måske, men hvad med Tartarstan og Udmurdien? Mange af disse republikker er i øvrigt muslimske, hvilket slet ikke volder Putin problemer, så længe de ikke dyrker den politiske Islam. Rusland er et mangefacetteret og spændende land, og rummer mægtige rigdomme, både i naturen og i den menneskelige sjæl.

Per Torbensen, Jesper Nielsen, Claus Oreskov, Hans Aagaard, Dagmar Christiandottir og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Claus Oreskov, tak for din kritik - selvfølgelig har du ret i, at et bedre kendskab til kulturen kan overvinde frygten for det ukendte. Hvad jeg egentlig også mente, selv om jeg fik det formuleret klodset. Og det var også derfor jeg anbefalede de russiske forfattere.

Russerne er i modsætning til danskerne et meget litterært folk, har jeg indtrykket af, alle russere kender de russiske klassikere, og selv har jeg lært utrolig meget, ikke blot om russerne, men om mennesker som sådan, ved at læse Dostojevski, Tolstoi og Gorki, bare for at nævne nogle få.

Russiske krigsfilm er i denne kontekst et interessant studie: Rent teknisk er de på højde med Hollywoodfilm, ligesom der ikke er mangel på drama og heroisme og selvopofrelse for fædrelandet, men i modsætning til de fleste amerikanske krigsfilm, hvor krigen underforstås som nødvendig og meningsfuld, og hvor heltene for det meste overlever og får en medalje og et kys på kinden, er det meget mere almindeligt i de russiske krigsfilm, at alle heltene dør i løbet af filmen. Alle uden undtagelse.

Russerne dør selvfølgelig også ærefuldt og får en posthum medalje, men det stærke fokus på krigens meningsløshed siger i hvert fald mig noget om, at hvor amerikanerne ser den arketypiske krig som noget eventyrligt, der foregår i udlandet, ser russerne krigen som noget grusomt og meningsløst, der foregår i deres eget hjemland - altså noget, der for alt i verden skal undgås.

Hvad der er et centralt tema for heltefigurerne i alle disse russiske krigsfilm, er ønsket om og viljen til at kæmpe med livet som indsats, hvis Moder Rusland er truet. Ingen ønsker at kæmpe for Moder Rusland i fjerne lande; de par film, jeg har set, som handlede om krigen i Afghanistan, var alle præget af mørk depression og håbløshed. Alle heltene døde inden filmen var slut, som sædvanlig, men til ingen nytte.

Hvis man kan konkludere noget ud fra de film, russerne ser, må det være, at russerne kun er et krigerisk folk, hvis de bliver tvunget til at være det. Og at hvis den russiske regering vil erobre et andet land, skal den gøre det meget, meget hurtigt, og helst uden tab, for ikke at miste befolkningens opbakning. Derimod, hvis et andet land vil erobre Moder Rusland, vil russerne kæmpe, til de sejrer eller dør.

Jeg tror ikke vi har noget at frygte, hvis vi undlader at angribe Rusland. Rent bortset fra at det er en dum ide. Ifølge Montgomery lyder krigens regel nummer et, på side et i krigens drejebog:

"Never march on Moscow".

Jens Thaarup Nyberg, Per Torbensen, Jesper Nielsen, Claus Oreskov, erling jensen, Jacob Jensen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Rusofobia er ligesom karikaturen en overdrivelse af detaljen på helhedens bekostning. Evindeligt hives det særskilt negative frem som bevis på helhedens ditto m.a.o. man generalisere ud fra det enkelte til at forstå helheden. Kan være farbar nu og da men også ekstrem vildledende. At Dumaen har vedtaget en lov om forbud af bøsse litteratur og billeder for mindreårige gør altså ikke alle russere til homofober. Ligesom den nye lov om hustruvold ikke siger en prut om de faktiske forhold!
Rusland er kolossal stor og menneskene som bor der er påvirket af en helt anden mangfoldighed og accept af det fremmede end vi er!
Jeg husker for nogle år siden at Akademisk Rejsebureau arrangerede bøsse rejser til Moskva, hvor, og det må man formode, man udlevede la dolce vita (bare på russisk)for fuld udblæsning. Jeg har været i selskab med lesbiske på bare i Rusland, hvor de både kyssede og krammede i al offentlighed og de fleste mennesker lage overhoveder ikke mærke til noget usædvanligt. Lad være med at tro at al ting er så rædselsfuld i Rusland, der er forskelle i mentalitet, men der er mangfoldige ligheder med os :-)

Claus Oreskov

Under krigen med Afghanistan og krigen i Tjetjenien sendte man soldater på rekreation til Murmansk. Dette til trods var og er byens populæreste restaurant tjetjensk, ligesom det udendørs markedet domineres af tjetjener – og det ikke kun i Murmansk. Tag ud i omegnen af Moskva til de mange udendørsmarkeder, de er alle dominerede, af tjetjener – ligesom den største og stærkeste mafia i Moskva ”Obshina” er tjetjensk. I Rusland er det almindeligt med den slags sammenblandinger og modsætningsfulde forhold, og det skal bedømmes ud fra sig selv og ikke ud fra vestens præferencer.

Per Torbensen, Hans Aagaard, Jesper Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Som jeg har hørt loven:
”Hvis nære familiemedlemmer slår, skal de ikke kunne straffes efter straffeloven, men de kan stadig idømmes bøder eller få op til 15 dages fængsel.”

Så har jeg hørt, at det kun gælder første gang, altså en form for affekt.
Det kunne være rart med klar besked om, hvad loven indeholder.

Claus Oreskov

@ Niels Nielsen. Ja du har ret i at litteratur betyder meget for den almindelige russer. Jeg er få Facebook med flere russere og det er ikke ualmindeligt at de citere digterne. Især har damerne en forståelig svaghed for skønånden og digteren Sergej Jesenin. De såkaldte Estradepoeter tilbage i Sovjetunionen kunne godt fylde et stadion, med 10000 mennesker, men de var ikke folkelige. Det var derimod avantgarde digteren Vladimir Majakovskij. På Triumphalnaya Pladsen lige ved Sadovaya (hvor Bulgakov muset ligger) i Moskva er rejst en statue af Majakovskij. I filmen ”Moskva tror ikke på tåre” kommer de unge piger fra landet (lige kommet ind med 4. toget) forbi denne statue, hvor estratepoeten Andrej Voznesenskij læser op af sine digte. ”forstod du hvad han sagde” spørger pigerne hinanden – fniser og styrter hovedkulds videre ind i Moskva nattens mange muligheder. Det er mødet mellem finkultur og pop kultur som dengang i Sovjetunionen ikke er så anderledes end her hos os selv. Kropsliggørelsen af syntesen mellem avantgardistisk og pop er guitar poeten Vladimir Vysotskij, som på grund af sprog barrieren ikke er så kendt her hos os (på dansk findes dog hans kones biografi om ham – Marina Vlady: Vladimir en kærlighedshistorie).
Sidestillingen mellem amerikanske og russiske krigsfilm er virkelig en øjenåbner og den skal jeg have med i baghoveder i fremtiden når jeg ser russiske krigsfilm. Her er for øvrig en lækkerbisken af en sovjetisk krigsfilm. Den forgår og er indspillet i det skønne i Karalien og der er meget ledt krig i denne menneskelige film:
https://www.youtube.com/watch?v=dfftHKf164E
Det er den gamle indspilning jeg plæderer for. Forfatteren til manuskriftet Boris Vassiliev har skrevet mange bøger, men ingen er oversat til dansk. Samme skæbne overgik tusinder af sovjetiske forfattere, musikere og kunstner, de blev aldrig kendt i vesten på grund af russerhadet og den kolde krig. De eneste der slap ind gennem nåleøjet var sådanne personer, som den vestlige efterretnings tjenester kunne udnytte, i deres anti- sovjetiske propaganda. Tænk engang hvis vi i fremtiden kunne overkomme denne dumhed!

Knud Ejstrup Larsen

Læste lige DR's artikel om det russiske lovforslag her:
http://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-lov-i-rusland-vil-goere-vold-i-hjemme...

Et citat: "Lovforslaget har mødt stor kritik fra russiske kvinderetsforkæmpere. Blandt andet fra formanden for organisationen Russiske Kvinders Rettigheder, Alyona Popova, der på sin Facebook-side skriver, at lovforslaget vil gøre kvinder og børn, der har været udsat for vold, mere sårbare.
Ifølge russiske myndigheder foregår 40 procent af Ruslands voldelige hændelser i familien. 36.000 kvinder bliver slået af deres partner hver dag, og 26.000 børn om året bliver slået af deres forældre."

Jeg synes dælme at Emil Rottbøll er tidligt ude med sin advarsel mod at lade nyheden lede til negative generaliseringer om den russiske befolkning. Jeg vil foreløbigt nøjes med at tænke negativt om Putin, det bagstræberiske flertal i Dumaen, den konservative politiker der står bag lovforslaget, og disse kræfters leflen for patriarkalske holdninger i befolkningen.

Jens Thaarup Nyberg

@Nanna Pedersen; 27. januar, 2017 - 17:57
"Rusland er grundlæggende ikke noget sikkerhedspolitisk trussel for Danmark, og det er netop det, Kraup gør opmærksom på. De var det engang, fordi Sovjet var et konkurrerende system og der var den kolde krig. ..."
Sovjet var ikke et konkurrende system, understreget af parolen: socialisme i eet land. ( som betyder: hver nation må stå for sin egen socialisme; jvf Ussr´s støtte til Kina, Cuba og Vietnam ). Og den kolde krig, var en udløber af konfrontationen mellem imperialisme/kapitalisme og socialisme.

Jens Thaarup Nyberg

Ups: "Og den kolde krig, var en udløber af konfrontationen mellem imperialisme/kapitalisme og socialisme/statskapitalisme."

Jens Thaarup Nyberg

Michael Pedersen; 27. januar, 2017 - 18:16
" ... så vil jeg sove med støvlerne på."
Så har du sure tær - de stinker, helt ud i spalterne her.

Karl Aage Thomsen

Claus O. Jeg har rejst meget i det nordlige og sibiriske Rusland, især i småbyerne og boet hos familierne dersteds, og har aldrig oplevet mere vold på kvinder og børn end der findes i det danske. Ofte var mændene mere bange for kvindernes sammenhold og hjemlige magt end omvendt. Også i Tjetjenien og Kasakhstan. Prøv at se på hvor meget hustruvold der er i Dk, og forsøg at komme det til livs, før vi begynder at opdrage på. Folk i andre lande.
Katho

Niels Duus Nielsen

Michael Pedersen, vold mod kvinder og kriminalisering af homoseksuelle er da noget lort, men hvordan vil du nogensinde overtale russerne til at kriminalisere vold mod kvinder og afkriminalisere homoseksualitet, hvis ikke du går i dialog med dem? Vil du erklære dem krig, for at få dem til at makke ret? Eller hvad har du egentlig gang i?

Benjamin Bach, Hans Aagaard, Jesper Nielsen, Claus Oreskov og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Michael Pedersen ; 28. januar, 2017 - 15:34
Historien jo vist, hvad det kan ende med.
" ... dér, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden, er, hvad vi bruger denne historie til at sige om det russiske samfund."
" ... vi skal huske at balanceret billedet. Og det er altså stadig forbudt at slå sin kone og sine børn i Rusland."
Homofobien er styg, yes !

"Bekymrer det ikke dig, at nogen er så forgabt i en styreform ...", hvis du tænker på M. Krarup, så er der andre bedre grunde til bekymring.

Claus Oreskov

Nogen har sagt at den kolde krig handlede om angst – angsten for ikke at få det hele!
Måske er der noget om det, for ser vi på situationen i dag er det samme konfrontation uanset at Rusland i dag er et liberalt land!

Claus Oreskov

Konfrontationen mellem Rusland og USA, EU er tydeligt en kamp om globalt økonomisk og politisk herredømme.
Overbygningen på denne kamp er bl.a. rusofobia og russer had. Argumenterne som skal underbygge denne flygtige overbygning hentes, hvor man kan finde noget, som er spektakulært, og som nemt kan fordrejes eller blæses op og ud af proportioner.
Næste face er dæmoniseringen af den enkelte russer, ligesom vi har set det her på tråden bl.a. ved, at fremhæve specifikke love m.m. eller hændelser, som illustration af den enkelte borges indbyggede ondskab og moralske hæslighed.
Når alt det er på plads kan de egentlige krigs forberedelser begynde. Præcis som vi har oplevet det i de sidste par måneder.
Zbigniew Brzezinski er arkitekten bag meget af denne strategi når det gælder den globale konfrontation med Rusland. Han var bl.a. sikkerheds rådgiver for Carter administrationen og manden der opbyggede mujahedin. I hans bog ”The Grand Chessboard” fremlægges strategien for erobring af Kaukasses og nærliggende områder. (Denne bog er kommet på russisk så russerne ved også godt hvad det hele handler om!) Jeg tror at denne bog blev anvendt som drejebog under Georgien krisen. Hvor Georgien angreb russiske fredsvagter med NATO våben. Også her var der megen manipulation og spil for galleriet sådan at man kunne foregribe kritik og den frygtede demokratiske samtale (der indebære: paralleller, associations diskurser, og frie tanke spring – modsat den kontrollerede samtale, vi alle kender fra bloks og liggende ).
Den georgiske regering producerede flere ”krigs billeder til verdens pressen. Man brugte til disse billeder professionelle skuespillere. En af disse blev ”dræbt” af russerne på et billede, men dukkede lys levende op en uge efter på et andet billede. Disse billeder kom jorden rundt mange gange på de sociale medier og en hel verden lå flade af grin over denne vulgære form for amatørisme. Kun ikke Politiken, der udråbte et af billederne til årets pressefoto – og man mente, at dette billede, over russisk grumhed og georgisk uskyld, var så godt at man året efter, undtagelsesvis valgte det samme foto igen!
Jeg skriver dette, for at belyse hvor langt ud man kan komme, i forvrængninger og løgne univers, når viljen til konfrontation går forud for sund fornuft! Og det er jo præcis det vi oplever gentagende gange i den igangværende krise mellem Rusland og vesten. Sund fornuft er en by i Rusland

Per Torbensen, Hans Aagaard og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Det gebrækkelige i Danmark er at Ruslands hadet har ført til sindelagskontrol. Jeg tror at det er dette mere end kærlighed til Putin, der få mange til at protestere imod beskyldningerne imod Rusland, og stigmatiseringen af den enkelte russer.
I Danmark udkommer der ikke en roman fra Rusland, og slet ikke fra sovjet tiden, uden den er forsynet med instruks om hvordan den skal opfattes. Det er en klam form for sindelags kontrol som også føres på det musikalske område. Vi få ikke lov af nyde musikken, hver i sær på vores egen måde, når det kommer til Dmitrij Sjostakovitj. I DR Koncerthuset ledsages musik af Sjostakovitj altid af en indoktrinering og pålæg om hvordan man skal opfatte musikken. Det samme gælder for megen anden kunst og kultur fra Rusland og Sovjetunionen. Ængste for det fremmede har gjort os til det vi vil bekæmpe – udemokratiske metoder, kontrol med borgenes tanker, og et indskrænket udsyn samt frygt for det anderledes! Det er os der lever i det Orwellske inferno, ikke dem som vi troede! Orwell var i øvrig infiltrations agent for MI6 og derfor et godt billede på hvordan undergravende kræfter har tag i offentligheden! Ligesom i dag, hvor EU kontorer skal sørge for hvad vi tænker om Rusland – kære medborger gør det ikke jer vrede?

Niels Duus Nielsen

Claus Oreskov, du rammer hovedet på sømmet med din kritik af den konsensuelle tolkning af virkeligheden som et udtryk for sindelagskontrol.

Jeg er ikke den store tilhænger af Putin, tværtimod ser jeg ham som ganske reaktionær, når han støtter den ældgamle og dybt konservative panslaviske ideologi. Men jeg kan slet ikke støtte alternativet, nemlig den nutidige udgave af den russiske internationalisme, som helt igennem er i neoliberalisternes vold.

Så min modstand mod dæmoniseringen af Rusland bunder i, at langt de fleste kritikere ikke aner, hvad det er de kritiserer, og hvor skulle de også vide det fra? Åbner de en avis eller tænder for fjernsynet, får de jo bare at vide, at Putin er vor tids inkarnation af ondskaben selv.

Og uanset hvordan man vender og drejer det, kommer man ikke udenom, at manden udviser stor statsmandskunst. Ikke alt, hvad han udvirker, er i vores interesse som danskere, men hvornår har en anden stat vist sig velvillig over for danske krav alene for vore blå øjnes skyld?

At de vestlige medier ikke kan se igennem Washingtons propaganda, skyldes som sagt, at de fleste ikke aner hvad de taler om. Og de få, som faktisk kender Rusland indefra, støtter åbenbart alle op om den såkaldte anglo-zionistiske internationale atlanticisme, som visse russiske kritikere (måske lidt politisk ukorrekt) kalder det. Ca. syv procent af den russiske befolkning støtter op om denne internationalistiske liberalisme. Mens der er ca. firs procent blandt russerne, som betragter sig som panslavister.

Selv var jeg så heldig, at min russisklærer i gymnasiet - på trods af, at han nedstammede fra gammel russisk adel og derfor var indædt modstander af den russiske kommunisme - gjorde et stort nummer ud af at undervise os ignoranter (hans betegnelse for eleverne) i russisk kultur på godt og ondt. Jeg var dengang for doven til at lære sproget ordentligt, men interessen for russisk kultur og mentalitet har fulgt mig lige siden.

Og det er jeg den dybt reaktionære lektor Kaunitz meget taknemmelig for. Især fordi det hjælper mig til at modstå den sindelagskontrol, du beskriver.

Claus Oreskov

Niels Nielsen kunne ikke være mere enig! Lederen gør op med stereotypiseringen og det enøjede Ruslands perspektiv, som mere eller mindre er søsat af politikerne men også støttet, af en endeløs skare af ”Ruslands eksperter” (sådan betegnes de gerne i deadline). Næste skridt må være at befri Ruslands stoffet for pegefingeren, samt sindelags kontrol. Forudsætningen for den frie debat er vel at vi også få mulighed for at tænke selv!
Vi er som din lærer meget rigtig konkluderede ”ignoranter”, når det kommer til forståelse af russisk og sovjetisk kultur, politik og historie, men vi er også åbne, ignoranter, der gerne vil vide noget!
Russisk historie, politik, økonomi, kultur, litteratur, musik og populær kultur er for stort til at ignoreres. Gør vi det skader vi os selv mest. Vi skal balanceret billedet skriver Emil Rottbøll og lige der ligger en enorm opgave forude. Hvem ved f.eks. at en af Europas største moskeer findes i Moskva (http://www.christiansinpakistan.com/one-of-the-largest-mosques-of-europe...) og hvorfor få vi aldrig den slags historier fra Rusland! Putin har gjort rigtig meget for at skabe arbejdspladser – det hører man aldrig om. Altså bredere og dybere information!
Og så kulturen du også omtaler – jamen det er en berigelse af beskæftige sig med russisk kultur men også her er vi blevet indskrænket og kontrolleret. 2 punkter for at belyse det.
Punkt 1. I forbindelse med en læsegruppe omkring Mikhail Bulgakovs roman ”Mesteren og Margarita” (som man i dag vil kalde fantasigenren) stødte jeg gang på gang på den påstand at fantasi var forbudt i Sovjetunionen og derfor kunne romanen ikke udkomme. Nu forsøgte Bulgarkov aldrig at få romanen udgivet idet den blev færdig få dage før hans død. Og hvad angår fantasi, så var det indenfor sovjetisk film en fantastisk populær genre og også indenfor opera, hvor man greb tilbage i tiden og genopsætte operaer af Rimskij-Korsakov, Balakirev og Borodin. Al dette burleske, og sprælske fantasimættede, eksisterede fredeligt ved siden af socialrealismen. I vesten fik vi at vide at socialrealismen var eneste genre i Sovjetunionen og mange tror stædig på dette!
Punkt 2. Sikkert inspireret af ”Rosens Navn” var der en kulturkritiker, der påstod at i ondskabens imperium (Sovjetunionen) fandtes der ingen humor og latter var ikke muligt. Jeg pissede faktisk i bukserne af grin – tænk bare på Stalins ynglings film ”Volga-Volga” som er en urkomisk farce (https://www.youtube.com/watch?v=BfUu9wMvypo) Og betænk så at Sovjetunionen var det første land i verden hvor klovneuddannelsen blev ”ophøjet” til en universitetsuddannelse! Det var så et par eksempler på hvordan ensretning og sindelagskontrol gør dum!
”Viden er magt” påstod socialdemokraternes pionere og her er ledt viden om Russisk kultur:
Olga Fedina: ”What Every Russian Knows (And You Don’t).