Leder

Kunstnere, børn og barnagtige voksne

16. januar 2017

Mange kunstnere mener meget om verdenssituationen. Og de er ikke nærige med meningerne, men deler dem ofte i offentligheden.

Som for eksempel skuespilleren Meryl Streep, som i sin takketale til Golden Globe Awards erindrede, at Donald Trump skulle have gjort grin med en handicappet reporter: »Det knuste mit hjerte,« sagde hun.

Og Streep erklærede, at meget af den kultur, som gør amerikanerne stolte af deres land, er skabt af folk født uden for USA. Hendes budskab var, at den, der lukker grænserne, ødelægger landet.

Man kan sige, at hun er en mangemillionær, som tilsyneladende ikke er optaget af produktionsforholdene i den lavere middelklasse, hvor en fremmed ikke kun er en kulturberiger, men også kan være en konkurrent til dit job. Det er ikke forkert. Og så fik hun i en bisætning sagt, at gammelamerikanerne ikke producerer anden kultur end »football og kampsport«.

Men man kan også sige, at hun stillede sig op imod sit lands mægtigste embede og investerede sin personlige autoritet i et fælles anliggende. Streep talte til den modstand i civilsamfundet, som nu bliver mobiliseret imod den politiske overmagt.

Den højeste instans for Meryl Streep var hendes eget hjerte, og det er blevet anført, at kunstnere ikke ved særligt meget om politik. Som Inger Støjbergs rådgiver Mark Thorsen har udtalt:

»Det kan godt være, undskyld mig, lidt som at have en politisk debat med en 7-årig, når visse kunstnere engagerer sig politisk.«

Vi har gennem årene hørt kunstnere moralisere uden argumenter og fordømme uden at fremsætte en egentlig kritik. Som om titlen kunstner var en moralsk trone. Det er den ikke, og kunstneres autoritet skal kritiseres ligesom alle andres.

Men når det er sagt, kan barnets åbenhed også give indsigt i, hvor tåbeligt den vedtagne voksenvirkelighed kan være indrettet. Georg Brandes skrev, at H.C. Andersens geni netop var hans evne til genopdage verden med barnets blik. 

Det var som bekendt et barn, som så, at kejseren ikke havde noget tøj på. Og værre i offentligheden end kunstnere, der skulle tale som børn, er medieprofessionelle, som spekulerer i magtens motiver og gengiver overleverede antagelser om, hvad der er muligt og ikkemuligt. Ansvarligt og sandt. Så mange siger det samme så selvhøjtideligt, at de virker som børn, der efterligner de voksnes verden. 

Vilever gerne med Meryl Streeps tro på, at hendes hjerte er noget særligt, hvis kunstnerne kan se verden med barnets blik og afsløre de barnagtige voksne som selvudnævnte kejsere uden tøj på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Niels Duus Nielsen
  • Viggo Okholm
Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Jo, det barnagtige er i høj kurs i disse tider, det kan man lære ved at se på tegneserier: jo mere ubehjælpsom en streg, jo bedre, for det er indholdet og ikke indpakningen der er sagen - med andre ord: pointen, som man siger. Og det er jo også rigtig nok - når og hvis altså, der er en pointe!

"Den højeste instans for Meryl Streep var hendes eget hjerte, og det er blevet anført, at kunstnere ikke ved særligt meget om politik. Som Inger Støjbergs rådgiver Mark Thorsen har udtalt:

»Det kan godt være, undskyld mig, lidt som at have en politisk debat med en 7-årig, når visse kunstnere engagerer sig politisk.«

Tænk, at Inger Støjbergs rådgiver skal bruges som middel til at vurdere validiteten af Meryl Streep's udsagn om sin store bekymring for Donald Trump's overtagelse af præsidentembedet i U.S.A.

Hvor er det oversmart, useriøs og rent ud sagt ringe journalistik.