Labours forspildte chance

LEDER
11. januar 2017

»Brexit har nærmest givet Labour mundkurv på, så de stort set ikke kan sige noget.«

- Colin Crouch, britisk sociolog og Labour-medlem

De første dage og uger efter den britiske EU-afstemning var følelsesmæssigt hårde for mange af Labours 63 procent Remain-vælgere. På den ene side var de dybt traumatiserede over resultatet. På den anden side var der – i takt med at David Cameron trådte tilbage som premierminister, og de konservative kandidater til jobbet overgik hinanden i selvdestruktive handlinger – et glimt af håb om, at begivenheden kunne blive partiets chance for at genvinde momentum.

Frem for at gribe chancen begyndte partiet imidlertid igen at råbe ad hinanden, og nu – godt seks måneder og et giftigt Labour-formandsvalg senere – har de konservative lukket gavebutikken. De har valgt en leder, de alle kan respektere, og – indtil videre – har de undgået et større slagsmål om Brexit-spørgsmålet. Det samme kan ikke siges om Labour.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Det er ikke et spørgsmål om intern politisk splittelse og samling. Specielt politiske analytikere snakker ofte om hvorledes partier skal bruge en "samlende figur" i kriser. Det er noget ukonkret vrøvleri efter min mening. Labour skal ikke hente sine vælgere hos sin egen parlamentariske højrefløj. Den parlamentariske venstrefløj har vundet magten i partiet og dén må søge støtte hos vælgerne for derved at skubbe den reaktionære højrefløj ud og genetablere Labour som et slags reform-marxistisk parti: Den originale idé bag socialdemokratiet. Hvordan skal det gøres? Masse appel. Hvordan opnås det? Ved en radikaliseret venstrefløjspopulisme. Vi har brug for et mere EU-kritisk og indvandringsbekymret Labour, der accepterer den lavere middelklasses frygt for at miste arbejde og gå ned i løn. De Konservative vinder kun i målingerne, fordi de har monopoliset den skepsis, der eksisterer overfor idealet om det multikulturelle samfund. Corbyn, så fremt han vil have magten - og det er hans socialistiske pligt overfor arbejderklassen - må hoppe i den skepsis med begge ben og arbejde udfra det.

Brugerbillede for Finn Thøgersen
Finn Thøgersen

Dennis Jensen,

Det kunne så altsammen være udemærket hvis de havde et proportionalt valgsystem eller bare noget der lignede, hvor du kan splitte dig i S, SF, EL og ALT (sålænge du holder dig over spærregrænsen) og på den måde dække flest mulige synspunkter og vælgergrupper.

Men med deres First-Past-The-Post system er du nødt til at satse på den bredest mulige vælgergruppe** hvis du vil vinde valg, dermed kommer det hele til at dreje sig om gruppen på midten der kan flyttes, og splittelser eller afskalninger er livsfarlige.

Som mindre parti kan du være regional (SNP, Plaid Cymry) eller som Liberal Demokraterne bruge årtier på at skabe en lokal platform i enkelte kredse, men nationalt har du kun betydning hvis ingen af de store har flertal

** ja, der vil altid være undtagelser hvis modparten er i alvorlige problemer eller der er mere end 2 partier med en reel chance, men det kan du jo dårligt løbe an på og typisk er der kun nogle få mandater i spil på den konto

Når det er sagt er mit indtryk at kredsen omkring Corbyn slet ikke er særligt interesseret i at vinde valg eller indflydelsen i Westminster, det er mere rollen som den ubesmittede opposition der tiltaler dem

Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Finn Thøgersen,

Hvorfor mener du ikke at en radikaliseret venstrefløjspolitik kan appelere til majoriteten af befolkningen? Det er immervæk et flertal der er lønmodtagere. Jeg synes det er dybt problematisk at venstrefløjen er så vant med mantraet om at jage vælgerne mod midten. Det er sådan set det der slog socialdemokratiet ihjel til at starte med. Vi må gøre som populisterne og stole på at vi kan få vælgerne til at komme til os via overbevisning og en solid, socialistisk økonomisk politik. Alt andet ender i socialliberalisme, hvilket også er hvad der fik lønmodtagerne til at droppe venstrefløjen. Hvorfor stemme på en venstrefløj der ikke er en venstrefløj?