Leder

På vejen mod Brexit har fantasterne nu taget over

Tidligere premierminister Cameron med EU-ambassadør Ivan Rogers, der nu har valgt at forlade sin post midt i Brexit-processen.

Tidligere premierminister Cameron med EU-ambassadør Ivan Rogers, der nu har valgt at forlade sin post midt i Brexit-processen.

Geert Vanden Wijngaert

5. januar 2017

»Har du brug for en blikkenslager, men fået nok af eksperter? Så kig i ’Goves Gule Sider’. En barnlig brugervenlig opslagsbog af tilfældige navne og telefonnumre. Hvad end det er en nedbrudt vaskemaskine, en sammenbrudt computer eller en bil, der ikke vil starte, vil en garanteret ikkeekspert snart banke på din dør.«

Denne humoristiske ’reklame’ i det britiske satireblad Private Eye, der henviser til den tidligere justitsminister og Brexit-tilhænger Michael Goves afvisning af økonomiske eksperter under EU-valgkampen, var hylende morsom i sidste uge. I denne uge er den mindre sjov.

Tirsdag trådte den britiske EU-ambassadør, Ivan Rogers, tilbage, hvorved landet mister en af sine mest vidende og erfarne EU-forhandlere kun få måneder, før premierminister Theresa May forventes at aktivere Artikel 50.

Afstanden mellem venstrefløjens to vælgergrupper øges som følge af den xenofobi, der er blevet sluppet løs og legitimeret – særligt under den britiske EU-folkeafstemning. Det er problematisk i en ny politisk virkelighed, hvor vælgerne først og fremmest identificerer sig som Leave- eller Remain-vælgere, siger den anerkendte sociolog Colin Crouch om Labours seneste udfordringer
Læs også

Hvad, der for landet er mere foruroligende, er, at Ivan Rogers i en afskedsmail til sine medarbejdere blotter det fulde omfang af den fantasiverden, regeringens Brexit-ministre lever i.

Mellem linjerne gør han det klart, at han går på grund af uoverensstemmelser med disse ministre, der ifølge medierapporter har været utilfredse med hans vurdering af, at det vil tage ti snarere end to år at indgå en endelig aftale med EU. En vurdering han langtfra er ene om.

Rogers beder i lyset af dette bl.a. sine medarbejdere om at fortsætte med at give »seniorministre« en nuanceret forståelse for de øvrige EU-landes standpunkter, »selv når dette er ubehageligt«, og fortsætte med at »udfordre ubegrundede argumenter og forvirret tænkning«.

Ifølge avisen The Telegraph gik Rogers imidlertid, før han blev skubbet. Man havde gjort det klart for ham – skriver Brexit-avisen – at May-regeringen havde »mistet tilliden til ham« på grund af hans »pessimistiske« holdning til Brexit.

Avisen mener også at vide, at »seniorministre« – bl.a. udenrigsminister Boris Johnson – ønsker en ambassadør, der »helhjertet« støtter Brexit, samt at premierministeren ønsker en, der har »samme attitude (til Brexit, red.) som den nuværende regering«.

Sker det, er ’Goves Gule Sider’ blevet den nye virkelighed i Storbritannien. Hvis så centrale udnævnelser baseres på politisk overbevisning frem for ekspertise og forhandlingserfaring har fantasterne – hvis hovedstrategi er at ’tale Storbritannien op’ og være ’optimistisk’ – i sandhed vundet. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Bækgaard

Det der sker politisk i England understreger med al tydelighed at der ikke er én eneste politiker der aner sine levende råd. De tør ikke ignorere afstemningen alt imens de er klar over at det får store økonomiske konsekvenser for England i det øjeblik processen startes og afsluttes.
Oveni dette skal lægges den nedslidte energisektor i England som skal renoveres / nybygges. Vi taler atomkraftværker en masse, og det er ikke billigt.
Derudover er de fleste englændere godt klar over at EU aftager den største del af den engelske eksport - det ved politikerne også godt - så hvad skal de gøre - hvad tør de gøre?
England har ret beset intet at bringe til forhandlingsbordet, andet end at udvise små 2 mio. fremmedarbejdere, arbejdere der varetager alle de jobs englænderne ikke selv gider at tage.
At forhandle kræver at man har noget at forhandle med - det har England ikke.
Man taler om hård eller blød Brexit, men faktum er at England så let som ingenting kan forlade EU i overmorgen. De kan lade de 2 mio. fremmede blive som arbejdere i landet, og de kan jo beholde EU lovene indtil de får deres egne på plads. Betalingerne frem og tilbage over kanalen forsvinder og det samme gør den frie bevægelighed. Det er jo ikke noget der burde tage mere end et kvarter at aktivere.
Englands største problem er at de ikke har handelsaftaler på plads, hverken med EU eller nogen anden stat, og det er det eneste som blokerer for en hurtig exit - end of story tory.

Torben Lindegaard

@Peter Bækgaard

".....faktum er at England så let som ingenting kan forlade EU i overmorgen."

Arh - så let er det vel heller ikke. EU er trods alt mere end en handelsblok.

Storbritannien vil ikke længere anerkende EU-Domstolen - ok, men hvad sker der så, hvis f. ex. den Britiske Højesteret og den danske Højesteret afsiger modsatrettede domme?

Jeg tænker konkret på en frygtelig forældremyndighedssag med en østrigsk mor og dansk far. Begge forældre havde fået forældremyndigheden i deres respektive hjemlande, barnet var hos moderen i Østrig, faderen havde samvær og benyttede lejligheden til at bringe barnet til Danmark.

Hva' nu - det stakkels barn ser jo ikke sin mor igen, før han er fyldt 18 år.

I sådanne sager burde vi alle anerkende en eller anden domstol, hvad enten det så er EU-Domstolen eller Den Europæiske menneskerettigheds Domstol eller en helt tredie Domstol, og det kan ikke lige forhandles i et snuptag.

Peter Bækgaard

Torben Lindegaard - De kan vel bare sige stop. Så er de ude og starter fra bunden af. Derfor er det let. De udfordringer der er med love der har afsæt i EU kan jo ændres løbende hvis der er behov for det. Faktum er at det kan gøres cirka lige så hurtigt som hvis man skriver under på et dokument.

Peter,

nu har UK bundet sig igennem flere love og kontrakter til at afskeden varer mindst 2 år.
De forpligtigelser er vigtige. Derfor også den konstitutionelle krise for øjeblikket om det er regeringen/monarken der har retten til at udløse art. 50 (royal prerogative) eller om det er parlamentet (sovereignty of parliament). Højesteret har hørt argumenterne og forventes at komme med et svar i løbet af måneden.

Det handler også imellem nationer om tiltro. Hvis UK ikke opfylder sine lovmæssige og kontraktuelle forpligtigelser overfor EU, så kan andre, eksisterende og kommende, kontraktpartnere med UK tabe troen til at UK heller ikke overholder sine lovmæssige og kontraktuelle forpligtigelser overfor dem.

Og alt det postyr over en vejledende, rådgivende, ikke lovligt bindende folkebespørgelse ...

Peter Bækgaard

Thomas Holm, og hvis de bryder de aftaler så er de ude. UK vil ud af suppedasen, men de vil jo helst ikke tage de konsekvenser det får for dem. det er netop det politikerne gerne vil undgå.
Hvis man ville kunne man træde ud omgående. Hvilke aftaler er det der ikke kan brydes?
UK vil først fra i år opleve de reelle konsekvenser af Brexit, men den fulde styrke rammer først når det sidste punktum er sat i historien. til den tid vil man i Uk se en nedgang i levestandard, beskæftigelse osv. Og det er ikke fordi jeg er tilhænger af EU som det er i dag, det er bare sådan som tingene er.
Det var en protest som man ikke troede blev realiseret - nu ved man ikke hvilket ben man skal stå på. Nigel Farrage er så imbecil og selvfed med hans resultat, at det skriger til himlen. Han har slet ikke styr på konsekvenserne for den enkelte englænder. Så taler de om at lave en masse handelsaftaler frit med andre lande - javel ja... hvorfor skulle England få mere taletid end EU i Asien, Afrika og Nord- og Sydamerika? Det er ca. 60 mio ( er der ikke nogenlunde det i indbyggertal i UK), contra ca. 650 - mio i EU... hvem laver du helst en aftale med?
Det er lang tid siden Britannia ruled the waves.