Leder

Regeringen burde kalde sit boligskatteudspil »tryghed for poolejerne«

1. februar 2017

I efteråret udgav Skatteministeriet en lille video, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) trasker ned ad en stille villavej med opsmøgede skjorteærmer og aftensol i ansigtet. Han fortæller om regeringens planer for boligskatten – slogannet er som altid »tryghed for boligejerne«.

Trykker man pause i videoen og zoomer lidt ind, kan man se, at ministeren ikke går på en gennemsnitlig dansk gade. Vi befinder os bag Bagsværd Sø i Nordsjælland, hvor der lige nu står en villa til salg for 7,1 mio. kroner for 172 kvadratmeter.

Valget af location illustrerer, hvem der vinder på regeringens boligpolitik: I denne uge kom det frem, at VLAK-regeringen vil indføre en flad boligskat på 0,6 pct. om året i stedet for den nuværende progressive beskatning, hvor huse med en værdi på over tre mio. kroner betaler tre pct. i skat. Det er himmelråbende skævt.

Regeringen har ellers gjort det rigtige ved at aflive Anders Fogh Rasmussens gamle ulighedsskabende bolig-skattestop: Fra 2021 vil boligskatten igen stige i takt med boligens værdi. Men det nye forslag om en flad boligskat er dumt.

Det vil skabe større ulighed, fordi de rigeste boligejere slipper billigere i skat.

Det vil forværre udkantsproblemet, fordi de billigste boliger ligger uden for de store byer.

Det vil puste til en ny boligboble, fordi skattelettelserne afspejler sig i priserne – boligøkonom Curt Liliegreen forventer, at de allerdyreste boliger i landet vil stige med 10 til 20 pct.

Og det vil hæmme væksten, fordi det bliver mere attraktivt at investere i boligerne end i virksomheder – det vurderer overvismand Michael Svarer.

Selv om udspillet næppe bliver gennemført i sin nuværende form – DF vil heldigvis ikke være med – illustrerer det regeringens blindhed over for tidens store udfordringer: At ulighed og udkantsproblemer driver den politiske polarisering, som er et af tidens helt store debatemner. Og at skat på fast ejendom er et effektivt redskab til at sikre økonomisk omfordeling i en verden, hvor formuer og overskud alt for let flyder henover landegrænser. Et hus kan ikke flyttes i skattely.

Desuden hæmmer boligskat ikke incitamentet til at arbejde, sådan som skat på indkomst kan gøre (hvilket vismændene flere gange har bemærket).

I Skatteministeriets lille video flyver dronekameraet hen over kvarterets tage, så alle kan se de blå swimmingspools, som hygger sig i aftensolen. Det er her, regeringen vil give skatterabatter. Et mere retvisende politisk slogan vil derfor være: »Tryghed for poolejerne«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Hans Larsen
  • Carsten Mortensen
  • jørgen djørup
  • Poul Anker Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Carsten Munk, Hans Larsen, Carsten Mortensen, jørgen djørup, Poul Anker Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Ja`eh, en regeringen er da nødt til at forkæle deres vælgere, og som Joachim B. Olsen "kuglestøberen"
lige sagde i Deadline er de 300 millioner krone som de rige boligejere betaler, jo rigtig meget for de enkelte familier?
Er der kun et tusinde af dem ?

Henrik Petersen

Boligskat handler i højere grad om at skabe prisstabilitet på boligmarkedet. Jo mindre en del af huslejen som går til skatter og afgifter, jo mere går til finansielle omkostninger, som er følsomme over for markedsudsving.

En sænkning af boligskatterne vil føre til en ny boligboble og det vil føre til større udsving i priserne - større risiko for at havne i insolvens.

Bjarne Bisgaard Jensen

En flad boligskat vil øge uligheden fremgår det af artiklen, men er det ikke lige præcist hvad det går ud på??

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, morten rosendahl larsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Med mindre man har så mange penge, at man betaler sit hus kontant, så har boligskatter ikke den store indflydelse på din husleje. Huse bliver i det store og hele købt på baggrund af, hvad du har råd til at betale.

Hvis boligskatten er høj, så er der plads til mindre afdrag på gæld. Er boligskatten lav, så er der mere plads til afdrag på gæld.

Så: Lav boligskat = Stor gæld. Hvorimod højere boligskat = Mindre gæld.

Randi Christiansen

Såfremt man ønsker at gøre op med ulighed indenfor boligsektoren, kunne man fastsætte en boligskat ud fra en individuel vurdering - ligesom det gøres med trækprocent og personligt fradrag - som ikke sender folk fra hus og hjem, og så vente med beskatningen - igen ud fra en individuel vurdering > økonomiske forhold, investeres der i ny bolig? m.v. - til et evt salg foreligger.

Flemming S. Andersen

Man kan undre sig på, hvad der får regeringen til at foreslå sådan en boligskat.
Ingen skal bilde mig ind, at Venstre forestiller sig at forslaget har en kinamands chance for vedtagelse, eller at Venstre ser deres vælgertilslutning blive større af det.

Regeringens nuværende støtter ved udmærket at det aldrig bliver gennemført og kun kan bruges til indbytdes aftvætning af social ansvarlig tænkning, men er der brug for det??

Eller er det en måde at spille for regeringsansvaret på, sammen med andre uspiselige forslag, når det om kort tid viser sig for alle at Venstres KLAMregering ikke er duelig.
Så kan man få en periode i opposition og samle kræfter, til mere gennemtænkte angreb på et fornuftigt samfund.

Bernd Åke Henriksen

Skattelettelser som så kan bruges på forældrekøb af lejligheder så afkommet kan tage ågerpriser på udlejning til fattigrøvenes børn der jo også skal på universitetet

Boligen er blevet et stykke skattepolitik - og derfor mangler vi en rigtig boligpolitik.

En boligpolitik burde gå ud på, at enhver der har et fuldtidsjob skal kunne have råd til en egen bolig.

Skatter og afgifter på en vare har aldrig gjort forbruget af varen billigere

- eksempelvis bliver cigaretter ikke billigere af at få pålagt afgifter

- og boligudgiften bliver ikke mindre af, at der lægges skatter og afgifter på boligerne !!!!

Vejen til lavere boligudgifter er , at der bygges flere boliger OG at der sker en udflytning fra de overbelastede "vækstcentre" ( f eks København, Århus m v) og ud til de områder, hvor der er mere plads.

Nationalbanken , Højesteret, DR m v kan godt ligge langt væk fra København, og det samme gælder en række virksomheder og forskningsinstitutioner i hovedstadsområdet.

Spreder man aktiviteterne jævnt ud over landet, så får man ikke de overophedede boligpriser i små områder, men fornuftige "til at betale" priser over alt.

Så lad os nedtrappe skatter og afgifter på boligerne og lægge hårdt ud med at fordele aktiviteterne jævnt over hele landet.

(I øvrigt - hvis man ikke har mulighed for at øge sin indkomst, så vil stigende boligskatter/afgifter bare betyde, at ens levestandard falder og at man til sidst så er tvunget til at sælge boligen - det er synd for pensionister og folk i sektorer med løntryk.

Ordet "skatterabat" er nævnt i boligdebatten - det er et fint stykke "tankesnyd", der vildleder til at tro, at "rabat-nyderen" har opnået en uretmæssig fordel..

En "skatterabat" kan sammenlignes med, at en indbrudstyv stjæler indboet og efterlader et gammelt fjernsyn som "rabat" til det ulykkelige offer.)

Henrik holm hansen

Kan kun være et desperat forsøg på at lefle for rige i whiskybæltet hvis man ønsker opbakning i hele befolkningen . Kunne man jo hæve bundfadraget med 5000,00 i et år . og hvis det er en god ide kunne man jo prøve med et større beløb i 2018

Randi Christiansen

Det er altid problematisk med ’one size fits all’. De boligejere, som har en dyr bolig, men som ikke har en høj indtægt, kommer jo i klemme ved en progressiv boligskat, som ikke tager højde for andre forhold i økonomien. Hvilket jo ikke er et problem ifht fx individuel beregning af trækprocent og fradrag. Det må være en samlet vurdering, som ligger til grund for skattebetaling - og ligeledes bør der ses på de skattefrie indtægter (som ved fx boligsalg med mindre der investeres i ny bolig), som er forbeholdt de økonomisk priviligerede.