Akbar Hashemi Rafsanjani, som var kendt for sit meget tynde skæg og for sin spinkle, næsten pibende stemme, for sin enorme rigdom og kolossale politiske magt, døde søndag i Irans hovedstad, Teheran. Han blev 82 år gammel.
Rafsanjanis karriere er en fortælling om den iranske revolution og det islamiske regime. Under revolutionen var han tæt på Ayatollah Khomeni, og derefter blev han den religiøse leders højre hånd. Da Khomeni døde i 1989, og de ledende mullaher diskuterede, hvem der skulle være landets næste åndelige leder, var det Rajsanjani, som kom i tanke om, at lederen i en fortrolig samtale havde foreslået Ali Khamenei som sin efterfølger. Som den eneste kunne Rafsanjani udlægge den guddommelige vilje. Sådan blev det. Og selv blev Rafsanjani præsident i landet.
Episoden demonstrerer Rafsanjanis evne til at gøre sig gældende. Han var ikke nogen stor islamisk teolog, men en ualmindeligt snedig strateg, som udover posten som præsident har siddet i Eksperternes Råd og været formand for parlamentet.
Rafsanjani var involveret overalt. Det siges, at han overtalte Khomeni til at afslutte den meningsløse krig med Irak, som kostede en million mennesker livet. Han var engageret i den såkaldte Iran-contra-affære, frigivelse af vestlige gidsler i Libanon og mistænkt af argentinske myndigheder for at stå bag attentatet på et jødisk center i Buenos Aires i 1994.
Ofte bliver han beskrevet som moderat, fordi han støttede reformkandidaten Mir Hossein Mousavi i 2009 og flere gange var i konflikt med de mest konservative mullaher. Andre har set ham som skamløs opportunist.
Som leder var Rafsanjani brutal over for sin egen befolkning, pragmatisk over for Irans omverden, hvor han genskabte forbindelser med Sovjetunionen og Kina, og økonomisk var han en slags liberalist.
Uanset politisk eller teologisk observans lykkedes det Rafsanjani at opbygge en stor formue til sig selv og sin familie. Han var en af dem, som personligt fik mest ud af den iranske revolution.
Iranerne gjorde i 1979 op med et undertrykkende regime og en klasse af kapitalister, som blev rige på folkets bekostning. De fik i stedet et nyt undertrykkende regime, og Rafsanjani var en af de såkaldte millionær-mullaher, som var så tæt på magten, at han kunne skabe sit eget forretningsimperium. Han blev i en befolkning forarmet af undertrykkelse, sanktioner og dårlig politik til en af landets rigeste hellige mænd.
