Et rolleskifte finder i disse dage sted i USA’s hovedstad. I opposition er Det Demokratiske Parti blevet nejsigere.
De vil benytte Tea Party-metoder i et epokegørende ideologisk slag med det republikanske flertal i Kongressen og en ny præsident, hvis første punkt på dagsordenen er at ødelægge præsident Barack Obamas mest kendte og mest betydningsfulde svendestykke.
Sundhedsreformen, der har givet 22 mio. amerikanere sygesikring, reduceret udgiften til arbejdsgiverfinansierede forsikringspræmier i selskaber med over 50 ansatte, sparet hospitaler og klinikker kolossale summer og måske mest opsigtsvækkende: sænket stigningstakten i det amerikanske samfunds samlede udgifter til sundhed.
Republikanernes modstand mod Obamas sundhedsreform har altid primært været drevet af deres ideologiske overbevisning om, at den enkelte borger ikke bør tvinges til at tegne en sygesikring – det strider imod individuel frihed – og at staten skal være så lidt engageret som muligt i sundhedspleje og helst slet ikke.
Gratis sygesikring for lavindkomstfamilier skal reduceres drastisk, og ideelt er løsningen at gøre udgifter til forsikringspræmier fradragsberettigede (men amerikanere, hvis indtægt ligger under eller lige over fattigdomsgrænsen, betaler ikke indkomstskat, så det er en narresut).
Den højt skattede gratis sygesikring for seniorer over 65, Medicare, skal ligeledes skrottes til fordel for en ordning, der giver den enkelte pensionist mulighed for at trække alle udgifter til præmier fra, men her er der igen et problem: Millioner af pensionister betaler ikke skat, fordi de lever af den usle folkepension.
Obama-reformen er ikke perfekt, selv om et klart flertal har opnået en eller anden gevinst. Det store uløste problem er den femtedel, der hverken bliver dækket af en sygesikring tegnet af staten eller deres arbejdsgiver. For denne gruppe af uafhængige erhvervsdrivende (inklusiv selskaber med færre end 50 ansatte) er sundhedsformen blevet en meget dyr affære.
Meningen var, at fri konkurrence mellem forsikringsselskaber i de enkelte delstater skulle holde forsikringstageres udgifter til præmier under kontrol. I stedet er de fordoblet eller tredoblet i delstater, hvor der kun er en udbyder og derfor ingen konkurrence.
Ret beset er dette problem løseligt. Forbundsstaten kunne tilbyde borgerne sin egen forsikring i konkurrence med det private marked og dermed trykke prisen ned, men den model var ved reformens vedtagelse i 2010 politisk uspiselig.
I de seks år, republikanerne har haft flertal i Repræsentanternes Hus, kunne denne betydelige skavank være blevet løst i samarbejde med Obama og demokratiske lovgivere, men politisk set var der ikke noget at høste for oppositionspartiet dengang. Og med valget af Donald Trump til præsident er den sidste barriere mod en total afmontering af sundhedsreformen (Obamas veto) blevet ryddet af vejen.
Så nu skal det være. Men noget tyder på, at Trump og hans parti har overbudt sig selv. At sløjfe en så dybtgående og omfattende reform af USA’s private og offentlige sundhedssystem kan få enorme negative følger for millioner af forsikringsmodtagere – især de svage, de ældre, kvinder og børn samt de handikappede – og for private og offentlige hospitaler og klinikker og endda private virksomheder. Med et nyt dansk fremmedord vil det føre til en disruption af hele sundhedssystemet.
Det er ikke overdrevet at forestille sig, at forsikringsselskaber og private firmaer vil gå ned, hvis Trump og hans partifæller skulle gøre alvor af deres plan. De siger, at de vil sætte en funktionsdygtig ordning i stedet, men lovgiverne kan ikke blive enige om præcist hvad. Den kommende sundhedsminister Tom Prices (tidligere kirurg) plan går ud på at privatisere hele pivtøjet, hvilket vil berøve op til 30 mio. forsikring.
Trump og hans indflydelsesrige vicepræsident, Mike Pence, har endnu ikke meldt ud, hvad de planlægger. De første republikanske senatorer er allerede tæt på at bryde med partiloyaliteten af frygt for at få deres vælgere på nakken.
En af de største tabere kan blive Trumps kernevælgere i arbejderklassen, der stemte for at komme i arbejde igen til en hæderlig løn, men ikke for at miste sygesikring eller at skulle betale højere præmier.
Demokraterne er trukket i kampuniformen. De vil kæmpe med næb og klør for at redde reformen. Søndag den 15. januar er udnævnt til »a day of action«. Alt dette postyr er en forsmag på, hvad der venter amerikanerne og verden under et nyt styre i Washington.
