Leder

I stedet for specialstyrker og kampfly bør Danmark sende sine værdier og samfundsmodel ud i verden

Debat
23. januar 2017

I en tid præget af usikkerhed, populisme og sabelraslen, er Danmarks stærkeste aktiv hverken kampfly eller specialtropper, men derimod at vi har opbygget en samfundsmodel, der er stort set universelt misundelsesværdig. Sådan lød påmindelsen fra Danmarkskendere og udenlandske soft power-eksperter i lørdagens Information.

Blød magt er evnen til at fascinere andre til at følge dig, frem for at true dem til at makke ret. På konsulenthuset Portlands globale rangliste er Danmark det 13. stærkeste land i verden, når det gælder blød magt.

Det er en bedre score end både Rusland og Kina, og følgelig skal man tage den slags ranglister med et gran salt. Men det er en påmindelse om, at når en stor del af verdens borgere går i seng om natten, drømmer de om at vågne op i et samfund, der minder mere om Danmark end om Rusland.

Det er i rollen som forbillede, at Danmark har størst mulighed for at påvirke en skælvende verden i en bedre retning. Af samme grund bør vi opruste netop vor bløde magt, og et umiddelbart skridt kunne være at udarbejde en samlet strategi for dansk kulturdiplomati.

Et forslag, som før er blevet tourneret i Folketinget af Det Danske Kulturinstitut og i ambassadør Peter Taksøe-Jensens udenrigs- og sikkerhedspolitiske udredning fra 2016. Strategien forudsætter dog, at vi ikke afvikler det, der gør os attråværdige.

Man kan være bekymret. Når politologen Francis Fukuyama kalder Danmark »velregeret, fredeligt, rigt og ukorrupt« har han i en global kontekst ret. Men Fukuyama har næppe hørt om skatteskandalen til 12,3 mia. kr. eller forsøget på at føre Folketinget bag lyset med falske beregninger i landbrugspakken.

Han er næppe bekendt med den ny offentlighedslov, der søger at mindske offentlighedens mulighed for at kontrollere magten. Og hvad med den symbolpolitiske smykkelov, der alene handler om at sende det signal til omverdenen, at Danmark slet ikke er så dejligt, som de troede?

Mange af vor tid politiske slagsmål handler om den ideologiske retning for velfærdsstaten. Andre handler om viljen til at beskytte de demokratiske strukturer og danske værdier, som Fukuyama og andre ser op til.

»Hvis I vil fastholde udlandets interesse, så hold fast i det, der gør jer særlige,« lød opfordringen fra den britiske journalist Helen Russell i lørdags. 

Det er et godt råd. For når det gælder den hårde militære magt, er Danmark ikke i nærheden af en global 13. plads. Og så er det altså svært at påvirke noget som helst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

I Danmark, med dansk statsborgerskab, er man 'dansker'.

Homoseksuelle, muslimer, kristne og andre danske, der findes IKKE 'en' danskhed.

Danskere har ret til, at mene og leve helt frit, som man ønsker, at leve i Danmark, så længe borgeren overholder loven, her i landet, dette er en grundstenen for demokrati og retstat.

'Så kan den enkelte dansker helt selv vurdere, hvordan man syntes, det går med den bløde magt i Danmark.'

"Hård magt er specielt militær magt, men også økonomisk magt, som kan anvendes af stater, virksomheder og institutioner til at presse andre med. Troen på hård magt er størst indenfor teoriretningen realisme i international politik. Blød magt er typisk kulturel magt, eks. udbredelse af værdier og demokrati."

Børge Rahbech Jensen

Det giver ikke meget mening i en tid, hvor det danske samfund i stigende grad præges af netop den bevægelse, som først danske kampfly og dernæst danske soldater angiveligt henholdsvis skulle og skal kæmpe imod.

"Når politologen Francis Fukuyama kalder Danmark »velregeret, fredeligt, rigt og ukorrupt« har han i en global kontekst ret. "

Selvom Fukuyama har ret, ændrer det ikke på, at det danske samfund nu er præget af præcis samme tankegang som Daesh. Det afsløres ikke mindst af den danske grænsekontrol på grænsen mod Tyskland, men også af, hvor meget modviljen mod Islam præger danske debatter og dansk politik i forhold til, hvor meget Islam fylder i det danske samfund. Så vidt jeg ved, er Daesh' vigtigste mål, at Europa skal tømmes for muslimer.

Et spørgsmål er endda, hvordan påstanden om, Danmark ikke er korrupt, passer med, at statens støtte til dansk erhvervsliv ikke er til debat, og erhvervslivets største organisationer hentede sine nuværende direktører i den offentlige sektor. Det er knapt til debat om økonomisk vækst er en opgave for den til enhver tid siddende regering, selvom væksten nødvendigvis må skabes i det omgivne samfund.

"Det er i rollen som forbillede, at Danmark har størst mulighed for at påvirke en skælvende verden i en bedre retning. "

Det er uklart, hvad der menes med "en bedre retning". Folketinget er stærkt præget af en dansk presse, som fortrinsvis er orienteret mod USA og mod oprørsbevægelser. Pressens modstand mod offentligheden passer godt med, at pressen fortrinsvis er orienteret mod oprørsbevægelser med politiske mål. Den antyder, pressen er blevet dybt afhængig af informationer fra Folketinget, og dermed ikke med rette kan kaldes fri og uafhængig, og heller ikke har befolkningen som målgruppe.

Modsat yder EU, som dansk presse ikke interesserer sig for, en stor diplomatisk og humanitær indsats, som foragtes. Den indsats står Danmark i realiteten uden for på flere måder.

curt jensen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Anders Andersen anbefalede denne kommentar
Anders Andersen

Det svarer til udmeldelsen af forsikringen NATO, og man kunne så fortsætte med at droppe alle sine egen private forsikringer - det var virkelig noget der ville batte i den vide verden :-)

Når Fukuyama betegner Danmark som "velregeret, fredeligt, rigt og ukorrupt" - så har han da helt ret.

Ordet " korruption " ( og sammensætninger/varianter heraf) bruges desværre ofte som et skældsord på linje med "dumme svin", "diot", "pamper" o s v - og dermed går ordets almene betydning tabt
- er en debattør sur eller mangler opmærksomhed, så er det altid gratis at råbe "korruption" o s v .

Ordet "korruption" bør for debattens skyld helst kun bruges, når der er tale om "rigtig korruption", som kan/skal rammes af straffeloven .

I øvrigt en god artikel - Danmark bør dog både spille på" bløde og hårde strenge" alt efter sagens karakter.

Uden at man bryder sig om militær magtanvendelse som "problemløsning", så er den desværre for ofte en uundgåelig del af en løsningsproces
-og hvis mindre demokratiske lande ( som f eks de nordiske m fl ) af og til vil "stille op", når en sag passer til dét, de mindre lande kan levere, så kan nogle konflikter måske få et andet og bedre forløb end hvis det bare er "de store" , der fører sig frem ?

Ib Christensen

Smed VKO regeringen ikke vores værdier og samfundsmodel ud?

Britt Kristensen, Helene Kristensen, Kurt Nielsen, Poul Anker Sørensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Beløb udover det der behøves til at opgradere vort nærforsvar, vil være langt bedre brugt på fredsfremmende formål.
Og kampen mod sekterisk vold (ex. islamisme) skal også imødegåes ved at sætte spørgsmål ved deres udlægning af deres" "hellige" skrift.
Alle religiøst begrundede påstande skal udfordres. Når alt kommer til alt er al religion fundet på af mennesker.

Jesper Graugaard

Danmark er en del af den "amerikanske mekanisme" og blider derfor også sit folk ind, at våben er vejen frem og angstscenarier er fredsbevarende. Man kan jo passende se denne film igen
http://filmcentralen.dk/alle/film/shadow-world-bag-om-den-internationale...

Jens Erik Starup

Korruption fra latin corruptio, betyder fordærvet tilstand, forfald eller beskadigelse. Den mest udbredte definition af korruption, som anvendes af fx Verdensbanken og Transparency International, er "misbrug af betroet magt for egen vindings skyld" eller "misbrug af offentligt embede til privat vinding".
(Wikipedia).

Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Flemming S. Andersen, Philip B. Johnsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Ideér og religiøse forestillinger kan ikke bekmpes med våbenmagt.Men klart lønsom for våbenindustrien.

Holger Madsen, Helene Kristensen, Kurt Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar

Når Danmark kan gå ind som det 13. stærkeste land i verden, når det gælder blød magt, så skyldes det nok mere, ar landet er så lille og befolkningstallet også.
Man kender os simpelt hen ikke, det er NOVO, B&O, Vestas, møbeldesign og Den lille Havfrue...
Den "charmerende naivitet" man politisk fører sig frem med i udlandet samt den berømte "hygge", er det man opfatter.
I USAs valgkamp blev vore forbilledlige sociale forhold trukket frem som forbilleder?
Det kræver et vist ukendskab til den politiske arena gennem de senere år. Selvfølgelig er der masser af nepotisme og korruption, det er måske bare i en anden målestok.

Det er bare ikke en god ide at fortsætte "den militære indsats", ikke fordi den er dårligt udført.
Forbillede? Det er vist lige højtragende nok, men - folk er ærlige og venlige, selvom de også holder sig tilbage. Kriminalitet har ikke fyldt meget. Vi kunne i stedet prøve at støtte humanitært, ikke nødvendigvis med penge - det kunne være viden og samarbejde ect.

Britt Kristensen, Viggo Okholm, Flemming S. Andersen, Kurt Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Så skal Danmark skynde sig, vi er i gang med at afskaffe det samfund.

Britt Kristensen, Holger Madsen, Helene Kristensen, Flemming S. Andersen, Torben Arendal, jørgen djørup, curt jensen, Kurt Nielsen, Børge Rahbech Jensen, Carsten Wienholtz, Poul Anker Sørensen, Claus Oreskov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, det er hele det ideologiske grundlag, der forlængst er røget.

Britt Kristensen, Søren Roepstorff, Helene Kristensen, jørgen djørup, curt jensen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Claus Oreskov og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Det er nu mærkværdigt at en leder der plædere for ”blød magt” lægger ud med en omgang russifobia, som bare kan cementere billedet, af en hadefuld, og på alle områder konkurrerende verden.
Ellers syntes jeg godt om ideen, men samtidig er jeg bange for at det er meget for sent. Det rosenrøde billede af Danmark som verdens befolkninger drømmer om, tror jeg ikke på eksistere i vores verdens medborgers hoveder. Vi er blevet eksponeret for antihumanisme alt for massivt, til at nogen skulle holde af os derude i den vide verden.
Vi stå for krig og trusler om krig, ikke kun i verden som sådan, men også her i Europa. Vi står for samarbejde med den ekstreme højrefløj i mange lande herunder: Georgien, Ukraine, Baltikum (Litauen der har et segregeret samfund støttes militært af Danmark).
Vi er kendt for urimelige nedskæringer på ulandsbistanden. Nedskæringer og lovede midler som udeblev og umuliggjorde et godt liv for millioner af mennesker – der naivt, ganske vidst havde set op og frem til os!
Vi er kendt for en af verdens mest kyniske flygtningepolitikker og på det seneste er vi blevet kendt på at ville revidere menneskerettighederne.
Denne bunke lort kan vi takke politikerne og medierne for i fællesskab, og først nu viser det sig at Information, med denne leder ønsker en anden udvikling.
Fint men først må vi have verdens tillid tilbage – det vil nok tage en 40-50 år, om jeg husker rigtigt, og sammenligner med den status vi opbyggede efter krigen, og frem til ødelæggelserne af denne status begyndte!
Imidlertid formoder jeg at vi fra i dag kan regne med Information som forkæmper for den bløde magt. På alle hylder og i mange år frem for det vil som sagt tage tid! Ud fra denne forventning – mit like til denne leder.

Anne Eriksen, Viggo Okholm, jørgen djørup, curt jensen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Christian Holdt

Danmark er nr. 13 blandt 30 undersøgte lande. Og vi var tidligere højere placeret.

Steffen Gliese

Ja, det hele gik af lave i 90erne, hvor vi begyndte at deltage i offensive militære aktioner fremfor de fredsbevarende, som vi var så gode til.
Det var også dér, vi ændrede på rationalet i staten, så det ikke længere altid handlede om at varetage borgerens tarv, men derimod ligesom "samfundets" tarv i konflikt med borgeren - i sådan grad, at man lyver, manipulerer og udsætter sager ved træffe forkerte afgørelser, som må omgøres i ankenævn med stor forsinkelse og til stor ulempe. Det er simpelthen moralsk forkasteligt, at den demokratiske samfundsborger håndteres som genstand for forvaltningen, når det nu engang er forvaltningen, der skal lette borgerens vilkår.

Britt Kristensen, Anne Eriksen, Viggo Okholm, Flemming S. Andersen, jørgen djørup og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Kim Øllgaard

En af de værdier, vi ikke behøver eksportere, er den blinde accept af det kønsopdelte samfund, som breder sig herhjemme. Den model trives fint uden for DK og er desværre på hastig fremmarch herhjemme med velmenende kvinder som frontfigurer.
Det er åbentart sjovere at demonstrere mod Trump end mod religiøs/kulturel kvindeundertrykkelse.
På den måde skrider vores værdigrundlag og dermed begrundelsen for at blande sig i andre landes forhold.
Man skulle jo tro, at det at blive taget i skridtet af Trump nok er nemmere at komme over, end det at blive taget i skridtet som femårig for at blive omskåret. Men for de velmenende cafe latte-kvinder er det nok nemmere at identificere sig med Trumps målgruppe, når det gælder at rage på andre.

Flemming S. Andersen

Og vi pusted, og vi pusted, og vi pusted

Helene Kristensen

Det er da så simpelt, løsningen er bare at tage alt fra de mennesker som vi mener skal være som os. Tæv dem, ydmyg dem, spot dem, og snart vil de være lige så lykkelige og frie som danskerne - eller noget....

Falsk dikotomi.

Det er ikke enten-eller men både-og.

En meget vigtig diskussion med eller uden statistikker. Men hvis diskussionen skal have en virkning eller ændre noget så er det altså kun hver enkelt af os, som kan erkende og ved "gode" eksempler og valg kan fremme en ny trend omkring nye bløde værdier. Det kan virke håbløst for det er altid de andre der vil det "onde". Vore spidser lige fra politikere over offentlige magthavere og mennesker med kapital der kun har gevinst7profit og vækst som mål har jo fået lov til det, fordi det almene menneske vel i princippet har rigeligt at gøre for at hans/hendes eget liv bare fungerer. Vi har ikke et lykkeministerium som i Bhutan eller et ministerium for: ikke at skade medmennesket i vores lille land. teknisk burde vi være nået så langt at vi kunne blive i stand til at ændre adfærd altså vores begær bør rettes andre steder hen. Våbenmagt? Absurd og fuldstændig håbløst set menneskelig set, men det synes flertallet ikke.