Leder

Stilhed før stormen?

5. januar 2017

I stilhed vokser overklassens magt. Sådan lød overskriften i går på en artikel her i avisen om forfatteren Søren Jakobsens bog Overklassemagt om rigdom og magt i den danske overklasse.

Bogen fortæller den danske version af den globale historie om de superrige, der er diskrete om deres formuer og indkomster, men reelt styrer store dele af erhvervslivet, arbejdspladserne og andre menneskers liv.

Herhjemme er Lego-familiens overhoved, Kjeld Kirk Kristiansen, fortsat Danmarks rigeste med en formue, der ifølge finansmagasinet Forbes overstiger 90 milliarder kr., og som ifølge nyhedssitet Finans.dk voksede med 33,1 millioner om dagen i 2016.

Det er småpenge i forhold til verdens næstrigeste, den amerikanske investor Warren Buffett, der i 2016 ifølge Bloomberg News øgede sin rigdom med 230 mio. kr. om dagen og sluttede året med en formue på 73 mia. dollar, godt 520 mia. kr. Buffett overgås kun af Bill Gates med en formue på 91 mia. dollar, 650 mia. kr.

Den samlede, internationale milliardæroversigt fra Bloomberg fortæller, at de 500 rigeste sidste år blev 237 mia. dollar rigere og endte med en samlet formue på 4,4 billioner dollar.

En del af rigdomsvæksten tilskrives de kursstigninger, som sidst på året ramte et optimistisk børsmarked ved udsigten til Donald Trumps indsættelse i Det Hvide Hus. Buffetts vigtigste aktiepost steg f.eks. 11 pct. efter præsidentvalget.

Børsmarkedets aktører tror på, at Trump vil levere skattelettelser og andre favoriseringer af de rige, bl.a. fordi – som udtrykt af Bloomberg-redaktør Robert LaFranco – kredsen af mennesker helt tæt på Trump i form af ministre, rådgivere etc. repræsenterer en samlet formue på over 100 mia. dollar – de skal nok vide at arbejde for privilegierne.

Det er jo det, der er spørgsmålet: Hvor længe kan den økonomiske elite og de politiske ledere slippe af sted med at lade gabet vokse mellem de rigeste og den brede befolkning, herunder de fattigste?

Tag Trumps egen nation: Efter at det amerikanske statistiske bureau, US Census Bureau, i årtier havde angivet for lave tal for indkomstudviklingen hos den rigeste ene pct. af befolkningen, har en række økonomer – bl.a. Thomas Piketty, Emmanuel Saez, Anthony Atkinson, Joachim Hübner, Gabriel Zucman, Peter H. Lindert og Jeffrey G. Williamson – tilsammen afdækket en udvikling, der viser, at uligheden i USA nu er den højest registrerede i nationens historie, og at den siden 1970 er steget mere i USA end i noget andet i-land.

Faktisk oplevede USA såvel som lande i Vesteuropa en markant faldende indkomstulighed i hele perioden 1910-70, hvorefter det altså er gået hastigt den gale vej. Hvor den rigeste ene pct. i USA i 1970 tjente 10 pct. af den samlede indkomst, lægger denne elite nu beslag på 22 pct. I samme periode er indkomstandelen til de laveste 50 pct. skrumpet fra godt 20 pct. til ca. 12 pct.

Eller i Piketty, Zucman og Saez’ formulering: »I 1980 tjente den ene pct. i toppen 27 gange mere end de 50 pct. i bunden, mens de i dag tjener 81 gange mere.«

Disse data gælder indkomstulighed – billedet bliver yderligere grotesk, hvis man ser på ulighed i velstand, dvs. formuer. Ifølge Kongressens budgetkontor har de 10 pct. rigeste familier i USA alene siden 1989 øget deres andel af den samlede nationale velstand fra 67 til 76 pct., mens de 50 pct. i bunden har oplevet et fald i deres andel fra tre til én pct.

På globalt plan står de eksorbitante formuer nævnt i starten af denne tekst og blinker ildevarslende over for oplysningen i Global Wealth Databook 2016 fra Credit Suisse om, at de 20 pct. fattigste personer i verden i snit har en personlig ’formue’ på knap 1.800 kr. – det dækker over, at næsten halvdelen af dem har en negativ formue, dvs. gæld.

Det var bl.a. data som disse, demokraten Bernie Sanders kørte sin valgkamp på, herunder også oplysningen om, at det især er liberaliseringen af finansmarkederne og det amerikanske skattesystems faldende progressivitet, der forklarer den voksende kløft mellem rige og fattige i USA.

Sanders blev valgt fra af Det Demokratiske Partis establishment, der tilsyneladende ikke har interesse i at få de mange skræmmende tal øverst på dagsordenen

Nu har USA’s middelklasse i stedet valgt milliardæren Trump. Hvad sker der, når de opdager, at han og hans varslede skattepolitik gør kløften dybere? 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • jørgen djørup
  • Hans Larsen
  • Steen Sohn
  • Ejvind Larsen
Torben K L Jensen, jørgen djørup, Hans Larsen, Steen Sohn og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

nu er det vel snart på tide med et opgør, hvor de fattige får magten.
vi er jo de fleste ?
Skal vi lave en revolution ?

Søren Roepstorff, Poul Sørensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

"Nu har USA’s middelklasse i stedet valgt milliardæren Trump. Hvad sker der, når de opdager, at han og hans varslede skattepolitik gør kløften dybere? "

Det er jo ikke godt at vide - hvis ellers kløften faktisk bliver dybere.
Det mener Trump jo ikke selv.
Han hæfter sig i stedet ved alle de arbejdspladser, der vil blive halet tilbage til USA.

Man kan vel som ikke-amerikaner tillade sig at tænke på, at disse arbejdspladser så vil mangle i f. ex. Mexico. For mig at se kan det ikke være vejen frem for USA at opføre en toldmur mod Mexico - det vil fjerne det sidste håb for mange mexicanere om en fremtid i hjemlandet, og den illegale emigration til USA vil stige eksplosivt.

Trump holdt - sikkert i Detroit - en brandtale mod den japanske bileksport til USA, som lukker så mange amerikanske bilarbejdspladser. Så Japan er åbenbart også i kikkerten.

Det værste er dog, hvis Trump i WTO & IMF kan få medhold i sin påstand om kinesiske subsidiering gennem valutakursmanipulationer - altså kunstig lav Renminbi-kurs til gavn for eksporten og de import konkurrerende erhverv i Kina.

Det vil åbne op for det helt store brag af en handelskrig - til skade for hele verden.

Jørgen M. Mollerup

Der er en stor forskel mellem USA og Europa. I USA betragtes rigdom som erhvervet ved egen flid og dygtighed, i Europa betragtes det som tyveri.

Poul Sørensen

Jeg glæder mig over at enhedslisten ikke forsøger at blive en slags socialdemokrati, men bliver ved med at insistere på et bedre samfund med lige vilkår for alle.

Først sammenlignede vi os med de nordiske lande, senere kom Tyskland, Europa og verden på vægten.
Hvor går grænsen for sammenligning for både rige og fattige?