Kronprins Frederik elsker sport.
I en alder af 48 har han løbet seks maratonløb, deltaget i DM, EM og VM i dragesejlads og gennemført det legendariske langrendsløb Vasaloppet.
Faktisk elsker den kommende konge sport så meget, at han i 2009 fik lobbyet sig til en plads i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), selv om han egentlig ikke bør varetage politiske hverv.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen garanterede i den forbindelse, at der ikke ville kunne opstå et »modsætningsforhold« mellem regeringens og kronprinsens politiske linje. Alligevel ser det ud til, at det er præcis, hvad der er sket – og nu lægger et flertal i Folketinget låg på debatten.
Kronprins Frederik stemte sidste år imod at udelukke Rusland fra OL efter afsløringer af omfattende russisk statsdoping – tilsyneladende stik imod regeringens linje.
Det er skandaløst nok i sig selv, at landets kommende konge ser ud til at modarbejde den danske regerings udenrigspolitiske linje. Men når folkevalgte politikere forsøger at rejse spørgsmål til sagen i Folketinget, lukker regeringen med et politisk flertal i ryggen ned for debatten og tager den i et lukket forum i stedet.
Det går ikke.
I Danmark accepterer vi kongehuset som institution, fordi dets medlemmer ikke blander sig i politik. Formelt set har monarken den udøvende magt i landet og i forening med folketinget også den lovgivende magt.
Men i praksis skriver dronningen bare under på lovene fra Folketinget og rejser rundt i verden som galionsfigur for det gode skib Danmark.
I det øjeblik kongehuset forsøger at blande sig i politiske spørgsmål og ligefrem trumfer folkevalgte politikere, begynder den stiltiende orden mellem kongehuset og befolkningen at vakle. Og det er netop, hvad kronprins Frederik har gjort.
Flere politikere sagde i fredagens Information, at kongehuset er det sidste tabu i dansk politik. Det er umuligt at føre en debat i Folketinget om noget, der involverer kongehuset.
Men vores kompromis mellem demokrati og kongehus bygger på, at kongehusets politiske magt er begrænset. Når det kompromis bliver udfordret, fordi kronprinsen har fået et politisk embede og brugt det til at føre sin egen udenrigspolitik imod regeringen, skal Folketinget ikke vige tilbage i tavhed.
Det svækker både demokratiet og kongehuset, når Folketinget afslører, at de er så benovede over kongehuset, at de ikke vil kritisere det åbent.
'Og det er netop, hvad kronprins Frederik har gjort' - er et graverende falsk udsagn ...:
Det er en pjattet gammel sag efterhånden, men kongehuset er nu engang forpligtet på IKKE at deltage i politik, og har fder oven i som olympiade-delegeret derudover en forpligtelse til at markere at arrangementet IKKE er politisk.
Det sidste lidt verdensfjernt måske, det første konstitutionelt noget mere konkret.
Al logik tilsiger på den baggrund, at når den delegeredes stemmeafgivning endda ingen forskel gør overhovedet på et afstemnings-resultat, er 'den danske regerings' holdning helt irrelevant i den sammenhæng. Det er den allerede fra starten af i alle formalia.
Så det er ikke en fakta/nyheds-analyserende artikel her, men en fakta/nyheds-konstruerende som ikke lader Se & Hør så meget efter. Facittet der rækkes efter synes dog et lidt andet.
Jeg troede at sport og politik skulle holdes adskilt, så hvorfor blander regeringen sig egentlig?
Kronprinsen må formelt ikke deltage i det politiske spil, så det er da muligt, at han stemte efter personlig overbevisning, og ikke efter diktat fra regeringen.
Jeg tror, kongehuset ville stå sig ved at holde sig fri af korrupte organisationer.
Både Niels Nielsen og Jens Erik Starup har fat i den lange ende.
Man skal ikke blande sport og politik sammen, - har i mange år lydt fra politisk side, men det er netop hvad der så ofte før er set, og fortsat gøres politisk.
Vist skal kongehuset holde sin sti ren ved ikke at indgå i korrupte organisationer, - men politikerne skal vel også holde sig langt væk fra korrupte organisationer og ikke anbefale kongehuset til disse korrupte organisationer, - for det er jo en anerkendelse af korruptionen fra politisk side, som korruptionen slet ikke fortjener.
Nogle gange stille jeg mig selv det spørgsmål, hvem har jeg mest tillid til og respekt for, kongehuset eller vores politikere.
I hvertfald er jeg godt tilfreds med, at vi ikke har en politiker valgt præsident!
- politiker valgt som præsident - skulle der stå....