Læsetid 3 min.

Hvis det bare var en aftale om fri handel, ville CETA næppe fylde 1.600 sider

LEDER
CETA-modstandere demonstrerer foran EU-parlamentet i Strasbourg.

CETA-modstandere demonstrerer foran EU-parlamentet i Strasbourg.

Jean-Francois Badias
17. februar 2017

De kalder det frihandel. Det er det ikke. Og godt det samme.

Den aftale mellem EU og Canada, som Europa-Parlamentets flertal onsdag gav sin opbakning, omtales jævnligt som en frihandelsaftale. EU-Kommissionen gør det, udenrigsministeriet gør det, medier gør det, Information har gjort det. Men det er ikke en aftale om fri handel. Hvis det var det, ville CETA-aftalen næppe fylde 1.600 sider plus bilag.

CETA er en aftale om ændring af handelsvilkårene mellem EU og Canada, ligesom den påtænkte, nu dybfrosne TTIP-aftale mellem EU og USA var det. Altså en aftale om, hvordan handlen over Atlanten skal reguleres. Så vidt så godt. En fri, ureguleret handel på den globale scene ville være et mareridt og er, heldigvis, en illusion. Så drop venligst den vildledende betegnelse.

CETA-aftalen, som nu skal igennem en årelang, uforudsigelig ratificeringsproces i alle europæiske parlamenter, er på nogle punkter udtryk for deregulering og markedsliberalisering. Således fjernes de tilbageværende toldbarrierer for handel med industriprodukter mellem EU og Canada.

CETA er en »trojansk hest, der lukkes ind i Europa,« siger initiativtageren til den portugiske gren af bevægelsen mod den omfattende handelsaftale mellem EU og Canada, som Europa-Parlamentet stemte om onsdag.
Læs også

Det kan i sig selv være udmærket at fjerne toldbarrierer, hvis de ikke tjener andet formål end at øge bureaukrati og besvær for eksportvirksomheder. Men toldbarrierer kan også tjene legitime formål – som nu det forslag fra Europa-Parlamentets miljøudvalg om at indføre en slags CO2-afgift på klimabelastende cement importeret til EU, som desværre blev nedstemt under onsdagens debat om EU’s CO2-kvotesystem.

Toldbarrierer, der fremmer bæredygtighed eller værner regional fødevaresikkerhed, kan være instrumenter, der skal anvendes mere, ikke mindre, i handelsaftaler.

Tilsvarende med de såkaldt tekniske handelsbarrierer, som CETA-aftalen i høj grad handler om. Det kan være udmærket, at eksportvirksomheder slipper for belastende, bekostelige dobbeltgodkendelser af et produkt, hvis der på begge sider af Atlanten er identiske standarder, procedurer og principper bag godkendelsen.

Det er det, CETA-aftalen vil sikre via de såkaldte conformity assessment certificates: Et produkt godkendt i EU er automatisk godkendt i Canada, hvis kriterierne er de samme.

Men hvor tit gælder det? Canada opererer således ikke med det ’forsigtighedsprincip’ på miljø- og sundhedsområdet, som er indskrevet i EU-lovgivningen, og det er derfor heller ikke indskrevet i CETA. Her hedder det blot, at videnskabelig usikkerhed om en mulig trussel ikke må bruges som undskyldning for at udskyde en beskyttelsesforanstaltning – hvis vel at mærke denne er ’omkostningseffektiv’. Næppe en formulering, der sikrer forsigtighedsprincippet.

Den overordnede pointe er, at international handel er en udmærket ting, og at handelsaftaler er vigtige, men det helt afgørende er, hvad det er for handel, og hvad der er for aftaler.

CETA er en aftale med det centrale formål at øge handlens økonomiske omfang mellem EU og Canada og at skærpe konkurrencen mellem virksomheder ved at give dem øget adgang til hinandens markeder. Nogle vil vinde, andre tabe under denne skærpede konkurrence, som vil presse alle til at løbe stærkere og reducere omkostninger til lønninger, miljø etc.

»Løb fra dine konkurrenter« skriver den canadiske regering. CETA vil »give dig en fordel for dine konkurrenter« og »løfte din internationale ekspansion til nye højder.«

Den manglende logik er, at andre påtænkte handelsaftaler – TTIP, TPP, TISA m.fl. – alle siger det samme: Med netop denne aftale kan vort lands virksomheder udkonkurrere andre landes på grund af de særligt gunstige aftaleforhold og eksportmuligheder. Men det kan jo ikke gælde alle aktører og aftaler på én gang.

Eller også er det netop pointen: En endeløst optrappet konkurrence rundt om på kloden via stadig flere konkurrerende aftaler, der alle stimulerer et omkostningsræs mod bunden. For de involverede samfundsøkonomier er gevinsten beskeden: For CETA en BNP-tilvækst i EU på sølle 0,03 pct., når aftalen er fuldt indfaset, siger EU-Kommissionens egne rådgivere i en rapport, Kommissionen sjældent citerer fra.

Én ting kan man sige med sikkerhed: For hver ny barrierenedbrydende handelsaftale, der indgås mellem privilegerede i-lande, svækkes den relative konkurrenceevne og markedsadgang for de underpriviligerede u-lande, der står uden for aftalerne. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Britta B. Hansen
    Britta B. Hansen
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Søren Rehhoff
    Søren Rehhoff
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Britta B. Hansen, Palle Yndal-Olsen, Torben Skov, David Zennaro, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Peter Jensen, Søren Rehhoff og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

"For hver ny barrierenedbrydende handelsaftale, der indgås mellem privilegerede i-lande, svækkes den relative konkurrenceevne og markedsadgang for de underpriviligerede u-lande, der står uden for aftalerne."

Det er netop derfor u-landene skal med i frihandelsaftalerne - (giv os et bedre ord i stedet for at brokke dog over det nuværende). Trump har aflivet TPP; men Kina kan forhåbentlig samle op, i hvilket forum det så end bliver.

http://www.reuters.com/article/us-china-diplomacy-trade-idUSKBN1350S4

Den ældste asia-pacific handelsaftale, APTA, Asia-Pacific Trade Agreement, blev underskrevet allerede i 1975. I de sidste 42 år er den relative økonomiske styrke mellem USA og Kina forskubbet gevaldigt til fordel for Kina, så håbet er da lysegrønt.

https://en.wikipedia.org/wiki/Asia-Pacific_Trade_Agreement

Brugerbillede for Peter Jensen

Torben Lindegaard, man kunne måske nøjes med at kalde disse aftaler for handelsaftaler - men deres samfundspolitisk indgribende karakter, herunder bl.a. juridiske hensyn til (mulige) tab af profit (i CETA indpakket i den verbale parfume, omkostningseffektivitet), som markant øget erhvervslivets magt overfor folkevalgte regeringer, gør også en sådan betegnelse misvisende. I virkeligheden er der på en række politikområder tale om en harmonisering mellem de kontraherende lande, som blot foregår i det gedulgte og (forståeligt nok) i kun meget begrænset omfang kan formidles til offentligheden.

Torben K L Jensen, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Ervin Lazar, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Via eBay sender kineserne varer rundt i hele verden med gratis transport for køberen, mens den samme vare fra USA typisk koster 150 - 200 - 300 kr. alene i transport. Hvad dette skyldes er måske bare en af de oplysninger der kun i meget begrænset omfang formidles til offentligheden? Men amerikanerne har for så vidt netsalg tydeligvis ikke samme ambition om/incitament til at sælge til Europa, som kineserne har. Gad vide hvad der ligger bag?

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Via eBay sender kineserne varer rundt i hele verden med gratis transport for køberen, mens den samme vare fra USA typisk koster 150 - 200 - 300 kr. alene i transport. Hvad dette skyldes er måske bare en af de oplysninger der kun i meget begrænset omfang formidles til offentligheden? Men amerikanerne har for så vidt netsalg tydeligvis ikke samme ambition om/incitament til at sælge til Europa, som kineserne har. Gad vide hvad der ligger bag?

Brugerbillede for Trond Meiring

Ingenting er gratis. Og det slet ikke omkostningsfrit, med alle de råvarer og andre varer, der sendes rundt i hele verden. Råvarer sendes nu ofte fra Europa til det fjerne Østen, og tilbage i bearbejdet form. Cenralisering og monopoldannelser medfører også længere transportafstand. Coca-cola og den øvrige storkapital trives godt under den øgende "frihandel", men prisen må miljøet, klimaet og samfundet betale. Men mainstream-økonomien, liberalismen (nu med tilslutning fra socialdemokraterne, eller ihvertfald de fleste af dem, kræver evig (og eksponentiel) økonomisk vækst, hvis ikke økonomien skal bryde sammen. Så bliver der pest. Og så bliver der krig.

Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Kan det tænkes at det er sværere at indgå en frihandelsaftale med et U-land end med et I-land? Jeg kommer til at tænke på udvidelsen af EU, hvor vi på meget kort tid fik lavtlønsområder ind, og dernæst støttede vi dem i at udkonkurrere vores egne arbejdspladser.
Der er kun ét argument for at inkludere et U-land i en frihandelsaftale med I-land(e), og det er at yde handelsbistand til U-landene.
Der vil i sådanne aftaler være tale om et uligevægtigt partnerskab, og i sidste ende vil det alligevel kun gavne I-landet. U-landet ville have bedre muligheder ved at indgå en frihandelsaftale med ligestillede lande, og derigennem øge velstanden.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Peter Bækgaard

Jeg kan huske tilbage til dengang Danmark gav U-landsbistand til Kina - blot for at påpege, at U-lande kan have stor gavn af handelsaftaler med tilhørende markedsadgang til f.ex. EU's indre marked eller det amerikanske marked.

Det amerikanske marked er ved at lukke sig; men vi bør acceptere handelsaftaler med U-lande også selv om det er en ensidig handel, hvor vi især importerer deres varer. U-landenes købekraft er jo ret begrænset udenfor landets elite. Det er selvfølgelig håbet - et legitimt håb - at de pågældende U-lande ad åre kan udvikle sig til markeder også for I-landenes produkter.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

Den næste handelsaftale EU skal have godkendt bliver med Vietnam.

Parterne færdiggjorde forhandlingerne december 2015 og Cecilia Malmström lagde aftalen på nettet d. 2. feb. 2016 - og forhåbentlig bliver den snart ratificeret og implementeret.

http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1437

Vietnam kan få betydelige fordele af adgang til EU's indre marked - og det skal være dem vel undt.