Dansk Folkeparti har vundet slagsmålet mellem Socialdemokratiet og Venstre

LEDER
Dansk Folkepartis interesse er tilsyneladende både at svække Venstres regering og modarbejde en stærk socialdemokratisk regering. De er aktuelt parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, som de systematisk underminerer. De vil ikke tage så meget ansvar for deres indflydelse, at de vil fremprovokere et valg. Men de bliver ved med at antyde, at de kunne se sig selv i en socialdemokratisk regering

Dansk Folkepartis interesse er tilsyneladende både at svække Venstres regering og modarbejde en stærk socialdemokratisk regering. De er aktuelt parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, som de systematisk underminerer. De vil ikke tage så meget ansvar for deres indflydelse, at de vil fremprovokere et valg. Men de bliver ved med at antyde, at de kunne se sig selv i en socialdemokratisk regering

Jens Dresling
15. februar 2017
Delt 314 gange

Når Venstre og Socialdemokratiet slås om magten i Danmark, taber de begge to – på lang sigt. Dansk Folkeparti har nemlig vundet slagsmålet mellem Venstre og Socialdemokratiet.

De er blevet større og stærkere, mens Venstre og Socialdemokratiet er blevet mindre og svagere. De har alle tre dyrket forsvaret for den danske velfærdsstat som deres politiske mål. Men Socialdemokratiet og Venstre har gjort det i regering, hvorimod Dansk Folkeparti konsekvent har gjort det uden for regering.

For små 20 år siden fik Venstre og Socialdemokratiet tilsammen omkring 60 pct. af stemmerne, mens Dansk Folkeparti fik 7,6 pct. Ved det seneste folketingsvalg i 2015 fik Venstre og Socialdemokratiet til sammen 45 pct. af stemmerne, mens Dansk Folkeparti fik 21 procent.

Tendensen er stabil: Bortset fra valget i 2011 er Dansk Folkeparti gået frem ved alle folketingsvalg. Bortset fra valget i 2015 er Socialdemokratiet gået konsekvent tilbage, og bortset fra valgene i 2001 og 2011 har Venstre mistet stemmer ved hvert folketingsvalg.

Dansk Folkepartis interesse er tilsyneladende både at svække Venstres regering og modarbejde en stærk socialdemokratisk regering. De er aktuelt parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, som de systematisk underminerer. De vil ikke tage så meget ansvar for deres indflydelse, at de vil fremprovokere et valg. Men de bliver ved med at antyde, at de kunne se sig selv i en socialdemokratisk regering.

De flirter med Socialdemokratiet, når de er i opposition og lover fredningen af ydelser og rettigheder. Men når Socialdemokratiet kommer i regering, vil de være et reformorienteret vækstparti. Dansk Folkeparti appellerer til Socialdemokratiets løfter i opposition, men modarbejder som regel deres politik, når de er i regering.

Det er indtil videre lykkedes Dansk Folkeparti at holde fast i den latterlige påstand om, at de har større indflydelse uden for regering. Påstanden blev til en parodi efter valget i 2015, hvor de blev større end Venstre. Sandheden er, at de uden for regering har mindre indflydelse på politikudvikling, men ubegrænset råberet og større appel.

Senest har partiets leder Kristian Thulesen Dahl foranlediget opstandelse i dansk politik, fordi han i en video sidder med Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, og 3F’s leder, Per Christensen, og fortæller om det strålende samarbejde:

Thulesen Dahl siger, at han er »utroligt glad for, at vi har fået en dialog op at køre, som gør det muligt for Dansk Folkeparti at samarbejde på et helt andet niveau, end vi har gjort tidligere«.

Og han stiller et spørgsmål om sin støtte til Venstre-regeringen, som han selv besvarer: »Betyder det så, at ting er fastfrosset eller støbt i granit eller cement til evig tid i forhold til, hvad positionerne er? Nej, selvfølgelig gør det ikke det.«

Mere siger han ikke. Han siger til Venstre, at de ikke kan regne med hans opbakning, men han siger ikke til Socialdemokratiet, at de kan stole på ham.

Han ved, at ingen af de to partier rigtig vil være imod ham – sådan har Dansk Folkeparti fået fremgang, og sådan har de vundet kampen om den danske udlændingepolitik.

Den er ikke bare hård, men også så brutal, at integrationsministeren kan skræmme alverdens flygtninge med den.

Det handler ikke kun om en kontrolleret indvandring, som de bærende partier i Danmark er enige om, men om at gøre livet så ubehageligt som muligt for flygtninge, der er kommet. Som opfindelsen af den midlertidige beskyttelsesstatus, der ikke giver retssikkerhed for flygtninge i Danmark, og som stramningen af reglerne for familiesammenføring, så syriske flygtninge i Danmark nu skal vente i årevis på at kunne leve sammen med børn og ægtefæller.

Thulesen Dahl giver i videoen en lussing til Venstre uden rigtig at række hånden frem mod Socialdemokratiet. Han nægter igen at vælge definitivt side og svækker begge fløje. Det er ikke et forsvar for Danmark, som han hævder. Det skaber svage regeringer, ustabil lovgivning og politisk uro. Det er udelukkende et forsvar for deres egen opbakning.

Det hedder sig, at Dansk Folkeparti står fast på deres holdninger og melder klart ud. Men de vil ikke forpligte sig på et politisk projekt, og de vil ikke vælge side i den store magtkamp. De er en fribytter i dansk politik.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hanne Ribens
    Hanne Ribens
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
    Hans Jørn Storgaard Andersen
Hanne Ribens, Peter Knap og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Uanset alle spekulationer om partienes forhold til hinanden, afhænger resultatet af slagsmålet af vælgerne. Banen kridtes op, men kun den forslåede statsminister kan trykke på valgknappen - i utide.

Brugerbillede for Trond Meiring

Hvis flertallet i Folketinget forlanger det, så skal presidenten og "Tulle" så. Hvis da de demokratiske principper reelt bliver fulgt. Og det bliver de nok måske ikke.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Historien om opbakning til velfærdsstaten også fra Venstre er en lodret løgn af de værre - Venstre har altid hadet Velfærdsstaten og gjort alt for at ødelægge den med tiltag som strukturreformen,skattestop og nedlæggelse af SKAT som en effektiv retfærdig organisation. Hvad angår DF og S er de pt. den stærkeste alliance der ikke er til at komme uden om og hvem der taber og vinder stemmer for tiden er uden betydning helt frem til nyvalg.

Karsten Aaen, P.G. Olsen, Flemming Berger, Per Klüver, Henrik Leffers, Janus Agerbo, Allan Stampe Kristiansen, Ebbe Overbye, Trond Meiring, jørgen djørup, Randi Christiansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

I Danmark kan en regering ikke afsættes i de fire år en valgperiode til folketinget varer, med mindre den får et flertal imod sig på et såkaldt 'kabinetsspørgsmål'. Almindelig folkelig utilfredshed med dens regeringsførelse på visse områder, som for eksempel vedligeholdelsen af det sociale sikkerhedsnet, er ikke nok til at fremsætte og få vedtaget en mistilidsdagsorden med krav om regeringens afgang.

Hvis regeringen fremsætter et lovforslag, den ikke kan være sikker på, at mindst 90 folketingsmedlemmer vil stemme for, behøver den ikke at gøre det til et 'kabinetspørgsmål', men kan prøve at få det vedtaget med 'almindeligt flertal' eller lade det falde og fremsætte et nyt og ændret, indtil 'kabalen' går op, og forslaget kan vedtages med de aftalte justeringer.

Der er ikke meget der tyder på, at Lars Løkke Rasmussen er varm på at udskrive valg i utide foreløbig og risikere sit politiske liv, hvis valget går ham og hans regering imod. Havde det været tilfældet, ville han nok ikke have udvidet sin ministerliste med 'vennerne' fra LA og K for at få finansloven vedtaget til tiden og komme videre i teksten. Så glem det - det er og bliver ikke andet end politiske kandestøberier, og det har vi jo den fjerde statsmagts kloge hoveder i presselogen til at underholde os med, når de ikke er for optaget af at konkurrere indbyrdes om tjanserne som studieværeter i radio og TV og spindoktorer for de folkevalgte på Borgen.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Per Klüver, Egon Stich, Leo Nygaard, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Peter Knap, jørgen djørup, Peter Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen

Dansk Folkeparti kan bedst sammenlignes med 1930'erne. De har forfinet metoderne, men hadet lyser i deres øjne. Længere er den ikke. Hvorfor Løkke samarbejder, det siger sig selv.

Karsten Aaen, Liselotte Kragh - Müller, Jørgen Wassmann og arne lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Engang hed det sig, at de radikale var det danskeste af alle partier pga. deres vægelsind, og på-den-ene-side-og-på-den-anden-side. det ændredes med årene, ikke nødvendigvis til det bedre.
Nu ha Dansk Folkebedrag så overtaget rollen som repræsentant for folkedybet - eller Vox Populi. Og det er ikke noget kønt syn. Et er at partiet er holdningsløst og ikke har nogen egentlig politik - bortset fra at sige nej til alt det væsentlige. Værst er deres intolerance, fremmedhad og grænseløse hykleri.

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Rune Lykkeberg har skrevet en leder, som kan læses.
Det er i sig selv en nyhed, fordi Information begrænser mulighederne for netop at læse .. ledere.

Den handler om et meget aktuelt problem - samarbejdet mellem S og DF.

Men den gode leder har det med at bruge konstateringer, som ikke nødvendigvis passer. Allerede i indledningen: "Dansk Folkeparti har nemlig vundet slagsmålet mellem Venstre og Socialdemokratiet".

To ting - Venstre og Socialdemokratiet og .. slagsmål? Næh, det er det sædvanlige politiske samarbejde i Folketinget mellem de to vigtigste partier.
Og - DF har vundet? - Den køber jeg heller ikke.

Men Rune er en forstandig leder i mere end én forstand.

Brugerbillede for Peter Knap

Først studsede jeg lidt over at "mere magt uden for regeringen" skulle være latterlig, da jeg faktisk har opfattet det som reelt. Men du har ret. Det er ikke magten de har, det er råberetten, men den kan også give gode lønninger og pensioner, og mere kan en politiker vel ikke ønske sig.

Brugerbillede for Trond Meiring

Jeg er nok bange for, at ihvertfald de ikke-uintelligente strateger i partiet, har "større" ambitioner end som så, realpolitisk. Ideerne og metoderne er alle tvivlsomme.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Hans Jørn Storgaard Andersen,

Ønsker du læseadgang till alle artikler i dagblandet information, må du tegne abonnement.

Information er ikke partiorgan for Socialdemokratiet eller andre politiske partier, du måtte have større eller mindre sympati for. Og ovenstående er ikke en lederartikel, selvom den er skrevet af bladets ansvarshavende chefredaktør (ham der skal ind og afsone, hvis bladet får dom for en lovovertrædelser, der medfører mere end en bøde, som ledelsen har lyst eller råd til at betale sig fra.

Du kan være enig eller uenig i Rune Lykkebergs syn på 'de faktiske forhold i jernindustrien', men vil du være med til at bestemme, hvad alle bladets lønnede medarbejdere må skrive og mene om den, må du skaffe dig stemmeret i 'koncernledelsen'. Du kunne f.eks. starte med et medlemskab af Informations Venner ;-)

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

P.S. Hvad er der sket med sprækken i kommentarfeltet? Nu kan man ikke mere trække den lang nok til at læse alle linjerne i sin kommentar og rette slå- og stavefejl, før man trykker på send.knappen.

Brugerbillede for Trond Meiring

Grethe Preisler,
Det fungerer fint og som før for mig, ved at bruge pilene på højre side eller "scrolle".
Har dog mærket andre, mindre funktionsuregelmæssigheder. Tror de er ved at lægge hele "systemet" om. Det retter sig nok efterhånden.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

pilene hjørnerne af 'brevsprækken' er i hvert fald pist forsvundet for mig. Om det er fordi it-medarbejderne har fået et horn i siden på mig, må indtil videre stå hen i det uvisse ;)

Brugerbillede for Steen Sohn

I så fald, Grethe Preisler 9:27, har de hadet mig endnu mere, da jeg aldrig har kunnet regulere på kommentarfeltets størrelse :-)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Sjovt - nu er ovenstående artikel blevet flyttet hen på lederpladsen. I nattens digitale udgave af den mindst ringe var den blevet parkeret på debatsiderne.

.

Brugerbillede for Trond Meiring

Grethe Preisler,
Du kan prøve at bruge tastaturets piltaster, til højre for 'mellemrum', under 'enter' og 'shift'.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Har jeg prøvet Trond Meiring - det gør hverken fra eller til i mit kommenratfelt. Forsvinder overblikket over teksten ikke den ene vej, forsvinder det den anden, og jeg har ikke fået nyt keyboard siden natten til i dag ;)

Brugerbillede for Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen

Grethe Preisler fortalte mig, at ovennævnte artikel ikke er en leder.
Jeg skal straks beklage, at jeg misforstod ordet "leder", er er nævnt efter titlen. Men da jeg ikke abonnerer på Information, kan jeg jo ikke se, om artiklen er placeret som en leder.

Hvem har sagt, at Information skulle være et talerør for liste A? Jeg har da mere på fornemmelsen efter erfaringer med læserbrevene, at det er Land og Folks tidligere abonnenter, der florerer her ;-)

Ordet er frit - jeg beundrer stadig Børge Outze for hans utrættelige arbejde med at skrive meningsfyldte ledere gennem mange år.

ps! Jeg fik en opfordring til at abonnere på chefredaktørens artikler - uden beregning. Det har jeg gjort, men det virker ikke - endnu, altså ;-)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Uden saks og klister ingen journalister!

Dele af artiklerne i den digitale udgave af dagens avis er åbenbart blevet lagt ud på nettet, før den trykte og endelige udgave var klar til distribution til abonnenterne og løssalgskøberne.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

@Grethe
Har lagt mærke til at udtræksfuntionen er flyttet til Politiken/debat.dk - måske indledningen til at JP/Politiken køber Information,der er jo personer der har været til ensretning på Politiken.

Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg vil også gerne støtte op om Grethe's problematik !

Jeg har altid kunnet 'trække' i tekstfeltets størrelse, så man havde et bedre overblik over, hvad man havde skrevet eller kopieret ind i tekstfeltet.
(Ved længere indlæg skriver jeg det altid i en anden teksteditor ved siden af og kopierer det herefter ind - fx. bare noget så simpelt som 'Notepad').

Dem fra Information der læser med (og normalt modererer ved fx. at slette mine geniale indlæg) må gerne tage dette videre til Informations web/IT redaktion ...
Vi vil meget gerne ha' vores gamle tekstfelt tilbage :-)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Torben
Det er muligt, du har ret, men nej - jeg abonnerer ikke på Politiken og blander mig derfor heller ikke læsedebatterne om dit og dat i Politikens spalter. Politiken er en københavneravis, og der er grænser for, hvor mange reklamer for og artikler om københavnerbegivenheder, jeg gider læse og betale for at få adgang til at ytre mig om, nu hvor jeg efter eget valg er flyttet 'hjem i reservatet' for at nyde mit otium i den nordjyske ende af'den rådne banan' :)

Vibeke Rasmussen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Madsen

@Grethe Preisler
At du ikke kan forstørre skrivefeltet, ER en ondskabsfuld konspiration!
Se bare nedenstående stykke css fra Information:

form textarea {
resize: none; */
height: auto;
}

Brugerbillede for Peter  Hansen

Spændende at se, om socialdemokratiet også vil være støtte parti for en DF regering, eller måske oven i købet gå i regering med dem....

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Jo mere DF nærmer sig S, jo mere spillerum vil det, er jeg bange for, give Pernille Vermund og hendes parti.

I øvrigt er det nyt for mig, at Politiken stadig/igen har læser-debatter. Men jeg har nu også efter layout-omlægningen droppet mine ellers næsten daglige besøg på hjemmesiden. Det krævede simpelthen alt for meget skrolning. Lidt ligesom Informations omlægning af den personlige bruger-side gør det. Dér skal der godt nok også skrolles unødigt meget, hvis man vil følge op på og med i debatterne! Men flot Google-agtigt layout. :-/

Brugerbillede for Leo Nygaard

Ja, ældre emner kan forsvinde på side................men det er måske hensigten, for at undgå maratondebatter ?

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Men så risikerer man jo i virkeligheden at gå glip af ønskværdige klik. Den ene gang hvor jeg efter omlægningen har fulgt – har prøvet at følge – en længere debat, blev jeg, efter at debatten havde strakt (strukket?) sig til en ny side, ved klik på det dertil indrettede 'Googleagtige klik hér-link', sendt til toppen af første side i stedet for til seneste kommentar! Det blev hurtigt lidt trættende.

Egentlig tror jeg mere det handler om, at web-designeren/ layouteren, hverken véd noget om eller interesserer sig for brugernes meninger og behov, altså brugervenlighed, men udelukkende er optaget af sidens grafiske udtryk. Det gælder både Politikens nye layout og Informations nys omlagte profil- og debatsider. Muligvis handler det også om nyansatte web-ansvarlige, der har behov for at sætte deres præg på siderne? Lidt ligesom at pisse territoriet af, eller noget?