Leder

Det er, som om EU’s ledere har givet op, når det kommer til at fordele flygtninge

Græsk flygtningelejr.  Mod EU-domstolens anbefalinger sendes asylansøgere stadig tilbage til det pressede Grækenland.

Græsk flygtningelejr.  Mod EU-domstolens anbefalinger sendes asylansøgere stadig tilbage til det pressede Grækenland.

Muhammed Muheisen

6. februar 2017

EU-lederne havde fredag chancen for at vise »værdigheden af et forenet Europa«, som formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, formulerede det i et brev i løbet af ugen. Mens Donald Trump i USA bygger mure og udsteder uigennemtænkte, diskriminerende indrejseforbud, skulle EU-topmødet på Malta vise, hvordan man bygger en fælles flygtningepolitik på den frie verdens principper.

Det endte med en light-udgave af den aftale, EU engang havde med Libyens diktator Gaddafi om at holde flygtningene væk.

Mens flygtningetrafikken er mindsket enormt fra Tyrkiet på grund af EU-aftalen med Erdogan, er problemet med den farlige Libyen-Italien rute endnu uløst. I 2016 druknede flere end 3.800 flygtninge og migranter i Middelhavet. En ny rekord. I alt 181.000 nåede frem til Italiens kyst, og det er en stigning på 20 procent i forhold til 2015.

Angela Merkel har tidligere talt for at lave en Tyrkiet-lignende aftale med Libyen, og på Malta blev EU-lederne netop enige om, at målet er at gøre Libyen i stand til selv at stoppe bådene, inden de når for langt ud på havet.

EU har tidligere forsøgt at støtte Libyen økonomisk til gengæld for grænsekontrol. Men Libyen har en kyststrækning på 2.000 kilometer og en regering, der fortsat ikke kontrollerer hele landet. Den økonomiske assistance, EU-lederne blev enige om denne gang, er primært penge, der allerede er sat af til udvikling i afrikanske lande.

En anden løsning kunne have været modtagecentre i nærområderne, så de mange asylansøgere kan få deres sag behandlet på land i stedet for at give sig ud på de livsfarlige ture over Middelhavet i overfyldte smuglerbåde. Det pressede flere lande på for inden Maltamødet.

En sådan løsning kunne sikre lovlige ruter ind i EU, stramme sikkerhedsprocedurer og en fordeling af de flygtninge, der har krav på beskyttelse, efter en fastsat nøgle i stedet for, at de hober sig op i et enkelt EU-land, som tilfældet er i Italien.

Men det er, som om EU’s ledere har givet op, når det kommer til at fordele flygtninge. Danmark er det fremmeste eksempel, da regeringen helt har droppet at tage imod kvoteflygtninge. Kvotesystemet sikrer ellers netop, at der er tale om reelle flygtninge og ikke økonomiske migranter.

I den anden retning havde nogle lande taget tilløb til, at EU tog et officielt opgør med menneskerettighedernes princip om non-refoulement, der forbyder at sende folk tilbage til krigszoner og forfølgelse. Så vidt kom det dog ikke på Malta, men aftaleteksten indeholder en passage om at »identificere potentielle barrier, for eksempel i forhold til kravene til tilbagesendelser«.

EU arbejder målrettet på at bremse flygtninge- og migrantstrømmen til Europa, og i denne måned har Angela Merkel bl.a. været i Niger for at understrege ambitionen om særaftaler.
Læs også

Tilbagesendelser står højt på dagsordenen i mange lande. Det ser vi, når asylansøgere stadig sendes tilbage til det pressede Grækenland mod domstolens anbefalinger, EU sender tusindvis af afviste asylansøgere tilbage til Afghanistan, og Danmark går imod FN og kalder Mogadishu sikkert nok til hjemsendelse af somaliere.

De kommende valg i Holland, Frankrig og Tyskland i 2017 gør kun nødvendigheden af klarhed og reelle løsninger endnu mere presserende.

Under topmødet modtog den polske EU-præsident Donald Tusk med glæde kælenavnet ’Vores Donald’. Efterfølgende lagde han en dæmper på, at der skulle være intern uenighed i forhold til at give et europæisk modsvar til Trumps metoder, hvor kristne fremhæves som værdigt trængende, og mennesker fra overvejende muslimske lande afvises som potentielle terrorister.

Også det maltesiske formandskab understregede vigtigheden af ’ikke at forholde sig tavst, når EU’s principper bliver trådt under fode’.

Der er dog kun ét princip, der står styrket efter fredagens møde. Og det er princippet om at holde mennesker ude. Fra Fort St. Elmo på Maltas kyst leverede lederne ingen løsning på, hvordan Europa solidarisk kan håndtere flygtninge, der har krav på beskyttelse. Tilbage står kun grænsekontrol.

EU’s lande har ellers alletiders chance for at udnytte Brexit og Trump til at stimle sammen. Hvis EU skal udvise både sammenhold og en flygtningepolitik baseret på retsprincipper, bliver de ledende politikere nødt til ikke kun at slå mur om de ydre grænser, men også finde en lovlig og fair fordeling af de asylberettigede, der med livet som indsats alligevel kommer ind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Nøøøj hvor har vi da brug for EU, som jo kan løse alle de store problemer for os - NOT!

Lars Jørgen Hansen, Per Torbensen, Hans Aagaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@John Christensen

For Danmark er det mest ubekvemt at blive mindet om alle de flygtninge, der hober sig op i Italien - eller alle de problemer grækerne har med at sagsbehandle asylansøgerne - eller få revet i næsen, at vi ikke længere tager imod FN-kvoteflygtninge.

Det drejer sig om 500 mennesker pr. år- og det er 500 for meget!!

Vi har jo vores lune retsforbehold - som vi dagligt takker Holger K Nielsen for - så vi står udenfor en EU-flygtningefordeling; men det er simpelt hen for dårligt, at de andre 27 lande ikke kan få løst det problem imellem sig.

Så det er et helt relevant spørgsmål, du rejser:
"Hva' skal vi med EU, når de ikke kan løse alle de store problemer for os?

Henrik Petersen

Det er sjældent jeg for lyst til at "forstå" EU-ledere. I denne sag må jeg dog indrømme at jeg godt forstår, at der trædes vande.

Flygtninge- og indvandrerspørgsmålet er en tikkende bombe under de fleste politikere i dag.

Vi kan godt give udtryk for, at vi - der læser denne fine avis - har højere moralske standarter end dem vores EU-ledere følger. Men politikere ved udmærket, at når valgdagen kommer, så stemmer folk ud fra andre standarter end de høje moralske.

EU's ledere står med et problem blandt utallige; hvordan får man vækstparadigmet og idealet om EU som en førende supermagt på denne klode til at gå op med at man med den førte udenrigspolitik, den førte energipolitik, den førte handelspolitik og de etablerede produktionsformer, samtidig skaber flygtninge(strømme) med retning mod Europa - og dermed vækker vrede og frustration i de europæiske befolkninger, hvor uligheden samtidig stiger og stiger? Hvordan holder man fast i sit markedskapitalistiske ideal, når alle kan se at kuglerammen knækker? Der er endog rigtigt mange dårlige grunde til at man bliver stående med fødderne solidt plantet i en plumret vandpyt og ikke kan 'blive enige'.

Henrik Petersen

Hvis valget står mellem "vrede EU-borgere" og "vrede afrikanere", så skulle man tro, at EUs ledelse i det mindste ville vælge kun at skulle forholde sig til "vrede afrikanere".

Men de vælger både "vrede EU-borgere" og "vrede afrikanere".

Det ulykkelige problem med flygtninge, der kommer gennem Libyen er delvis selvskabt. Før Vesten smadrede det relativt velfungerende land, fandt mange afrikanere arbejde i Libyen. Politiken talte for et par år siden med en flygtning, der helst ville være blevet i landet, men at forholdene efter Gadaffis fald var blevet uudholdelige:

• »Jeg havde det fint i Libyen. Jeg havde et godt job som murer, jeg tjente gode penge, jeg boede godt, jeg nød livet. Men da Gadaffi blev væltet, blev det ganske forfærdeligt at være sort i Libyen«, siger Frank, der tog den farefulde flugt i båd over Middelhavet for ni måneder siden.

http://politiken.dk/udland/article5573945.ece

Peter Andersen, Hans Aagaard, Hans Larsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

HVORFOR har EU's ledere 'givet op, når det kommer til at fordele flygtninge'?
FORDI befolkningerne er imod dem...

HVORFOR er befolkningerne imod dem?
FORDI der nu igennem mange år er lukket alt for mange mennesker ind der enten ikke kan opføre sig ordentligt, udnytter socialsystemerne, og/eller ikke vil integrere sig.

HVORFOR er der lukket så mange ind der skaber problemer?
FORDI 'de gode' på venstre fløj har syntes det var SÅ synd for dem, og ikke VILLE se de problemer det skabte, og da slet ikke gøre noget ved dem.

Venstre fløj (og desværre også de reelle flygtninge) ligger som de har redt i den her sag... At i ikke ville være med til konsekvent at håndtere de (få) der ikke kunne opføre sig ordentligt (f.eks. ved at smide dem ud igen ved første lovovertrædelse) ødelægger det nu for de virkelige flygtninge. Stort tillykke til jer...! :-/

Lars Jørgen Hansen og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Morten Lynge

Du har ret et langt stykke af vejen.
Desværre bruger du, som Df, en retorik, der fratager mange lysten til at give dig helt eller delvis ret, for ikke at blive slået i hartkorn med dig, eller i en relevant debat om modereringer og uddybning af dine udsagn.
Mange vil derfor anse dit indlæg som oplæg til et skænderi, med de sædvanlige kombetanter i endnu en træfning uden vindere.

Flemming S. Andersen
Det er en grundlæggende del af problem analyse efter 'Five Whys' metoden at man ikke skal forsøge at 'sugarcoate' analysen af et problem:
https://en.wikipedia.org/wiki/5_Whys

Jeg siger tingene som de er... ikke som de skyldige ønsker at høre det. Hvorfor? Fordi man ikke kan løse et problem før man har analyseret sig ned til grund-årsagerne, accepteret dem, og derefter begynder at rette op på dem.

For at sige det rent ud... Venstre fløj har kvajet sig gudsjammerligt over de sidste 30+ år, og hver gang nogen har formastet sig til at påpege det er de blevet hængt ud som racister. Nu kommer konsekvensen af de fejltagelser så tilbage, med renters rente, så hvorfor skal det så ikke udstilles? Fordi det rammer venstre fløjs selvgode følelser?

Børge Rahbech Jensen

De, der skriver sådan en leder, burde bruge noget tid på at finde ud af, hvordan EU fungerer, og hvad Danmarks politik på området egentlig er.

Som formand for Det Europæiske Råd er Donald Tusk blot mødeleder og delvist ansvarlig for det praktiske. Kompetencen til at træffe beslutninger ligger hos 28 regeringschefer.
To nærliggende yderpunkter set fra Danmark er, at Tyskland har modtaget mere end halvdelen af alle asylansøgere i EU, mens Danmark har indført grænsekontrol mod Tyskland som reaktion på, Sverige indførte grænsekontrol mod Danmark.

En anden udfordring er, at flygtninge og illegale indvandrere ikke interneres i det land, de evt. flyttes til, eller i det første land, de rejser ind i, og ikke alle lande i EU er lige attraktive.

Det minder mig om en anden aktuel debat på denne netavis om sociale medier. Netop sociale medier er de primære kilder til EU, og giver ofte andre vinkler på flygtningekrisen, end traditionelle medier gør.

Bjarne Bisgaard Jensen

Har EU lederne ikke givet op overfor alt, der ikke vedrører arbejdskraftens og kapitalens fri bevægelighed, herunder deres eget omdømme som forstandige og troværdige ledere