Leder

Fedme er et sundhedspolitisk problem. Men det er fedmekurven, der skal knækkes, og ikke de tykke mennesker

Danmarks nystiftede fedmeaktivistiske bevægelse FedFront hælder givetvis til den tolkning, at tykke menneskers selvhad skyldes den skam og stigmatisering, som fedme kulturelt og socialt er forbundet med.

Danmarks nystiftede fedmeaktivistiske bevægelse FedFront hælder givetvis til den tolkning, at tykke menneskers selvhad skyldes den skam og stigmatisering, som fedme kulturelt og socialt er forbundet med.

IVAN RIORDAN BOLL

14. februar 2017

»Elsker du din krop?« spørger Information den tykke kvinde Susanne Herringstad i lørdagsavisen.

Svaret lyder: »Nej, det gør jeg ved Gud ikke. Jeg vil gerne, og jeg håber, at jeg en dag accepterer mig selv, som jeg er, og bliver rigtigt glad. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg når at komme dertil.«

To mulige tolkninger melder sig. Susanne Herringstads selvhad skyldes fedmen, eller selvhadet skyldes den skam og stigmatisering, som fedme kulturelt og socialt er forbundet med.

Danmarks nystiftede fedmeaktivistiske bevægelse hælder givet vis til sidstnævnte tolkning. FedFront hedder den »antikapitalistiske« bevægelse, som er startet af komikeren Sofie Hagen og sygeplejersken Andrea Storgaard Brok og har til formål at bekæmpe kropshad og udskamning af fede mennesker.

»Der er ingen forkert måde at have en krop på, og du har ret til at bestemme over din egen krop«, som de har skrevet i Politiken.

Men det er jo usundt at være tyk, lyder indvendingerne. Hovedanken mod FedFront og anden fedmeaktivisme er, at man normaliserer en krop, som er usund. Det sundhedsmæssige argument fylder meget i kritikken af FedFront, som fylder på Facebook efter Politikens dækning.

Selv om ikke alle tynde er sunde, og ikke alle tykke usunde, er der ingen tvivl om, at overvægt øger risikoen for sygdomme inklusive diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Næsten halvdelen af alle danskerne har en BMI over 25 og kan dermed betegnes som overvægtige, og vi bliver stadigt tykkere.

Det er selvfølgelig et strukturelt sundhedspolitisk problem, som samfundet har et ansvar for at afhjælpe. Men det er kurven, ikke de tykke mennesker, der skal knækkes.

Det kan virke provokerende, når Sofie Hagen siger til Information, at FedFront foretrækker brugen af betegnelser som ’tyk’ eller ’fed’ frem for betegnelsen ’overvægtig’, der efter hendes mening »er ladet og indikerer, at noget er normalt, mens noget andet er unormalt og forkert«. Man kan læse denne ’reclaiming’ af sproget som en fornægtelse af, at overvægt faktisk er usundt.

Men det er ikke pointen her: FedFronts retoriske provokationer vækker netop til refleksion over, hvorfor vi har så svært ved at forholde os til tykke mennesker som andet end sundhedsproblemer.

Som Sofie Hagen og Andrea Storgaard Brok skriver i deres indlæg i Politiken: »Når vi proklamerer, at vores bevægelse er ’fedtglorificerende’, gør vi det med et glimt i øjet. Det er nemlig et kendt fænomen, at man, så snart man respekterer og accepterer sin tykke krop, vil blive beskyldt for alverdens onder. Et af disse er, at man ved sin blotte eksistens ’glorificerer overvægt’«.

At være tyk kan altså i det lys i sig selv blive en art amoralsk position. Noget tyder på, at vi ikke kan skelne mellem det kollektive sundhedsarbejde og de konkrete tykke mennesker. Man kan harcelere med al sin viden om kostpyramiden og hjerte-kar-sygdomsstatistikker i baghovedet, eller man kan se FedFronts udmeldinger som en politisk talehandling, der har til hensigt at understrege fedes ret til at være selvstændige mennesker – ikke bare i fedmedebatten, men i offentligheden som sådan.

Der tales om fedme og de tykke og kun som problemer. Men vi hører meget sjældent fra dem, der er indehavere af de tykke kroppe.

Med FedFront ser vi et befriende opgør med en særlig form for moralisering. En moralisering af sundhed og en moralisering af skønhed.

Som Andrea Storgaard Brok udtaler til Berlingske: »Vi anerkender, at man kan være tyk og usund, men vi mener ikke, at man skal udsættes for had, uanset om man er sund eller ej. Det handler ikke om sundhed, men om at behandle hinanden med respekt.«

Mennesket er ikke en diagnose. Ingen mennesker bør reduceres til deres sundhedsmæssige tilstand eller deres krop. Den sundhedsmæssige tilstand er ikke et eksistentielt facit.

Hånden på hjertet: Den massive misbilligelse, det had, som tykke mennesker mødes med, kan ikke forklares med sundhedsmæssig bekymring, og den sociale fordømmelse har ikke rod i omsorg.

Sundhed er her ikke en absolut værdi, men et alibi for en foragt, som vi bør tænke mere over.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • David Zennaro
  • Benjamin Bach
  • Peter Hansen
  • Heidi Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
June Beltoft, David Zennaro, Benjamin Bach, Peter Hansen, Heidi Larsen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det kunne lige så godt være de tynde, der lå til mobning. Eller de meget høje. Eller de meget sexede. Eller de meget bumsede. Eller dem med sparsom eller ingen hårvækst. Eller de i filmiske sammenhænge mest forhadte: Albinoerne. Nemme at spotte, nemme at foragte eller frygte. Blandt andet brugt i Bond-film.

Jeg kom af vanvare til at se morgentv på tv2 forleden. Da udråbtes både de tykke, de utrænede og de tynde som "mistænkt for usundhed"

Vorherrebevars.

Dana Hansen, Rikke Nielsen, Henrik Nielsen, Anne Schøtt, Jørgen Mathiasen, Bjarne Bisgaard Jensen, Johanna Haas, David Zennaro, Margit Tang, Anne Eriksen, Heidi Larsen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg føler med de fede mennesker, og støtter helhjertet op om deres oprør mod sundhedstyranniet.

Men når det er sagt, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der efter min mening er tale om et voldsomt overdrevet problem. Ikke stigmatiseringen af tykke mennesker, som er et reelt problem, men grundlaget, hvorpå denne stigmatisering foregår.

Jeg bevæger mig hver dag - ifølge lægens anvisninger - gennem menneskemasserne i København, og da jeg ikke har andet at lave, kigger jeg på folk. Langt de fleste mennesker er ikke specielt tykke, de fleste er faktisk ret normale at se på. Ind imellem ser jeg dog en særlig tyk og fed mand eller kvinde, men det er på ingen måde noget, der dominerer gadebilledet, snarere tværtimod. Efter min mening er der tale om et hysterisk fokus på et meget lille problem.

Hvis der var tale om en "fedmeepidemi" skulle man da tro, at man ville kunne møde flere fede mennesker på sin vej.

Søs Dalgaard Jensen, Rikke Nielsen, Henrik Nielsen, June Beltoft og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg er ryger.

Bivirkninger:

- øget risiko for kræft og hjertekarsygdomme
- dårlig(ere) kondition
- gule(re) tænder
- stigmatisering

Jeg vil gerne holde op med at ryge. Det kræver ikke en 'rocket scientist' at indse, hvorfor det vil give mening. Problemet er, at jeg pt er ryger, af grunde som det heller ikke kræver en 'rocket scientist' at gennemskue, men måske nok en psykolog og/eller en smule vedvarende medvind på cykelstien at overkomme.

Så jeg ryger videre, indtil videre. Men det kunne da aldrig falde mig ind, at stifte en 'antikapitalistisk' forening til fremme af min idioti. Hvor dum kan man gøre sig i angsten for at møde sig selv?

Sygeligt fede mennesker kan lege med ordene herfra og til evigheden. Offerkort kan trækkes, årsager fremdrages til undskyldning, men konsekvenserne - ansvarspådragelsen, venner - rammer aldrig forbi, men altid lige i centrum. Vågn nu for fanden op, så skal jeg gøre mit yderste for at gøre det samme - måske er det ikke allerede for sent..

Jørn Andersen, Morten Clausen, Hans Aagaard og Søren Nørgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Mon ikke det også "vil gi' mening" at få mennesker til at stoppe med at drikke, eller aflive dem på plejehjemmene? Fortsæt selv listen. Der er nok at tage af, Torsten.

Søs Dalgaard Jensen, Henrik Nielsen, Peter Hansen, Helle Nyberg og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Siden KL, Kommunernes Landsforening, en privat interesseorganisation, gik ud i offentligheden og bevidst begyndte at kalde vores handicappede børn for “Gøgeunger", hvis de fik bevilget specialundervisning, som belastede de kommunale budgetter, blev “Den indre svinehund” sluppet løs.

Tonen er siden blevet hårdere og hårdere.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/handicappede-vil-ikke-kaldes-gøgeunger

Så blev det de overvægtiges tur til at blive bidt af "Den indre svinehund"

Sidenhen blev den efter min mening, veltilrettelagt hetz, startet op imod arbejdsløse, kontanthjælpsmodtager, syge og handicappede, fysisk som psykisk, enlige mødre (socialt bedrageri, og sidst gennem KORA afhandling der blev præsenteret af mundlamme journalister i det ellers så hæderskronede program DR 2 “Deadline” som fodrede “Den indre svinehund” ved at oplyse at overvægtige medmennesker er 10.000 kr dyrere i omkostninger og stillede spørgsmålet:

Er det rimeligt, at vi andre skal betale for disse overvægtige medborgere?

BINGO!

Svinehunden fik endnu en luns bloddryppende kød.

http://www.k10.dk/showpost.php?p=351582&postcount=32

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-02-08#!/16:56

Ord der sårer:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=32591

Journalisterne glemte, at pille KORA`s afhandling fra hinanden gennem manglende research, hvor man kunne argumentere med, at psykisk syge kunne have været TVUNGET til at indtage vægtforøgende psykofarmaka via krav fra sin kommunale sagsbehandler, som har haft magten til at stoppe borgernes forsørgelsesgrundlag, her sygedagpenge, hvis borgeren nægtede:

Indtagelse af vægtforøgende psykofarmaka. (Lykkepiller)

Tabe sig.

Lumbale operationer (diskusprolaps)

ETC, Elektrochok

Krævet gennem Ankestyrelsens “Gældende” Principafgørelser.

Dokumentation:
https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Så vores medmennesker med et for højt BMI kan nu sidde og hygge sig med “Den indre svinehund” men mon ikke at blikket snart bliver rettet imod en anden befolkningsgruppe? Jeg er overbevist om, at det snart sker. Hetzèn skal jo holdes varm.

Med venlig hilsen

Bilag

Principafgørelse 108-13 “Gældende” AT lade sig lumbalt opererer lumbalt under tvang. Ankestyrelsen har vedtaget at disse operationer er risikofrie.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160588

Principafgørelse 154-12 “Gældende” At tabe sig under tvang
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153728

Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Søs Dalgaard Jensen, Rikke Nielsen, June Beltoft, David Zennaro, Johanna Haas, Hans Larsen, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Helle Nyberg anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jeg forstår ikke din kommentar, Carsten Mortensen. Hvordan når du fra min kommentar, og så til drab på ældre medborgere? Det kræver vist en uddybning?

Jeg synes ofte, at tykke personer har mere humor, specielt kvinder med lidt ekstra kilo og punch, har en evne til, at komme med mere spontane kommentarer i sociale situationer, normal vægtige, pæne mennesker er mange gange mere konventionelle, indstuderet, som man kun konverserer med for, at være høflig, eller af taktiske årsager.

Som jeg bl.a. skrev i en kommentar til artiklen "Hele mit liv har folk troet, at jeg er snotdum, fordi jeg er tyk", så er det på tide vi holder op med at udskamme grupper i befolkningen, bare fordi de falder udenfor det meget snævre rum "normalen". For det såkaldte "normale" findes kun på papiret som et gennemsnit. Og det uanset om det er kontanthjælpsmodtagere, fede, rygere, folk der er for tynde, syge, handicappede etc etc etc.

Man hjælper ikke folk ved at knække dem og udskamme dem. Jeg forstår ikke hvorfor der er så mange i det her land der mener det er helt OK. Og jeg forstår slet ikke politikerne.

Ja, jeg er fed. Det ved jeg godt. Jeg har ikke brug for at andre fortæller mig at jeg er fed. Alt jeg - og alle andre der bliver udskammet - beder om er, at vi bliver behandlet ordentligt som de mennesker vi nu engang er. Det kan vel for filan ikke være for meget forlangt?

Peter Hansen, Niels Duus Nielsen, Dana Hansen, Søs Dalgaard Jensen, Henrik Nielsen, June Beltoft, Ebbe Overbye, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

Hvis man indtager mere end man forbrænder bliver man fed. Det er den korte version. Og hér ligger et personligt ansvar.

- Uden at offerkortet skal trækkes, er der imidlertid også en anden dimension:
Det er sgu da et underligt samfund, hvor man har en hel hær af eksperter udi forførelsens kunst (psykologer, marketingseksperter, opstilling af varer i supermarkedet) som kun har én opgave:
At forføre kunderne til at købe lige netop deres usunde og underlødige produkter. At læse etikettens "indholdsfortegnelse" kræver den lille kemikereksamen samt stærke briller. Alt dette i profittens og vækstsamfundets hellige navn.
Når så kunderne er hoppet i gyngen, og er blevet overvægtige/fede/syge, bliver de lige pludselig omgrupperet fra attraktive kunder til en økonomisk belastning for sundhedssystemet.
Så nu er de ikke mere en del af vækstsamfundet; nu er de en belastende udgift for et samfund i vækst. En fed person koster samfundet 10.000 kroner mere om året end en såkaldt normalvægtig.

- Det ejendommelige er, at privatprofitmaksimeringen belønnes for at være medproducent af økonomisk belastende "kunder" til et sundhedssystem, betalt af det offentlige.

Det kunne da være sjovt, hvis producenter/supermarkeder kunne afkræves en ekstra beskatning for hver patient de leverer til sundhedssystemet. Eller endnu bedre: Underlødige/"farlige" produkter fjernes eller brandbeskattes.

Søren Roepstorff og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Er man sig selv, er de andre ikke et problem.
The schoolars studied the world, Budha studied him self.
Jeg indrømme når jeg ser folk forlade et fitness center, så er jeg ikke mig selv.

Peter Ole Kvint

Johnny Hedegaard: "Hvis man indtager mere end man forbrænder bliver man fed. Det er den korte version. Og hér ligger et personligt ansvar."
I de kulturer hvor det er fint at være fed, så er det en kamp at tage på. Der sker en kemisk påvirkning, af mennesker, i den moderne verden, som forstærker vore appetit eller mindsker vores forbrænding.

Carsten Mortensen

Torsten Jacobsen, du lægger til grund - at det giver mening IKKE at lave en forening......etc.
Jeg anser det for meningsfyldt at modvirke stigmatisering - uanset om det er tosset at ryge/være fed etc.
Hvis din tese er sand kunne man ligeså vel fortsætte stigmatiseringen - endda udvide den.
At vi er fede/ryger eller ligger "samfundet" til last på anden måde er et vilkår ved den blotte eksisitens.

Torben Knudsen

Gå direkte på den voksne i personen, få specificeret kostindtaget og spørg 'hvordan holder du vægten'? .
Derefter 3 mdrs. betalt ophold på 'ny institution', minus beløbet anvendt hidtil til kost pr. måned.Derefter 9 mdr med kostplan, masser af slankekost og madforsyning udefra for egen lomme og opfølgning af kostkonsulent med vejning og måling.
Notere vægttabet og anerkend på voksen måde dette. Ingen uvoksne kommentarer.
Præmie på kr. 10.000, hvis målet er nået efter et år, d.v. s. en 1/10 af det, det offentlige sundhedsvæsen mindst må bruge på en overvægtig person fremover.

Følgende tekst er at læse et par gange:

"Hvis man indtager mere end man forbrænder bliver man fed. Det er den korte version. Og hér ligger et personligt ansvar."

Hvis nu selvsamme overvægtige er TVUNGET til at indtage VÆGTFORØGENDE psykofarmaka, af sin kommunale sagsbehandler, som et behandlingstilbud, for at forbedre patientens arbejdsevne.

Ellers vil sagsbehandleren stoppe den overvægtiges forsørgelsesgrundlag, hvis denne nægter at indtage den VÆGTFORØGENDE psykofarmaka.

Hvor ligger ansvaret så?

Det kan næppe være den overvægtiges ansvar, som nødvendigvis må indordne sig når huslejen skal betales med stoppet sygedagpenge og indtage den VÆGTFORØGENDE psykofarmaka.

Pudsigt, hvor raske, med normal forbrænding, er hurtige til at tale om ansvar.

Jeg spørger een gang til: Hvem har nu ansvaret for det høje BMI?

Som i virkelighedens verden, KAN skyldes TVANG i den sociale sagsbehandling.

Med venlig hilsen