Læsetid 3 min.

Et fossilt felttog

LEDER
20. februar 2017

Jimmy Carter, 92 år og USA’s præsident i perioden 1977-81, har netop indviet en solcellefarm med 3.852 solpaneler på sine marker i Plains, Georgia. Med solens energi kan panelerne yde elektricitet nok til at dække halvdelen af den lille bys behov.

»Decentral, ren energiproduktion er afgørende, hvis vi skal imødekomme verdens voksende energibehov og samtidig bekæmpe virkningerne af klimaændringer,« sagde den gamle mand ved indvielsen.

Langt derfra, på Capitol Hill i Washington, godkendte et snævert senatsflertal i fredags Scott Pruitt som ny chef for den amerikanske miljøstyrelse, EPA.

Styrelsen har ansvar for bl.a. at nedbringe CO2-udledningen fra USA’s elsektor, og så er den myndigheden, som Donald Trump under valgkampen lovede, at »vi vil skaffe os af med i næsten fuldt omfang«.

Under senatshøringen af Scott Pruitt har den nominerede EPA-chef ikke svaret klart på de mange spørgsmål fra demokratiske senatorer om hans økonomiske forbindelser til den fossile industri
Læs også

»Vi vil lade nogle stumper forblive, men vi vil fjerne meget store sagsområder derfra,« sagde Trump. Og nu er Scott Pruitt altså klar til at rykke ind og levere på valgløftet – i en storm af protester.

Pruitt har selv i sin hidtidige stilling som justitsminister i den olie- og gasproducerende delstat Oklahoma rejst hele 14 retssager mod EPA, senest for at få annulleret Barack Obamas Clean Power Plan, der giver EPA ret og pligt til at regulere de fossile kraftværkers CO2-udledning.

Pruitt, der i sit CV kalder sig en »ledende talsmand mod EPA’s aktivistiske dagsorden«, har om de menneskeskabte klimaændringer bl.a. sagt, at »hvordan de foregår – hvis de foregår – er helt klart noget, kloge hoveder kan være uenige om. Om hvorvidt mennesket bidrager eller ej«.

Sådanne meldinger og Scott Pruitts mangeårige felttog mod EPA skal ses i lyset af hans nære forbindelser til den fossile energiindustri.

Industrien har bistået ham økonomisk, og det er f.eks. dokumenteret, at han har ladet et olieselskab, der udvinder både skiferolie og olie fra tjæresand, skrive protesttekster til de føderale myndigheder for sig.

Det amerikanske Center for Media and Democracy har begæret aktindsigt i 3.000 e-mails mellem Oklahomas justitsminister og den fossile industri for yderligere at belyse koblingen.

Pruitt har gennem to år nægtet at udlevere disse mails, og da en distriktsdommer i Oklahoma i torsdags afgjorde, at det skal han faktisk – og det inden i morgen, tirsdag – forlangte demokraterne i Senatet meget naturligt afstemningen om Pruitt som EPA-chef udskudt nogle dage, så de mange dokumenter kunne studeres.

Det afviste Senatets republikanske flertal og hastede i stedet godkendelsen igennem med snævert flertal.

Så nu kan processen med afvikling af miljøstyrelsen og store dele af den amerikanske miljø- og klimapolitik indledes.

Det forlyder, at Donald Trump selv vil komme til EPA’s hovedkvarter i denne uge for at udstede mellem to og fem præsidentielle dekreter, der fratager EPA en række ansvarsområder og handlemuligheder. Allerede i torsdags afblæste Trump en ny lov forberedt under Obama om beskyttelse af vandmiljøet mod kulminers forurening.

Demokraterne, miljøorganisationer, klimaforskere og store dele af EPA’s personale er i oprør. Der er bare ikke meget, de kan gøre, når det gælder miljøstyrelsens og klimareguleringens skæbne.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget Trump og Pruitts felttog for at komme den fossile industri til undsætning kan udrette. For realiteten er, at den grønne omstilling af den amerikanske energisektor har fået sin egen dynamik.

Det kan godt være, at Trump kan fjerne nogle miljøkrav til den fossile sektor og tillade kulminer at genåbne, men udsigten til, at kullene kan konkurrere og afsættes, bliver stadig ringere.

Efterspørgslen er aftaget gennem en årrække, mens den vedvarende energi er blevet dramatisk billigere. Sidste år øgedes den amerikanske kapacitet i solcelleanlæg med 95 pct., og hele 40 pct. af al nyinstalleret elkapacitet i USA var solenergi – mere end nogen anden energikilde. 260.000 amerikanere er nu ansat i solindustrien, mere end 100.000 i vindsektoren.

Da Jimmy Carter for 40 år siden residerede i Det Hvide Hus, fik han installeret 32 solceller på taget af præsidentboligen. Da Ronald Reagan overtog, blev de pillet ned og smidt væk. Nu har Carter åbnet en solcellefarm med hundrede gange flere solceller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Hvad skal få de fattigeste lande i verden til at investere i omstilling nu, hvis de har adgang til beskidt billig fossil brændstof, når de rige lande udbygger deres samfundsundergravende udvinding af olie og gas?

Problemet er gigantisk uanset, at der er projekter, der får lov til at fortsætte i bæredygtig retning i USA under Trump.

Når ikke USA vil regulere og omstille med fuld opbakning fra præsidenten, så risikere danskerne, at vores egne flatterende politikere, vil foretage lignende samfundsundergravende beslutninger, som at søge efter nye reserver af olie og gas i Nordsøen, selvom at alle jo ved, at størsteparten af de 'allerede kendte' forekomster, skal blive i undergrunden.

Det er symptomatisk for udviklingen, Danmark har også lige indgået en ny modbydelig og samfundsundergravende aftale med Canada CETA, der bl.a. skal hjælpe Trump med den ligeledes modbydelige aftale med Canada om Keystone XL pipeline and Dakota Access piplines, til nye 'kortsigtede' økonomiske gevinster.

EU's CETA såkalte ’frihandel aftale’ mellem EU og Canada og Donald Trump's Keystone XL pipeline og Dakota Access piplines aftale med Canada, er til stor skade for alle mennesker i verden, de udgør nu en del af et stigende antal trusler, fra politikeres såkalte 'alternative fakta', de kortsigtede økonomiske interesser eller løgn, om man vil.

USA's præsidents brug af de såkalte 'alternative fakta' understøttet af olie medarbejdere ansat til klimabeskyttelse, som nu Scott Pruitts, er et konkret eksempel på udfordringen, når konstant publiceret politisk og journalistisk løgn, om både den såkalte ’frihandels’ og økonomisk væksts lyksaligheder og de ligeledes skadelige bilaterale aftaler på fossilt brændstof, er blevet mainstream, så er en ny kommende Donald Trump's løgne, udlagt som også værende en mainstream sandhed, virkelig vanskelige at udfordre, når nu f.eks. Danmark ikke er en pind bedre selv.

Der er dog en gigantisk løgn, der overskygger alle andre.
'Kapitalisme og liberalisering får mennesker ud af fattigdom'.

Det er den farligste misinformation nogensinde, denne løgn er i dag en eksistentiel udfordring.

Så for der ikke skal opstå tvivl om fakta, så for en god orden skyld, til politikere, samtlige universitetsuddannede på området og andre implicerede, vil jeg derfor til slut lige præcisere, hvad hele sagen handler om.

'Kul, olie og gas afbrænding og investeringer der modarbejder omstilling til bæredygtighed, leder direkte til nød, sult og død.'

Niels-Simon Larsen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Egholk
Henning Egholk

Den nye EPA chef Pruitt er vel ligesom at sætte ræven til at vogte høns, eller ulven får! Stygt er det at totalt reaktionære kræfter skal styre et så vigtigt miljøområde. Pruitts tætte kontakter i olie- og kulbranchen gør ham jo både inhabil samt hvad værre er måske korrupt? At han så selvfølgelig også er en "klimakrise-tvivler" sætter bare prikken over i'et.
Jeg håber og tror at delstaternes lokale politikere er kloge nok til at vælge den grønne omstilling. Og tak til Jimmi Carter....

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Henning Egholk
Problemet er politisk edentisk i EU og USA, der er ingen politisk løsning på udfordringerne, globalisering på fossil brændstof er urentabelt.

Hvor kommer forandringer til samlet set global bæredygtig udvikling fra?

Ikke fra venstrefløjen, ikke fra højerfløjen, ikke fra midterpartier og samfundspagten er død, der er ikke noget eller nogen fløj, der har opskriften, der holder sammen på samfundet.

Brugerbillede for Lars Bo Jensen
Lars Bo Jensen

Problemet er at økonomiske interesser styrer vores verden. Ideen om fortsat eksponentiel vækst, hvor umulig den end er på en klode af begrænset størrelse, er jo hele drivkraften for vores samfund. Den illusion kan kun holde lidt længere, hvis vi brænder alle fossile reserver.

Niels-Simon Larsen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
Jørgen M. Mollerup

Det centrale problem er, at jordens befolkning på blot et århundrede er vokset fra omkring 2 til over 7 milliarder!

Brugerbillede for Trond Meiring

Peanuts, sagde Carter.
Alt hænger ihob. Det er ikke kun klimakrisen, forureningen, artsudryddelsen, overbefolkningen, overproduktion- og forbrug, petroleum, plastik, radioaktivt affald, atomvåben, krig om olie, vand, land og andre vigtige ressourcer og frihandel, der er det ene og centrale problem. Det hele hænger ihob, som økologiens første lov lyder.
Iøvrigt er det selvfølgelig ikke kun USA og dette lands regime og økonomi, der er problematisk. Førhen så grinede folk af Carter. Nu peger de bare fingre ad Trump, eller lader sig forstyrre og ophidse. Ja, selvfølgelig er det en fandens provokerende, korrupt og inkompetent regering. Men hvad så med Danmark, "VLAK"-regeringen, NATO, TISA/TTIP/TTP/CETA etc. eller EU?

Brugerbillede for Trond Meiring

Philip B. Johnsen,
Alt er politik, som rødstrøperne sagde. Det er sådan set rigtig nok. Men der er ikke kun partipolitik.
Miljø- og klimakamp er da bestemt politisk, om noget er det.
Tilbage til græsrødderne!

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Trond Meiring
Men det er da rigtigt, alle partier har da interesse i en løsning 'på sigt', men der er valg hvert fjerde år og focus der af på 'alternative fakta' eller kortsigtede økonomiske interesser, om man vil.