Leder

Højrepopulisme ikke kun et politisk problembarn

15. februar 2017

»1990’erne har ringet, de vil have deres diskussion om den radikale højrefløj tilbage!«

Cas Mudde, hollandsk populismeforsker

Hvorfor har højrepopulisterne så stor succes? Spørgsmålet giver lige nu ekko på tværs af Atlanten: ’Hvordan er vi endt med Trump, Brexit og Det gule Danmark? Wilders, Le Pen, Petry og Kaczyński?’

Men spørgsmålet er ikke et mysterium. Som Information har beskrevet, kender vi allerede en stor del af begrundelserne for højrepopulismens succes – vi har diskuteret dem i årtier.

Indvandring er en væsentlig forklaring. Højrepartierne voksede sig store i 1980’erne, hvor indvandrerfamilier slog sig ned i Europa, mens de etablerede partier ignorerede indvandringens kulturelle, sociale og økonomiske konsekvenser. Alle højrepartier er kritiske over for indvandring, og emnet bekymrer vælgere.

Ulighed er en anden forklaring. Middelklassen i Vesten er blevet svagere i den globale konkurrence, uligheden er steget internt i landene, og lønningerne er ikke vokset i takt med produktiviteten. Mange frygter, at deres børn får dårligere livsmuligheder end dem selv – det får dem til at vende de gamle partier ryggen.

Oprøret mod eliten er en tredje forklaring. Liberale værdier har slået rod i Vestens store universitetsbyer: Sekularisme, internationalisme og rettigheder for dyr, kvinder og minoriteter. Men ikke alle deler disse værdier. Tværtimod er der udbrudt en slags kulturkrig mellem unge veluddannede i byerne og ældre på landet med kortere uddannelser. Byerne stemmer værdiliberalt, mens landet stemmer på protestpartier, der taler byeliten imod.

Forklaringerne er vævet sammen. F.eks. kan den voksende ulighed puste til vreden mod indvandrere eller by-kosmopolitter.

Højrepopulisme ikke kun et politisk problembarn – det er også en demokratisk påmindelse om, at de senere års politiske udvikling langt fra har gavnet alle.

Hvis vi vil sikre politisk og institutionel stabilitet, må politikere og vælgere handle på højrepopulismens forklaringer: Finde et holdbart udlændingepolitisk kompromis (hvilket Danmark næsten har gjort), mindske den voksende utryghed i middelklassen med social sikkerhed og økonomisk omfordeling og gentænke internationale aftaler, som ofte gavner penge mere end borgere. 

Hvis venstrefløjen anerkender højrepopulismens årsager, kan de også udnytte dens politiske muligheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Indvandring" - "Ulighed" og "Oprør mod eliten", der fører til voksende utryghed i middelklassen.
Det tror jeg er en pålidelig analyse - og helt rigtigt er det, synes jeg, at stille spørgsmålet:
Hvornår ser vi et svar fra venstrefløjen, der kan skabe tryghed og optimisme?

Niels Duus Nielsen

Højrepopulismen er udtryk for ressentiment. Den bedste måde at modvirke ressentiment er ved at sikre, at alle lever under nogenlunde lige gode forhold, så der ikke er nogen, der bliver misundelige eller på anden måde får ondt i røven. På den måde får man højrepopulismen begrænset til de tre procent tankeløse kværulanter, som der altid vil være i enhver befolkning.

Venstrepopulismen er et udtryk for nostalgi. Et ønske om en tilbagevenden til dengang der var kapitalister og arbejdere til. De onde og de undertrykte. Hvis vi som samfund sikrede en mere retfærdig fordeling af midler og goder, ville verden være et bedre sted. Virkeligheden i dag er ikke helt så simpel. Politisk har vi valgt at centralisere magt og kontrol og globalisere udbud og efterspørgsel på tværs af gårsdagens grænser. En konkurrencesituation der gør et stort, svagt segment til tabere. Et segment der vokser i takt med digitaliseringen og en bedre transport over hele kloden. I dag er det ikke nok at beslaglægge produktionsmidlerne. Det er jo ofte blot billigt it udstyr. Jeg har svært ved at se venstrefløjen fostre brugbare løsninger omkring selve kernen i problemet, centraliseringen. Socialisme er jo at overlade magten til en klog, retfærdig elite, som skal sikre en ligelig fordeling af rigdom og byrder, men magt korrumperer altid. Det er kun et spørgsmål om tid.

Niels Duus Nielsen

Peder Kruse: "Socialisme er jo at overlade magten til en klog, retfærdig elite..."

Ikke nødvendigvis. Du har helt ret i, at centralisering har et iboende problem: magt korrumperer. Men det er ikke centraliseringen i sig selv, der er problemet, derimod snarere den måde centralmagten organiseres på.

Jeg forestiller mig snarere noget med, at alle beslutninger lægges ud til de mennesker, som er berørt af beslutningerne. Hvilket selvfølgelig kræver en form for overordnet demokratisk regulering af de nærdemokratiske beslutninger, som så kan overvåges af mennesker, der udvælges ved hjælp af lodtrækning til at varetage opgaven. Disse centrale kontrollanter kan så udvælges via lodtrækning. Det er en mulig løsning. Sikkert ikke en perfekt løsning, men det er mildest talt heller ikke en perfekt løsning, vi lever med for tiden.

Der er ingen, der har sagt at det skal være nemt.

Ja, men hvorfor overvågning, af dem beslutningerne angår?
Lenin sagde berømmeligt, at tillid er godt, men kontrol bedre.
Organisering decentralt, samarbejde på "højere" niveauer, siger jeg. Koordinering og distribution kan så organiseres kollektivt og centralt.
Vive la Commune!

Niels Duus Nielsen

Okay, overvågning er måske ikke det rette ord - koordinering kan jeg gå med til, med det formål at forhindre, at skærmydsler mellem fx blå stue og rød stue i børnehaven ikke ender i åben krig om ressourcerne.