Leder

Hurra for dobbeltdonationer, men...

8. februar 2017

Par og enlige kvinder med lav fertilitet skal have mulighed for at få et barn, selv om de hverken kan levere æg eller sæd selv. For hvorfor skulle mænd og kvinder med lav fertilitet være dårligere forældre end andre?

Det centrale hensyn må til hver en tid være, om barnet får et godt liv, ikke hvem der har leveret generne. Det peger forskning også på. Her betones det, at et barns biologiske tilknytning til dets forældre ikke har særlig betydning for dets trivsel og selvfølelse.

Det vigtigste er, at barnet får kærlighed og omsorg i sin opvækst. Derfor er det også helt naturligt at lovliggøre dobbeltdonation, hvor donorer leverer både sæd og æg, sådan som Etisk Råd netop har anbefalet.

Det er indlysende, at dobbeltdonation forstørrer nogle af de problemer, der kan være ved almindelig donation af æg eller sæd. En faldgrube kan være, at barnet ikke får at vide af dets forældre, at det er undfanget med hjælp fra andres kønsceller.

Nu lægger Etisk Råd op til, at både æg og sæd skal kunne doneres, hvis et par er ufrugtbart. Og på Christiansborg er reaktionerne overvejende positive. Forslaget tages op på et møde denne måned
Læs også

Og finder barnet alligevel ud af, at forældrene ikke er dets genetiske forældre, kan det være problematisk for dets selvfølelse og forholdet til forældrene. Det ved vi både fra donorbørn, der har optrådt i medierne, og fra forskning, og problemet er ikke gået hen over hovedet på Etisk Råd.

Et flertal af medlemmerne i rådet finder det nødvendigt, at kommende forældre informeres grundigt om vigtigheden af at oplyse barnet om, at det er blevet til ved hjælp af donation.

Et mindretal nævner desuden, at »problemerne angående fortielse og anonymitet forsøges afhjulpet, f.eks. gennem en ophævelse af anonymiteten eller ved at oprette et register, hvor enhver borger kan undersøge, om han eller hun er undfanget ved hjælp af donerede kønsceller«.

Mens mulighederne for fertilitetsbehandling hele tiden udvides, og det bliver stadig lettere for mænd og kvinder at blive forældre ved hjælp af donation, er det vigtigt at stoppe op og reflektere over, hvad det betyder for de børn, der kommer til verden. Derfor er det rigtigt af mindretallet i Etisk Råd at overveje, hvordan man kan sikre, at børnenes ophav ikke forties for dem.

Når pilen peger i retning af, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis et barn selv skal opdage, at det er undfanget via donor, er det vigtigt at handle ud fra den viden. Hensynet til børnenes tarv må gå foran, selv om det kan komme på tværs af voksnes ønsker og behov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når man vælger at få et barn baseret på fremmed æg og fremmed sæd får man et fremmed barn. Det svarer til at adoptere et barn. Ingen af ens gener eller adfærd kommer med i barnet.

Mette Poulsen, Flemming S. Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Og de senere forhold mellem parterne er op til familien i en passende alder at klare.
Etisk Råd kan undlade at tage stilling og henvise hertil. Det samme bør Madsen.
Speciel lovgivning herom er ikke en mulighed og må begrænses til donationsreglerne.

Lise Lotte Rahbek

Jeg mener, at retten til at spise sig mæt hver dag og have et trygt tag over hovedet bør prioriteres lysår forud for retten til at få hjælp til at lave et barn.

Det virker komplet absurd at diskutere fertilitetsforbrug, samtidig med at angst, stress og utryghed er en realitet i befolkningen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming S. Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Af hensyn til børnenes tarv, må myndighederne sikre at børnene kan/skal informers om identiteten af de biologiske forældre også om evt. rugemor. Vi må sikre barnets mulighed for fuld åbenhed og at information tilgår barnet når det bliver myndigt. Foreløbig er det kun de skrukke høns/voksne der tages hensyn til. Med ny dna teknik, der bliver bedre og bedre, vil biologiske forældres (donorers) identitet alligevel ikke kunne garanteres. Fremtiden er ikke til mere hemmelighedskræmmeri.

Lise Lotte Rahbek,
Og samtidig med at overforbrug, overbefolkning, flygtningekrise, og tiltagende økologisk og klimatisk krise er en realitet.

Flemming S. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hold nu ! Hvem af jer vil stille op på statens vegne i et besluttende organ, der frasorterer uværdige forældre - MK ?
Og afgøre om og hvornår "hemmeligheden" skal åbenbares for afkommet - generelt eller individuelt.
Forældre til adopterede børn har længe haft friheden til selv at vælge,

Bjarne Bisgaard Jensen

Der er masser af børn på denne klode der kunne bruge kærlighed, mad, tøj på kroppen og muligheden for en bedre fremtid. Hvad med dem?? Ingen biologisk tilknytning nej, men det har dobbelt donationer da heller ikke. Er det så afgørende at barnet har groet i min mave for at jeg kan føle tilhørsforhold, så er der sgu ikke megen bredde på horisonten