Leder

Leder: Gud og Mammon tørner sammen i Holstebro

Formanden for Kommunernes Landsforenings udvalg for teknik og miljø, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), kalder beskyttelsen af danske kirker mod nærgående kommunale byggeplaner »en lov fra fortiden.«

Formanden for Kommunernes Landsforenings udvalg for teknik og miljø, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), kalder beskyttelsen af danske kirker mod nærgående kommunale byggeplaner »en lov fra fortiden.«

Ole Frederiksen

21. februar 2017

Ægte dansk. Dette omstridte kvalitetsmærke kan i hvert fald sættes på de danske sognekirker. Mere end 2.000 er der af dem, og de sætter deres præg på land og by. Mange har en historie, der går tilbage til 1100-tallet. Man kan blive højtidelig og kalde dem en kulturarv, der hævder sig på verdensplan, og som de nuværende slægtled er forpligtet til at passe på.

Eller hvad? I Berlingske i lørdags raser formanden for Kommunernes Landsforenings udvalg for teknik og miljø, Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), mod beskyttelsen af danske kirker mod nærgående kommunale byggeplaner. »En lov fra fortiden,« kalder Venstre-borgmesteren det.

Den sag, der udløser KL’s harme, drejer sig om kirkelig indsigelse mod planer om et indkøbscenter, anbragt 150 meter fra Holstebro Kirke og udstyret med to tårne, hvoraf det ene måler 68 meter og således overtrumfer kirkens tårn på 48 meter.

Ifølge planloven kan statslige myndigheder gøre indsigelse mod kommunale planer, der strider mod overordnede statslige interesser. Et katalog over disse interesser peger blandt andet på, at kirkerne fortsat skal stå som markante kendingsmærker. 

De fritliggende kirker skal sikres indblik og udsigt. Bykirkerne skal kunne spille sammen med det omgivende bygningsmiljø og bevare deres position i byens højdeprofil. Kirkeministeriet har overladt forvaltningen af denne statslige opgave til stiftsøvrigheden, der bag sit prøjsisk knirkende navn gemmer den stedlige biskop og statslige stiftamtmand.

Og biskop og stiftamtmand har altså dristet sig til at ville værne Holstebro Kirke. Kan de og kommunen ikke finde en mindelig løsning, skal sagen afgøres af Erhvervsstyrelsen, som Venstre-regeringen har udstyret med denne beføjelse, der tidligere tilkom miljøministeren. Behandlingen af indsigelsen kan indebære en forsinkelse, og det vil kommunerne ikke finde sig i. De får i Berlingske støtte af Liberal Alliances MF’er, Leif Mikkelsen.

Vorherrebevares. Regeringspartierne gurgler af fromme udsagn om Danmark som kristent land. Men når den kristne arv trues af den gud Mammon, som har til huse i indkøbscentre, kan trosbekendelsen tilsyneladende ændre retning. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Per Meinertsen
  • odd bjertnes
  • Flemming Berger
  • Anker Nielsen
  • Dina Hald
  • ingemaje lange
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Jørgen M. Mollerup
  • Michael Kongstad Nielsen
Ole Frank, Per Meinertsen, odd bjertnes, Flemming Berger, Anker Nielsen, Dina Hald, ingemaje lange, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Jørgen M. Mollerup og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

For min skyld kunne stiftsøvrigheden godt skrue ned for blusset, og regeringen gurgle mindre - eller slet ikke - om Danmark som et kristent land.

Hvis man helt helt giver sig drømmene i vold, kan man drømme om en Grundlovsændring, der fjerner Grundlovens § 4: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten."

Det sker måske aldrig; men det er en smuk drøm.

Michael Kongstad Nielsen

Lad endelig kirken beholde denne myndighed til at blande sig i en kommunes fysiske planlægning, der anfægter en kirkes placering og fremtoning i byrum eller landskab, kirkens adgangsforhold, funktioner, osv., for hvem tager sig ellers af det?
Til gengæld burde kirkerne betale for denne kompetence ved at lade deres bygninger frede.
Ingen kirker er bygningsfredede i dag, heller ikke den i Holstebro. Det spørgsmål kunne David Rehling gerne tage en tour de force om, for baggrunden er, at kirken selv vil bestemme over bygningsforbedring af og ved kirken, og ikke afgive beføjelser herover til fredningsmyndighederne.

Jf. fx. balladen om Holmens kirkes menighedshus.
e

Mette Poulsen, Flemming Berger, Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kunne man mon løse problemet ved at lade kræmmerne drive deres forretninger i kirkerummet? Det kunne sikkert sagtens forenes med baby- og spaghettigudstjenester.

Anders Graae, Kurt Nielsen, Hans Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Religioner, ideologier og kapitalismen er trusler mod det åbne samfund, og bør tages i betragtning som sådan, ingen af dem skal have lov at bygge monumenter i vores landskab.

Michael Kongstad Nielsen

Man har set eksempler på, at et menighedsråd ønskede så omfattende nybyggeri ved deres folkekirke at kommunen måtte udarbejde en lokalplan for det, som stiftsøvrigheden derefter nedlagde veto imod. Det var selvfølgelig dårligt samarbejde mellem den ene ejer af kirken, menigheden, og den anden ejer, staten, men generelt må man nok sige, at stiftsøvrighedens kompetence efter planloven er forældet. De kunne bare nøjes med almindelig indsigelsesret, jf. Leos indlæg. Det kræver dog, at kirken ligger i lokalplanområdet.

Henrik Leffers

Det virker lidt sært for mig, som ikke tror der findes guder, at kommentere her... Men regeringens politik har altså som mål, at øge nutidens guldkalv (BNP), på bekostning af de kristne værdier, som jeg måske lige skal minde folk om, altså inkluderer næstekærlighed, som engang blev nævnt, som en af grundene til at indføre et velfærdssamfund...

Mette Poulsen, Herdis Weins, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Jørn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Stiftsøvrighedens veto-ret er udemokratisk. Som Leo Nygaard foreslår kan stiftsøvrighedens veto-ret erstattes med den ret til at gøre indsigelse mod en lokalplan, som alle andre borgere har. Ikke fordi jeg er tilhænger af at plastre landskabet til med indkøbscentre, men der bør gælde ens regler for alle

Steffen Gliese

Stiftsøvrigheden er en myndighed, Birger Bartholomæussen, så selvfølgelig har den en administrativ adkomst til at nedlægge veto.
Nåh, men sålænge de ikke river kirken ned, kan vi jo bare afvente endnu et indkøbscenter gå konkurs og blive revet ned om føje år.

Dorte Sørensen

Det er komisk - når et flertal i folketinget kan slå muslimer i hovedet med den danske kulturarv, så er de kristne værdier meget værd og må ikke tilsidesættes. Men når det er erhvervsinteresser så er de kristne værdier ikke noget "vi" skal tage os af - så der er flertal for at ændre planloven mv. så erhversinteresser kan få lov at ødelægge vore byer endnu mere.

Hans Larsen, Ole Frank, Einar Carstensen, Herdis Weins, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Noget tvingende formål med tårnene er ikke blevet beskrevet endnu, udover naturligvis de to indlysende plat-kommunale :
markere betydningsfuldhed ved at bryde love og slippe afsted med det,
at være højere end kirken - tag dén,
og ligne 9/11 sådan solidaritets-agtigt.
Been there done that,

Venlig hilsen Bruuns Galleri, Århus.

Einar Carstensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard, dine antydninger om forholdet mellem skat/grundskyld og bebyggelsesprocent formoder jeg skulle gå på, at årsagen til at der er interesse for at bygge højt grundet mulig skattebesparelse herved er grundløs!

Grundværdien, der er beregningsgrundlaget for grundskylden, fastsættes på baggrund af det antal m2 bygningsareal, den gældende lokalplan (eller kommuneplan) tillader opført på en given grund (i øvrigt uanset om man rent faktisk har udnyttet byggeretten eller ej!)

Hvis kirkerne er de eneste, som står imellem æstetisk byplanlægning og lemfældigt placerede øjebæer, så får de min støtte.

De eneste relevante at spørge om byggetilladelse er de beboere som lever i kommunen.

I en teknologisk tidsalder er der ikke længere grundlag for at banditterne i kommunalbestyrelsen ikke tager dialogen med borgerne elektronisk, med efterfølgende afstemniger, de skal bare gøre forarbejdet.

Men kommunalbestyrelsen opfatter det åbne samfund alt for snævert (kommunalt enevælde)og det varer sikkert længe før de fatter hat.