Leder

De ni vise mænd og kvinder i den amerikanske højesteret har al for meget magt

Debat
2. februar 2017

Der sidder ni vise mænd og kvinder i Amerika og bestemmer, om sorte og hvide kan blive gift, og om alle har ret til sundhedsforsikring.

De ni vise mænd og kvinder er ikke valgt af folket, men de træffer beslutninger, som sætter rammerne for folks liv. Dommerne afgør, om kvinder kan få abort, om alle må bære våben, om homoseksuelle kan blive gift, og hvad der skal til for at blive statsborger i USA. Og meget mere. 

Det er et paradoks, at USA, som er verdens ældste fungerende demokrati, har en Højesteret, hvor ni mænd og kvinder, der ikke er folkevalgt, kan definere landet moralsk og politisk. Det gamle demokrati giver meget store beføjelser til en institution, som ikke forekommer demokratisk.

Dommerne til den høje ret udpeges af USA’s præsident og godkendes eller blokeres i Kongressen. Men de kommer aldrig på valg, og de kan sidde som dommere i Højesteret resten af deres liv. Vismænd og -kvinder på livstid.

For det amerikanske demokrati er det en styrke, at forfatningen har stor autoritet. Konservative og progressive, republikanere og demokrater kan slås om alting og ødelægge meget, men de er enige om at respektere den amerikanske forfatning. Den har status som demokratiets hellige skrift. Men det betyder, at højesteretsdommerne kommer til at minde om de autoritative fortolkere af de hellige skrifter.

Hvordan kan det forsvares i en demokratisk orden, at en institution, som ikke er folkevalgt, og hvor fem ud ni dommere »har magt til at træffe politiske beslutninger, som kan påvirke millioner af amerikaneres liv og velfærd«?

Det spurgte den berømte amerikanske politolog Robert E. Dahl om i sit klassiske værk Hvor demokratisk er den amerikanske forfatning? Og hans svar var, at det kunne demokratisk set ikke forsvares. Men hans tilføjelse var, at det sandsynligvis heller aldrig ville blive lavet om, fordi den amerikanske forfatning er så stærkt et fundament for USA’s politiske system.

Det principielle problem med en politisk stærk forfatningsdomstol er over de seneste årtier blevet til et presserende problem, fordi retten er blevet politiseret. Spørgsmål om ægteskab og indvandring er nu afhængige af, om en demokratisk præsident får mulighed for at udpege dommerne med Demokraternes holdning eller en republikansk præsident kan udpege nogle med konservative holdninger.

Offentligheden ved, om dommerne er liberale eller konservative, og dommerne stemmer som regel efter deres overbevisning. Den instiution, som skulle være hævet over politiske magtkampe, er blevet involveret i dem.

Tirsdag udpegede Donald Trump den 49-årige Neil Gorsuch som sin kandidat til den amerikanske Højesteret. Gorsuch er ikke ekstremt ideologisk, men han er konservativ. Og hvis han lever lige så længe som mange af sine kolleger, kan han sidde 30-40 år i den amerikanske forfatningsdomstol.

To af de andre dommere er over 80, så det er ikke usandsynligt, at Trump kommer til at vælge tre nye dommere i sin tid som præsident. Demokraterne kan blokere valget af Gorsuch, ligesom Republikanerne har obstrueret Barack Obamas kandidat til at efterfølge den konservative Antonin Scalia, som døde i sommer.

Flere demokrater har allerede truet med at blokere Trumps kandidat, men det vil få ødelæggende konsekvenser for Højesterets arbejde, hvis de bliver ved med at blokere, og de kan komme til at underminere deres egen position og blive lige så destruktive som deres politiske modstandere.

Der er en risiko for, at Donald Trump, som i sine første dage som præsident har været uhyggeligt offensiv og omsat sine løfter til dramatiske dekreter, kommer til at definere Højesterets linje i årtier. Og domstolens magt er kun blevet større, efterhånden som Kongressen er blevet mere og mere dysfunktionel.

Vi kan selvfølgelig glæde os over, at den danske højesteret, som onsdag fik Thomas Rørdam som ny præsident, er anderledes tilbageholdende. Den handler kun undtagelsesvist som forfatningsdomstol, og den er ikke særligt politiseret.

Men for amerikanerne er det et ulykkeligt paradoks, at den forfatning, der skulle være demokratiets fundament, har muliggjort en politisk kultur, hvor de folkevalgte kan blokere hinanden, og fundamentale politiske beslutninger er overladt til ni vise mænd og kvinder med en magt, som er hævet over kritik og ikke kan drages til regnskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Vi skal lige have med, at de amerikanske højesteretsdommere er udpeget af præsidenten og godkendt af Senatet - som du skriver.

De danske højesteretsdommere er udpeget af Justitsministeriet - og nichts weiter.

Flemming Berger, Jesper Frimann Ljungberg, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen, Jørgen M. Mollerup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Valg er ikke demokratisk, og lovgivning må hvile på moral.

Flemming S. Andersen

Engang imellem så kan Rune Lykkeberg vrøvle langt ud over det rimelige.

Jeg kender ikke til lande , hvor dommeres udnævnelse er perfekt, al den stund disse udnævnelser er en balance imellem faglig juridisk indsigt, ønsket og at misdædere dømmes af ligemænd og et helt legitimt ønske om at påvirke samfundet i en bestemt retning.
USAnerne tillader sig så at gøre det på deres måde, det bliver vi nok indstille os på, da vi eller andre ikke kan opvise den optimale metode til at udpege dommere.
Og en vis tillid til en dommerstands integritet og kompetance er altså nødvendig for at systemet kan virke, og systemet virker også uden Rune Lykkeberg som overdommer.

Igen det der (ærligt sagt) 'pis' om at dommerne ikke er demokratisk valgte.

Jo, Rune, det er de! Det kaldes indirekte valg. Lidt ligesom vores statsminister.

Dommere skal være uafhængige af populære meninger og holdninger, højre som venstre, ellers så lefler de for dem i stedet for at kun forholde sig til loven.

nu er det vel lidt søgt at kalde USA for et demokrati af mere end navn.

http://www.dagbladet.no/kultur/usa-mdash-et-demokrati-i-forfall/60156444

Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Here we are again

Amerikansk og kontinentaleuropæisk retskultur er grundlæggende forskellig.

Dels er der hel generelt adskillelsen mellem common law og civil law, der - lidt firkantet sat op - gør den amerikanske retspraksis 'kasuistisk', medens den kontinentaleuropæiske er 'principiel'. Common law henviser i overvældende grad til tidligere retspraksis, medens civil law styres af retsprincipper. (Bl.a. derfor er det mere 'spændende' at følge common law retsprocesser, fordi de klart er mere vilkårlige - hvilket man ikke mindst kan se af kriminalstatistikken.)

Dels er der en klar forskel i de to retskulturers 'fortolkningspraksis'. Common law minder på mange måder om islamisk ret; den juridiske bedømmelse hænges op på en bogstavtro læsning af en primær 'retskilde' (Biblen, Koranen, Den amerikanske Forfatning); man kunne sige, at denne retskultur mangler en parallel til religionskritikken, der i mere oplyste lande forlængst er nået frem til, at de religiøse tekster er historisk relative. Det gør primitive og autoritært tænkende mennesker bange. De foretrækker fundamentalistiske løsninger og hårde straffe.

Til forskel herfra er civil law bevidst om, at den er sekulær og historisk - også når den fremhæver bestemte retsprincipper som 'universelle'. Civil law er derfor dynamisk; den måler sin legitimitet på, hvordan den kan omsætte ændrede historiske omstændigheder til en mere emanciperet og civiliseret retspraksis. Bl.a. derfor er den også lydhør over for kriminologers og retssociologers forskning i den faktiske, empirisk påviseligt konsekvens af straffe.

Der er kræfter i USA, der ser i retning af Europa (og Skandinavien). Men en meget stor del af befolkningen føler sig kulturelt mere i overensstemmelse med det Gamle Testamente. Omkring halvdelen af befolkningen tror bogstaveligt på Biblens skabelsesberetning, og ca. det samme antal benægter, at verdens klimaproblemer er menneskeskabte.

Er USA et U-land?

Jørgen Dahlgaard, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming S. Andersen, Søren Bro, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Det er såmænd nok netop fordi at de er ansat på livstid at der stadig er et USA.
Med al respekt for den danske/nordiske/europæiske model, så fungerer det ikke særligt godt når politikere bruger deres relativt få år ved magtens tinde, til at tilgodese snævre særinteresser eller deres valgkredse.
En forfatningsdomstol/grundlovsret baseret på samme model kunne med fordel implementeres i dansk ret. Om ikke for andet så for at holde børnehaven på Christiansborg fra at lave endnu flere ulykker.

Jesper Frimann Ljungberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Rune-udpluk.
Nej, det forekommer ikke demokratisk, hvilket burde være nok til at kritisere - nøjagtigt ligesom med EU - men det må de derovre da selv om - hvert land sin form for demokrati synes at være en yderst demokratisk tankegang - bortset fra EU ... ;-)

Michael Kongstad Nielsen

De typer af afgørelser, som USA's Højesteret træffer ifølge denne leder artikels indledning, er ikke bare grebet ud af luften, men er udtryk for fortolkning af FORFATNINGEN. Højesteret er som hele det øvrige samfund bundet af USA's forfatning af 1787 med alle dens ændringer og tilføjelser gennem årene.
Forfatningen kunne godt ændres yderligere, hvis reglerne derfor følges.
http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Juridiske_begre...

Michael Kongstad Nielsen

Torben Lindegaard kl. 10:00
Justitsministeriet blev trukket ud af dommerudnævnelsen i 1999.

Domstolsstyrelsen blev oprettet som en ny, selvstændig statsinstitution den 1. juli 1999.

Domstolsstyrelsen ledes af en bestyrelse og en direktør. Domstolsstyrelsen hører ressortmæssigt under Justitsministeriet, men justitsministeren kan ikke bestemme over styrelsen og kan ikke ændre styrelsens afgørelser.

Bestyrelsen er den øverste ledelse og har det overordnede ansvar for Domstolsstyrelsens virksomhed. Den daglige ledelse er lagt i hænderne på direktøren, som er ansat af og kan afskediges af bestyrelsen.

Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse er fastsat i lov om Domstolsstyrelsen.

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

Det er Justitsministeriet v/Justitsministeren, der besætter dommerstillinger i Danmark.

Det sker rent praktisk efter indstilling fra - ikke Domstolsstyrelsen; men Dommerudnævnelsesrådet, der organisatorisk hverken er tilknyttet Domstolsstyrelsen eller Justitsministeriet.

Her er hjemmesiden, som ikke er blevet opdateret i en halv snes år.

http://www.domstol.dk/Dommerudnaevnelsesraadet/sammensaetning/statusogop...