Leder

Trumps risikable krig mod ’radikal islam’

9. februar 2017

Præsident Trumps juridiske rådgivere forsvarer i disse dage ved forbundsdomstolene hans nylige indrejseforbud som et anliggende, der ene og alene handler om at beskytte USA mod terrorister kamufleret som flygtninge, immigranter eller besøgende.

Men set i lyset af hans forslag om at forbyde muslimer adgang til USA under valgkampen og nærtstående rådgiveres omtale af et indrejseforbud for muslimer synes præsidenten – uagtet sine magtbeføjelser – at være kommet på glatis i forhold til forfatningen og en immigrationslov, som begge gør det ulovligt at forskelsbehandle immigranter på grundlag af deres trosretning.

Det vil tage tid for domstolene at afgøre denne tvist. Alt tyder på, at en endelig stillingtagen senere i år vil blive den første test af balancen mellem den udøvende og dømmende magt i Trumps regeringstid. Det er et fundamentalt vigtigt spørgsmål, fordi det republikanske flertal i Kongressen – det eneste andet magtorgan, der kan holde præsidenten i snor – for nuværende er villig til at lade præsidenten regere ved dekret.

Men hinsides en forfatningsstrid om Trumps autokratiske tilbøjeligheder spøger et andet og mindst lige så skræmmende scenarie. Det er en apokalyptisk forestilling om civilisationernes sammenstød, der ifølge chefstrateg Steve Bannon, sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og flere andre rådgivere allerede skulle være undervejs mellem den jødisk-kristne civilisation og islam.

Der er tale om en gruppe højrereaktionære islamofober, der slår Islamisk Stat og al-Qaeda i hartkorn med Hizbollah, Hamas, Islamisk Jihad og Det Muslimske Broderskab og anser moskeer i USA og amerikanske statsborgere af islamisk tro for at være en femtekolonne, hvis endemål er at indføre sharialove ved delstaternes domstole.

Præsidenten er efter alt at dømme stærkt påvirket af dette manikæiske verdenssyn, om end det bør tilføjes, at Trump generelt ikke har noget fast ideologisk ståsted.

Som nævnt i avisen i dag er pave Frans stærkt bekymret over den nye amerikanske regerings islamfjendtlige holdning. Det til trods for, at Vatikanet gennem årtier har kritiseret den stigende sekularisering af Europa (og i mindre grad af Amerika) og anført, at den europæiske civilisation og kulturtradition hænger nøje sammen med kristendommen.

Frans prædiker forsoning og sameksistens mellem jødedommen, kristendommen og islam, men inden for Vatikanets mure gør et lille højttalende mindretal af især amerikanske biskopper og kardinaler modstand. Det er dem, Steve Bannon etablerede et forhold til som forlagsredaktør på det højreradikale website Breitbart News under flere besøg i Rom og et foredrag via Skype i 2014 til en obskur gruppe i Vatikanet kaldet Institut for Menneskelig Værdighed.

Her talte Bannon, som flere af hans højrepopulistiske ligesindede i Europa, om »en global krig mod radikal islam« eller »islamisk fascisme«. I denne tredje verdenskrig anser han Vladimir Putins ortodoks-kristelige Rusland for at være USA’s og Europas allieret.

Det forklarer, hvorfor hans chef, Donald Trump, øjensynlig er mere end villig til at tilgive Putin for angiveligt at have givet ordre til at myrde oppositionsledere, massebombardere Aleppo og foranledige genoptagelsen af fjendtlighederne i østlige Ukraine dagen efter de to lederes første telefonsamtale.

Ingen kan sige med sikkerhed, hvor megen indflydelse Bannon øver på præsidenten. Det er blevet rapporteret, at chefstrategen skal have gjort sig selv til medlem af det øverste udvalg i det nationale sikkerhedsråd uden at indhente tilladelse fra Trump.

Og Bannon og kollegaen Stephen Miller har efter sigende været hovedinspirationen til det nyligt indstillede indrejseforbud. At de begge fortsat sidder som rådgivere for Trump tyder på, at præsidenten indtil videre bakker op om en aggressiv bekæmpelse af såkaldt radikal islamisk terrorisme.

Det er dog ikke ensbetydende med, at han deler opfattelsen, at de to verdensreligioner er på konfliktkurs. USA’s nære samarbejde med muslimske lande som Egypten, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater om at erklære Det Muslimske Broderskab for en terrorgruppe og udfordre Irans regionale magtambitioner giver i stedet et fingerpeg om en mere nuanceret geostrategisk politik, hvis formål er at styrke USA’s og Israels magtposition i Mellemøsten.

Et strategiskift af denne dimension behøver ikke at føre til krig; omvendt kan det ikke udelukkes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer