Leder

Skal folkekirken begrave dem, der har meldt sig ud?

9. marts 2017

Hvad i himlens navn er meningen? Flere og flere melder sig ud af folkekirken. Sidste år frabad hele 24.728 sig folkekirkens medvirken i deres liv. Og når de så dør, vil enten de selv – på dødslejet – eller familien bagefter have en folkekirkepræst til at begrave eller bisætte dem. Hvad siger folkekirkens præster til det?

Til en DR-rundspørge med svar fra 942 af kirkens 2.100 præster oplyser 79 procent, at de faktisk har sagt ja til forkynde Guds ord over de udmeldtes afsjælede legeme. 38 procent svarer, at det »generelt er i orden«, at præster gør det.

Især hensyn til ulykkelige efterladte, der søger trøst ved en kirkelig handling, får præster til at sige ja. Men nogle gør det rent principielt for at vise en åben kirke. »Jeg har ikke lyst til at ophøje mig selv til ’Vorherres grænsebetjent’«, siger Vipperød-sognepræst Jan Grønborg til DR. 

Folkekirkens faldende medlemstal vil øge den politiske opmærksomhed om de offentlige midler, der går til at drive den
Læs også

Men det udhuler jo folkekirkens økonomi at lade folk begrave på fribillet. Den bekymring bider imidlertid ikke på kirkeminister Mette Bock (LA). Hun fastholder, at medvirken er den stedlige præsts afgørelse.

Mod fribillet-argumentet har Bock disse fyndord: »Hvis borgerne generelt ikke vil være medlem, fordi de synes, de gerne vil spare nogle penge, så er der ikke en folkekirke om 50 år. Og så har borgerne heller ikke fortjent en folkekirke.«

Hvem tør fordømme i denne sag? Folk kan have mange grunde til at udmelde sig af folkekirken. Som anført af ovennævnte sognepræst Jan Grønborg er det at være en gnier ikke en større synd end så mange andre, som folkekirkens forkyndelse tilgiver.

At præster forbarmer sig over sørgende efterladte, er også svært at stemple som ukristeligt. Og det er forståeligt, at kirkeministeren ønsker en folkekirke med vidtstrakt lokalt råderum og samvittighedsansvar for den enkelte.

Læs også

At sognepræster medvirker, kan endda begrundes med den nuværende ejendommelige ordning, hvor ikke-medlemmer af folkekirken via deres almindelige skat betaler 40 procent af præsternes løn og hele deres pension.

I et større perspektiv viser sagen, at et stadigt mere verdsligt Danmark ikke har fundet sine egne dødsritualer, der kan opleves som meningsfyldte og give trøst.

Derfor må mange, der ellers har fjernet sig fra kirken, gribe tilbage til en tradition. Besunget i Grundtvigs 1817-salme Guds ord det er vort arvegods: »Det er vor hjælp i nød, vor trøst i liv og død.« 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stort problem. Lad de vantro vride sig i dødsangst uden lindring. Hvorfor skal vi gode kristne tilgive disse udmeldte på dødslejet? Vil de have vores og vores præsters barmhjertighed må de som minimum betale for det. Sand kristendom, som den har fremstået i århundrede.

Lars Bo Jensen

F.eks. koster et gravsted i Roskilde kommune 0.- for borgere i kommunen der er medlem af folkekirken og 7.980.- for personer der ikke er medlem af folkekirken.

Kim Houmøller

Lad os håbe vi kun bliver begravet, hvis vi er døde! Ingen får lov til at ligge uden begravelse. At skulle betale 10.000 kr et gravsted viser bare kirkens grådighed.

Vi er ikke blot det mindste religiøse, og vi har for mange år siden meldt os ud af den danske folkekirke men af helt andre grunde, Desuden bor vi halvdelen af tiden i et land, der ikke har nogen statskirke. Så vi undrer os lidt over denne debat.

I andre lande har man da borgerlige begravelser, hvor man selv bestemmer alt. - Nogle steder kan familien faktisk foretage al det praktiske arbejde, fra at grave hullet og til at køre den afdøde, hvis de ligefrem ønsker det. Og de mest naturbegejstrede kan endda blive begravet i en skov uden anden afmærkning af stedet end et koordinat hos kommunen.

Men begravelsen betales da normalt af en forsikring, der dækker langt mere, og derfor er disse problemer ret uforståelige for os.

Robert Ørsted-Jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Det har jo ikke noget med barmhjertighed at gøre. Det handler om at driften af kirkegårdene er hamrende dyr. Nogle betaler via medlemskab, andre må så betale for ydelsen.
Men lad os da endelig slå på de kristne. Det har vi det jo bedst med.

Robert Ørsted-Jensen, Kristian Rikard og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

Det er meget enkelt. Folkekirken er faktisk en forening, og man kan melde sig ind i den og ud af den. På samme måde som i en sportsforening. Men vil man deltage i aktiviteterne i sportsforeningen, så må man melde sig ind og betale sit kontingent - det er der mig bekendt ingen, der finder hverken urimeligt eller besynderligt. - Så er der det med tilskuddet fra staten. Men lad os nu se en ordentlig og anstændig beregning på, hvad driften af kirkegårde, fødselsregistrering og vedligeholdelse af kulturarven koster - for det betales af folkekirken, men er jo egentlig en statslig udgift. Selvfølgelig skal kirken selv betale for sine bygninger - men vi kunne sagtens bygge nogle bedre og billigere (ikke mindst i varme og vedligehold) end de, der anvendes i dag, fordi vi kalder dem "kulturarv". Så meromkostningen ved det vedligehold og drift skal staten så naturligt påtage sig. - Mit gæt er, at statens tilskud til præste- og biskoplønninger i dag rigeligt opvejes af de statslige omkostninger, der i dag afholdes af folkekirkens midler, der er opkrævet via kirkeskatten (foreningens kontingent).

Martin Madsen

I kan bare smide mit lig i en grøft, jeg er sku nok ligeglad på det tidspunkt ☺

Torben Skov, Morten Balling, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Caroline Kofahl

At præsten blander sig i en begravelse/bisættelse af hensyn til de efterladte, er i bund og grund en foragt for afdøde. Vi bør respektere hinanden nok til at begrave afdøde efter ritualer, der sagde afdøde noget før døden.

I øvrigt mener jeg, kirkegårde/gravpladser bør ligge i en selvstændig organisation. Min erfaring siger, at præster ikke nødvendigvis er gode til at administrere den jord, de døde ligger i.

Og så bør det forbydes, at et lig begraves i en zink-kiste, når der ikke er sundhedsmæssige hensyn til valget. Det blev min mor, og det er en meget ubehagelig tanke, at hun skal tilbringe evigheden i en sardindåse.

Henrik L Nielsen

Kim Houmøller.

De betalende gennem deres medlemskab inden de døde. Som med forsikring. Og var man ikke medlem, så må boet selv betale den faktiske pris

Helge Hübschmann

@Matin Madsen. - Da jeg er tidligere ryger, sagde min søn engang til mig, at han sparede op til at kunne betale på Kommune Kemi for at få mig bortskaffet som farligt affald. - Man kan ikke bare sådan smide husholdningsaffald diverse steder.

Martin Madsen

Hmmm, så kan i donere liget til Zoo, som dyrefoder. Det ville sikkert også være fantastisk reklame! Mindst på niveau med Marius.

Gustav Alexander

Peter Knap,

Skal det forstås sådan at du vil have fri adgang til et ritual, som du alligevel ikke anerkender? Afladet som du hentyder til hører den katolske, ikke den lutheranske el andre protestantiske kirker til og har i øvrigt ikke noget med sagen at gøre. Regner du med at blive begravet gratis, hvis du lader staten om det?

Selvfølgelig skal de næsten militante anti-teister ikke begraves i indviet jord. Den er jo alligevel ikke indviet i deres egne øjne, så hvorfor betyder det noget for dem? Angående "barmhjertighed" Peter Knap, så er det jo Gud, som udviser barmhjertighed, ikke præsten eller kirken. Det er faktisk en hjørnesten i Lutheranismen: Sola Fide, ved sand og inderlig tro alene kan du blive frelst. Præsten kan ikke hjælpe dig, hvis du end ikke tror på Gud eller det kristne fællesskab (folkekirken). Det er derfor malplaceret når du snakker om "præstens barmhjertighed" for den eksisterer ikke i det lutheranske perspektiv.

Du kan ikke både melde dig ud af en organisation og samtidig forvente at nyde godt af dens goder. Det svarer jo til direktører, der undgår at betale deres retmæssige skat og stadig ønsker adgang til vores offentlige forsorg.

Lars Steffensen

Hunter S. Thomson sørgede for at få sin aske skudt ud i rummet med millitær kanon. Måske kunne det Danske Forsvar træde til med en service for folk som ikke føler sig hjemme i folkekirken?

Martin Madsen, Morten Balling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det drejer sig om frihed til selv at bestemme - den afdøde i et testamente, de pårørende om de vil følge testamentet, og/eller om de pårørende har egne ønsker - under indtryk af national lovgivning.
Administrationen af gravpladser skal underlægge sig disse ønsker.
Hvad folkekirken vil og ikke vil i den anledning, må være op til kirken uden folketingets indblanding.
Frihed for Folkekirken !

Poul Solrart Sørensen

Så længe jeg bliver begravet med "Das kapital" ....:)
- Folk bør tage sig lidt sammen og melde sig ud af folkekirken og lade sig begrave uden præst....

Søren Jensen

Folkekirken lever fedt på ryggen af den hårdt arbejdende dansker, der uanset om han vil det eller ej, betaler indirekte gennem folkekirkensskattefrihed. Hvis ikke de gejstlige kan besværes med at forrette en bisættelse til alle der måtte ønske det, så må de opgive deres skattefrihed og blive en forretning som alle andre, der kan tillade sig at kun at servicere betalende kunder!

Else Marie Arevad

Skal Folkekirken begrave dem, der har meldt sig ud? Nej, selvfølgelig ikke, afdødes ønsker skal respekteres af de efterladte.

Alle i DK bliver begravet på en kirkegård! Det, som det her handler om, er altså om, hvorvidt en pærst skal deltage i begravelsen eller ej, når en afdød, der ikke har været medlem af folkekirken, går bort, er død! Intet andet!

Niels Duus Nielsen

Når jeg er død, er jeg da ligeglad med, om jeg bliver begravet eller futtet af på Amagerforbrænding eller Vestforbrænding. Begravelsesritualer er til glæde for de efterladte, som her har en anledning til at drikke gravøl. Og så er der selvfølgelig det hygiejniske aspekt, vi kan ikke have lig til at ligge og flyde i gaderne.

Måske skulle man overveje at indføre særlige donorkort, hvor man kan donere sit afsjælede legeme til fjernvarmeselskaberne?

Martin Madsen, ulrik mortensen, Morten Balling og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Menneskelig er noget giftigt stads.
Hvis nogen har sat næsen op efter at bare blive smidt i affaldsgruben på Amager- eller Vestforbrænding må de nok hellere se at få undersøgt mulighederne inden de stiller sutskoene – kremering af menneskelig må nemlig kun ske i dertil indrettede såkaldte krematorier, da sådanne afbrændinger er noget af det mest forurenende med tungmetaller (kviksølv, etc.) og andet ekstremt giftigt udslip gennem skorstenen, som selv med effektive filtre har meget svært ved at overholde EU’s røggasdirektiv – for ikke at sige, de stort set alle drives på dispensation – i modsætning til tidligere nede syd-østpå … ;-)

Else Marie Arevad

Leo Nygaard, hvordan tror du, du selv ville have det, hvis du ikke vidste, om din familie ville respektere din sidste vilje?

Da min gamle tante døde på plejehjemmet havde hun selv sparet op til sin bisættelse på Bispebjerg uden kirkelig indblanding. Efter at alle udgifter var betalt, blev der et beløb til overs, som efter afdødes beslutning skulle bruges til et overdådigt måltid på en nærliggende restaurant, hvortil alle som mødte op til bisættelsen var inviteret. Der blev spist sild og flæskesteg og drukket snaps og øl til langt ud på natten, og selv så mange år efter lever mindet om tante Olga videre i hjerterne på alle os, som deltog i denne mindeværdige fest.

Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Torben Skov og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jeg skal ikke ha præster eller kirkegårde, og vil man ha mig der - det er jo muligt jeg ikke har noget at sku' ha sagt - vel så må man betale for det - det er sgu da rimeligt nok

Kammeratlig Hislen fra en "militant anti-teist" ;)

David Joelsen

Nej, kirken skal ikke tilbyde begravelse til de udmeldte. Heller ikke til dem, der ikke kommer til gudstjeneste mindst 12 gange om året eller tro på Big Bang.

Men hvis ikke kirken påtager sig en eller anden form for minimal samfundsydelse, så kan den vel ikke være en statskirke. Jeg efterlyser at man kan tilbyde religiøse eller ikkereligiøse handlinger i forbindelse med ægteskab og død. Som man allerede gør med registrering af nyfødte. Ikke i en kirke hvis det støder præsteskabet, men som en funktion af at man har en statslig funktion. Enten det eller at man smider håndklædet i ringen og overlader disse bassistjenester til det "frie" marked.

Torben Skov, Flemming S. Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

R ikke SL
Der bør laves begravelsepladser for mennesker, der har meldt sig ud af Folkekirken. Mennesker udenfor Folkekirken bør således selv betale for egen bisættelse og al administration af begravelsespladser/kremeringssteder og services som er dertil forbundet, samt vedligeholdelse af hele herligheden Hvis en person inden døden ønsker at blive begravet i viet jord, må vedkommende betale fuld pris for begravesen, eller betale manglende kirkeskat inden døden.

Sagen er den, at mange siger sig ud af folkekirken for at spare penge i skat, især ældre mennesker. Det gjorde min svigerfar. Hans tidligere kone gav præsten et maleri, som tak for, at min svigerfar blev begravet, efter alle kunstens regler. Han var iøvrigt troende og gik i kirke, også efter udmeldelsen.

Ateister tror ikke. De bør bekoste alle omkostninger omkring egen begravelse og den service, der omfatter begravelsen og eller kremering. Således bør de oprette kirkegårde, som de køber land til og selv betale al vedligeholdelse. De bør fritages for skattebeløb, som er betaling af kirkelige ting, der ikke er inkluderet i kirkeskatten. De betaler selvfølgelig ikke kirkeskat.

Folk bør hverken køre på frihjul i livet, eller i døden.

Jens Erik Starup

Jeg vil foreslå, at begravelsespladserne fremover bliver ejet, administreret og vedligeholdt af kommunerne.

Hvis denne sag vurderes ud fra den økonomiske vinkel, og ud fra dette eksempel :
Afdøde ikke-medlem har betalt til folkekirken gennem skatten.
Han skal efter de nuværende regler betale mere for begravelsen end medlemmerne.
De efterladte er dobbelt betalende medlemmer og har et ønske om kirkelig handling.
Den døde har sagt, at de efterladte selv måtte afgøre sagen - hvilket iøvrigt er en privat sag, som den afdøde ikke kan udtale sig om....!

Hvem kan med rimelighed opponere mod dette ? Og med hvilke argumenter.

'Skal folkekirken begrave dem, der har meldt sig ud? '
Ikke før de er døde tak!

Lars Bo Jensen, David Joelsen, Robert Ørsted-Jensen, Flemming S. Andersen, Holger Madsen, Jens Erik Starup, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

Om nogle år vil regeringen sikkert arbejde på at få de døde ud på arbejdsmarkedet også, og så er problemet med typer af begravelser løst.

Niels Duus Nielsen

Når jeg er død, er jeg bedøvende ligeglad med, om jeg bliver begravet, og da jeg er død, kan man ikke tvinge mig til at betale for begravelsen. Mit rådnende lig er ikke mit problem, og hvis jeg ingen efterladte har, er det ikke nogens problem. Men rådnende kød er uhygiejnisk, og vi kan ikke have lig liggende og flyde i gaderne. Så nogen blandt de levende må betale for at bortskaffe liget.

Ønsker de efterladte en religiøs bisættelse efter alle kunstens regler, må de til lommerne. Er der ikke nogen efterladte, må sundhedsmyndighederne træde til. Og hvis det forurener for meget at brænde ligene, må man jo finde andre metoder.

Vi betaler i forvejen til sundhedsvæsnet over skatten. Det er vel ikke det store problem i løbet af et liv at indkræve 25.000 ekstra til en bisættelse.