Leder

Hvor liberalt er det lige at ville lukke Kvinfo?

Hvis kulturminister Mette Bock og Liberal Alliance får succes med at nedlægge et integrationsprojekt, der har til hensigt at fremme ligestillingen blandt de indvandrerkvinder – de eneste, som ifølge partiet selv reelt er undertrykte – fremstår Liberal Alliances ligestillingsprojekt en anelse pauvert.

Hvis kulturminister Mette Bock og Liberal Alliance får succes med at nedlægge et integrationsprojekt, der har til hensigt at fremme ligestillingen blandt de indvandrerkvinder – de eneste, som ifølge partiet selv reelt er undertrykte – fremstår Liberal Alliances ligestillingsprojekt en anelse pauvert.

Mads Nissen

23. marts 2017

Ville formanden for Folketinget hedde Pia Kjærsgaard (DF), hvis det ikke var for kvindekampen? Ville Helle Thorning-Schmidt (S) være blevet statsminister eller Mette Bock (LA) kulturminister, hvis ikke der havde været en målrettet og statsfinansieret kamp for ligestilling, fordi det er grundstenen i et moderne demokratisk samfund? Næppe!

Det er i det lys, man skal se Liberal Alliances angreb på forskningsbiblioteket og videnscentret Kvinfo. Angrebet er ikke liberalt, men tjener primært et ideologisk formål. 

Det er netop Liberal Alliances kulturminister Mette Bock, der har åbnet ballet i den borgerlige med sin beslutning om at lægge Kvinfos bibliotek ind under Det Kongelige Bibliotek for at samle ressourcerne, som ministeren udtrykte det i en pressemeddelelse.

Men Kvinfo har længe været en torn i øjet på liberale, kvindelige debattører. Dem havde det borgerlige Danmark til gengæld ikke så mange af, før fronten mod Kvinfo blev opfundet i løbet af 00’erne. Og derfor kan kulturministerens beslutning om at lægge en central del af Kvinfos aktivitet ind under et andet bibliotek tolkes i retning af, at Liberal Alliances nye styrkeposition som del af regeringen skal bruges til helt at lukke Kvinfo.

Det tyder Mette Bocks partifælle Laura Lindahls udtalelser på: »Kvinfo er et politisk projekt, og vi skal selvfølgelig ikke give statsstøtte til propaganda,« lød det fra ligestillingsordføreren som begrundelse for, at partiet helt ønsker at fratage den statslige støtte til Kvinfo på samlet 8,8 mio. kr.

De andre partier i den borgerlige blok har været bemærkelsesværdigt tavse om Liberal Alliances planer, men endnu er opgøret med Kvinfo altså ikke officiel regeringspolitik.

I virkeligheden kan det undre, at ligestilling ikke skulle være et kerneliberalt projekt. I USA, hvor magten lige nu ligger i hænderne på en mand, der plejer at bruge dem til ’gribe kvinder i skridtet’, er kampen for at bevare det åbne og frie samfund netop kædet sammen med ligestillingskampen og Women’s March.

Ligestilling og varetagelsen af kvinders interesser er grundlaget for, at friheden kommer alle individer i et samfund til gode. Man behøver jo bare at kaste et blik i bøgerne på Kvinfos bibliotek for at få viden om, hvordan samfund uden lige ret til for eksempel uddannelse eller statsfinansieret omsorg ser ud for kvinder.

Den tidligere markante leder af Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, har sagt, at Kvinfo for en skare tæt på Liberal Alliance er blevet, hvad Institut for Menneskerettigheder var for Dansk Folkeparti: En institution, der inkarnerer det venstreorienterede meningsmonopol. Men det ironiske er, at det er under borgerlige regeringer og Dansk Folkepartis værdikamp på ligestillingsområdet, at Kvinfos budgetter og arbejdsopgaver er vokset til blandt andet at indbefatte integrationsprojektet Mentornetværket samt projekter for at fremme ligestillingen i den arabiske verden.

Institutionen repræsenterer den mangfoldighed, som ligestillingskampen udgør i dag. Eller som det formuleres i Kvinfo strategi, som fremgår af foreningens hjemmeside:

»Ligestilling er et fælles anliggende, nationalt og internationalt. Det handler ikke kun om kvinder eller om mænd, men om lige muligheder uanset køn. Reel ligestilling kan kun realiseres i samspil mellem kønnene. Den moderne ligestillingsdiskussion forener og adresserer de udfordringer, der knytter sig til det enkelte menneskes muligheder og rettigheder. Køn, seksualitet og etnicitet må aldrig begrænse adgangen til formelle og reelle rettigheder.«

Hvis det er venstreorienteret propaganda, så skylder Liberal Alliance at forklare, hvordan de definerer et liberalt frihedsbegreb.  

Hvis partiet ovenikøbet nedlægger et integrationsprojekt, der har til hensigt at fremme ligestillingen blandt de indvandrerkvinder, som de borgerlige mener er de eneste, der reelt er undertrykte, fremstår Liberal Alliances ligestillingsprojekt en anelse pauvert. Eller i hvert fald reduceret til at give skattelettelser til middelklassefamilier, så de kan passe deres børn derhjemme.

I dag har alle erkendt, at den massive opbakning til velfærdsstaten bygger på dens frisættelse af borgerne. Og de liberale mener ikke længere, at der er en modsætning mellem en stærk stat og den enkeltes frihed. Liberal Alliance har ret i, at Kvinfo er et politisk projekt. Det er bare et politisk projekt, som gør mennesker frie, og som alle – også Liberal Alliance – burde være tilhængere af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske snarere Ny-McCarthyisme?

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Helle Walther, Arne Lund, Hans Larsen, Anne Eriksen, Per Klüver, Nike Forsander Lorentsen, Per Meinertsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg er bestemt i LA'er, men måske ér tiden løbet fra KVINFO på den nationale front, og måske har vi erfaret, at det ikke er entydigt godt. at ville pådutte fremmede kulture vores skikke og normer?

Man kunne jo overveje at bruge provenuet ved lukningen af KVINFO, til et nyt udviklingscenter, der hed MANFO, og som har til formål, at udrede hvorfor drenge og mænd ikke passer ind i institutioner, skoler og uddannelssystemet. Hvorfor drenge og mænd i stigende grad ender som udskud i skoler og på nederste hylde i samfundet, medens kvindekønnet stormer fremad. Måske...?

LA's navn er vildledende. De er ikke liberale, men liberalister, hvilket betyder noget ganske andet. Alt hvad private rigmænd ikke vil støttes, skal ikke have støtte, og har ingen berettigelse.

Al hjælp skal være donerede almisser, hvilket betyder, at kun de donoren bryder sig om, kan få hjælp. Som en dansk rigmand og mæcen i London forklarede, er det vigtigt, at han har kontrol over hvad 'hans' penge går til. Så f.eks. skæve næser, ingen støtte.

Et idéfattigt, ensformigt og trøstesløst samfund venter. God fornøjelse kære børn.

Ulla Søgaard, Flemming Berger, Martin Madsen, Mogens Holme, Jens Kofoed, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Hanne Ribens, Slettet Bruger, Marianne Stockmarr, Jeppe Bundgaard, jørgen djørup, Kristen Carsten Munk, Helle Walther, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Niels Duus Nielsen, Mads Kjærgård, Helene Kristensen, Sup Aya Laya, Vibeke Hansen, Anne Eriksen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

De kvinder, som jeg kender, der er kommet der op, hvor lønnen er nålestribet, vil meget have sig frabedt, at det skyldes kampen for ligestilling. Det ville krænke deres faglige stolthed. At de er nået derop, skyldes naturligvis alene deres faglige kvalifikationer.

Morten Clausen, Morten Pedersen, Jesper Nielsen, Hans Aagaard, Michael Kongstad Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jørgen M. Mollerup, Nu tror jeg du stærkt undervurderer,den kamp for ligestilling mellem kønnene, der har pågået siden først i det tyvende århundrede! Jeg er nu 82 år og er meget taknemmelig for mine formødres kamp, og fortsatte selvfølgelig efter bedste evne i 1970erne! Prøv at læs lidt historie!

Ulla Søgaard, Eva Schwanenflügel, Søren Lystlund, Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jan Weis, Maiken Guttorm, Grethe Preisler, Vibeke Rasmussen, Helene Kristensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Angsten for kvinder og nogle mænds mindreværdskomplekser giver sig absolut nogle bizarre udtryk.

Jørn Andersen

Husker tydeligt kvinfos skingre hadske udfald mod Jørgen leth , i skærende modsætning til deres indifference overfor islams patriarkalske undertrykkende kvindesyn.

Martin Nielsen, Kjeld Jensen, Lars Riber , Morten Clausen, Morten Pedersen, Christian Larsen, Claus E. Petersen, Jesper Nielsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Jeg ved ikke om det er særligt "liberalt" at lukke statsstøtten til KVINFO.
Jeg er bestemt ikke liberalist, men jeg mener at KVINFO er et skingert ensidigt horn i statskassen som ikke beriger andre end dem der sidder på suppeøsen i foreningen.
Lad dem der støtter KVINFO betale for det.
Kontingenter virker fint i andre foreninger.

Tino Rozzo, Christian Larsen, Morten Clausen, Torben Lindegaard, Hans Aagaard, Morten Pedersen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

@Helene Kristensen

"Angsten for kvinder.."

Jeg har bemærket et mønster i retorikken hos dem jeg kalder progressive humanister.
Når deres egne ikke aner hvad de skal stille op er det udtryk for den rationelle og velovervejede "bekymring".
Hos alle andre er det den mere irrationelle og primitive "angst" der udtrykkes.

Christian Larsen, Lars Riber , Hans Aagaard og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Bevar Kvinfo!
Gosh! - og så var der den gang de udnævnte Bertel Haarder til ’Årets Pikhoved’ – se, det var tider, hvor der var mandfolk til og det endnu var tilladt at grine ad kvinder, mens man stadig kunne diskutere nogenlunde civiliseret med hinanden om så historisk vigtige temaer og eksistentielt flueknepperi som f.eks. ’kønskvotering’ – hvem skal så ellers stå for disse livsbekræftende ’debatter’ … ;-)
https://www.information.dk/indland/2011/11/lektorer-paa-ku-toer-kritiser...

Curt Sørensen

Det er sandelig længe siden liberalisterne har været liberale!

Flemming Berger, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, jørgen djørup, Jesper Frimann Ljungberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har lige på Tvitter set et indlæg af LAURA LINDAHL
Hun skriver:
"Første skridt i at lukke Kvinfo, har Mette Bock netop taget. Det er præcis, derfor LA skulle gå i regering. Tak Mette! "

Er jeg den eneste der er "ikke forstår en pløk" , og hvad siger Ole Birk Olesen, og kuglestøderen. for slet ikke at tale om udenrigsministeren?

Torben Skov, Søren Lystlund, Helle Walther og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Lone Sæderup

Der er vist nogle af jer der lige skal en tur omkring Kvinfo's hjemmeside og læse op på deres arbejde.

http://kvinfo.dk

Jeg anbefaler især at I læser de her to sider grundigt.

http://kvinfo.dk/mena
http://kvinfo.dk/mentorprogrammer

Når I har gjort det, så kan vi måske tage samtale om, hvem der gør noget reelt for muslimske kvinders rettigheder her i landet.

Eva Schwanenflügel, Peter Andersen, Mette Poulsen, Ole Horskær Madsen, Hanne Ribens, Vibeke Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

R ikke SL
Mange højreorienterede kvinder skader ganske enkelt kvinders kamp om ligeret. Kvindekamp er hverken højre, eller venstreorienteret. Deres overfladiske tilgang til kvinders ret er skadelig. At forbeholde sig retten til at gå nøgen, eller udfordrende, er ikke en kvindekamp. De reducerer sig selv til sexualobjekter. De er så optaget af at være højreorienterede, at de glemmer selve sagen. De ser røde lejesvende alle vegne. Kulturministeren udviste en eklatant dårlig ledelsesstil ved at annoncere sit ønske om at lukke orkestre mm. En leder, der annoncerer fyring af folk i medierne, uden at tale med de rette vedkommende inden, er en dårlig leder, der nyder at have magt over menneskeskæbner. En minister er en leder.

Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Hanne Ribens, Vibeke Rasmussen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Lystlund

Erik Jensen
Kan du forklare mig hvorfor der er så få mænd, der er pædagoger og lærere. Hvorfor går mænd ikke ind i disse uddannelser for at bistå drengebørn. Kunne det evt. være lønnen? Nu er jeg hverken folkeskolelærer, eller pædagog, men akademiker og har stadigvæk ét barn i skole. Det undrer en moder, at der ikke er flere mænd i disse to fag. Hvordan hænger det sammen, at mænd klager over feminisering, men samtidig undslår sig at formindske denne feminisering? Hvis kvinderne ikke skal undervise børnene, hvem ska så, når mændene ikke gider? Jeg spørger bare.

Ulla Søgaard, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Mette Poulsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Deadline d. 22.3. havde et indslag med Labil Alliances ligestilllingsordfører, Laura Lindahl. Sjælendt har jeg set en ordfører så blank, og med et så begrænset ordforråd. Hun gentog sig selv i ét væk: Kvinfo er politik, og derfor må de ikke modtage off. støtte. Ikke ét ord om hvad Kvindfo ellers går og laver - i fortid og nutid.
Beskæmmende for et demokratisk samfund, at personer med så ringe viden, og en så elendig evne til art argumentere for deres sag, kan blive valgt til Folketinget.
Demokrati handler - også - om kvalitet og om at kunne. Og her faldt LA's ordfører med et brag.
Tvivler dog på, at LA's ledelse og regeringen er i stand til at se udfordringen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Søren Lystlund, Peter Andersen, Hanne Ribens, Ann Thomsen, Vibeke Rasmussen, Kristen Carsten Munk og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Korrektion: Lindahl gav et eksempel på hvad hun syntes Kvindfo skulle beskæftige sig med: Undersøge hvilken negativ effekt det har, at kvinder i erhvervslivet skal betale topskat, og i hvilket omfang dette afholder dem fra at klatre op ad karrierestigen.
Mein Gott!! - Det er det niveau Lindahl bevæger sig på.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Søren Lystlund, Hanne Ribens og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Tja. Man kan jo heller ikke støtte alt.
Jeg kan ikke li' den der kontraktmodel, som ministerierne laver med 'videnscentre' så man kan kanøfle dem, når de ikke lige danser efter ministeriets pibe. Jeg mener det er EKSTREMT vigtigt at faglighed på forskellige områder adskiltes og beskyttes fra politikerne og embedsmændenes luner.
Derfor sådan rent implementerings mæssigt, mener jeg at enten må man være en selvstændig tænketank/videncenter eller... så skal man være end el af en 'forsknings center', hvor man 'bare' er på finansloven, og hvor politikerne totalt blander sig uden om hvad man laver, men hvor det er fagligheden der bestemmer.

Min personlige mening er at KVinfo godt kan se at.. tiden nok er løbet lidt fra dem. Og ja.. der står fine ord i KVINFO's vision og mission om ligestilling. Men når man ser på, hvad hovedparten af deres virke går ud på.. så er det stadig... ja.. lidt samme rille som for 30-40 år siden.
Det betyder ikke, at f.eks. sådan noget som mentornetværket ikke er en god ide, og at det er noget der gavner.. det siger jeg ikke. Men efter min mening er fokus for snævert, og at man derfor burde være en privat organisation, der selv må finde sine midler. Og jeg er sikker på at det ville man sagtens kunne, og man ville nok også kunne have flere midler end man har i dag.

Man kan så sige, at hvor KVINFO måske ligger lidt i gråzonen mellem at skulle klare sig selv/være en offentlig institution der får offentlige midler. Så er sådan noget som CEPOS jo.. ja.. en org. der burde have 0 kr i offentlig støtte og at bidrag ikke burde være fradragsberettigede.

// Jesper

Eva Schwanenflügel

Det er da i høj grad en værdipolitisk målsætning at ville beskære støtten til Kvinfo og i sidste ende lukke ned for organisationen. Hykleriet og dobbeltmoralen længe leve. .

Helle Walther

Hvad har Kvindfo dog gjort Laura L, fra LA. Intet. Når man hører hende, eller Anders Samuelsen, så tænker man, hvad er det dog de siger. AS skal til Washington for at se de øvrige udenrigsministre i øjnene mht. IS. og Laura L siger, Kvindfo skal lukkes og fratages støtte, fordi det ikke har borgerlige kvinder med ??? Gakkeligak.

Eva Schwanenflügel og Søren Lystlund anbefalede denne kommentar

Er KVINFO bare endnu et venstreorienteret beskæftigelsesprojekt? Hvis det er tilfældet, kan LAs værdikamp vel være rimelig nok ? Hvad kan KVINFO, helt konkret, tage æren for på ligestillingsområdet?

@Søren Lystlund
Forskellen på de to køn kommer til udtryk på mange fronter, bl.a. i valg af job, og så er svaret på dit spørgsmål vel egentlig ikke længere.
At bruge lønniveauet som undskyldning for i stigende grad at undertrykke de maskuline værdier, falder mig ikke ind - hvis det skulle være det du overvejer.

Når institutioner og samfund i stigende grad betegner pigerne som de søde, flittige og dygtige, medens drengene i stigende grad får diagnoser og bliver en byrde, er det en tand for overfladisk, at se det som et resultat af de ansattes lønninger, efter min mening. Der er nogle holdninger som er skubbet for langt til den ene side - og det har giver ubalance, så vidt jeg kan tolke fænomenet.

Det interessante kunne være, at få klarlagt hvorfor det mandlige køn i stigende grad har svært ved at begå sig i børnehaver, skoler, på læreanstalter og i samfund. Dén forklaring kunne jeg tænke mig at høre.

@ Søren Lystlund
Hvis jeg som mand blev behandlet ligeværdigt i mødet med talrige fordømmende kvindelige ansatte. Og trods talrige erfaringer vidste at vilje til saglighed og fagligt korrekte beslutninger fyldte lige så meget i praksis som i mit arbejde som smed ville jeg overveje at søge arbejde i kvindeligt domineret univers som for eksempel pædagogverdenen.. Ikke et sekund før.
At kun mænd tvinges til ungernes bleskift for åben dør er ret beset en speciel arbejdsrutine..

Har KVINFO ytret sig kritisk om ligestilling i forhold til den mandsdiskriminerende arbejdsbetingelse?

Hvis jeg vidste at dårligt arbejdsmiljø, ineffektive kolleger & arbejdsrutiner blev håndteret konsekvent og sagligt fremfor hang til diverse interne grupperinger med sledsk tale som hovedinteresse, ville også hjælpe på interessen og helt sikkert også på fremtidige løn og arbejdsvilkår..
Det er konkrete anliggender og sociale mekanismer vi mænd sjældent døjer med i vores fag. Måske derfor løn og arbejdsvilkår er så afgørende forskellige?
Der er simpelthen måder at fungere på som ansat og kollega, der medfører bestemte fordele og ulemper..

Vibeke Rasmussen

En anden yngre, jura-studerende, (karriere)kvinde, som åbenbart har skrevet et anti-KVINFO indlæg i Berlingeren, har i Cordua&Steno forklaret sin modstand, som ud over anklagen om at videnscenteret er venstreorienteret, lød noget i retning af:

1) Jeg er succesfuld i min egen ret. Så fa'n-ta'-mig om andre kvinder skal tage æren for, hvor jeg er i dag.

2) Det er ikke mit problem, at andre kvinder ikke er så succesfulde som mig.
(Tilsyneladende uden tanke på at det måske kan skyldes mangel på opbakning/ held/ muligheder/ ressourcer eller grundet andre livsomstændigheder?)

Bemærkelsesværdigt, og trist, at det i så høj grad er yngre – og succesfulde – kvinder, der har så travlt med at lange ud efter centeret og dets eksistensberettigelse. Hvorfor mon? Mig-selv-nok-ism?

Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Søren Lystlund anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og hvis man(d) mener, at der er større behov for et center, der udelukkende, eller i højere grad, fokuserer på mænd, står det enhver frit for at studere, hvordan KVINFO i sin tid opstod, og så gå ud og gøre ligeså.

Eva Schwanenflügel, Søren Lystlund og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Jan, det var 'Kvindeligt Selskab ', der uddelte priserne 'Året Pikhoved', ikke Kvinfo ;-) En pris Kvinfo's
grundlægger Nynne Koch bestemt ikke var begejstret for: Citat: "Da Kvindeligt Selskab i 1994 gav politikeren Frank Dahlgaard hadeprisen som 'Årets Pikhoved', ønskede hun sig simpelthen død frem for at skulle være vidne til kvindeforskningens vulgære medieprofileringsbehov" ...
http://politiken.dk/kultur/boger/art4952422/En-kriger-er-d%C3%B8d

Peter Andersen, Mette Poulsen, Jan Weis og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Hvis man bare laver undersøgelser og udredninger om kønsforskelle, holder man sig til det faktuelle, men hvis man derudover opererer med idealer om resultater, der bør tilstræbes for at opnå ligestilling, er der ikke længere tale om fakta, men om politiske holdninger. I det omfang som Kvinfo opererer med idealer for ligestilling, propaganderer de altså for bestemte politiske anskuelser.

Det er nemt nok bare at sige, at man arbejder for ligestilling, og det kan ingen vel være imod, for der findes jo flere opfattelser af hvad man forstår ved ligestilling. Mest grundlæggende er der to forskellige opfattelser: For det første en rettighedsorienteret ligestillingsopfattelse, hvor ligestilling er defineret som fravær af diskrimination. Efter denne opfattelse er ligestillingen opnået, når alle har samme rettigheder, og åbenlys diskrimination bliver bekæmpet. Hvis der alligevel er forskelle på kvinders og mænds status i samfundet, på baggrund af at kvinder og mænd prioriterer deres tilværelse forskelligt, er der efter denne opfattelse ikke nødvendigvis tale om et ligestillingsproblem. I modsætning hertil har vi så den resultatorienterede ligestillingsopfattelse. Her tager man udgangspunkt i statistik, og mener at ligestilling også forudsætter en ligelig fordeling på forskellige områder, samt at man modarbejder, hvad man opfatter som stereotype opfattelser af kønsforskelle.

De fleste foretagender der aktivt arbejder med ligestillingsspørgsmål, opererer med den resultatorienterede ligestillingsopfattelse. Dertil kommer, at de også næsten altid har et feministisk udgangspunkt, hvilket indebærer den skævhed at de bekymrer sig langt mere om kvinders ligestilling, end om mænds. Alt dette gælder også for Kvinfo, der altså langt fra bare er en neutral videns- og oplysningsinstitution.

At gå ind for den resultatorienterede ligestillingsopfattelse er selvfølgelig et helt legalt standpunkt, men det er ikke udtryk for en indiskutabel højere sandhed. Det er en politisk holdning, og det er et lige så legalt politisk standpunkt, hvis man begrænser sig til den rettighedsorienterede ligestillingsopfattelse. I forhold til deres holdnings- og værdigrundlag i øvrigt, er det vel ikke så mærkeligt, at mange borgerlige er skeptiske over den resultatorienterede ligestillingsopfattelse. Og at de reagerer mod, at en bestemt politisk opfattelse, som de ikke deler, skal nyde offentlig støtte frem for andre,

Men man behøver ikke nødvendigvis at være borgerlig, for at støtte det synspunkt, at det offentlige ikke bør finansiere institutioner med bestemte politiske holdninger. Dette kunne lige så godt være en almen principiel holdning. Og der der vel næppe mange her, som ville bryde sig om det, hvis f.eks. Cepos kom på finansloven, som et statsligt videnscenter for økonomi og samfundsudvikling.

Christian Larsen, Martin Nielsen, ulrik mortensen, Jesper Frimann Ljungberg, Morten Pedersen, Hans Aagaard og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar

Ulrik,
tak for rekapitulationen, Frank Dahlgaard, naturligvis - indrømmet, og skulle nok have nævnt, at med ’de’ var ment ’Kvindeligt Selskab’, som i sin tid blev oprettet som støtteforening for ’Kvinfo’ – men, hvem var det så, der igen afskaffede denne ’penismisundelsespris’, undskyld - ’hæderspris’ …

Frank fik prisen i 1994 – af ’Kvindeligt Selskab’; husker ham i sin tid fra festerne inde fra Egmont-kollegiet, prisen var nok en passende ’anerkendelse’ … ;-)
http://www.b.dk/danmark/stilen-kostede-ham-posten

Michael Kongstad Nielsen

Jeg fatter intet af alt dette. På Kvinfos hjemmeside får man oplyst, at den selvejende institution blev skabt under Schlüter-regeringen i 1987, altså den borgerlige firkløverregering med H. P. Clausen (k) som kulturminister og Mimi Stilling Jakobsen (cd) som socialminister. Økonomisk bæres institutionen af midler fra kulturministeriet samt en lang række private donationer, bl. a. A. P. Møller- Mærsk og Hustrus Fond til Alment Velgørende Forhold, eller hvad den nu hedder - den der også har restaureret Frihedsstøtten.

Hvis skulle være kommet en venstreorienteret trojansk hest ud af dette ophav, må det være en af de ganske få tilbageværende politisk slagkraftige venstreorienterede organisationer, der findes i Danmark. Allerede af den grund burde Kvinfo bevares som en vigtig museumsgenstand i et af deres egne biblioteker.

Anne Eriksen, Torben Skov og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar

Argumentet i første afsnit er en gave til modstanderen. Det svarer til at argumentere for bevaring (eller genindførelse) af dampkraft, fordi den var afgørende for den velstand, man har i dag. Derudover burde skribenten sætte sig ind i, hvad nogle ord betyder: At fjerne statsstøtten er ikke at "nedlægge" eller "lukke."

Jesper Frimann Ljungberg

@Peter Jensen.

Cepos får sådan indirekte midler fra statskassen, da man kan trække donationer fra i skat. Og så får de også (igen indirekte) offentlige midler til at lave bestillings arbejder i form af forskellige rapporter.

// Jesper

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Jesper Frimann

Det var måske også en mulig indkomstmodel for Kvinfo?
Jeg ser i øvrigt gerne, at man har generel kritisk opmærksomhed på, hvis staten på andre områder støtter bestemte politiske holdninger, frem for andre. Og det ville også være fint med mere fokus på mulige politisk ideologiske slagsider, ved sådan noget som statens økonomiske regnemodeller.
Men det ændrer ikke ved, at finansieringen af Kvinfo er et særligt grelt eksempel på, at man på ligestillingsområdet har overladt såvel pengene som definitionsretten til begrebet ligestilling, til en bestemt ideologisk gruppering. Udover Kvinfo gælder det også kønsforskningen, især på RUC, der alene har sit udgangspunkt i feministisk ideologi og forskningstradition.

Eva Schwanenflügel

@ Jesper Frimann

God pointe, he he. .
Og hvad med de 52 millioner som Folketinget lige har bevilget sig selv i ekstra partistøtte?
Der er for filen ingen eller intet der er upolitisk. Den eneste forskel er hvor meget magt man har, og hvordan man vælger at bruge den. Og hvor meget man lyver om sine motiver for at få vælgerkvæget ind i folden.
Skam få den politiker der offentligt ytrer hvad der i virkeligheden ligger bag den moralistiske begrundelse.

Martin Nielsen

"I virkeligheden kan det undre, at ligestilling ikke skulle være et kerneliberalt projekt."

For en liberal er ligestillingen stort set opnået. Bortset fra at mænd halter bagefter på nogle få punkter. For en liberal handler ligestilling om ligestilling for loven, ikke ligestilling i resultat opnået i livet.

Og så er det ikke liberalt at staten støtter foreninger.