Leder

Er dette lyden af Storbritannien, der er ved at gå fra hinanden?

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, stjal rampelyser fra Theresa May, da hun i går overraskende meddelte, at hun vil søge det skotske parlaments opbakning til en ny uafhængighedsafstemning i 2018 eller ’19.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, stjal rampelyser fra Theresa May, da hun i går overraskende meddelte, at hun vil søge det skotske parlaments opbakning til en ny uafhængighedsafstemning i 2018 eller ’19.

Alastair Grant

14. marts 2017

På BBC’s Radio 4 kører de i øjeblikket ’slow radio’ – lydsekvenser, der skal få lytterne til at slappe af. I sidste uge var det lyden af smeltende is, eller – som radioværten kommenterede – »måske er det lyden af Storbritannien, der er ved at gå fra hinanden«?

Den følelse af opbrud blev mandag styrket, da den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, overraskende meddelte, at hun vil søge det skotske parlaments opbakning til en ny uafhængighedsafstemning i 2018 eller ’19.

Timingen var interessant, idet briterne i går forventede at skulle høre og tale om, at Westminster-parlamentet nu endeligt havde vedtaget Artikel 50-loven, der giver regeringen opbakning til at aktivere udmeldelsesforhandlingerne med EU.

Frem for at fejre, at premierminister Theresa May så tidligt som tirsdag kan sætte gang i Brexit, måtte Leave-tilhængerne i stedet tilbringe dagen med at forklare udsigten til ’Sexit’ – som nogle har døbt skotsk exit fra Storbritannien.

Læs også

Ganske vist er der én særdeles vanskelig forhindring, der skal passeres, før den skotske SNP-regering overhovedet får deres folkeafstemning, for selv om et flertal i det skotske selvstyreparlament, Holyrood, forventes at stemme ja til en såkaldt ’indy ref 2’, er der den lille hurdle, at også Theresa May og Westminster skal sige ja.

May har gang på gang lovet at holde sammen på »vores dyrebare union« og har satset på, at Sturgeon bluffede, når hun truede med endnu en folkeafstemning.

Hun tog fejl og har nu valget mellem at blokere for en folkeafstemning – og derved sandsynligvis øge opbakningen til selvstændighed – eller sige ja og stadig risikere, at nationalisterne i Skotland fortsætter fremgangen, hvor de sidst slap. Under den første afstemning var de på nippet til at indhente unionisternes forspring på 20 procentpoint.

For Sturgeon er det dog også noget af en satsning. Flertallet for fortsat medlemskab af EU i Skotland var 62 procent, men ifølge meningsmålingerne er der fortsat ikke flertal for at forlade Storbritannien. De seneste målinger viser, at kun omkring 47-48 procent bakker op om et selvstændigt Skotland.

Sturgeon og hendes forgænger, Alex Salmond, er nok blandt de dygtigste retorikere i britisk politik, men de får i den grad brug for deres talegaver, når de skal forklare, hvordan et selvstændigt Skotland skal kunne klare sig alene i lyset af, at olieprisen er styrtdykket siden sidst. Og de skal også forklare, hvordan det giver mening at forlade det indre marked, Skotland har med det øvrige Storbritannien, og hvor hovedparten af dets produkter sælges, til fordel for EU’s indre marked.

Når det er sagt, er der (mindst) tre ting, der taler til deres fordel denne gang. For det første er den britiske økonomi så småt begyndt at lide under Brexit. Der er allerede mangel på arbejdskraft i visse sektorer, virksomheder holder tilbage med investeringer, og forbruget er begyndt at falde som følge af stigende inflation.

Fortsætter dette – som økonomerne forventer – kan det om to år se endog meget attraktivt ud at knytte sig mere til det øvrige Europa frem for den britiske økonomi.

For det andet vil SNP kunne spille på den helt reelle udsigt til en konservativ regering i London frem til mindst 2025 – muligvis længere – som et resultat af et svækket Labour-parti. Vil de mere socialdemokratiske skotter kunne acceptere dét?

Og endelig er der selve EU. Dels udsigten til den hårde, konservative Brexit, som Theresa May – på trods af Sturgeons protester – har annonceret. Dels det faktum, at det øvrige EU – modsat første gang skotterne stemte om selvstændighed – er langt mere åben over for ideen om efterfølgende skotsk medlemskab.

Dette er ikke så mærkeligt. Hvor EU sidste gang var loyal over for en medlemsstat og afviste at blande sig i dennes interne affærer, står unionen denne gang over for en arrogant eks, der konstant kritiserer og nægter, at det har gjort noget forkert eller skylder nogen noget.

En ny, EU-venlig medlemsstat vil være et yderst velkomment moralsk og politisk boost til ideen om, at lande vinder suverænitet ved at søge samarbejdet i EU, mens det gamle britiske imperium, der løsriver sig for at genvinde sin suverænitet, ender som en udhulet union. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Munk
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Steffen Gliese
  • Mihail Larsen
Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Da David Cameron udskrev Brexit-afstemningen, bekymrede det Skotland, at der var risiko for udmeldelse af EU, selv om denne risiko ansås som teoretisk.

Derfor lovede David Cameron skotterne, at hvis det helt utænkelige ville ske, - altså at Storbritannien ville trække sig ud af EU, så kunne skotterne selv bestemme, om deres fremtid skulle være i eller udenfor EU.

Dette blev ikke blot opfattet af skotterne, som om de ville kunne melde sig ud af Storbritannien, men også i Wales og Nordirland opfattede man det sådan, at de også ville have disse rettigheder/muligheder, og faktisk ingen sagde dem imod - heller ikke David Cameron.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Skotland er fanget mellem to imperier; det tilsyneladende stærke EU som nu godt kan bruge Skotland som selvstændigt medlem; det ville styrke propagandaen - og det åbenbart reaktionære UK. Og det er pengene, som bestemmer politikken. Skønt.

Claus E. Petersen

Så bliver Skotland endnu en EU stat med stort set ingen indflydelse, ligesom Danmark.
Vi har jo stemmevægte i EU som betyder at indbyggertallet er det betydende.
Jeg gad vide om skotterne fatter at de her har en historisk mulighed for at slippe ud af et fuldstændigt omklamrende system der vil malke dem og deres børn til verdens ende.
EU er parasitisk.. Ikke på den socialistiske måde, hvor penge bliver taget fra de rige og givet til de fattige. EU er et system der sikrer aktionærer og virksomhedsledere billig arbejdskraft ved stadig og kontinuerlig import af mennesker uden uddannelse, uden krav til at virksomhederne tager et ansvar for at uddanne disse nye kødrande.
Hvis Skotland vælger selvstændighed fra og EU til, fremfor retten til at regere i eget hus, er det, efter min mening en historisk fejltagelse som denne generation af politikeres børn og børnebørn vil forbande deres fædre og forfædre for.
Men det er bare min "holdning"

Peder Kruse, Egon Stich, Michael Friis, Trond Meiring og Claus Hornsby anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Den skotske politolog (og EU-tilhænger) Mark Blyth peger på et interessant paradoks i den skotske uafhængighedslogik. Skotterne ønsker sig brændende en velfærdsstat a la Skandinavien, men nærer tilsyneladende et lige så brændende ønske om at træde ind i eurozonen - og de to ting kan bare ikke forenes. Men vi ved jo på den anden side af erfaring, at den slags detaljer ikke forstyrrer billedet i den europæiske politiske klasse.

https://www.youtube.com/watch?v=nwK0jeJ8wxg

Søren Roepstorff, Peter Jensen og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar

@ Lasse Glavind,

Ved Brexit-afstamning var 62% af skotterne for at blive i EU. Og de skandinaviske lande med flere er jo netop gode eksempler på, at man både kan have en velfærdssamfund og være med i EU.

I øvrigt er EU jo kun den forening af frie nationer, som medlemslandene i fællesskab gør den til. For som du ved, tages alle beslutninger, der vedrører medlandslandene, af landenes regeringschefer i enighed - og altså ikke ved flertalsafgørelser. Og hvis en eller flere beslutninger ikke passer en bestemt nation, kan landets regeringschef jo blot undlade at godkende den, for så er der jo ingen afgørelse for nogen af landene.

Som du nok husker, så var det præcis hvad Poland gjorde forleden dag. Den polske premierminister sagde simpelt hen nej til alle dagens beslutninger, og så gik hun uden at forklare hvorfor. Og hvis der er noget, der ikke passer Danmark, kan den danske premierminister jo gøre det samme.

Og måske vil Skotland også være med i eurozone-samarbejdet, men det har skotterne, så vidt jeg har kunnet finde, ikke konkretiseret endnu. Men det vil da løse et kostbart og tidskrævende problem omkring at etablere en egen valuta og introducere den overalt.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Vi holdt en dejlig vandreferie i Skotland - sommeren efter selvstændighedsafstemning. Som neutral dansker syntes det at være i orden at tale om emnet. Vi talte med englændere, der havde stemt UK, vi talte med skotter der havde stemt UK og nogle Skotland. En skotte, der stemte Skotland sagde at det der holder Skotland sammen er at man ikke kan lide England - han tilføjede, at hvis Skotland blev selvstændigt ville man begynde at bekrige hinanden. Interessant vinkel. Ikke kedeligt.
Personligt finder jeg, at Nicola Sturgeon er ved at være trættende at høre på. Hun glemmer tilsynelandende, at Skotland er ret ligegyldigt, og at EU ikke vil have Skotland uden UK. Skotlands økomoni er deruden afhængig at de penge der kommer fra London. Og at rigtigt mange skotter bor udenfor Skotland. Der er en interessant del af integration/migration. Folk stemmer med fødderne. Flytter fra et Skotland, der ikke fungerer.

Lasse Glavind

Gert Romne, har du set og hørt Mark Blyths argumenter? Han er som sagt EU-tilhænger, men påpeger et åbenlyst europaradoks hos de skotske politikere, der på en gang ønsker uafhængighed, EU-medlemskab og en velfærdsstat a la Skandinavien. Det paradoks forsvinder jo ikke bare, fordi vi synger en sang om frie nationer. Og hvad sker der så, når de vågner op til virkeligheden i et selvstændigt Skotland med en politisk klasse, der stort set unisont har fortalt dem, at eurozonen var svaret på deres velfærdsbønner?

Poul Sørensen

Et frit Skotland er et spørgsmål om tid efter min mening, så vi kan lige så godt begynde at fokusere på det positive ved det.

Alle fællesskaber er under en vis grad af tvang; spørgsmålet er hvad man vurderer er den mindste elendighed. Derfor er lovprisninger af projekter født i en verden af lave helt generelt noget idealiserende bras og forførelserne hænger på træerne som OD'erne tidligere gjorde det på Istedgade; alt hvad vi (forstået som især de tre magter, inklusive allehånde overbygninger fra EU til FN) har gang i bør kontinuerligt udsættes for massiv, frigørende kritik.

Henning Egholk

Skotland er med i en Union med Great Britain. Det er flere andre regioner af det engelske rige også. Hvis Britain træffer så radikal en beslutning som jeg synes at Brexit er. Så bør de andre "medlemmer" af Unionen vel have lov til at vælge et tilhørsforhold, eller hvad? En løsrivelses afstemning bør så nok vente til netop 2018 eller 2019, så en kampagne for selvstændighed kan forløbe positivt. Forudsat selvfølgelig at Westminster giver Skotlands parlament lov.

David Henriksen

Michael Friis. Hvorfor skulle Skotland ikke kunne fungere? Jeg tror nok der er mere der holder skotter sammen end had til englændere. Jeg ser ingen grund til at Skotland ikke skulle kunne fungere som selvstændigt land hvis eksempelvis Danmark kan. Samme befolkningsstørrelse, lidt mindre økonomi, næsten helt sikkert bedre forhold for turisme. Ydermere at Skotland skulle være ligegyldigt kan blankt afvises ved landets vigtighed i forhold til UKs atomubåde som ligger i dybe havne i Skotland, ikke i England.

David Henriksen

Min spådom. Indenfor 20 år eksistere det nuværende UK ikke men derimod mindst to nye lande. Skotland og et "United Kingdom og England and Wales". Nordirerne kommer nok ikke hjem til resten af Irland med det samme pga. de mange unionister men udbredt selvstyre og tættere tilknytning til Irland er nok uundgåeligt. Det bliver spændende at se hvordan de vil håndtere grænsen som begge sider insisterer på skal være åben som nu (med fuld adgang til UK fra Irland, og dermed EU, til følje).

Robert Ørsted-Jensen

David, det eneste virkelige "land" i den konstruktion du udmaler er et UK bestående af England og Wales. De øvrige vil have fælles grænser med det øvrige EU, hvorfor de "kun" er stater i noget der med tiden kan udvikle sig til en føderation af en slags. Men skotland vil være en styrke for den sociale dimension

David Henriksen

En føderation har ikke nationale parlamenter hvorfor du tager fejl. At noget med tiden kan udvikle sig til en føderation betyder ikke at national-stater i øjeblikket er ophørt med at eksisterer. Beklager.

Man kæmper sgu da ikke i årevis for at komme fri af een union, for efterfølgende at lade sig opsluge af en anden med en skattefifler som formand og en slet skjult intention om at skabe en ny stormagt med rådighed over hærstyrker og en stærk central ledelse.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at vi vælger den rigtige side i god tid - denne gang, dog helst med Skotland ved vor side.