Leder

Mayday! Mayday!

30. marts 2017

Det er altid frustrerende, hvis man kan forudsige en ulykke ske, men ikke evner at stoppe den. Sådan må mange både i og uden for Storbritannien have følt det i går, da de magtesløse kunne se til, mens premierminister Theresa May affyrede startskuddet på udmeldelsesforhandlingerne med EU. En udvikling, som langt de fleste fagfolk vurderer vil gøre Storbritannien fattigere, mindre sikkert og mere isoleret i international politik.

Det gør det ikke mindre trist, at hun gjorde det med henvisning til »folkets demokratiske beslutning«, mens det står klart, at den fremtid, folket ’købte’, da de stemte for Brexit sidste år, ikke er den, de vil få.

Som Financal Times Janan Ganesh påpeger i en kommentar, så var Brexit-fortalernes »åbningstilbud« under valgkampen, at »Storbritannien kunne bevare medlemskab af det indre marked uden de medfølgende byrder«. Dette tilbud blev hurtigt nedgraderet til »adgang til det indre marked uden toldbarrierer«. Da det blev klart, at det heller ikke kunne lade sig gøre, blev det til »en omfattende frihandelsaftale«.

I de seneste uger er ambitionen blevet yderligere nedjusteret af de ledende Brexit-tilhængere i regeringen. Nu forsøger de – påpeger Ganesh – at »normalisere ideen om en brat exit uden en handelsaftale«.

Det vil slet ikke være »så skræmmende, som nogle tror,« sagde manden, der skal forhandle på briternes vegne, Brexit-minister David Davis.

Hvad end der fik 52 procent af briterne til at stemme for Brexit sidste år, var det ikke udsigten til denne destruktive ikkeløsning, der vil føre til et fald i BNP i omegnen af 7,5 procent ifølge prognoser.

Trods denne evolution i indholdet af Brexit-pakken, rystede May ikke på hånden, da hun – med mediet The Observers ord – påbegyndte arbejdet med at drive »som får, det britiske folk … ud over skrænten«.

I Europa var reaktionen i går beklagelse og med god grund. At unionens næststørste økonomi, et medlemsland af FN’s Sikkerhedsråd med EU’s stærkeste militær og det tætteste forhold til USA forlader samarbejdet, er et enormt tab. EU er som konsekvens en svagere spiller på den globale scene.

At den økonomiske pris for Brexit vil blive størst for briterne selv, betyder ikke, at det øvrige EU ikke også vil blive ramt, når et løsere handelsforhold vil give udslag i mindre samhandel, voksende administrative byrder for virksomheder, mindre tæt samarbejde inden for forskning, miljø, kriminalitet og terrorbekæmpelse.

Naturligvis vil Brexit ikke betyde, at al samarbejde ophører, men det betyder, at vi nu kan se frem til en række dyre, spildte år, hvor tusindvis af embedsmænd vil arbejde på at finde løsninger på uløselige spørgsmål, såsom hvordan man forener toldbarrierer med en åben grænse mellem Irland og Nordirland.

Frem for at bruge kræfterne på at løse tidens store udfordringer vil de bruge år på at opbygge nye strukturer, der skal erstatte eksisterende strukturer i EU, som briterne ikke ønsker at være medlem af – fra EU-domstolen til underagenturer som det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.

Opgaven er enorm, og de, der er involveret i processen, indrømmer blankt, at succes ikke er givet på forhånd. Det på trods af at de fleste accepterer, at »konsekvenserne af ’ingen aftale’ vil være meget værre for alle«, som EU’s Brexit-forhandler, Michel Barnier, sagde i sidste uge.

Alligevel bør det ikke komme bag på nogen, hvis vi om et par år står i den omkostningsfulde og uacceptable situation. Brexit-forkæmperne i London vil på det tidspunkt stå over for et valg: Erkende over for folket, at de ikke kan levere den lovede vare, eller at trække sig fra forhandlingerne og skyde skylden for nedbruddet på EU-Kommissionen.

Efter i 40 år at have brugt ’Bruxelles’ som syndebuk for alt mellem himmel og jord, og i lyset af deres seneste udtalelser om WTO-handel, bør alle være forberedt på det værste.

Selv hvis det ikke går så galt, vil der ikke være grund til jubel, når der en dag foreligger en aftale, for selv om EU bestemt ikke er fejlfrit, findes der ikke en bedre eller billigere aftale end den eksisterende.

I går var i sandhed en trist dag for alle. Reaktionen fra bekymrede briter på de sociale medier var: »Mayday! Mayday!«

Spørgsmålet er, om Europa kan hjælpe briterne, samtidig med at det forsøger at redde sig selv?

Serie

Første skridt mod udgangen

Den britiske premierminister, Theresa May, aktiverede den 29. marts Artikel 50 i Lissabon-traktaten, der sætter gang i forhandlingerne om udmeldelse af EU. Information har besøgt Storbritanniens geografiske yderpunkter, Cornwall og Nordirland, og talt med medlemmer af landets nye modstandsbevægelse i London om, hvordan de har det med Brexit, nu hvor landet har taget sit første skridt mod udgangen.

Seneste artikler

  • Britiske universiteter frygter for fremtiden

    10. april 2017
    Antallet af studerende og forskere, der søger til Storbritannien, er allerede faldet. Det samme er adgangen til researchmidler og projekter. Og det er, før Brexit er en realitet. De britiske universiteter er dybt bekymrede for sektorens fremtid
  • ’Jeg vil ikke dø, før jeg ved, at vi er sikkert tilbage i Europa’

    6. april 2017
    Filosoffen A. C. Grayling troede, at han i en alder af 67 kunne tillade sig at hygge sig med sine bøger og sine studerende, men så kom Brexit. Nu går han forrest imod det, han betegner som et kup
  • Den første dag var han lammet. Næste dag begyndte han modstanden mod Brexit

    29. marts 2017
    I dag aktiverer Storbritannien Lissabon-traktatens Artikel 50 og starter forhandlingerne om at forlade EU. Men siden Brexit-afstemningen er tusindvis af briter sprunget ud som eurofile aktivister, politikere på tværs af partiskel gør oprør, nye medier er opstået, og fælles for dem er troen på, at det kan betale sig at kæmpe for at stoppe Brexit
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu