Leder

Oplagt ommer

Debat
27. marts 2017

Information skrev torsdag den 23. marts historien om de nybagte forældre Jon og Camilla. Jon er infertil, da han er transkønnet, så på linje med andre mænd, der har reproduktive udfordringer, fik parret hjælp af en donor.

Jon indsendte en blanket, hvori han erklærede faderskab til barnet. Det burde være en formsag, da Jon som følge af et juridisk kønsskifte er en mand i lovens forstand. Men Statsforvaltingen afviste ham og sagde, at han skulle have søgt om ’medmoderskab’. Der står nemlig, til de flestes overraskelse, i børneloven, at man er den forælder, man kan reproducere sig som. 

Loven om juridisk kønsskifte lover, at man er totalt ligestillet med alle andre. Børneloven fastslår, at det ikke gælder på et af livets vigtigste områder, nemlig i forældreskabet.

Børne-og socialminister Mai Mercado (K) forstod frustrationen, men »når det gælder, hvem der er juridiske forældre til et barn, er vi nødt til at have nogle faste udgangspunkter til barnets bedste (…) På den måde opstår der ikke tvivl«. Ministeren mente også, at »langt de fleste familier« kunne få det til at fungere inden for den nuværende ramme.

Tilføjelsen i børneloven er sandsynligvis lavet i en slags moralsk panik over, at det i teorien med det juridisk kønsskifte blev muligt at få ’gravide mænd’, altså at en mandlig transperson selv bærer sit barn. Det kan man mene om, hvad man vil – det er sandsynligvis ikke noget, særligt mange mænd har lyst til, så nogen trend bliver det næppe.

Men resultat af loven er i dette tilfælde, at en forælder uden biologisk tilknytning til barnet nægtes at få den status, som alle andre har ret til, hvis de får assisteret reproduktion eller adopterer. Og det er ikke et tænkt tilfælde. Det vil ramme mange familier med transkønnede forældre. Men ikke mindst vil det ramme børnene.

Der findes næppe en lovgiver, der mener, at Jon og andre forældre i samme situation ikke juridisk må være den forælder, som barnet kender – i så fald vil vi meget gerne høre fra dem. Indtil da virker det, som om der er en meget simpel løsning: Loven skal ændres. For hvis barnets tarv skal være i centrum, skal børneloven være for alle Danmarks børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Godt sagt, Anna von Sperling!

Eva Schwanenflügel

Desværre er "barnets tarv" en noget flydende størrelse i dansk lovgivning, åben for utallige fortolkninger. Ligesom det nu åbenbarer sig tilsvarende, med transkønnedes rettigheder for at være forældre på lige fod med andre.