Leder

Skyggespil i Yemen

27. marts 2017

Yemens borgerkrig gik i den forløbne uge ind i sit tredje år, uden at mange bemærkede det.

Yemen er ikke et geopolitisk knudepunkt, og ingen vestlige lande (eller Rusland) har større strategiske interesser i landet. Dertil har landet en lang forhistorie med væbnet konflikt og ustabilitet, hvilket gør det nemt at afskrive krigen som blot endnu en tildragelse i en lang historie med ufred.

Konflikten blegner i sammenligning med Syriens og Iraks, og mellemøstlige konflikter fylder allerede meget i mediebilledet.

Alligevel og måske netop på grund af konfliktens lidenhed er krigen i Yemen på mange måder et symptom på et internationalt kollaps. Et er, at den humanitære krise har fået lov at vokse mere eller mindre uhindret. 4.600 civile er blevet dræbt, hungersnød truer, og op mod 19 af de i alt 26 millioner yemenitter har behov for nødhjælp for at overleve.

Læs også

Noget andet er, at konflikten på mange måder har udviklet sig til at være en slags spejling af regionens store konflikter i Irak og Syrien.

I Syrien har USA og allierede landes alliance med Saudi-Arabien og andre konservative arabiske golfstater længe knaget. USA’s atomaftale med Iran blev iagttaget med gru i Saudi-Arabien. I golfstaterne er man af den opfattelse, at den amerikanske uvilje mod at engagere sig dybere i regionen efter at have medvirket til at rokke ved de eksisterende magtstrukturer, har efterladt et tomrum, som Iran behændigt og kompetent fylder ud.

Det ses i Irak, hvor den iranske indflydelse har været og fortsat er massiv og problematisk. Og det ses i Syrien, hvor krigens tabere mere og mere tydeligt er de sunnigrupper, der er blevet støttet fra golfen, mens iransk (og russisk) støttede grupper er rykket ind i tomrummet.

Det vil sandsynligvis også ske i de resterende IS-kontrollerede områder i Syrien, hvor udviklingen bevæger sig i retning af et kompromis mellem Rusland, kurderne og det syriske regime. De to sidstnævnte grupper vil derefter kunne dele det nuværende sunniekstremistkontrollerede område imellem sig. Med stiltiende amerikansk accept.

Oppositionens sunnistøtter i Tyrkiet og golflandene kan ikke gøre så meget andet end at observere og skære tænder på sidelinjen, mens deres allierede taber, og deres egen mulighed for at præge udviklingen svinder.

Sådan er det ikke i Yemen. Her er der mere eller mindre fri bane for Saudi-Arabien og allierede til at agere i det, der både udgør saudiernes allernæreste interessesfære, men samtidig også udgør en mulighed for at vise potens og handlekraft. Resultatet har været en endeløs række af bombetogter, som har ødelagt Yemens infrastruktur, dræbt adskillige civile og ødelagt utallige bygninger uden at det for alvor har udfordret houthiernes greb om hovedstaden Sana’a.

Derimod har det inviteret den gamle rænkesmed og ekspræsident i Yemen Ali Abdullah Saleh ind i spillet igen og vanskeliggjort både fredsforhandlinger og genopbygning af Yemen. Alt imens virkeligheden i de områder, der på papiret kontrolleres af saudierne og deres yemenitiske allierede, er, at anarki, militser og al-Qaeda regerer i en grad, så mange internationale hjælpeorganisationer har trukket sig ud.

Læs også

Vesten har støttet krigskampagnen temmelig ukritisk. Ifølge Amnesty Internationals opgørelser har Saudi-Arabien løbende genfyldt sine våbenlagre med amerikanske og britiske våbenleverancer til en værdi af fem mia. dollar. USA og Storbritannien har brugt under en tiendedel af det beløb på humanitær hjælp til Yemen i samme periode. For Saudi-Arabien har interventionen karakter af afmagtshandling. For Vesten har støtten karakter af afladshandling. Og en god forretning, selvfølgelig.

På den anden side af frontlinjen er der i øjeblikket tegn på, at Iran er ved at opgradere sin støtte til de houthiske tronranere med bl.a. avancerede armerede droner og langdistancemissiler. Og der er rapporter om, at Irans revolutionsgarde og politiske hardliners tillægger Yemen stigende vægt som en slagmark, hvor den saudiske ærkefjende og den nye Trump-regering kan testes.

Det er synd for de civile, der er fanget i krydsilden. Det er en god idé at se mod Syrien for at blive mindet om, hvordan udefrakommende indblanding kan gøre en fredsløsning umulig.

Hvis endnu en stedfortræderkrig uden udløbsdato skal undgås, er der behov for at tage konflikten langt mere alvorligt. Eller som det mindste undlade at forsyne konfliktens parter med våben og opbakning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Tobias Havmand

"Eller som det mindste undlade at forsyne konfliktens parter med våben og opbakning."

Glimrende idé - nu mangler vi bare lige at overbevise Irans revolutionsgarde og politiske hardliners om, at de skal lade være med at forsyne den houthiske part med våben.