Leder

Støt den frie abort

8. marts 2017

Vi fik ikke sagt det på dagen, men så giver den 8. marts heldigvis anledning til at indhente det forsømte: stor cadeau til regeringen med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen for klart og uvetydigt at tage afstand fra præsident Trumps beslutning om at trække støtten til internationale organisationer, der oplyser eller assisterer kvinder i forhold til abort.

Når vi kun sjældent ser en dansk regering gå direkte ideologisk i rette med en amerikansk kurs på udenrigspolitikken, er det godt at se, at det sker på et så afgørende område som reproduktiv sundhed og rettigheder i Den Tredje Verden.

Omkring 225 millioner kvinder verden over har ikke adgang til den nødvendige prævention, og årligt foretages der 22 millioner farlige aborter. Det er ikke alene en sundhedsmæssigt katastrofe. Det er et økonomisk, socialt og miljømæssigt problem.

Vi lever i en brydningstid, og tiden er kommet til at kæmpe for disse værdier, som nu er truet. Så deltag i kampen. Det er nu, der er brug for dig, skriver Tania Dethlefsen
Læs også

Og derfor var det afgørende, at Ulla Tørnæs og seks andre europæiske udviklingsministre skrev et brev til EU-Kommissionen, hvori de opfordrede til, at EU som reaktion øger fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder i udviklingslandene. Samt at de dækkede det umiddelbare tab for de berørte ngo’er – for Danmarks vedkommende med 75 millioner.

Regeringen skar ved sin tiltrædelse i udviklingsbistanden og reducerede derfor også midlerne til seksuel og reproduktiv sundhed – trods det plaster på såret, der fulgte ved finansloven sidste år.

Men den danske regering skærer relativt forskelsløst i bistanden, så der bliver færre penge til det hele. Det ændrer dog ikke umiddelbart ved, at Tørnæs i den her situation forsvarede den ret til abort, som Trump-administrationen er målrettet imod. 

Abortklinikken Whole Woman’s Health i San Antonio i det sydlige Texas er en af de klinikker, der må lukke, hvis Højesteret lader HB2 passere. Det er klinikken, der har anlagt sagen.
Læs også

Så lad os i dagens anledning vise tillid til, at Ulla Tørnæs mener, at dette er et kerneområde for dansk udviklingsindsats. Den tillid ville kun blive styrket af konkret politisk opfølgning. Eksempelvis kunne området systematisk integreres i strategien i alle de 22 lande, som vi har særligt samarbejde med – i dag er det kun Kenya og Tanzania.

Vi kunne øge støtten til de store internationale organisationer, der allerede arbejder med feltet. Og forhåbentlig vil alle partier støtter op om at øge den generelle finansiering i finanslovene, der kommer. For kun på den måde kan Danmark gå forrest i arbejdet for at sikre, at kvinder verden over faktisk får et valg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erling Horst Petersen

Hvis hr. Trump kunne blive gravid og ikke kunne få en abort, ville piben uden tvivl få en helt anden lyd.