Leder

Trumps justitsminister er på dybt vand i sagen om den russiske forbindelse

Demonstranter foran det amerikanske Justitsministerium kræver, at Jeff Sessions går af.

Demonstranter foran det amerikanske Justitsministerium kræver, at Jeff Sessions går af.

Samuel Corum

3. marts 2017

Kun et døgn efter Donald Trumps velmodtagede tale til Kongressen tirsdag – et tidsrum, hvor han mod sædvane afholdt sig fra at udsende distraherende tweets og ifølge nære medarbejdere var ganske tilfreds med en overvældende positiv medieomtale – er sagen om hans kampagnes russiske forbindelse i 2015-16 vendt tilbage til forsiderne med forøget styrke.

I går kunne The Washington Post og The New York Times føje nye oplysninger til en affære, der er blevet den væsentligste kilde til præsidentens fjendtlige forhold til amerikansk presse, og som lige fra Trumps indsættelse i januar har hængt som et damoklessværd over hans hoved.

Den første af hans tro væbnere, der faldt, var sikkerhedsrådgiver Michael Flynn. Og nu synes justitsminister Jeff Sessions tæt på at følge trop. Hvis også hans hoved ruller, vil Trumps vigtigste politiske rådgiver fra valgkampen være ude af billedet. Sessions var den eneste republikanske senator, der vovede at satse på Trump tidligt i valgkampen.

Set i det lys har det fra begyndelsen været problematisk, at Sessions som justitsminister har det overordnede ansvar for FBI-undersøgelsen. Det er akavet, at FBI-chef James Comey rapporterer til Sessions, og potentielt en interessekonflikt, at justitsministeren er den, der skal beslutte, hvorvidt der skal rejses tiltale mod medarbejdere i Trump-kampagnen og Trump-koncernen for at have lavet en hemmelig aftale med russiske efterretningsfolk om at hacke det demokratiske partikontors database og bruge materialet mod Hillary Clinton.

Det er, fordi Sessions selv var en højtstående rådgiver i Trump-kampagnen og kan have kendt de pågældende personer. Alene det burde gøre ham inhabil.

Nu viser det sig, at Sessions mødte den russiske ambassadør Sergej Kisljak to gange sidste sommer og løj om det under éd i en høring i januar i Senatet. Over for senator Al Franken benægtede Session at have have haft kontakt med russere under valgkampen. Og han svarede »nej« på et spørgsmål fra senator Patrick Leahy om, hvorvidt han havde haft kontakter til Ruslands regering, der berørte valgkampen i 2016.

Sessions hævder, at han ikke kan huske indholdet af samtalerne, og tilføjer i samme åndedrag, at de ikke drejede sig om valgkampen. Og i øvrigt skulle det ifølge Sessions være almindeligt, at medlemmer af Senatets forsvarsudvalg møder den russiske ambassadør. Virkeligt!

The Washington Post har gjort sin research ordentlig og hørt fra 20 af udvalgets 26 medlemmer, at de ikke har haft besøg af Kisljak i hele 2016. De resterende seks har valgt at undlade at svare. Demokratiske senator Claire McCaskill tweeter: »Ambassadører henvender sig normalt til udenrigsudvalget«.

Trumps justitsminister synes således at være på dybt vand. Et kor af stemmer fra oppositionspartiet rejste sig i går med krav om hans øjeblikkelige tilbagetræden. USA kan ikke have en forvalter af justitsvæsenet, der er blevet grebet i at tale usandt eller som et minimum har vildledt Senatet groft.

I 1997 støttede senator Sessions – tidligere statsadvokat i Alabama – et krav om at rejse rigsretssag mod Bill Clinton for at have begået mened under et forhør om hans forhold til Monica Lewinsky. Nu tyder meget på, at Sessions selv har begået mened, hvilket under den amerikanske straffelov kan give fængselsstraf.

Det graverende er, at han bevidst skjulte sine møder med den russiske ambassadør, der fandt sted på et tidspunkt, hvor offentligheden havde kendskab til den formodede russiske hacking og Wikileaks’ offentliggørelse af e-mails fra det demokraternes partikontor.

Faktisk viser det sig, at FBI har haft en undersøgelse i gang af Sessions’ møder med Kisljak i en rum tid. En meget akavet situation for FBI-chefen, der ikke kunne underrette sin egen boss om det.

Trump hjælper næppe sig selv ved at udnævne en ny justitsminister. I den nuværende situation vil Senatet aldrig godkende en kandidat, der kan mistænkes for at ville beskytte præsidenten i affæren om den russiske forbindelse.

I går kunne The New York Times berette, at Obama-regeringen frygtede, at efterretninger – herunder aflytninger af samtaler i Kreml om Trump-kampagnen – kunne blive tilintetgjort af den nye præsidents medarbejdere.

Derfor gjorde de alt for at sprede materiale ud på så mange hænder som muligt, herunder kongrespolitikere. Denne sag er allerede blevet et møllehjul om halsen på Trump. Ingen ved, hvor den ender. Næppe et godt sted. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Bindesbøll
Thomas Bindesbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu