Leder

En undskyldning er ikke nok

Hvad ville det reelt set betyde for Jomfruøerne? For de millioner af mennesker på verdensplan, der stadig lever med den racisme, kolonitiden førte med sig? Det ville bare være et ord. Medmindre de vigtige ting fulgte med
31. marts 2017

Der vil særligt blive lyttet efter ét ord, når Lars Løkke Rasmussen (V) i dag deltager ved markeringen af 100-året for overdragelsen af Jomfruøerne fra Danmark til USA.

For første gang er en dansk statsminister på officielt besøg i forbindelse med årsdagen, og derfor spekuleres der i, om han vil sige det famøse ’undskyld’, som vi i Danmark er optaget af at diskutere. Der er voldsom uenighed om det, men dét er faktisk den nemme diskussion. Det er politisk svært at sige undskyld, men i denne sammenhæng er det moralsk nemt at gøre det som person.

Ingen nulevende danskere har været personligt indblandet i slavehandel, gjort brug af slavearbejde eller er blevet rig på handel baseret på slavearbejde i den tidligere danske koloni. Kan man sige undskyld for noget, man ikke har gjort? Det kan man godt.

Men giver det mening som andet end et øjebliks tilfredsstillelse og en fornemmelse af moralsk overlegenhed? Betyder det, at samfundet ikke kan tage et ansvar for den situation, borgerne på øerne befinder sig i? Nej, det gør det ikke.

Astrid Nonbo Andersens ph.d.-afhandling om erindringer om Dansk Vestindien er netop blevet udgivet i bogform. Heri fortæller hun blandt andet om, hvordan 1800-tallets idé om det danske folk som en homogen størrelse, der tænker og agerer på samme måde, som et individ, var en del af grunden til, at kolonitiden blev skrevet ud af historien.
Læs også

Da Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale sagde: »Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt. Og det er heldigvis fortid«, sagde han i virkeligheden to ting. I første led føler han personlig skam. Han får det dårligt ved tanken om, at Dannebrog har vajet fra skibe, der fragtede slavegjorte afrikanere over Atlanten. I andet led afviser han at tage ansvar for det.

At påstå at kolonitiden blot er et afsluttet skamfuldt kapitel i Danmarkshistorien udviser mangel på anerkendelse af, at vi lever i historien. De rigdomme vi omringer os med i dag, den position vi har i det internationale samfund, og den rolle vi har givet os selv i historieskrivningen er forbundet med det, man så fyndigt kalder ’Den florissante handelsperiode’. Det er ikke hele forklaringen, men det er en del af historien.

Det er ikke for at vække bondeanger over at nyde digtet om Guldhornene, når vi i Information i dag bringer en række eksempler på dansk kulturarv, der blev til med støtte fra et borgerskab, der blandt andet skabte deres formue via De Vestindiske Øer. Oehlenschläger sagde selv: »I see kun Guldets Lue« som en kritik af, at samtiden kun så guldhornenes værd i guld og ikke den lange stolte oldtidshistorie, der havde skabt dem.

Yohancé Henley er historiefortæller fra St. Thomas
Læs også

Det samme kan man sige om Oehlenschläger: Det han skabte var forbundet med historien. Man kan ikke på den ene side fejre Oehlenschläger som noget særligt dansk og så på den anden side sige, at det samtidige slavearbejde og racismen var udansk. Det er en selektiv omgang med historien. Og det er med til at pacificere den, som forsker Astrid Nonbo Andersen siger i et interview i avisen fredag: At lægge moralsk afstand til skamfuld fortid, hæmmer brugen af den som et parameter for samtidens førte politik.

Hvis man anerkender kontinuitet som en præmis for historien, så kan man godt som samfund forpligte sig på den. Man behøver ikke føle skam eller skyld for at tage et ansvar.

Det ansvar kunne for eksempel være at investere i de institutioner på øerne, som den danske kolonimagt forlod til  forfald. At gøre brug af vores politiske indflydelse for at skaffe borgerne den demokratiske indflydelse, danskerne aldrig sikrede dem – de var aldrig fuldgyldige danske statsborgere og er i dag ikke fuldgyldigt amerikanske.

At arbejde for at styrke det landbrug på øerne, som i dag er tabuiseret fordi det blev gjort til slavearbejde. At anerkende deres version af historiefortællingen, som vi ellers har haft monopol på som kolonimagt. Og ikke mindst at basere det hele på dialog, hvad der aldrig er sket.

Læs også

Heller ikke da den daværende radikale Zahle-regering, der ellers fremhæves som forkæmper for lige rettigheder, solgte øerne til amerikanerne. Det var ikke i en sær fjern fortid med pudrede parykker og enevælde. Det var efter det moderne gennembrud og parlamentarismen. Det var i 1917.

Det er et godt udgangspunkt for at skabe dialog, at Lars Løkke Rasmussen er på øerne i dag. Det vil være bemærkelsesværdigt, hvis han siger undskyld. Politisk set ville det skabe præcedens, juridisk set ville det åbne op for store erstatningskrav, moralsk set ville det give en form for katarsis.

Hvad ville det reelt set betyde for Jomfruøerne? For de millioner af mennesker på verdensplan, der stadig lever med den racisme, kolonitiden førte med sig? Det ville bare være et ord. Medmindre de vigtige ting fulgte med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
Poul Erik Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Slaveriet er et sort kapitel i den danske politiske historie. Hvis man i dag ikke vil tage afstand fra fortidens politisk, som andre nationer gør, så er det inddirekte udtryk for, at politikerne ikke vil tage afstand fra den anvendte magtanvendelse. Derfor er det hult at høre på politikere , som ikke vil sige undskyld på andres vegne, da man inderst sympatiserer med de stærkes ret. I nutidens samfund bruger vi ikke folk som trælle eller slaver, vi nøjes med at udstøde dem, og det vil man ikke risikere at skulle undskylde.

argh - hele den debat om undskyld eller ej er simpelthen til at brække sig over ........... af alle mulige grunde der er svær at remse op for et primitivt væsen som mig. Men - først og fremmest er det virkeligt kvalmende at "vi ... gerningsmændene" skal bestemme om en undskyldning er på sin plads eller ej. Om en undskyldning/oprejsning betyder noget for ofrene .......... WHO the fuck are we osv osv. Dernæst er det ret paradoksalt at vi (i nyere tid = vores bedsteforældres generation) solgte øerne OG deres indbyggere. Det siger lidt om hele moralen eller mangel på samme. Først køber vi slaverne på et fremmed kontinent, tjener tykt på at sejle dem hid og did og deres arbejdskraft, piner og plager dem ........... og så sælger vi sgu hele butikken incl. dem IGEN.
Alle kan være enige om at "vi" der lever idag jo ikke var direkte skyldige, og igen ser vi det kun fra gerningsmandens synspunkt - fordi "vi" ikke er direkte skydige har det ingen betydning for ofrene - siger vi. Samtidig med at "vi" underkender den slags skyld går vi nidkært op i 1864, besættelsen i 1940'erne, truslen mod vores kristne kultur arv, vores historiske had mod svenskerne der stjal halvdelen af riget fra os osv osv ............. næ nej det er noget heeeelt andet! Samme dobbeltmoral ser man når man diskutere vores bombninger hist og pist. Jamen vi bomber dem jo for deres egen skyld. Ligeså med vores mindretal syd for grænsen ..... de er MEGET vigtige .............. af historiske årsager forstås osv osv ..... ja der er fandme godt nok forskel på om man er sort eller hvid, grøndlænder eller dansker .............

Nå - fuck det. Jeg går i seng her i Viet Nam hvor jeg bor. Her hvor der stadig ligger 10000vis af tons uexploderede bomber over 15% af landet, her hvor mere end en million mennesker er ramt af Agent Orange osv ................ nåeh ja .......... det er jo noget helt andet. Undskyldning .... næeh nej - de fik jo hele lortet for deres egen skyld!!!