Leder

Det amerikanske angreb på Assad demonstrerer Trumps afmagt

Trumps opgør med America First var sandsynligvis en parentes og ikke en ny doktrin. Han har det samme problem med Assad i morgen, som han havde i forgårs

Alex Brandon

Debat
8. april 2017

Det lignede en verden, hvor alt er tilladt.

Den syriske diktator Bashar Al-Assad har ført krig mod sin befolkning, henrettet tusinder og udviklet et barbarisk system af torturkældre. Hele verden har i rædsel iagttaget, hvordan Assad uden frygt for sanktioner har gjort, hvad der passede ham for at forsvare sig selv og sit regime.

Det markerer afslutningen på en æra, hvor respekten for menneskerettigheder står over hensynet til suveræne nationalstater, og hvor USA på godt og på ondt var verdenssamfundets politimand, som trods alt satte grænser for, hvordan en diktator kunne mishandle sit eget folk.

Som da præsident Barack Obama kaldte brugen af kemiske våben for den røde linje, Assad ikke skulle overtræde. Men det gjorde han, og hverken Obama eller Kongressen ville gribe ind.

Assad kan minde om general Kurtz i Francis Ford Coppolas film Dommedag Nu, der har skabt et rædselsregime i junglen:

»Har du nogensinde overvejet virkelig frihed?,« spørger Kurtz den soldat, som er kommet for at henrette ham: »Frihed fra andres mening, endda frihed fra din egen mening?«.

En verden, hvor Assad kunne slagte sit folk, minder om junglen i Dommedag Nu, hvor diktatoren har absolut frihed til mishandling med alle midler.

Den fornemmelse blev til global gysen, da Assads styrker i denne uge gennemførte et angreb med nervegassen sarin i den syriske provins Idlib. Objektivt set har Assad foretaget mere ødelæggende angreb, men symbolsk var det en kulmination.

Nogle vurderer, at Assads styrker brugte de våben, de havde for hånden, og så greb til nervegas. Andre mener, at det var en manifestation, som skulle terrorisere hans egen befolkning og vise verden, at han fører krig, som det passer ham, i en verden uden røde linjer.

Men det blev for meget for den amerikanske præsident Trump. Han har ellers sagt, han ikke vil håndhæve menneskerettigheder i verden, men kun intervenere i USA’s interesse. Trumps doktrin, America First, betyder, at han også abonnerer på den verdensorden, hvor nationale interesser står over universelle principper.

Men torsdag nat gennemførte USA et målrettet angreb på en syrisk luftbase. Begrundelsen for angrebet var interessant: »Der kan ikke være nogen diskussion om, at Syrien brugte forbudte kemiske våben, overtrådte sine forpligtelser i forhold til Konventionen om kemiske våben og ignorerede appellen fra FN’s Sikkerhedsråd«.

Det tog den amerikanske præsident under 100 dage at gøre op med America First for at forsvare en minimal liberal verdensorden. Trump hævdede også, at angrebet i Syrien var i den amerikanske nationale interesse, hvilket det selvsagt ikke var.

Over hele den vestlige verden blev Trump hyldet for at demonstrere, at ikke alt er tilladt. Sanktionen mod vor tids største krigsforbryder var berettiget, og verden var igen udstyret med minimale røde linjer.

Men Trumps intervention var sandsynligvis ikke andet end en symbolsk markering. Det var et afgrænset angreb, og russerne blev orienteret i god tid inden. Det skader ikke Assad, og det gør ingen militær forskel. Og hvis Assad skulle gentage sådan et angreb, er det uvist, om amerikanerne vil gentage deres svar. Under alle omstændigheder vil Assad være klar til at eskalere ødelæggelsen til et niveau, hvor vi ikke kan følge med, fordi han kæmper for sit liv.

Angrebet torsdag var således et slag, som demonstrerede den amerikanske afmagt. Amerikanerne kan ikke stoppe Assad, fordi de sandsynligvis ikke vil stoppe Assad. Man kan også se det amerikanske angreb som et tegn på, at for Assad er alt andet end brug af kemiske våben tilladt.

Assad fordømte angrebet som »arrogant«, russerne anklagede USA for at intervenere i en suveræn stat, men effekten synes indtil videre begrænset.

Vi har i Vesten valgt, at kampen mod Islamisk Stat er vigtigere end kampen mod Assad. Vi har valgt forsvaret for vores egne borgere mod islamiske terrorister over hensynet til de millioner syrere, som er udsat for Assads overgreb. Derfor fører vi selv en blodig krig i Mosul. Trumps opgør med America First var sandsynligvis en parentes og ikke en ny doktrin. Han har det samme problem med Assad i morgen, som han havde i forgårs.

Vi kender ikke konsekvenserne af det amerikanske angreb i en ustabil verden med Trump som en uhyggelig variabel. Men indtil videre er intet forandret i Syrien, helvede er det samme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Robert Ørsted-Jensen

Smukt leveret

Gustav Alexander

Lederen er præget af det vante journalistiske hovmod (folk der er uddannet til at tale om alt og være kloge på intet).

Har 59 Tomahawk missiler mod væsentlige strategiske mål ikke nogen effekt? Det er jo dokumenteret at de har ødelagt adskillige fly fra det syriske luftvåben. Kan man kalde en krig mod væbnede militante for en "krig mod Assads egen befolkning?" eller er det den vante journalistiske fiflen med sandheden? Læste man kun Information og Politiken kunne man foranlediges til at tro, at der slet ikke er en væbnet modstand mod Assad samt at han blot angriber civile - som han selv skal regere over - fordi han har lyst. Virker det ikke, for selv den mest hardcore småborger, som et noget urealistisk scenarie? Hvor er egen interessen eksempelvis blevet af? Lykkeberg - sammen med resten af medierne i hele vesten - ignorerer naturligvis også rapporterne, der peger på at rebellerne har anvendt kemiske våben.

Det absolut mest frustrerende ved lederen er krigsglæden, som vor borgerligt-liberale hævner, Lykkeberg, argumenterer for. Et angreb på Syrien i "frihedens" navn er åbenbart et forsvar for "den liberale verdensorden" hvor liberal er en verdensorden, der skal opretholdes af Cruise Missiler og militære interventioner? Det er den jo ikke og det er netop problemet. Den liberale verdensorden er et skinbegreb, der dækker over præcis ligeså meget vold og undertrykkelse som dets upopulære, totalitære alternativer.

Information og Politiken er i disse tider mest interessant som studier i ideologi. Den rasende modstand mod Afghanistan, Iraq og invasioner generelt er forsvundet siden 00'erne. De "liberale" (læs: Pentagons stikirenddrenge, hvis "liberale verdensorden" leveres i form af 450 kg højeksplosiv) støtter nu i stedet op om invasion og intervention, så længe det er USA (ikke Rusland!) der foretager det.

Det er til at blive sindsyg af alle de direkte løgne, som accepteres og propaganderes for i vores medier. Herunder følger: Assad angriber ikke Islamisk Stat, Assad forsøger at straffe sin civilbefolkning (i hvilket tænkeligt univers giver det overhovedet mening?), kun Assad har anvendt kemiske våben, der var "massakrer" på civilbefolkningen i Aleppo (har nogen efterfølgende set vores medier dokumentere dette, nej vel?).

Lars Lund, Jens Falkenberg, Søren Roepstorff, Finn Thøgersen, Dagmar Christiandottir, Holger Madsen, John Andersen, Arash Shahr, t. helleskov, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen, Tobias Nielsen, Karsten Aaen, Jacob Jensen, Claus Oreskov, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Torbensen, Jens Kofoed, Erik Mikkelsen, Thomas Petersen, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Gaderummet Regnbuen, Anders Graae, Rolf Hansen, erling jensen, Hans Aagaard, Jakob Trägårdh, Ture Nilsson, Henrik Leffers, Tom Clark og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Casper Fryd Rækjær

Jeg er i store træk enig med Dennis Jensen. Det skal vel også med, at det endnu ikke er bekræftet, at der var tale om et angreb med sarin eller anden CW. Og med Trumps angreb bliver det næppe undersøgt til bunds. Et oplagt spørgsmål til eksperten og analytikeren er, hvem det gavner.

Der ligger i øvrigt et spændende historiestudie og venter på den, som har tålmodigheden til at kortlægge de vestlige mediers kildekritik - eller mangel på samme - når det handler om Vestens krige i MENA. Et eksempel kunne være at undersøge mediernes brug af SOHR som eneste kilde til væsentlige nyheder fra konflikterne i Syrien, uden at dobbelttjekke eller undersøge det primære ophav til historien.

Sandheden har svære betingelser, når Vesten går i krig.

Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Dagmar Christiandottir, Arash Shahr, Jesper Nielsen, Peter Jensen, Tobias Nielsen, Karsten Aaen, Jacob Jensen, Claus Oreskov, Mikael Velschow-Rasmussen, Thomas Petersen, Gustav Alexander og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Trump er blevet en superstar hos oprørene i Syrien og mange andre der kæmper for retfærdighed. Trump har fået sin første store triumf. Hørte interwievet med en af oprørene i Syrien og det lyder som om de vil kæmpe for Trump hvis han bad dem om det ....Hvis Trump forstår at smede imens jernet er varmt, så kan han ende som den mest populære amerikanske præsident i mellemøsten i mange år...

Helle Walther

Det der ville være bedst, var, at Rusland og USA sammen fik fjernet Assad, og lagt en fredsplan, måske med internationale fredsstyrker via FN . At Verdenssamfundet gik sammen om en fredsløsning og hjælp de mange flygtninge i nærområderne, samt penge til genopbygge landet. Lidt som Marshallhjælpen efter 2. Verdenskrig.
Trump er meget impulsiv, siger en masse varm luft, Og i min optik totalt uberegnelig stigende til utilregnelig. Han har ingen politisk erfaring og ikke alle omkring ham har dette. Det nålestik i går mod Saddad , kan man håbe virker, men det bedste er at han fjernes.

Hans retorik, hans ordvalg, det er ofte helt ved siden af skiven.

Helle Walther

Saddad fjernes, og ja på sigt, må Trump også godt gå selv, håber ikke han genvælges.

Gustav Alexander

Poul,
Det er en af de vestlige mediers mange fejlrepræsentationer, der nok ligger til grund for idéen om rebellernes popularitet. I realiteten har undersøgelser vist at både rebellerne og Assad har forholdsvis lav popularitet, selvom Assad faktisk er lidt mere populær (!) end rebellerne. Det er vestlig propaganda, hvis man tror at rebellerne = popularitet = folket. Det er ensidigt og forfalsket. Trump ville ikke få mange venner i mellemøsten, hvis han eskalerede konflikten på terroristernes side.
Det er bekymrende hvor mange fredselskende borgerlige, der tror at folket simpelthen elsker de militante. Det viser vel om noget - i Chomskys terminologi - at medierne med stor succes kan producere 'consent' hos befolkningen ved at prime el. prædisponere os til at være på deres side. Skal Iraq invaderes? Så skal Saddam have WMDs, skal Gaddafi fjernes? Så skal han vist også helst have nogle kemiske våben eller lignende .. Assad? Samme historie. Folk har åbenbart en guldfiske hukommelse, for det ser ud til at virke her eneste gang, uanset hvor kritiske folk selv påstår de er overfor systemet.

Vi må selvfølgelig, som Kjeld Jensen pointerer, afvise idéen om et moralsk Eureka moment for Trump, der skulle have ledt ham til at ændre kurs i kølvandet på et kemisk angreb i Idlib. Det er en dårligt iscenesat kursændring, der sandsynligvis er resultatet af et internt politisk pres. Det er fantastisk deprimerende at Danmarks intelligentsia falder i med begge ben og køber historien om Trumps moralske opvækkelse. Børn kan tro, at politik fungerer på den måde. Voksne kan ikke (og da slet ikke i den offentlige opinion!).

Per Torbensen, Anders Graae, Dagmar Christiandottir, Holger Madsen, John Andersen, Arash Shahr, t. helleskov, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen, Tobias Nielsen, Karsten Aaen, Jacob Jensen, Claus Oreskov, Mikael Velschow-Rasmussen, Jens Kofoed, Espen Bøgh, Tom Clark, Hans Aagaard og erling jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Mantraer som "vestlige mediers mange fejlrepræsentationer" eller "man kan ikke stole på mainstream" handler om at vi skal stole mere på obskure medier ofte med mere eller mindre åbenlyst hovedssæde i de tidligere juguslaviske republikker, i rusland eller i USA. "Uafhængige medier" der afslører store CIA eller lignede amar'kanske konspirationer
;-)

Gustav Alexander

Robert,

Det er selvfølgelig belejligt at afskrive alt andet end BBC, Information og Washington Times som "alternative facts" men det afslører måske mere om dit eget borgerligt-liberal bias? Kilderne til ovenstående information kan bekræftes i kilder såsom The Telegraph, Jihadology (side kørt af professor i mellemøststudier), The Institute for the Study of War osv. Mener du at det forholder sig sådan at vores egne medier er objektive og kritiske mens "de andres" medier (Russia Today eksempelvis) er propaganda? Så har vores egen propaganda godt nok været effektiv ;)

Per Torbensen, Olav Bo Hessellund, Holger Madsen, Lars Lund, Søren Roepstorff, Stig Bøg, Dagmar Christiandottir, Arash Shahr, t. helleskov, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Peter Jensen, Karsten Aaen, Jacob Jensen, Hans Aagaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Erik Mikkelsen, Niels Duus Nielsen, Henrik Leffers og erling jensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Dennis Jensen
Du sætter rebbellerne lig med terrorister i din kommentar. Lad mig i den forbindelse minde dig om at den fri syriske hær opstod af deserterede soldater fra den syriske hær der ikke ville nedskyde fredelig demonstrater.
Jeg siger ikke at Trump er blevet forudsigelig, jeg siger han har fået stjernestatus som en aktionmand, der er på den rigtige side af historien og ved, at syrerne kun ønsker fred, men at de samtidigt ved, at der ingen fred er så længe at den syriske efterretningstjeneste torturere og myrder i tusindvis, det er ikke fred, der er krig imod mennesker eller hæren har lov til at skyde fredelige demostranter.
Det syriske styre var i klasse med Nordkorea inden at borgerkrigen brød ud.
Assad har allieret sig med tortur, tøndebomber, giftgas for at holde sig selv ved magten......ja plus russerne og Iranerne selvfølglig, er det noget der på nogen måde ligner noget, der kan kaldes fred!!!

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Trump kan blive superstjerne i Syrien, hvis blot han griber ind og får standset kamphandligerne, fordi alle med bare lidt omtanke ved, at der ikke er nogen millitærløsning selvom Putin forsøger at myrde sig frem til en millitærløsning.

René Arestrup

@Dennis Jensen
det er udmærket at forholde sig kritisk til den virkelighed, vi bliver præsenteret for, men når du - direkte og indirekte - bruger din skepsis som en generel apologi for et regime og en diktator, der, temmelig veldokumenteret, har en lang række forbrydelser på samvittigheden, forekommer dit ærinde ikke blot biased, men decideret uhæderligt.
Du foregøgler at være i besiddelse af en særlig indsigt og bruger selvsamme som afsæt for at beskylde hele den liberale verden for at være viklet ind et konspiratorisk, krigs-hetzende spin, med det formål at....?
Kunne det måske tænkes, at 'den liberale verden', efter seks års blodig borgerkrig, med massive flygtningestrømme til følge, er nået til den erkendelse, at vi er langt forbi en forhandlingsløsning, men er nødt til at gøre vores hænder beskidte for at stoppe en humanistisk og politisk katastrofe, som ikke synes at ville tage en ende?
Og uanset din særlige indsigt, kommer du næppe udenom, at Assad spiller en temmlig central rolle i konflikten, ja, man kunne måske endda kalde ham konfliktens epicenter.
Jeg har svært ved at gennemskue din dagsorden, andet end at vi - Vesten - skal blande os helt uden om - så at sige vende ryggen til en konflikt, som foregår i vores egen baghave og som har betydelige, og konstant stigende, politiske, økonomiske - og moralske - konsekvenser for Europa.
Jeg medgiver, at det er et meget kompliceret dilemma. Men spørgsmålet er om de hænder, vi har siddet på alt for længe, ikke allerede er møgbeskidte?

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Dennis Jensen
Ja nu russerne efterhånden har fået myrdet eller terroriseret egne kritiske journalister til tavshed og lukket alternative og Putin-kritiske medier - kan vi selvsagt stole ubetinget på "Russia Today" - de er sørme da ikke et argentur for Putin

Torben K L Jensen

Uforudsigelighed og stressning af modparten er Donald Trump´s strategi i forretningsverdenen og nu tilsyneladende også i storpolitik - en farlig vej der baner vej for misforståelser og krig.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ René Arestrup
Hørt, hørt!

Indtil nu har ingen ført bevis for hvem der var årsag til det kemiske angreb for nylig i den syriske provins Idlib, og jovist er det en umenneskelig rædselsgerning, men for mange lader det til at være tilstrækkeligt at følge det sædvanlige narrativ når det fra amerikansk side udstedes en mistanke mod landets leder, - så er det også en sandhed, og hvor mistænkeliggørelsen er et paradigme som ikke må modsiges, fordi det vil være helligbrøde for nogle, der gerne vil fastholde narrativet, da det er for besværligt at tænke andet.

For ikke så længe siden blev vi oplyst om at IS i Irak havde lastvogne hvori de eksperimenterede med krigsgasser, og i øjeblikket ser vi IS på flugt næsten overalt, så det er vel ikke helt umulig de kan have kørt én af disse lastbiler til Syrien, og den er blevet ramt ved et almindeligt bombeangreb.

Jovist er Assaf ingen "engel" ligesom Saddam, der begge igen er blevet dæmoniseret af Amerika i offentligheden, - men set i lyset af Pinochet i Chile, der kom til magten ved et militærkup mod den folkevalgte præsident, - et kup der var inspireret af og godt hjulpet af CIA, skete der ingen amerikansk dæmonisering af Pinochet sted fra amerikansk side, - og så må man udlede at han var en "engel" overfor de hundredtusinder han lod terrorisere, tyraniser og torturere på det grusomste i sine hemmelige fængsler.

Nå ja, det var nu ikke så meget bedre i Irak efter den sidste krig grundet disse famøse "masseødelæggelsesvåben", - som ingen til dato har fundet, og hvor den amerikansk indsatte præsident Nouri el-Malaki og han forfølgelse af politiske modstandere, og hans hemmelige politi og de hemmelige fængsler hvor man lystigt torturerede titusinder, - jo "engle" syntes der at være nok af - når de tjener amerikanske interesser, og modsat dæmoner når de ikke gør det betingelsesløst.

Vores opfattelse begrundes åbenbart i faste narrativer og paradigmer om den amerikanske ret til global exceptionalisme uden kritiks sans og røst fra vor side i vesten, og en stiltiende accept af vesten dobbeltstandarder for verden med amerikansk mistænkeliggørelse som den sande berettigelse for dæmonisering, er helt udenfor og så langt væk fra sandheden, og som vi skal lukke øjnene og sindet for at se eller forstå i en normal kontekst for ret og vrang.

Et fast narrativ og paradigme er at russerne og Putin kan man overhovedet ikke stole på, og alt hvad han foretager sig og hans sjæl er dæmonisk ude i det grænseløse, - og det gælder også for hans eget folk, der må lide under det i hverdagen, - men omvendt også at vesten med dens liberalisme gerne vil befri dette folk til en demokratisk tilværelse, for det er vestens mest fredelige ønske for verden, - ikke noget med overtagelse for udnyttelsens(kræmmersjælens) skyld af landets værdier, - kun for freden skyld i verden.

Trods de mange krige Amerika har været indblandet i, er det ikke meget fred, demokrati, ligeret og lærdom der er er blevet skabt igennem de sidste mange mange år, - tværtimod må man faktisk sige.

Kun døde i millionvis har disse krige skabt, forældreløse, familieløse osv. i endnu større antal uden nogen diskrimination mellem børn, unge voksne fædre, mødre bedsteforælder i en uendelig række.

Dertil kommer smadrede samfund som kun stenalderen kalder på ved sammenligning efter ødelæggelserne, historien og historieløsheden som fremtidens perspektiv, for den kan ikke skrives, da såvel vidner og monumenter er smadret af det mægtige Amerika.

Det værste er dog lukketheden omkring denne virkelighed, skabt af falske narrativer og paradigme om godhed for verdens befolkning, i hvilket lys det kræves set.

Vesten har ingen forpligtigelse til at blande sig kontant i andre landes indre anliggender med moral og etik, i den form for de dobbeltstandarder som vesten omgiver sig med.

Vist drømmer "frihedskæmperne" i Syrien om sejr, - men kan ikke levere, og må bukke under for diktatoren, sådan har det været i mange år før nutiden, og er det fortsat rundt omkring i verden, - men vi lukker gerne øjnene for det, - i Asien ser vi Myanmar hvor militærregimet sidder hårdt på magten - med et tavs Amerika som således legitimerer dette.

Hvorfor eliten er så optaget af krig, ære og hæder på slagmarken er uforståeligt, når vi i EU via handelsaftaler som værn mod krig, - men alligevel ser vi eliten tragte efter krig i form af at have accepteret det falske udsagn "aktiv udenrigspolitik", som i stedet for fred har givet os mere terrorisme i verden overalt i Europa og vesten som helhed, og som vi skal leve med, og hvor vore hovedstæder er blevet byer i belejring med betonklodser, nogle endda maskere som hyggelige bænke opsat strategiske steder så hyggen er synliggjort, som dække for angsten for terroren.

Anders Graae, Olav Bo Hessellund, Søren Roepstorff, Torben Skov, Dagmar Christiandottir, Arash Shahr, Jacob Jensen, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Holger Madsen, Claus Oreskov, erling jensen, Erik Mikkelsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet med denne artikel bliver, stopper Information en blind proamerikansk mangel på kildejournalistik, og evt. ligefrem bliver en fredsfremmende avis, istedet ser vi Informations støtte til Danmark som en lille agressiv krigsnation, hvor dødsstraf med bomber forherliges. Der dømmes uden undersøgelse og fælles domstol, og uden historisk skelen til USAs aggressive fiktionelle illusoriske argumenter, som i Irak, og dødsstraf med bomber forherliges.

Militær er en økonomisk størrelse, og historisk set skelner national og global økonomi ikke politisk, militær bliver i de dele af verdenen, (ikke i min selvom jeg er født i Danmark er alle danskeres omdømme på spil), brugt til at forsvare formuer eller at skabe nye markeder og dominans, politik reduceret til externalities.

Det vil være korrekt at sige, at vestens økonomisk politiske, og demokratisk politiske fredelige ansvar og opgave på, hvordan fremtiden kan se ud, i virkeligheden er en simple opskrift; at anvende viden som efterhånden er tilgængelig for alle, er den nye udfordring, som almindeligt demokratisk valgte politikere ikke historisk set har formået i de dele og Danmarks deling af verdenen.

Anders Graae, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Dagmar Christiandottir, Jacob Jensen, Jesper Nielsen, Peter Jensen, Karsten Aaen, Holger Madsen, Espen Bøgh, Erik Mikkelsen, Claus Oreskov og erling jensen anbefalede denne kommentar
erling jensen

@Rune Lykkeberg
"Over hele den vestlige verden blev Trump hyldet for at demonstrere, at ikke alt er tilladt. Sanktionen mod vor tids største krigsforbryder var berettiget, og verden var igen udstyret med minimale røde linjer".

Mønstre fornægter sig ikke

De større krige, som USA har været involveret i siden Anden Verdenskrig – i Korea, Indokina, Irak, og Afghanistan – har forårsaget kolossale blodbade og massakrer. I de fleste af dem har man ikke nøjagtige tal for omkomne, men et konservativt skøn ligger på mindst 10-20 millioner, som er blevet ofre for verdenshistoriens mest frygtindgydende krigsmaskine. USA er et land, der altid er i krigsberedskab. Der er kun 12 år, hvor de ikke, ud af landets 241-årige historie, hvor de ikke har været i krig.

Når det drejer sig om amerikanske krige er omsorg for ofre begrænset til amerikanske tropper. De seneste angreb i Yemen under Trump med bl.a. droneangreb og konventionelle styrker kostede 1 amerikansk GI livet og et halvt hundrede uskyldige yemenitter led samme skæbne.

Krigene i Korea og Indokina var ekstremt dødelige. Vurderinger for Koreakrigens ofre ligger på 3 millioner, hvor halvdelen var civile. Krigen i Vietnam og dens side shows i Cambodia og Laos var endnu mere dødelige. Vietnamesiske ofre anslås til at ligge 3 og 4 millioner, og døde som følge af altødelæggende luftbombardementer i Cambodia anslås if. det amerikanske forsvarsministerium at ligge på mellem 600.000 og 800.000, og antallet for Laos på 1 million. Hvad angår Cambodia er det lykkedes det allestedsnærværende vestlige propagandaapparat at tilskrive alle cambodianske tab i de år til Khmer Rouge og Pol Pot; det er så godt som umuligt at finde litteratur, der analyserer følgerne af de amerikanske luftbombardementer, selv om de if. det amerikanske forsvarsministerium havde et større omfang end den samlede allierede bombetonnage for hele Anden Verdenskrig, inkl. 2 atombomber over Japan.

Tabene for Afghanistan siden 2001 anslås if. Physicians for Social Responsibility at ligge omkr. 200.000, og for Irak siden 2003 på 1,4 millioner.

Den nærmest totale mangel af omsorg for de mennesker, der dør som følge af amerikanske krige ses også ved fraværet fra amerikanske film, litteratur og dokumentarfilm. Underholdningsindustrien portrætterer disse krige næsten altid med fokus på amerikanere. En Associated Press gallup undersøgelse fra 2007 spurgte et amerikansk publikum, hvor mange irakere, der var døde som følge af Irakkrigen, og det gennemsnitlige tal lå på 9.890, hvor et mere rigtigt skøn ligger på over 1 million.

Trumps angreb på en flyvebase i Syrien er en krigsforbrydelse. Den fandt sted uden FN autorisation, et forhold, som ALDRIG bliver taget under behandling af vestlige massemedier eller af Rune Lykkeberg. Der er if. FNs charter kun 3 tilfælde, hvor det et tilladt at føre krig. 1. Som selvforsvar if. art. 51; 2: hvis Sikkerhedsrådet giver grønt lys; 3: hvis et land har inviteret af et andet land til at foretage krigshandlinger i det pågældende land. Dette er tilfældet med Ruslands krigsførelse i Syrien, men ikke med USA, og derfor er USAs brug af militær magt mod den suveræne stat Syrien en åbenlys krænkelse af international ret, hvor megen empati og medfølelse man end måtte have for de dybt tragiske dødsfald som følge af kemiske våben.

Det giver Syrien ret til selvforsvar if. art. 51, selv om der ikke skal herske den mindste tvivl om, at jeg personligt er af den opfattelse, at Assad som en Saddam Hussein i Irak er et ekstremt frastødende menneske, som har begået og begår kolossale forbrydelser mod sig eget folk. USA har med sin ulovlige krig i Irak bragt tortur, klyngebomber, forarmeret uran, vilkårlige mord, lidelser i et ufatteligt omfang, fornedrelse og død til det irakiske folk, og tillader sig oven i købet at beskrive det som "at bringe frihed og demokrati til Mellemøsten". Ser man på dækningen i vestlige massemedier af de seneste drab med kemiske våben får man det indtryk, at der er tale om paritet mellem de krigsforbrydelser, som USA har gjort sig skyldig i eksempelvis Irak.

Det anslås, at 3,3 millioner irakere blev udryddet som følge af den første Golfkrig i 1991, af de altødelæggende sanktioner, det internationale samfund påførte Irak fra 1991-2003, og den ulovlige invasion, som blev iværksat i 2003, med aktiv deltagelse af et af verdens førende demokratier, Danmark, som altid stiller op, når USA skal have gennemført sine morderiske krige.

Hele det massive propagandaapparat, som massemedier og militære tænketanke i vestlige samfund råder over, i al deres hykleri, svulstige patriotiske udladninger, dobbelte standarder og øredøvende tavshed om vores medansvar for kolossale krigsforbrydelser, er kørt i stilling for at beskrive monstret, despoten, diktatoren og halshugninger på Youtube. Ikke et ord om, at det kun er lommeuld, der kommer af ingenting, og at Al Quaeda og ISIS er en uomgængelig og uomtvistelig følge af amerikansk krigsførelse i Irak.

Når vi er færdige med vores besættelser i Irak og Afghanistan, bombardementer i Syrien og ISIS hører til minderne, vil vestlige politikere søge efter flere monstre for kommende generationer at bekæmpe, uden den mindste tanke for alternative tilgange til så alvorlige spørgsmål. Patrioter taler altid om at dø for deres land, aldrig om at slå ihjel for deres land eller hvem, der skal slås ihjel. Vi har ikke det mindste imod at andre forældres børn bliver slået ihjel, ofte i hundredtusindvis, af os, så længe det ikke er vores børn. Vi ser med sindsro på, at USA, Trump, Obama eller Bush, bruger droneangreb som det mest selvfølgelige, selv om det er en klar krænkelse af international ret, med forfærdelige følger for tusinder af uskyldige mennesker.

Erling Jensen, cand.jur.

Ture Nilsson, Anders Graae, Olav Bo Hessellund, Thomas Petersen, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Per Jongberg, Dagmar Christiandottir, Arash Shahr, Jacob Jensen, t. helleskov, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Jens Bryndum, Karsten Aaen, Espen Bøgh, Hans Aagaard, Erik Mikkelsen, Claus Oreskov og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Og hvad får "vi" istedet når/hvis Assad afvikles? - Det er spørgsmålet TrumPutin ligger og roder rundt med - hvorfor Assad sidder der endnu.

Det kan hurtig blive dårlig forretning hvorfor vi igen og igen vil være vidne til Liberalistens svaghed for fascismen.

Rune åler sig for at finde en vinkel der udstiller Trump på ringeste vis, det fører desværre til fordrejelser og udeladelser.

Lederens præmis, at Trump gjorde op med "America First" ved at angribe, passer simpelthen ikke.
Kernen i "America First" er at USAs "military dominance must be unquestioned", hvilket er helt i tråd med angrebet.

Og Trump ikke sagt at "han ikke vil håndhæve menneskerettigheder i verden, men kun intervenere i USA’s interesse."
Det Trump har sagt er at USAs rolle som fredsbevarer og forsvarer af menneskerettigheder vil kun fortsætte hvis/når det gavner USAs økonomiske interesser.

De danske mediers dækning af Trump er desværre så upræcis og useriøs at den er ubrugelig.
Jeg vil anbefale :
http://www.independent.co.uk/voices/trump-foreign-policy-america-first-i...
https://www.theguardian.com/world/2016/jul/21/donald-trump-america-autom...
Og læs kilderne:
https://www.whitehouse.gov/america-first-foreign-policy

Flemming S. Andersen, Olav Bo Hessellund, Søren Roepstorff og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Når nu Rune Lykkeberg henviser til en film (Dommedag nu), så var det måske passende, som andre har gjort, nemlig at henvise til filmen Wag the Dog:

Observers Warn That Syria Attack is Trump's "Wag the Dog" Moment

Reports that Russia was warned about strike fuel accusations that military action was taken to distract from mounting domestic problems

http://www.commondreams.org/news/2017/04/07/observers-warn-syria-attack-...

Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Dagmar Christiandottir og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Cui bono? (hvem gavner det?) som de gamle romere sagde. Undrer mig over, at en normalt kritisk avis som Information uden forbehold accepterer de etablerede medier om, at det er Assad, der står bag gasangrebet på civilbefolkningen. Jeg mener… når vi i dag ved, at amerikanske regeringer før har baseret militære aktioner på efterretninger, som senere viste sig at være varm luft – spørg bare Colin Powell, som har erkendt, at han blev sendt i byen med et falsk budskab om de masseødelæggelsesvåben, som Irak, så alligevel ikke havde, men som var USA's begrundelse for at invasionen i Irak 2003. Ikke at jeg på nogen måde ønsker at forsvare Assad, men hvorfor skulle han med en så iøjefaldende aktion sætte de fordele overstyr, han har opnået, siden Putin gik ind med sin støtte til regimet i Syrien? Uanset Assads moralske kaliber, så er han altså ikke dum.
Vi ved også, at Trump langtfra er gode venner med CIA, ligesom vi ved, at CIA og de mange efterretningsvæsener i USA ofte har gang i ting, som offentligheden ikke får kendskab til. The Deep State må realistisk set betragtes som en aktør, man må regne med, når det gælder amerikansk politik. Derfor min undren over mediernes og politikernes uforbeholdne støtte til Trumps aktion.
Dr. Udo Ulfkotte er eksempel på en tysk journalist, som på egen krop har erfaret, hvordan tyske journalister uforvarende kan ende med at blive viklet ind i efterretningstjenesternes spin. Han har måttet betale en høj personlig pris for sin kritik af de etablerede medier. Der er næppe grund at formode, at mønstret ikke også findes i andre lande, som hører til USA's allierede, se hans bog https://www.amazon.de/Gekaufte-Journalisten-Udo-Ulfkotte/dp/3864451434/r... og her på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=SQNjMuVFhaA

Thomas Petersen, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard, Jacob Jensen, Jesper Nielsen, Karsten Aaen og Steen Sohn anbefalede denne kommentar

Olav Bo Hessellund. Min anbefaling gælder kun indtil afsnittet om Ulfkotte, der endte sine dage som taler ved Pegida-demonstrationer.

erling jensen

Syrien – hvem er hvem

Man skal holde godt fast, hvis man ønsker at få et indtryk af hvem, der slås mod hvem i Syrien.

Shi'it muslimer, sunni muslimer, syrisk ortodokse kristne, kurdere, Alawite muslimer, druzere, yazidiere, og de importerede wahabister, kaldet ISIS og Al-Nusra. De omgivende lande sætter ikke alle pris på denne blandede landhandel med vidt forskellige interesser. Assad selv er Alawite muslim, en minoritet med baggrund i islam.

Nabolandet Iran er shi'it og kontrollerer den paramilitære milits Hizbollah og den paramilitære revolutionære garde, der har kæmpet i Irak og Syrien. De støtter Assad og hader ISIS. Iran ønsker ikke endnu en sunnimuslimsk nation på dens grænse, hvilket kunne blive resultatet, hvis Assad bliver væltet.

USA støtter altid sunnimuslimer, (Saudi-Arabien), og derfor er Irans frygt velbegrundet. Fjendskabet mellem sunni'er og shi'itter er velkendt.

Så har vi et andet naboland, Tyrkiet (og medlem af NATO), som hader Assad og ISIS, men også hader kurderne, som er en af vores anti-ISIS allierede. Der er intet højere ønske hos dem end at se Assad væltet og ISIS udryddet, men efter dette drømmescenarie er det sidste, de ønsker, er at se kurderne skabe en autonom republik, som er et af deres erklærede mål. Tyrkiet er engageret i en guerillakrig mod kurdiske separatister, som slår til mod tyrkiske sikkerhedsstyrker i Tyrkiet og derpå krydser over grænsen til Syrien for at undslippe. De kurdiske militser er alle enige om at ville skabe en autonom kurdisk republik, når krigen får en ende, hvilket vores NATO allierede ikke vil acceptere.

Der er adskillige minoritetsgrupperinger inden for Syrien, der vil blive udsat for forfølgelse, hvis en sunnimuslimsk regering (som vores nære allierede Saudi-Arabien vil hjælpe os med at installere, når og hvis Assad bliver væltet) kommer til magten; andre minoriteter er syriske kristne, som kan føre deres historie tilbage til apostlen Paulus; der er yazidi'ere, en mindretalsreligion; druzere, en sekt inden for islam, og som du skal være født ind i. Ingen af disse grupperinger er særligt velset af sunni'er. Assad har ikke bekymret sig om dem, så længe de opførte sig pænt.

Alle disse grupperinger, med nogle få undtagelser, skaber deres egne militser for at beskytte sig. Ind i denne blanding kommer ISIS, som vi alle kender, udelukkende skabt som følge af amerikanernes krige i Irak. Al-Nusra er den lokale filial af Al Qaeda. Rivaliseringen mellem ISIS og Al-Nusra er som mellem to cola præparater. De sælger begge det samme produkt, men begge ønsker at være den eneste, der sælger det. Derfor bekæmper de militserne fra minoritetsgrupperingerne, shi'itterne, iranske paramilitære, Assads styrker, Irak, russerne og vestlige styrker, der træder ind i striden.

Selvfølgelig ved vi alle, at russerne også er til stede. Vi ved også, at den iranske regering kunne sætte ind med egentlige militære styrker ud over deres paramilitære revolutionære garde og Hizbollah.

Hvem vil i givet fald blive de kombattanter, som USA vil stå overfor, hvis de indtræder i krigen for alvor. For det første Assads militær; muligvis de konventionelle russiske styrker og Iran. Helt afgjort ISIS og Al-Nusra og Hizbollah og andre shi'it militser. De kan desuden regne med at komme op imod kurderne, som Tyrkiet gør alt for at bekæmpe, under dække af krigen i Syrien, som de brugte Første Verdenskrig til at udrydde armeniere.

Hvis Assad bliver væltet og et amerikansk støttet regime bliver installeret, vil kurderne kræve en autonom republik, hvilket Tyrkiet ikke vil acceptere, fordi de ikke ønsker en base til hit-and-run angreb over grænsen ind i Tyrkiet. Derfor vil Tyrkiet presse USA til at sige nej. Dette vil føre til endnu en krig i Syrien, når kurderne gør oprør og forlanger deres bid af kagen. De shi'ittiske militser vil være mere end glade for at støtte kurderne.

Saudi-Arabien har en stor interesse i at vælte Assad af to grunde: For det første for at isolere Iran, som de hader, fordi de er shi'itter. For det andet, fordi de kan hjælpe USA med at installere en sunniregering, der, over tid, vil blive wahhabi og hjælpe til med eksportere denne sekt over hele Mellemøsten.

Erling Jensen, cand.jur.

Anders Graae, Olav Bo Hessellund, Hans Aagaard, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Dagmar Christiandottir, Espen Bøgh, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Holger Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Erling "USA støtter altid sunnimuslimer" ja den holder jo så heller ikke her. ISIS er en sunni bevægelse og selvom der er en overvægt af sunnier blandt kurderne så er der altså også mange kurdiske shiaer (etnisk er der endog slægtskab mellem kurdere og iranere) - og derefter er der blandt kurderne hele rækken af trosretninge med sufism og minoriteter som dyrker alt fra deism, agnosticism, yazdânism, zoroastrianism, christendom og endog judaism. Men sunnierne i ISIS er sgu ikke ligefrem venner af USA og under overfladen har USA hele tiden haft en masse problemer med både Saudierne og Tyrkernes opførsel og de er i tiltagende grad glade for kurderne. Du mangler en masse forbehold der. Personligt tror jeg ikke USA er interesseret i den der hvepserede. Trump gjorde dette for at spille stærk mand. Russerne, på den anden side, er der sgu af ene opportunistiske grunde og med et ønske om igen at være stormagt, russerne kan ikke ikke være en stormagt er filosofien. Problemet for Europa er at hvis dette afsindige vanvid ikke snart ender, så vil flygningestrømmen for alvor give os politiske problemer. Jeg har sgu ikke nogen løsning, blot er Assad ikke en mulighed længere, om han nogensinde var det er tvivlsomt.

Det ville være rart, at få det giftgasangreb undersøgt i UN regi, så vi ku få at vide, hvad der skete.
Det er ikke sket, selvom en UN mekanisme til den slags undersøgelser eksisterer.

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
erling jensen

@Robert Ørsted-Jensen
08. april, 2017 - 17:22
"Erling "USA støtter altid sunnimuslimer" ja den holder jo så heller ikke her".

Det gør den i den udstrækning, at Saudi-Arabien er hovedsponsor for ISIS - the money trail passer her som i alle mulige andre sammenhænge. Uden denne støtte ville den være en inferiør bevægelse, som ikke ville kunne mønstre et så relativt omfattende magtapparat, som tilfældet. Det er endnu en brik i det syriske puslespil, som jeg har beskrevet ovenfor, og som uden tvivl skaber dybe panderynker i Washington.

Når du i en krig angriber en styrke med magt, hjælper du uafvidende en anden. De styrker, vi støtter ved at bekæmpe Assads regime er de styrker, som vi ironisk nok har besluttet os for at udrydde - Al Nusra, Al Qaeda og andre islamistisk radikaliserede grupperinger. Det er de samme islamiske styrker, vi, sammen med Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet og Kuwait, i det store og hele har bevæbnet og sponsoreret ved starten på borgerkrigen i Syrien. Det er de styrker, som har reageret på det kaos, som vores forfejlede militære interventioner i Afghanistan, Irak, Libyen, Yemen, Somalia og Pakistan har skabt. Det er de styrker, som har henrettet vesterlandske tilfangetagne, slagter religiøse minoriteter, udfører terrorisme i Europa og USA og indsamler milliarder af $ ved smugling af flygtninge ind i Europa. De er vores fjender det ene øjeblik, og vores allierede et andet.

Den selektive moralske forargelse i USA over det kemiske angreb overser fuldstændigt USAs hovedansvar for de massakrer, der har ført til hundredtusinder af døde og millioner af flygtninge, inkl. 4 millioner fra Irak og mere end 5 millioner fra Syrien. Den forbigår de 12.197 bomber, USA smed over Syrien sidste år. Den forbigår den altafgørende rolle USA har spillet både mht. at skabe ISIS og med at bevæbne og sponsorere jihadister i Syrien.

Hvorfor dette moralske opstød lige nu i USA og resten af den vestlige verden? Hvor er forargelsen i forbindelse med drab på tusindvis af andre børn, inkl. dem, som blev slået ihjel så sent som i sidste måned, da koalitionsluftbombardementer dræbte 200 civile i Mosul. Hvorfor er vi ikke forargede over Trumps åbenbare krænkelse af international ret ved at udføre en krigsforbrydelse uden at have fået grønt lys for FN eller være blevet inviteret til at deltage i krigen af den syriske regering. Hvor er forargelsen over USAs, Kuwaits, Saudi-Arabiens, Qatars og Tyrkiets massive støtte i form af militær udrustning og penge til forskellige oprørsgrupperinger i Syrien med det formål at vælte Assad.

Erling Jensen, cand.jur.

Ture Nilsson, Per Torbensen, Anders Graae, Karsten Aaen, Arash Shahr, Jacob Jensen, Thomas Petersen, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Søren Roepstorff, Torben Skov, Dagmar Christiandottir, Jesper Nielsen, Flemming Berger, Holger Madsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar

Den bombarderede lufthavn var tilbage i funktion dagen efter ...

Netop Thomas Holm ... det var en fis i en hornlygte, det angreb.

Da loegnhalsene i 2003 tog fat i Irak blev der sparket roev, saa det forslog. Men der var bare ikke nogen masseoedelaeggelsesvaaben, og det var vist oven i koebet tvivlsomt, om der var "en masse oedelaeggelsesvaaben".

Denne gang var betingelserne for et godt roevspark tilstede: Foragt for FN og brug af masseoedelaeggelsesvaaben, og ikke bare denne ene gang, saa hvad er meningen med den hysteriske begejstring for Trump's anvendelses af "strategiske missiler" ?

Hvorfor kaster vi os ikke over slynglen, med Rasmussen, Trump's gode ven, i spidsen ?

Det er til grin, se det her:

https://www.youtube.com/watch?v=419lQljnS-0

Eksperterne tør ikke tage til Idlib for det er farligt siger CBS journalisten, damen svarer tilbage, øhh jamen er det ikke jer kalder dem for "moderate oprører"? loool

Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, Jens Bryndum og Erik Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Erik Mikkelsen

4000 fra Kaukasus
7000 fra Centralasien
og mange fra nord Afrika og Saudi Arabien m. fl. har tilsluttet sig de Syriske jihadister,
som en del af det Syriske oprør.
Hvad laver disse mennesker i Syrien ?
Michael Aastrup Jensen - Venstre: jeg tror du er gået fra forstaden når du taler om et oprør
i Syrien. Til din oplysning skulle du begynde at beskæftige dig med hvad der skete optil 2011,
kort før opstanden.

Den får ikke for lidt, når en hvis cand jur, som huserer her på siderne, påstår at mange millioner irakerere er døde som følge af Invasionen af Irak. Jeg husker hvordan en tidligere undersøgelse af dødstallet blev trukket tilbage, fordi man havde glemt at fratrække de millioner af mennesker som i et land af Iraks størrelse dør af naturlige årsager over en årrække. Body count projektet, som har en side på Wikipedia, vurderer at 174.000 irakere er døde som følge af krigshandlinger fra 2001 til 2013. Der er jo ingen af os, som personligt har stået og talt antallet af døde. Det mindste man må kunne forlange er en vis form for dokumentation fra dem som fremsætter helt åbenlyst urealistiske tabstal.

En vis cand. Jur.

Sic

Frank Hansen
Hvem styrer Wikipedia og bestemmer hvem og hvordan, man kan komme med indlæg?

Jens Falkenberg

Der foregår meget drømmeri på disse sider.
Det evindelige spørgsmål som artiklen kun berører overfladisk er ikke om vi kan tilladeAssad at blive siddende, men om vi overhovedet kan gøre noget.
Al snak om Assad skal forblive præsident afhænger jo af om vi kan afsætte ham. Og på trods af Trumps nylige angreb er der ikke meget der tyder på at vi har ret meget indflydelse på netop det spørgsmål. Det er lidet sandsynligt at et missilangreb på en luftbase får ham til at ryste i bukserne. Det er nærmere en understregning af effektiviteten af de syrisk/russiske luftværnssystemer der uden tvivl befinder sig i Syrien.
Og alt andet lige, måske var missilangrebet lige så meget en belejlig mulighed for Trump til at signalere til Nordkorea og den besøgende kinesiske præsident at han agter at handle imod Nordkoreas kommende balistiske kapabilitet. Det passer ihvertfald med at han nu yderligere har sendt en kampgruppe ud mod Nordkorea for at opretholde presset.

Gustav Alexander

Poul,

Det man må forstå omkring den komplekse alliance situation i Syrien, er at den Frie Syriske Hær ikke spiller nogen selvstændig rolle. De modtager Anti-tank guidede missiler samt andet af USA, som de så bruger i støtte til terrorgrupperne HTS og Ahrar Al Sham, hvis koalitioner de kæmper i som minoritetspartnere.

Det er enormt uærligt når man i vesten hele tiden snakker om "rebellerne" og "den frie syriske hær" for de har ingen réel indflydelse. Vi må i realiteten tro, at de selv er overvejende islamistiske, eftersom de støtter terroristernes offensiver (offensiver de involverer selvmordsbombere i bedste Islamisk Stat stil ...) Det russiske og syriske rationale bliver så: Hvis du kæmper med terrorister, kan du også bombes med dem. Det synes jeg personligt er en fornuftig politik.

Hvis nogle af vesten politikere i det hele taget gad at se kampoptagelser fra deres såkaldte "moderate" rebeller, med deres "moderate" selvmordsbombere, så tror jeg de ville blive meget forskrækkede. Jeg sætter med andre ord et lighedstegn mellem rebellerne og terroristerne, fordi de såkaldte "moderate rebeller" kæmper side om side med terrorister og hjælper dem i kamp. Hvorfor skulle Russerne og Syrerene dog ikke identificere dem som terrorstøtter og ligeledes bombe dem?

René,
Din kommentar indeholder efter min mening nogle arrogante, moralske antagelser. Jeg forsøger at italesætte den liberale verdensordens dobbeltmoral og ilde skjulte systemiske vold. Det er ikke at gå nogen diktators ærinde. Det skal altid være muligt at kritisere eksisterende magtstrukturer. Så snart vi begynder at opfinde situationer, hvor kritik bliver gjort til støtte for en fælles "fjende", så er diskursen pludselig blevet meget totalitær og ufri, ikke sandt? Jeg ærindrer at samme skepsis blev mødt med lignende anklager, da man først begyndte at sætte spørgsmålstegn ved beviserne for Saddams masseødelæggelsesvåben.

Jeg må i øvrigt pointere at de af informations læsere, der plæderer for angreb på den Syriske Regering, jo ikke står meget flottere selv. Det er dit eget ideologiske blindspot der bandlyser kommentarer, som kan tolkes pro-assadistisk til "diktaturstøtte", mens din egen muligt positive indstilling til interventionen må antages at være mindre moralsk betændt i dine egne øjne? Det er netop dette hovmod blandt status qvo borgerskabet, som jeg kritiserer. Den borgerlige moral - som i virkeligheden blot understøtter vestens autoritære magtpolitik - forhøjes til en sandere form for humanisme, mens andre perspektiver reduceres til barbari. Således opfinder vestlige medier fiktive massakrer i Aleppo, mens USA ligeledes sønderbomber kvinder, børn såvel som militante i Mosul. Det er dobbeltmoralen jeg vil have fat i - det er anklagerne, der altid går én vej også hensyner i stilhed, når anklageren selv imiterer den anklagede lidt senere.

Problemet, René, er at bombningen af Assads styrker ikke har noget perspektiv. Han hverken kan eller bør fjernes, da det ville ende i en Libysk situation, hvor vi også fjernede en diktator i "demokratiets" navn, fordi han havde "kemiske våben" (vores favorit undskyldning). Hvad med de amerikanske klyngebomber, der kastes over Houthierne i Yemen? Hvad med de konstante drone angreb på civile såvel som militante i Yemen? Er det alt sammen vesten der "opretholder den liberale verdensorden" eller er det blot vesten og os selv, der bliver nyttige idioter for Washingtons geopolitik?

Jeg finder kommentarer der réelt set støtter de amerikanske destabiliseringer af mellemøsten langt mere usmagelige, end at lade Assad forblive ved magten. Specielt når selvsamme kommentar implicit tilstræber sin egen moralske overlegenhed. Diktaturstøtte .. Hvad med mørkets fyrste i det hvide hus og hans kadre af neokonservative psykopater i Pentagon? Alternativet til at acceptere Assad - netop at acceptere amerikansk udenrigspolitik - er langt mere barbarisk.

Peter Jensen, Karsten Aaen, Hans Aagaard, Niels Duus Nielsen, erling jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Stig Bøgh,

Det er helt urealistisk, at Irakkrigen skulle have kostet millioner af døde. Om Body count projektets estimat på 174.000 er det korrekte skal jeg ikke kunne sige. Men det kan vi jo spørge Information om. Der findes eksperter på forskellige universitetsinstitutter og i forsvarsakademiet, som forsker i den slags. Det er ikke kun fake news som er et problem. Det gælder også fake information. Information (herværende avis) kunne gøre debatten en tjeneste ved at lade nogle eksperter skrive et indlæg om de mest sandsynlige tabstal baseret på en analyse af forskellige kilder kombineret med deres generelle viden indenfor området.

Jeg er inderligt dybt chokeret over at læse, at én person her på tråden virkelig finder det retfærdiggjort at der kun skulle være dræbt 175.000 Irakere i stedet for over 1 mio. ved Amerikas invasion af Irak baseret på 3 løgne: "masseødelæggelsesvåben", "samarbejde med al Queda" og "samarbejde med Osama Bin Laden"!

Hvem der står bag "body count projektet" fremgår slet ikke, og det er en svaghed, så vidt jeg kan se, for nogen kunne have en interesse og en hensigt heri, som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.

Alene udfaldet om der naturligt skulle dø mio. "af helt naturlige årsager" i den nævnte periode virker absurd og utroværdigt, og der følger ingen klar dokumentation med ved udsagnet, hvilket også er en svaghed, for det har ellers været almindelig kendt af befolkningen voksede sådan som det har for vane i udviklingslande, og med den religion der dyrkes virker det jo mere sandsynligt.

Uanset hvad kan man ikke som skribenten forsøger at udtrykke det: "herregud kun 175.000 døde på grund af løgne, det er vel til at leve med"!

- Det er en uanstændig omgang med menneskers død for bevidste løgne!

Flemming S. Andersen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Frank Hansen
Jeg kender ikke antallet af døde i Irak krigen, men det var heller ikke mit spørgsmål.
Hvem styrer Wikipedia og bestemmer hvem og hvordan, man kan komme med indlæg? Det er bare almindelig kildekritik.

erling jensen

@Frank Hansen
09. april, 2017 - 05:02
"Den får ikke for lidt, når en hvis cand jur, som huserer her på siderne, påstår at mange millioner irakerere er døde som følge af Invasionen af Irak".

@Frank Hansen
09. april, 2017 - 11:16
"Stig Bøgh,
Det er helt urealistisk, at Irakkrigen skulle have kostet millioner af døde. Om Body count projektets estimat på 174.000 er det korrekte skal jeg ikke kunne sige. Men det kan vi jo spørge Information om. Der findes eksperter på forskellige universitetsinstitutter og i forsvarsakademiet, som forsker i den slags".

De undersøgelser og analyser du efterlyser, er blevet lavet. Du går forgæves, hvis du tror, at eksperter på diverse universitetsinstitutter og i Forsvarsakademiet har forsket i disse spørgsmål. Havde de gjort det, ville de uden tvivl have gennemhullet de tal, som jeg ikke står alene med, for flere år siden.

Physicians for Social Responsibility har lavet det mest omfattende studie af det emne, der åbenbart bringer dig helt op i det røde felt. Jeg kan kun anbefale dig at stifte bekendtskab med deres analyser og beskrivelser af den litteratur, der findes om emnet.

Det hedder:

Body Count: Casualty Figures after 10 Years of the War on Terror.
Iraq Afghanistan Pakistan
First Interntional Edition (March 2015)

Over 97 sider giver de den mest dækkende beskrivelse af de tab, som USA er hovedansvarlig for. Du henviser til et tal på 174.000 ofre for krigen i Irak. Da FNs tidl. generalsekretær, Kofi Annan, og et væld af juridiske eksperter, heraf mange amerikanske, er enige om, at invasionen af Irak i 2003 var en klokkeklar krænkelse af international ret, finder jeg det påfaldende, at det ikke vækker den mindste forargelse hos dig, at tabstallet if. din kilde har nået et omfang på 174.000. Det er immervæk mange menneskeliv, der selv med dit tal er blevet dræbt som følge af en krigsforbrydelse, og ingen amerikansk præsident er blevet holdt ansvarlig og bliver det med sikkerhed aldrig.

En Anders Breivik i Norge slog "kun" 77 mennesker ihjel, hvllket gav ham en fængselsstraf på 21 år og gjorde ham fortjent til betegnelsen massemorder. USA har, stadig if. dig, slået 174.000 irakere ihjel, herunder må vi vel have lov at konkludere, titusindvis af kvinder og børn, uden at dit moralske kompas bliver bragt det mindste ud af kurs. Det er mig en kilde til stadig undren, at nogle mennesker er fuldstændigt blinde og døve over for de kolossale krigsforbrydelser, et land som USA STRAFFRIT kan begå.

Erling Jensen, cand.jur., tidl. sprogofficer i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ps: I lyset af den gruopvækkende alvor, som disse emner repræsenterer, lader dine satiriske kommentarer til mine skriblerier og faglige baggrund mig fuldstændigt kold - det er bare for underlødigt.

Med min militære baggrund in mente, har jeg et ganske godt kendskab til den mangel på faglig lødighed, der præger det danske forsvar. De har en fuldstændigt enøjet vinkling af de problemer, som verden står overfor, og som de kun kan finde militære løsninger på - uendeligt primitive tilgange styret af usaglige hensyn.

Flemming S. Andersen, Anders Graae, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Holger Madsen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Frank Hansen
Jeg har nu på side 227 i Daniele Gansers bog:” Illegale Kriege” fundet et dødstal frem på 1 million frem til 2015. Kilden er ”Body Count”
Internationale Ärzte für die Verhütung des Atomkrieges/Ärzte in socialer Verantwortung
Even now, 13 years after this war began, there has still been no equivalent study. This investigation comes to the conclusion that the war has, directly or indirectly, killed around 1 million people in Iraq, 220,000 in Afghanistan and 80,000 in Pakistan, i.e. a total of around 1.3 million.
Washington, D.C. Physicians for Social Responsibility ; Berlin : Internationale Ärzte für die Verhütung des Atomkrieges/Ärzte in socialer Verantwortung ; Ottawa : Physicians for Global Survival, March 2015.

Flemming S. Andersen, Peter Jensen, Karsten Aaen, erling jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

@Steen Sohn: PEGiDA er bestemt heller ikke min kop the. Men det ændrer efter min mening ikke betydningen af det lys, Udo Ulfkotte har kastet over det for os menige læsere skjulte samspil mellem efterretningsvæsener og de etablerede medier, baseret på hans egne dyrekøbte erfaringer. At han i sine sidste leveår formentlig var paranoid, forekommer mig ikke uforståeligt, når man betænker det pres, han var udsat for. I totalitære stater gør man kort proces med typer hans slags, enten i fængsel uden rettergang eller direkte likvidering på den klodsede måde, vi for nylig så i Sydkorea af en nordkoreansk systemkritiker. I Vesten bruger man mere sofistikerede metoder, fx udstødelse af det kollegiale fællesskab og forskellige former for socialt pres. Likvideringer forekommer sikkert også. Der er i hvert fald stadig en del uopklarede mord i kølvandet på Kennedy-mordet 1963 og på 9/11, som jo har været omdrejnings- og udgangspunkt for amerikansk udenrigspolitik siden 2001 og dermed også for Danmarks.

Per Torbensen, Peter Jensen, Karsten Aaen og erling jensen anbefalede denne kommentar

Det vrimler med forskellige tal for de døde i Irakkrigen. På BBC nævnes tallet 461.000 døde:
http://www.bbc.com/news/world-middle-east-24547256

Men vi oftest glemmes de mange 100.000 tusind, der døde før krigen som følge af sanktionerne.

Søren Nielsen-Man

Overalt i lørdagens Informations-artikler, interviews samt i Rune Lykkebergs leder bliver det fastslået som en ubestridelig kendsgerning, at Saddams regime havde gennemført det aktuelle angreb med giftgas. Ingen kritiske overvejelser, ingen forbehold, ingen sund journalistisk skepsis.
Men hvilke særlige oplysninger ligger Information da inde med om giftgastragedien i Syrien? Og som gør at I så overvældende skråsikkert på nuværende tidspunkt kan meddele, at Assad stod bag giftgasangrebet (hvorefter I øjensynligt ubetinget støtter USA's angreb før en uvildig undersøgelse har fundet sted – og støtter USA's militære enegang og brud på folkeretten, hvor fx den svenske udenrigsminister dog kunne indse de betændte folkeretslige konsekvenser af USA's angreb)?

Assads regime har sandelig begået forbrydelser under borgerkrigen (som også hans væbnede hovedmodstandere i øvrigt har). Men den, for Assads modstandere belejlige, aktuelle sag om giftgassen er altså ikke afklaret og uvildigt undersøgt. Der er stadig flere forklaringsmuligheder.
Hvordan kan et journalistisk medie som Information fuldstændigt lukke øjnene for adskillige seriøse våbeneksperters udtalelser – som fx disse norske eksperter: Chefen for Forsvarets ABC-skole oberstløjtnant Per Inge Ohrstrand mener ikke det er muligt på nuværende tidspunkt at sige hvad der egentligt skete – og han mener at tragedien både kan være sket således som oprørerne/Vesten hævder, samt som russerne/Assad hævder. Og overlæge Fridtjof Heyerdahl, specialist i forgiftninger og arbejdede for Verdenssundhedsorganisationen efter nervegasangrebet i Damaskus 2013, erklærer at både den russiske og vestlige version af hændelsen er teknisk mulig. Kilde: http://www.klassekampen.no/article/20170407/ARTICLE/170409975

Hvor er disse nøgterne overvejelser og forbehold blevet af i lørdagsudgavens fuldstændigt ensidige dækning af giftgastragedien og USA’s angreb (ensidig i vinkling, narrativ, udvalg af kommentatorer/eksperter, etc.) ?

Endeligt: Det er forunderligt hvor hurtigt ”alle”, herunder Information, synes at have glemt da et stort antal lande og medier blev narret ind i en katastrofal og ødelæggende krig, efter at USA fra FNs talerstol med pegepind, tegninger og små giftglas havde forsikret verden om de helt sikre beviser på Iraks masseødelæggelsesvåben …

Assad kan have begået dette giftgasangreb. Men vi ved det ikke endnu. Information foregiver dog at vide det – med bestemthed og helt uden forbehold. Det smager mere af ophedet kampagnejournalistik end ordentligt og nøgternt kildekritisk journalistisk arbejde.

Anders Graae, Peter Jensen, Karsten Aaen, erling jensen, Niels Duus Nielsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Irak krigen var en forbandet forbandet årlig ide og måske mest af alt en forbandet dårligt gennemført ide. Men millioner af omkomne er nok næppe holdbart. Jeg ser wiki har acceptere et anslået tal der siger 151 000 til et sted lige over 600 000.
Af dette er der en irakisk body country der siger 171 000 som direkte følge af krigen det store tal indregner også den borgerkrig det afstedkom

Der er beregninger der siger at Saddams styre i egen ret har kostet et tilsvarende dødstal. Der er næppe tvivl om at hans og hans families fortsatte styre ville have været vedblivende kostbart i menneskeliv.

Robert Ørsted-Jensen

Den Saddam startede krig med Iran siges alene at have kostet mellem 500 000 til 1.5 millioner menneskeliv.

På mig synes der her at ligne det berømte valg mellem pest og kolera.

Hvis det spæde irakiske demokrati fortsat holder ved er dette d trods alt en slags fremskridt. Der har ldrig tidligere været et folkestyre der.

For nu at citere lederen fra den norske avis, Søren Nielsen-Man henvisertil ovenfor:

• Ved å støtte denne typen irregulære og folkerettsstridige aksjoner åpner vestlige land for fullstendig lovløshet i internasjonal rettsorden.

Vi må tilbake USAs angrep på Irak i 2003 for å finne en tilsvarende åpen tilsidesettelse av folkeretten. Trump har i løpet av kort tid endt opp med en politikk for amerikansk alenegang og direkte konfrontasjon med Russland.

Det er farlig for verdensfreden og en tilbakevending til en politikk som har utløst voldelige og sekteriske kriger i en rekke land i Midtøsten. De vestlige angrepskrigene fører til mer vold, terror, lidelse og enda flere drepte sivile.

Det er samtidig en gedigen oppmuntring til islamistisk terrorisme.

Espen Bøgh, Peter Jensen, erling jensen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
erling jensen

@Robert Ørsted-Jensen
09. april, 2017 - 14:17
"Irak krigen var en forbandet forbandet årlig ide og måske mest af alt en forbandet dårligt gennemført ide. Men millioner af omkomne er nok næppe holdbart".

Hvad med at du for en gangs skyld tog moralsk stilling til en under alle omstændigheder kolossal krigsforbrydelse, begået af et af denne verdens største demokratiske samfund, USA, hjulpet godt på vej af et de mindste, dit og mit fædreland. Der er ikke tale om pest og kolera - mellem en Saddam Hussein, et i alle henseender modbydeligt afskum at et menneske, og et demokrati, hvis respektive kvalitative krigsforbrydelser ikke er til at skelne fra hinanden, men kun afviger fra hinanden, hvis man foretager en kvantitativ sondring, med amerikanske forbrydelser umådeligt meget mere omfattende. Vi taler om et land, der har været i krig i 229 år ud af dets 241-årige historie - de kender ikke en anden verden.

I min moralkodeks er der en himmelvid forskel på de forventninger, jeg stiller til et diktatur og til et demokrati; straffene for deres ugerninger bør under alle omstændigheder vejes på den samme vægt. Under Vietnamkrigen var det i dominerende politiske kredse en udbredt opfattelse, at den udelukkende var styret af de mest dydsirede intentioner, og at den desværre viste sig at være en katastrofal fejltagelse - aldrig fordi den var moralsk forkastelig, selv om den kostede 5 millioner uskyldige mennesker livet. Den samme svulstige, hykleriske, dobbeltmoralske retorik ser vi også i disse dage fremført i alle vestlige massemedier med Trumps illegale bombardementer af en syrisk militærbase efter et giftgasangreb med 80-90 mennesker ofre; hvad angår synderen drejer det sig for vestlige massemedier og politikere kun om at pege fingre ad "the usual suspects"; i dette tilfælde Assad - og ellers opretholde den totale tavshed om Trumps drab på adskillige hundrede uskyldige mennesker i Mosul eller i Yemen.

Det illustrerer på udmærket vis demokratiske systemers geniale evne til styre folks tanker. I det hedengangne Sovjetunionen måtte man sende folk i Gulag, udsætte dem for psykiatrisk tortur, fængsel under barske betingelser eller rive neglene af dem for at opnå lignende resultater, som det er lykkedes i vestlige samfund. Hvad mennesker tænkte i Sovjetunionen blev ikke betragtet som særligt vigtigt: det, der betød noget, var hvad de handlede. De skulle adlyde, og denne lydighed blev sikret med rå magt og vold.

Demokratiske systemer er helt anderledes. Det er nødvendigt at kontrollere ikke blot, hvad folk gør, men også hvad de tænker. Eftersom staten mangler muligheden for at sikre lydighed med magtmidler, kan tanker føre til handling og derfor må truslen mod orden skæres væk ved kilden. Det er nødvendigt at skabe en ramme forde mulige tanker, der er begrænset af principperne i statsreligionen. For at blive respekteret, for at blive lukket ind i debatten, for ikke at ødelægge karrieremuligheder må folk acceptere, uden spørgsmål, den grundlæggende doktrin, at staten er godgørende, styret af de smukkeste intentioner, bl.a. ved kun at forholde sig til de andres forbrydelser og lukkke øjnene for ens egne. Dette ser vi udspille sig hver dag også i en dansk sammenhæng, hvor det vil være utænkeligt at inddrage kritiske aspekter til den politik, diverse regeringer praktiserer over for USA, med den totale underkastelse af den politik en Obama eller en Trump finder på.

Hvad angår Saddam Husseins invasion af Iran i 1980 ville den ALDRIG have ført til tab af 1 million liv, hvis det ikke havde været for den altafgørende støtte, politisk, taktisk, militært og diplomatisk, han fik fra USA i de 8 år krigen kom til at vare. Havde dette ikke været tilfældet, var den bragt til ophør på 14 dage, og 1 million liv ville have været reddet.

Erling Jensen, cand.jur.

Erling Jensen, cand.jur.

Flemming S. Andersen, Anders Graae, Jacob Jensen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Kan den anvendte gas stamme fra Irak??

Lad os antage, at to udsagn fra den Syriske regering er sande.
Det er udtalelsen om, at alle kemiske våben er afleveret til en international styrke til destruktion.
Den anden udtalelse som er kommet fra den Syriske regering, er at det seneste gasudledning skyldes at den Syriske regering har bombet oprørere, som opmagasinerede kemiske våben.

Lad os bare antage at begge disse udsagn er korrekte.

Men hvor får oprørene så deres kemiske våben fra??

Kemiske våben er ikke noget man bare kan udvikle, medens man er på farten på slagmarken.
Men jeg kom til at tænke på en episode op til den seneste invasion af Irak.

Her skete det, at adskillige irakiske kampfly landede i nabolandet Iran.

Kunne man have forestillet sig, at nogle anonyme Irakiske lastbiler med containere indeholdende udstyr til fremstilling af kemiske våben, i al ubemærkethed ligeledes har krydset den Syriske grænse, og derefter blevet dækket til med en pressening og så glemt, i tidsrummet omkring den seneste invasion af Irak??
Indtil nogle af oprørene kom i tanke om, at under disse presenninger var der vist noget, som kunne bruges i kampen imod Assad.

Kemiske våben i gasform skal helst have en massefylde, som er større end atmosfærisk luft, da gassen ellers vil stige til vejrs og forsvinde. Gassen vil have langt større effekt, hvis den er lidt tungere end luften, da den så forbliver på jordoverfladen i længere tid. Det betyder også at gassen vil virke langt mere effektiv hvis den bliver udløst i en vis højde over jordoverfladen. Og dette gøres mest effektivt ved at kaste våbnet ned fra luften.

Udløses gassen derimod på jorden, vil den større massefylde modvirke spredningen af gassen, og virkningen er derfor meget lokal og begrænset.

Jeg tror, at det amerikanske raket angreb, skal ses som en løftet pegefinger og sagt fy, fy, ingen kemiske våben!! - Og den resterende opposition til Assad vil blive nedkæmpet med konventionelle våben.

Jeg tror ikke at Trump er interesseret i at fjerne Assad, - der er ingen ansvarlig regeringsduelig opposition, som står klar til at tage over. Så hvis Assad fjernes, bliver resultatet ligesom i Afghanistan, Irak og Libyen, hvor der hersker anarki og lokale krigsherrer i hobetal. Forstået på den måde at i mellemøstlige lande har det aktuelle regime, som regel fjernet de oppositionelle elementer, som eventuelt kunne have været en konkurrent til magten.

Sider