Læsetid 2 min.

Er bæredygtighed lige så vigtig for S-toppen som for S-medlemmerne?

LEDER
21. april 2017

Hvor opmuntrende! I gårsdagens udgave af denne avis fortæller Socialdemokratiets integrationsordfører Dan Jørgensen en frisk forårsnyhed. Nemlig at konsultationer med partiets menige medlemmer har afdækket, at bæredygtighed og ulighed er de emner, som medlemmerne er mest optaget af.

Derfor kommer de to emner til at fylde mest i det oplæg til nyt principprogram, som Dan Jørgensen er pennefører for. Han præsenterer på søndag i Odense oplægget for 900 partifæller, herunder formand Mette Frederiksen.

Mere bæredygtighed. Mindre ulighed. Som ofte fremhævet i denne avis er det politiske ændringer, som er nødvendige for en bedre fremtid for Danmark og for kloden.

Mon de samme to emner var kommet i top, hvis det var socialdemokraternes top, der skulle vælge? Derom kan man tvivle. I hvert fald om bæredygtigheden.

Uanset, hvordan man spørger medlemmerne, og fortolker deres svar, vil man se, at bæredygtighed og ulighed fylder mest, siger Dan Jørgensen som har stået i spidsen for det, han kalder Danmarks største forsamlingshus, og hvor medlemmerne har været med til at udforme partiets principprogram.
Læs også

Den var ikke et vigtigt tema for Helle Thorning-Schmidts socialdemokratisk ledede regering 2011-15. Da Henrik Sass Larsen i 2013 overtog rollen som erhvervs- og vækstminister, fik han sat sig for bordenden i afbalanceringen over for natur og miljø. Det blev til fordel for en traditionel ’vækst’, som Venstre har fortsat. Det var tilbage i Svend Aukens år som miljø- og klimaminister i Nyrups regeringer 1993-2001, at der blev slået brave slag for en bæredygtig natur-, miljø- og klimapolitik. Men Auken stod ofte alene i regeringen.

Svend Aukens ånd hviler ikke længere over hans parti i udlændingepolitikken, medgiver Dan Jørgensen. Men Jørgensen forsikrer altså samtidig, at den gør det i miljø- og klimapolitikken.

Om ånden også er stærk nok til at sætte sig igennem i en kommende S-ledet regerings praktiske politik, vil en fremtid blive klogere på. Indtil videre kan konstateres, at store partiers medlemsskarer ofte har andre prioriteringer end de parlamentsvalgte, der skæver til det bredere vælgerkorps og de taktiske muligheder.

Det er den konflikt, der i øjeblikket martrer det britiske Labour, og som har udmattet Frankrigs traditionelle partier. Jeremy Corbyn afspejler medlemmerne frem for vælgerne. Emmanuel Macron søger at gøre det modsatte.

Måtte det danske Socialdemokrati være i stand til at finde mere bæredygtige løsninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Vores politikere i de regeringsbærende partiet modarbejder omstilling til bæredygtig energi og lyver om dansk udledning af CO2.

Fra link.

"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie- og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå,« siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."

Link: http://ing.dk/artikel/olieindustrien-betaler-danske-universiteter-finde-...

Fakta om dansk CO2 udledning.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.
"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."
Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Danmark ligger officielt på en CO2 udlednings liste på en 13.-plads, men det er fup og svindel.
I Danmarks klimaregnskab medregnes ikke luftfart, skibstransport samt varer vi forbruger i Danmark, der ikke er fremstillet i Danmark, hvilket samlet i forhold til befolkningstallet, produktions og forbrugsmønster, fortæller en helt anden historie om Danmark, med en samlede set ekstrem sorte klimapolitik.

Man kan tilføje og konstatere, at der ikke er nogle danske politikere i de regeringsbærende partiet, der har det mindste interesse i fakta om f.eks. CETA.

De regeringsbærende partiet har ulejliget sig det mindste med fakta om sammenhængen i mellem f.eks. tjæresand olieudvinding i Canada, hjulpet af Donald Trump med Keystone XL pipeline til USA og off-shore skatteunddragelse problematikkerne, den store globale kapitalkoncentration, den stigende ulighed ikke mindst i EU, profit frem for sundhed, som i vores hjemlige svine-MRSA CC398 skandale, 80/20 bæredygtig energi problematikkerne og de menneskeskabte klimaforandringer og så f.eks. CETA, der er ny drivkraft for ulykkerne.

CETA er et stort sort fup og svindel nummer, helt i stil med Folketingets klimapolitik.

"Canadisk olie fra tjæresand udslipper 23 procent mere CO2"
Link: https://ing.dk/artikel/olie-fra-tjaeresand-udslipper-23-procent-mere-co2...

link:
De menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc