Leder

Banker er ikke kun til for aktionærerne

Pengene kommer ikke ud af den blå luft. Det er kundernes penge. Bankerne – og andre store virksomheder – må tage deres kunder og deres samfundsansvar alvorligt. De er ikke kun til for aktionærerne

Stine Tidsvilde

15. april 2017

De store banker tjener flere og flere penge på deres kunder. I 2016 betalte kunderne i landets ti største banker 27,2 mia. kr. i gebyrer – det næsthøjeste beløb nogensinde kun overgået af rekordåret 2015.

Samtidig, i 2016, forgyldte bankerne deres aktionærer med et tilsvarende beløb – nemlig 27,5 mia. kr. i aktieudbytte og tilbagekøb af aktier. Endnu en rekord. Aldrig før har bankerne udbetalt så mange penge til aktionærerne.

Finanstilsynet advarer mod, at bankerne sparer for lidt op og gør sig sårbare over for en ny krise. Men det er ikke det eneste problem.

Det er god markedslogik at holde sine aktionærer glade. Men bankerne bør overveje, hvilket signal de sender til de kunder, der betaler gildet.

De øgede gebyrer i bankerne er resultatet af lovgivning, som skal sikre, at bankerne er bedre polstret til at modstå en krise som den i 2008. Det er en slags forsikringspolice, man som kunde kan acceptere at betale for.

Men når det viser sig, at bankerne stikker pengene direkte i lommen på aktionærerne, er udgiften pludselig sværere at sluge.

Politikerne har overladt den økonomiske politik til centralbankcheferne, hvilket har gjort de ellers anonyme embedsmænd til nogle af de mest magtfulde mennesker på kloden. Men deres beslutninger ændrer ikke kun økonomien. De ændrer, hvordan vi ser på penge
Læs også

To af bankernes bestyrelsesformænd forklarede i onsdags til Jyllands-Posten, at de store udbetalinger skyldes et usædvanligt godt år, og at aktionærerne skal kunne mærke, at de får noget ud af deres investering.

I 2012 sagde Danske Banks daværende direktør Ejvind Kolding i forlængelse af finanskrisen:

»Vi må desværre konstatere, at vi har mistet tillid.«

Derfor var det »essentielt« for banken at genoprette den tillid, mente han, og tilføjede, at bankerne løser en »vigtig samfundsopgave«.

Siden har de nuværende direktører fra både Danske Bank og Saxo Bank advaret mod at flytte endnu mere velstand til de velbjergede. Befolkningen oplever det som uretfærdigt – og det skaber politisk ustabilitet.

Sidste år brugte Danske Bank 19 mia. kr. på aktieudbytte og tilbagekøb af aktier – ud af et overskud på 20 mia. kr.

Tirsdag kunne Berlingske oplyse, at mere end syv milliarder kroner, der ifølge flere landes myndigheder stammer fra forbryderisk virksomhed, er blevet kanaliseret gennem Nordea og Danske Bank til selskaber i skattely.
Læs også

Enhver virksomhed er i sin gode ret til selv at bestemme, hvor høje afkast ejerne skal have. Men når bankkunderne ser, at deres penge flyver lige ud ad vinduet i stedet for at blive investeret i bedre service eller en mere modstandsdygtig banksektor, så bidrager det til en opfattelse i befolkningen af, at man bliver taget ved næsen af en økonomisk elite, som lukrerer på den almindelige småsparer.

Pengene kommer ikke ud af den blå luft. Det er kundernes penge. Bankerne – og andre store virksomheder – må tage deres kunder og deres samfundsansvar alvorligt. De er ikke kun til for aktionærerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Olav Bo Hessellund
  • Troels Holm
  • Sup Aya Laya
  • Randi Christiansen
  • Carsten Munk
  • Anker Nielsen
Bjarne Andersen, Olav Bo Hessellund, Troels Holm, Sup Aya Laya, Randi Christiansen, Carsten Munk og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Abrahamsen

De stadig stigende gebyrer i realkreditsektoren forklares også med behovet for en polstring for at kunne modstå tab - og det klinger derfor noget så hult, når realkredit Danmark udlodder milliarder af kroner til ejeren, Danske Bank, der herefter lystigt udlodder pengene videre til aktionærerne.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Egon Stich, Finn Hansen, Carsten Mortensen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

til alle bankkunder skynd jer stem med fødderne og på de politiker som vil indføre end afgift på finansielle transaktioner

uffe hellum, Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, John Victor Lorck, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Randi Christiansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har betalt gebyr for at have netbank nu i flere år. I Merkur Andelskasse.
Men fordi jeg ved, at mine gebyrpenge ikke udbetales til aktionærer eller til fede fratrædelsesordninger for topledelse, har jeg faktisk ikke noget imod det, og føler mig ikke snydt.

Niels Duus Nielsen, uffe hellum, Finn Hansen, Henrik Brøndum, Troels Holm, John Victor Lorck, Torben Skov, Randi Christiansen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Problemet er vel ikke større, end at man finder en anden bank, hvis man er utilfreds med forholdene i den nuværende bank.

Jeg har lige kvittet Nykredit, godt nok fordi de blev ved at ringe, og true med at spærre min konto, hvis ikke jeg indsendte legitimation eller selvangivelse til dem, så de vidste hvem jeg var.

Som jeg svarede dem, så havde jeg været kunde hos dem i mere end 10 år uden problemer, - og alligevel vidste nykredit jo også godt, hvem de skulle ringe til.

Så nu har jeg bank i Coop, som ikke har nogen gebyrer.

Og så har jeg aktier i Danske Bank.

Henrik Brøndum, Torben K L Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jan Christensen

Det er en meget moraliserende leder. Det var vist Preben Wilhjelm, der sagde, at man jo ikke skal bebrejde en haj, at den opfører sig som en haj. Banker og realkredit er pt ved at suge mange milliarder fra kunder til aktionærer. Dette helt lovlige tyveri skal standses fra Christiansborg og Bruxelles - bankerne kan vi ikke bebrejde noget. De er iøvrigt også ligeglade med at kunderne forsvinder, for de fleste penge tjene på rouletten - det kaldes finansialisering. Det er risikofri spekulation for andres penge. Staten redder dem jo, når boblen brister. Se det grundigt beskrevet i John Kays "Other People's Money".

Niels Duus Nielsen, uffe hellum, Anne Eriksen, Egon Stich, Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Haj Møller, Søren Roepstorff, Flemming Berger, John Victor Lorck, Sidsel Jespersen, Ivan Breinholt Leth, Sup Aya Laya, Ole Christiansen, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen, Randi Christiansen, Mathias Wulff, Torben Arendal, john andy houbo Pedersen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Med en rentemarginal på 10% er det tyveri ved højlys dag. Den konkurrence som burde virke eksisterer ikke. Politikkerne ønsker ikke at lovgive på området, da de selv høster frugterne derved.

Anne Eriksen, Egon Stich, Bjarne Andersen, Ole Christiansen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mon ikke vi efterhånden kan redde postvæsenet, hvis der igen oprettes en statsbank i forbindelse dermed? Folk er mere end modne til at forlade den private banksektor.

Erik Daugaard, Henrik Petersen, Niels Duus Nielsen, uffe hellum, Anders Reinholdt, Egon Stich, Finn Hansen, morten rosendahl larsen, Charlotte Svensgaard, Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Jørgen Wassmann, Lise Lotte Rahbek, Arne Thomsen, Torben Lindegaard, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Jeg synes også at vi alle skulle have en konto i Nationalbanken, som dækker alle de basale bankbehov, uden gebyrer.

Eller skulle E-boks suppleres med en E-bank??

Erik Daugaard, Henrik Petersen, Cristina Nielsen, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Finn Hansen, Charlotte Svensgaard, Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Jørgen Wassmann, Sidsel Jespersen, Arne Thomsen, Troels Larsen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, det er på høje tid at skifte bank. Stem med fødderne!

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, John Victor Lorck og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Plyndringen af samfundet fortsætter til der kommer en regering, der ønsker noget andet.....
-men det ser det ikke ud til.
Trist

Egon Stich, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, John Victor Lorck, kjeld jensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Henrik holm Hansen
Det er en god ide at indføre afgift/skat på finansielle transaktioner - ifølge Thomas Piketty,Preben Wilhjelm og ikke mindst 11 eurolande der står for 80 % af hele EU´s BNP.
Så stem på de politikere der går ind for skat på finansielle transaktioner - eller er der noget jeg har misforstået?

uffe hellum, Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Randi Christiansen, Arne Thomsen, kjeld jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Demokratiser bankvæsenet.
Gode penge arbejder for en pengereform som betyder at kun Nationalbanken kan skabe penge og at alle borgere får en konto i Nationalbanken til løn og til daglige betalinger. Private banker vil kunne tage imod borgeres og virksomheders indlån og låne disse penge ud til andre, altså klassisk bankforretning. Men bankerne vil ikke kunne låne penge ud som de ikke har i forvejen.

Det vil føre til en mere stabil økonomi, mindre gæld i samfundet, mere iværksætteri, større politisk råderum, stabile boligpriser samt lavere risiko for boligbobler og kriser. Det vil også fratage banker deres specielle privilegier, så de skal konkurrere frit med fx crowdfunding, crowdlending og privatpersoner, som vil låne opsparede penge ud til et godt initiativ. Så hvad venter vi på?
https://www.godepenge.dk/

https://www.youtube.com/watch?v=UEGICttgSwY

Erik Daugaard, kjeld jensen, uffe hellum, Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Randi Christiansen, John Victor Lorck, Arne Thomsen, Ivan Breinholt Leth og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Bør en bank der ikke kan levere indlånsforrentning overhovedet juridisk anses for likvid ?

Ivan Breinholt Leth

Finanstilsynet har skærpet kapitalkravene til bankerne. Altså har man pålagt bankerne at have en større egenkapital. (En lavere gearing.) Bankerne har så svaret igen, ved at hæve gebyrer og på andre måder at tage flere penge fra kunderne. Dvs. bankerne lader kunderne betale for både skærpede kapitalkrav og højere udbytte til aktionærer. Så længe vi har en regering, som ikke ønsker grundliggende at gribe ind overfor dette parasitære uvæsen, vil det være således at alle disse små tiltag vil blive betalt af bankernes kunder.

Niels Duus Nielsen, Cristina Nielsen, kjeld jensen, Anne Eriksen, Egon Stich, Finn Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Sup Aya Laya, Ole Christiansen, Randi Christiansen, Søren Roepstorff, Flemming Berger, odd bjertnes, John Victor Lorck og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg er medlem af coop og har konto i coop-bank (7 % rabat ved køb coop butikker) kontokort tilknyttet medlems-app med op til 20 % rabat til øko-varer og stor medlemsrabat ved køb i netbutikken coop.dk
Forresten har jeg også konto i coop/crowdfunding - og grunden til alt det er jeg tror på fælleskabet og socialisme uden skam.

Erik Daugaard, Niels Duus Nielsen, uffe hellum, Anne Eriksen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Torben Arendal, Randi Christiansen, Søren Roepstorff, Flemming Berger, odd bjertnes, John Victor Lorck, Arne Thomsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg er medlem af coop og har konto i coop-bank (7 % rabat ved køb coop butikker) kontokort tilknyttet medlems-app med op til 20 % rabat til øko-varer og stor medlemsrabat ved køb i netbutikken coop.dk
Forresten har jeg også konto i coop/crowdfunding - og grunden til alt det er jeg tror på fælleskabet og socialisme uden skam.

Lars Bækgaard

Jo, pengene kommer ud af den blå luft. Bankerne skaber penge, når de låner penge ud.

Da jeg for mange år siden som følge af en kædereaktion af fusioner og opkøb af småbanker endte som ufrivillig kunde hos Privatbanken, havde jeg fået nok. Jeg havde netop forladt Privatbanken mange år tidligere på grund af elendig rådgivning om et statsgarenteret studielån, hvor de havde tjent kassen til sig selv på et højt forrentet lån, som var totalt uden risiko for dem.

Valget var nemt. Da jeg fortalte min bankrådgiver, at jeg ville forlade dem til fordel for Merkur, tog han en alvorlig mine på og spurgte, om jeg var klar over, at det jo var forbundet med en vis risiko at flytte sine penge til en andelskasse! Jeg havde svært ved at fastholde min venlighed, da jeg forklarede ham, at Merkur fungerede som en rigtig bank, med mindre man valgte at købe andelsbeviser. Ikke en almindelig bank, for deres formål er at støtte investeringer i bæredygtig udvikling, pædagogiske nyskabelser og samfundsnyttige iværksættere.

Når jeg i dag læser folks klager over deres grådige banker, kan jeg kun ryste på hovedet og tænke: hvorfor flytter de ikke bare hele molevitten til en anstændig bank?

Erik Daugaard, Niels Duus Nielsen, kjeld jensen, uffe hellum, Søren Roepstorff, Torben K L Jensen, Torben Arendal, Sup Aya Laya, Randi Christiansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Når direktion og bestyrelse udbetaler udbytte til aktionærerne er det fordi de ikke vurderer at de kan investere dem bedre end aktionærerne selv kan i en anden aktivitet. Det er da svært at have noget imod?

torben - nielsen

Jeg tror, at udbyttebetaling, traditionsmæssigt har været den form, som aktionærerne har fået udbetalt afkastet af deres investering.

Jeg ville have foretrukket et aktietilbagekøb, som blot ville hæve kursen tilsvarende, men det sikrer at pengene bliver i firmaet.

Det er ikke bankerne der er de mest grådige med udbytter. Forsikringsselskaberne Tryg og Alm. Brand udbetaler udbytter i størrelsesordnen 8-9%, hvor bankerne ligger på max 4-5%. Og så kommer kursgevindsten oven i.

Randi Christiansen

Henrik, det er forbrugerdemokrati, altså ikke ægte demokrati, du der advokerer for. Så nej, det er ikke svært at have noget imod, at det er størrelsen på din formue, som bestemmer din indflydelse.

Torben K L Jensen

Tilbagekøb af aktier er en skattefinte brugt af alle store multier som Google og Apple.
Og hvorfor nu det? Tjah - man kan trække udgifterne fra i skat,man skal bare kalde dem investeringer.
Man kunne også kalde det kurspleje - Det er ulovligt men "so what?"

torben - nielsen

Jo, man kan godt kalde aktietilbagekøb for kurspleje.

Det er lige så naturligt for et firma at købe sine egne aktier tilbage, som der er for en slange at spise sin egen hale.

Aktietilbagekøb er jo blot en udgift for firmaet, som jo ellers kunne have investeret pengene i aktiviteter, som ville øge overskuddet i firmaet.

Aktietilbagekøb indeholder ikke nogen "skattefinte" og afføder ikke skattefradrag.

Hvis selskabet mente at kunne anvende likviditeten til overskudsgivende investeringer, ville man helt sikkert have gjort det. Selskabers formål er sædvanligvis at tjene penge - og ledelsens bonus følger indtjeningen.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther
I 2013 besluttede Apple at bruge $17 mia på aktie tilbagekøb. Den amerikanske økonomiske kommentator, Rana Foroohar (Global Economic Analyst, CNN), skønnede at Apple på daværende tidspunkt have $145 mia indestående i banker og en profit på ca. $3 mia per måned. Alligevel lånte Apple de $17 mia dollars i Wall St. banker. Hvorfor låner man penge, når man har penge? For det første er de fleste af Apple's indeståender anbragt i oversøiske skattely, og at føre dem tilbage til USA for at købe egne aktier, ville betyde, at de blev pålagt en selskabsskat på ca. 35%. For det andet var renten meget lav og endnu lavere, når man modregner fradrag for renteudgifter. Så jo, der kan være et element af skattetænkning i tilbagekøb af egne aktier.
Apple's køb af egne aktier viser også, at et selskab ikke nødvendigvis anvender likviditeten til "overskudsgivende investeringer" - hvis du altså dermed mener produktive investeringer. Apple er et af de mest overskudsgivende virksomheder i verden. Alligevel valgte Apple at spekulere i egne aktier fremfor at investere i f.eks. produktudvikling. Apple er en typisk moderne virksomhed, som anvender mere og mere likvid kapital på at spekulere fremfor at investere produktivt og udvikle nye produkter. I USA er det så udbredt, at en del amerikanske økonomer er nervøse for, at det vil medføre, at USA bliver en andenrangs industrination, mens innovation og stigende produktivitet finder sted i Fjernøsten.

@Ivan, vrøvl - totalt nonsens og udtryk for dyb uvidenhed!

Med kontante finansielle indeståender på 145 miaUSD og en månedlig indtjening på 3 miaUSD er der ikke noget underligt i at man bruger skaldede 17 miaUSD til tilbagekøb af aktier. Med det nuværende renteniveau er afkastet (forrentningen) på de 145 miaUSD negativt!

At man samtidig på et tilfældigt tidspunkt har lån på samme 17 miaUSD er en krusning i vandoverfladen. Det månedlige cashflow i Apple er så stort, at trækket på den kredit kan forskyde sig med mere end 15 miaUSD hen over måneden. Beløbet er simpelthen indenfor budgetusikkerheden på likviditeten!

Det er faktisk tilladt at have koncernintern gæld - også internationalt. Apple er ikke henvist til at hjemtage midlerne som - muligvis skattepligtigt - udbytte. Hvis Apple har ledig likviditet et eller andet sted i verden og har brug for pengene i USA, så kan de amerikanske selskab bare låne pengene af det Apple-selskab, der har indeståender. Det udløser ingen skat.

Apples årlige investeringer i produktudvikling overstiger langt de 17 miaUSD årligt. Det er totalt nonsens at påstå, at Apples produktudvikling skulle være tilsidesat til fordel for "spekulation". Men Apples lønsomhed findes der ikke nogen "spekulation", som er mere lønsom end Apples i egne nvesteringer i produktive tiltag herunder produktudvikling. Så du kan være helt sikker på, at alle de investeringer, der med rimelighed kan forventes at være lønsomme, bliver gennemført. Med 145 miaUSD indeståender til +/- nul i rente, er det antallet at lønsomme idéer, organisationen en i stand til at skabe, der er begrænsningen, ikke investeringsviljen eller pengene.

Ivan Breinholt Leth

Jens Winther

Du er tilsyneladende dybt uvidende om, hvad der faktisk sker i amerikansk økonomi i disse år. Apple anbringer ikke $145 mia dollars i oversøiske skattely for at få en højere forrentning, men for at spare den amerikanske selskabsskat på 35%. Med så høj en selskabsskat, kan det betale sig at anbringe penge oversøisk, selvom renten er nul eller negativ. $17 mia er ikke små penge for Apple. Med et overskud på $3 mia om måneden i 2013 udgjorde $17 mia næsten halvdelen af årets overskud.

Om Apple låner penge i en bank eller hos sig selv gør ingen forskel i forhold til at spare den høje selskabsskat forbundet med at føre penge tilbage til USA. Apple kan ikke skabe penge vha. gæld, det kan kun en bank. Hvis Apple skal låne penge af Apple nationalt, kan Apple gøre det ved at tære på egenkapitalen. Apple er et blue-chip company, som kan låne til en meget lav rente, og man valgte altså at låne pengene i Wall St. Måske med det formål at incitere Wall St. til at blive dybere involveret i Apple? – hvilket faktisk skete:

“The reason... was that Apple's financial masters had determined borrowing was the better, more cost effective way to obtain the funds. Whatever a loan might normally cost, it would cost Apple far less, thanks to a low interest bond offering available only to blue-chip companies. Even better, Apple would not actually have to touch its bank accounts.... scattered in a variety of places around the globe, including offshore financial institutions... If that money were to return to the US, Apple would have to pay hefty tax rates on it, something it has studiously avoided... This was never Steve Jobs way. Jobs focused relentlessly on creating irresistible, life-changing products, and was confident that money would follow. By contrast, Cook pays close attention to the money and to increasingly sophisticated manipulations of money. And why? Part of the reason is that Apple hasn't introduced any truly game-changing technology since Jobs death in 2011. That has at times depressed the company's stock price and led to concerns about its long-term future, despite the fact that it still sells a heck of a lot of devices. It's a chicken-and-egg cycle of course. The more a company focuses on financial engineering rather than the real kind, the more it ensures it will need to continue to do so. But right now, what Apple does have is cash.
Which gets us to that $17 billion. Apple didn't need that money to build a new plant or to develop a new product line. It needed the funds to buy off investors by repurchasing stocks and fattening dividends, which would goose the company's lagging share price. And, at least for a little while, that tactic worked. The stock soared, yielding hundreds of millions of dollars in paper wealth for Apple board members who approved the maneuver and for the company's shareholders, of whom Cook is one of the largest.”
“The fact that Apple, probably the best-known company in the world and surely one of the most admired, now spends a large amount of its time and effort thinking about how to make more money via financial engineering rather than by the old-fashioned kind, tells us how upside down our biggest corporation's priorities have become, not to mention the policy behind a tax system that encourages it all.... Apple's behavior is no aberration. Stock buy backs and dividend payments of the kind being made by Apple.... have been commonplace. The S&P 500 companies as a whole have spent more than $6 trillion on such payments between 2005 and 2014, bolstering share prices and the markets even as they were cutting jobs and investment. Corporate coffers like Apple's are filled to overflowing, and America's top companies will very likely hand back a record amount of cash to shareholders this year. Meanwhile, our economy limps along in a 'recovery' that is tremendously bifurcated. Wages growth is flat. Six out of the top ten fastest-growing job categories pay $15 an hour and workforce participation is as low as it's been since the late 1970s..... Only weeks after Apple announced it would pay off investors with the $17 billion, more sharks began circling. Corporate raider Carl Icahn, one of the original barbarians at the gate who attacked companies from TWA to RJR Nabisco in the 1980s and 1990s, promptly began buying up Apple stock, all the while tweeting demands that Cook spend billions and billions more on buybacks. With each tweet, Apple's share price jumped. By May 2015, Icahn's stake in Apple had soared 330 percent, to more than $6.5 billion on dividends and buybacks through March 2017. Meanwhile, the company's R&D as a percentage of sales, which has been falling since 2001, is creeping even lower. What these sorts of sugar highs portend for Apple's long-term future is anyone's guess, but one thing is clear: the business of America isn't business anymore. It's finance. From 'activist investors' to investment banks, from management consultants to asset managers from high-frequency traders to insurance companies, today, financiers dictate terms to American business, rather than the other way around.” (Rana Foroohar, Economic Columnist, Time)

“Apples årlige investeringer i produktudvikling overstiger langt de 17 miaUSD årligt.” Kilde?

@Ivan, ja - jeg ved godt "hvad der faktisk sker i amerikansk økonomi i disse år" - og jeg kan også gennemskue, når du vrøvler og når journalisten fra Time tager fejl!

Fx din sætning "Hvis Apple skal låne penge af Apple nationalt, kan Apple gøre det ved at tære på egenkapitalen" er faktuelt en vrøvlesætning.

Ja, Apple kan låne penge vildt billigt - og de kan de også, når de låner "i Wall Street". Renten der, er ikke anderledes end andre steder.

Jf Apple Inc's Form 10-K for 2016 (den officielle rapportering til SEC), så havde Apple i 2016 et koncernoverskud efter skat på 45,7 miaUSD og driften genererede et cashflow på 65,8 miaUSD. Apple udbetalte 12,2 miaUSD i udbytte og gennemførte tilbagekøb af aktier for 29,7 mia USD (langt mindre end i de foregående år!).

Der blev anvendt 24,9 miaUSD (kilde: Form 10-K) på produktudvikling, investeringer i anlæg mv. En hel del mere end i de foregående år. Både i absolutte tal og i procent af salget - i modsætning til hvad Time-journalisten påstår!

Apple havde kontanter og likvide papirer for 67,2 miaUSD og langsigtede finansielle investeringer på 170 miaUSD. Samtidig havde Apple gæld (lån) for i alt 86,9 miaUSD.

Tallene er konsoliderede, dvs. omfatter alle Apple-selskaber uanset hvor i verden, de er lokaliseret.

Det er sikkert helt korrekt, at nogle af likviderne er placeret i andre lande end gælden, som for størstedelens vedkommende er optaget af det amerikanske moderselskab. Men der er ikke noget i vejen for, at det amerikanske selskab kan låne penge af fx det irske selskab. Et sådant intercompany lån vil ikke udløse skat i USA.

I øvrigt betalte Apple-koncernen 10,4 miaUSD i indkomstskat i 2016. Skatteudgiften var 15,7 miaUSD - en effektiv skatte procent på 26%, hvilket ikke kan betrages som lavt. Forskellen mellem de 15,7 og de 10,4 mUSD er ændringen i udskudt skat.

Der er overhovedet ikke noget besynderligt i et share repurchase på 29 mia USD. En del aktionærer (bl.a. pensionskasser) foretrækker, at selskaberne laver aktietilbagekøb i stedet for at udbetale dividende.

Og tallene afspejler et gennemsundt foretagende, med en høj indtjening, stor cash-generering og massiv satsning på udvikling og på fremtiden. Det er FAKTA, Ivan og din journalist fra Time!

Hvis USA - for ikke at tale om Europa, havde flere selskaber med tal som Apple, så var der en hel del mindre grund til bekymring. Mange af verdens store og små virksomheder kunne lære meget af Apples måde at drive business på. At Apples business skulle være mere finance end ægte business er faktuelt noget vrøvl!

Ivan Breinholt Leth

Jeg har ikke tid til at checke dine tal, men du er et sludrehoived, som modsiger dig selv. I 2013 anvendte Apple $17 mia på share buybacks. Det var næste halvdelen af årets overskud, og det kalder du så små penge. Du anfører selv, at Apple i 2016 brugte $29,7 mia på share buy backs, og at overskuddet det år, og at overskuddet det år var på $45,9. Dvs. Apple's brug af kapital til share buy backs i forhold til overskuddet nu procentvis er noget

Ivan Breinholt Leth

større end i 2013 (64,7% mod 47%). I absolutte tal anvendte Apple $12,7 mia mere på share buy backs i 2016 end i 2013. Ifølge dine tal anvendte Apple i 2016 $24,9 mia på produktudvikling. Dvs. at Apple i 2016 anvendte mere på spekulation end på produktudvikling (ca. $5 mia mere), og det er lige præcis den tendens, som Rana Foroohar og en lang række amerikanske økonomer advarer imod, men som du er så ubekymret over. Det er dit problem, hvis du tror, at spekulation skaber værdier.

At selskaber, som låner penge af sig selv tærer på egenkapitalen er naturligvis ikke noget vrøvl, men jeg var ikke klar over, at du hentydede til inter-company lån over grænser, derfor er det jeg skrev irrelevant. Jeg er ikke sikker på, at inter-company lån er så uproblematiske, når det drejer sig om kapital, som har unddraget sig skat. I USA kan man - ligesom i de fleste andre lande - nemt føre penge i skattely, men hvis man kan føre dem tilbage igen uden at undgå beskatning, betyder det, at ethvert selskab i USA selv kan bestemme, om man vil betale skat, hvis man bare lader sit overskud vende i en bank på Cayman Island. Der må være en grund til, at Apple valgte at låne i Wall Street. Jeg vil spørge Mrs. Rana Foroohar en gang ved lejlighed. Hun er ekspert i amerikansk erhvervslovgivning. Det er du tydeligvis ikke, men jeg takker dig for, at du nu har sat tal på det som var min oprindelige påstand: At amerikanske virksomheder i stigende grad anvender kapital til spekulation fremfor innovation og produktion, og at tendensen også er slået igennem i en af verdens mest profitable virksomheder - Apple.

Ivan Breinholt Leth

I øvrigt har hverken jeg eller Rana Foroohar påstået, at Apple er mere spekulation end produktion. Foroohar har anvendt eksemplet Apple for at fremhæve, at selv en højproduktiv virksomhed som Apple i stigende grad spekulerer - hvilket du nu har været så venlig at bekræfte. Andre store US virksomheder, som GM og GE har vist sig, at anvende op til 70% af deres kapital på spekulation. Dvs. før finanskrisen og den statslige omstrukturering af GM. Mht. GE har den nye CEO påstået, at han vil vende skuden rundt og satse mere på innovation. (Ifølge Foroohar.)

@Ivan, share buy back er IKKE spekulation. Det er blot en anden måde at betale udbytte! Der er jo heller ikke noget spekulativt element i at selskaber betaler udbytte til deres aktionærer. Det er sådan set meningen med, at investorer (fx pensionskasser) køber aktier: at få et afkast, ellers kan de jo ikke udbetale pensioner.

Et selskab kan ikke låne penge af sig selv! Et selskab kan låne penge af eksterne (fx banker eller i form af commercial paper programmes, dvs. virksomhedsobligationer) - eller af koncernforbundne selskaber (moder-, søster- eller datterselskab). Der er intet sted forbud mod koncerninterne lån, når lånene forrentes markedsmæssigt, overholder reglerne om tynd kapitalisering og alm. selskabsretlige regler (dvs. ikke bringer det långivende selskabs overlevelse i fare). Det vil heller ikke udløse beskatning. I øvrigt fremgår koncerninterne lån ikke af koncernbalancen, fordi de i sagens natur elimineres. Men de fremgår naturligvis af de enkelte selskabers regnskaber.

Som sagt: sætningen "selskaber, som låner penge af sig selv tærer på egenkapitalen" er sort snak, som enhver revisor ville afvise som lodret vås!

Mrs Rana Foroohar er IKKE økonom! Hun har en bachelor i engelsk litteratur, som eneste videregående uddannelse. Dvs. at efter gymnasium har hun studeret engelsk litteratur i 3 år på universitet. Når man er beskæftiget med at skrive avis, kan man fint kalde sig journalist med den baggrund. Men økonom, nej! Det er helt forståeligt, at hun ikke kan læse et regnskab. Med den baggrund er det også latterligt, at kalde hende "ekspert i amerikansk erhvervslovgivning". Amerikanske jurister ville dø af grin!

Det er ikke "nemt at føre penge i skattely", og det amerikanske skattevæsen interesserer sig en hel del for transfer pricing for at undgå, at selskaber via urealistiske koncerninterne afregningspriser placerer en for stor del af overskuddet i lande med lavere selskabsbeskatning end USA. Men, ja, Apple har placeret en del af sin aktivitet i fx Irland - formodentlig af skattemæssige årsager (lav beskatning i Irland end i USA), hvilket er fuldt lovligt. Ligesom Apple også betaler skat i DK af overskud optjent her - hvor det pågældende overskud, hvis det havde været indtjent i USA, ville være beskattet hårdere.

At påstå, at der skulle være et spekulativt element i aktietilbagekøb er nonsens fremført af folk, der ikke aner, hvad de taler om!

Ivan Breinholt Leth

Udenomssnak Jens Winther. Denne diskussion handler om, hvorvidt amerikanske virksomheder – og især en højproduktiv amerikansk virksomhed som Apple – i stigende grad spekulerer i egne aktier. Uheldigvis fandt du frem til nogle tal, som du af en eller anden grund ikke forstod som modsigende din egen påstand. Jeg har takket dig igen for dine tal, fordi de bekræftede, hvad jeg hele tiden har påstået, og så er den ikke længere. Det er det, som denne diskussion handler om – ikke om Rana Foroohar's uddannelsesmæssige baggrund. Jeg har aldrig påstået, at hun er økonom af uddannelse, og hun er heller ikke journalist af uddannelse – men hun arbejder som journalist ved CNN og Time og hendes ekspertiseområde er amerikansk og international økonomi. Jeg er klar over, at økonomiuddannelsen i dag er en prestige uddannlese, som er omgærdet af megen respekt – ufortjent efter min mening. Jeg er heller ikke økonom, men kender to personer, som har været igennem dette hjernevask-studium inden for de sidste 10 år. Min respekt for nutidens mainstream økonomer kan ligge på et meget lille sted. Jeg er også klar over, at mainstream økonomien ikke opfatter share buybacks som spekulation. Men det er ikke mit problem, at mainstream økonomien også på dette felt benægter realiteter, nøjagtig på samme måde som at man ikke besidder en bare nogenlunde koherent kriseteori, fordi kriser i teorien ikke eksisterer. (I psykologi kaldet virkelighedsfornægtelse, hvilket er en diagnose.) Når man får et værdipapirs værdi til at stige, uden at den bagvedliggende værdi reelt stiger, betegner jeg det som spekulation, for det er, hvad det er.

Transfer pricing er én metode, som multinationale virksomheder anvender til at undgå beskatning. Jeg vil også betegne dette som en nem måde at unddrage sig beskatning ved at handle med sig selv til 'forkerte' priser. Hvad der er nemt eller ikke nemt, er et spørgsmål om temperament. Transfer pricing er den nemmeste form for skatteunddragelse at stoppe for en regering, hvis man ligesom Japan beskatter af omsætningen i stedet for overskuddet. Men transfer pricing har intet at gøre med denne diskussion. Jeg betragter skatteunddragelse for virksomheder i dag som relativt nemt. Der er en grund til at fænomenet skattely stort set ikke fandtes i 60erne. Internationale transaktioner var underlagt streng regeringskontrol, og det var en politisk beslutning at lempe denne kontrol så meget, at vi i dag befinder os i en situation, hvor virksomheder af en vis størrelse stort set selv kan bestemme, om de vil betale skat.

"Hvis Apple skal låne penge af Apple nationalt, kan Apple gøre det ved at tære på egenkapitalen." var en oversættelse fra amerikanske Investopedia, hvor jeg indsatte virksomhedsnavnet Apple. Det betyder ikke at inter-company lån er det samme som at tære på egenkapitalen, og naturligvis er der tale om 'koncerneforbundne' selskaber. Jeg har aldrig påstået noget andet.

En søgning på 'inter-company loans' på Investopedis giver følgende:

“BREAKING DOWN 'Cross-Border Financing'
Cross border financing within corporations can become very complex, mostly because almost every inter-company loan that crosses national borders has tax consequences, even when the loans or credit are extended by a third party such as a bank. Large international corporations have entire teams of accountants, lawyers and tax experts that evaluate the most tax-efficient ways of financing overseas operations.”
http://www.investopedia.com/terms/c/cross-border-financing.asp

Det er altså grunden til, at Apple valgte at låne penge i Wall St. fremfor at låne penge af sig selv. Og jeg kalder det altså 'at låne penge af sig selv', fordi det er det, som det reelt er, og om pengene er en del af egenkapitalen eller om det er penge, som har unddraget sig skat, eller om det er profit fra oversøiske selskaber er ligegyldigt. Rana Foroohar har svaret mig i en mail: “....the large bulk of buybacks have been done via bond offerings because it's almost free money now and allows the firms to keep more cash on hand to deal with coming political uncertainty in us and Eu.”

“At påstå, at der skulle være et spekulativt element i aktietilbagekøb er nonsens fremført af folk, der ikke aner, hvad de taler om!”

At påstå at share buybacks ikke er at tjene penge på kunstigt oppustede værdipapirer er nonsens fremført af personer, som enten ønsker at skjule at en spade er en spade, eller som ikke forstår, at udbetaling af ekstra dividender til aktionærer reelt er luftpenge, så længe det ikke er et udtryk for, at virksomhedens produktivitet er steget. Share buybacks er lovlig manipulation med aktiekurser, som burde forbydes ved lov - ligesom så meget anden spekulation, der skaber krise, arbejdsløshed og fattigdom for millioner af mennesker, fordi vi har tilladt en meget snæver gruppe af personer at anvende vores samfundsøkonomi som en slags kasino. Selv den tidligere cheføkonom for Danske Bank (Steen Bocian) advarede for et par år siden om, at vi kan være på vej ind i en aktieboble - bl.a. men ikke kun pga. share buybacks.

Jens Winther

@Ivan, du synes at køre videre med dit ukvalificerede ævl.

At du anvender ukvalificerede kilder er ikke nogen undskyldning, men kan muligvis tjene som forklaring. Det er da fint, hvis du er glad for de tal, jeg oplyste. Du bruger så disse tal som baggrund for at rable videre med dine kontrafaktuelle konspirationsteorier, som tilsyneladende bakkes op af din journalistveninde, hvis "svar" er upræcist og slasket formuleret. Tydeligvis fordi hun ikke ved, hvad hun taler om. Det gør du så heller ikke, så I to kan helt sikkert bekræfte hinandens vrøvl.

Du har ingen respekt for folk, der udtaler sig på baggrund af faglig indsigt erhvervet gennem en akademisk uddannelse og praktisk erfaring - det gælder tydeligvis hvad angår økonomer og sikkert også revisorer, læger, ingeniører osv. Ivan den kloge, denne dialog giver ingen mening, du er simpelthen for langt væk fra vinduet!

Ivan Breinholt Leth

Din irritation over, at du er ude af stand til at redde dig ud af dine selvmodsigelser glæder mig oprigtigt. Hele din debatfacon i denne tråd har været arrogant og nedladende overfor alle, som ikke mener det samme som dig. Da du så løb tør for argumenter, gik du over til skældsord. Er det det, som du forstår ved faglighed?

Fuldstændig korrekt – jeg har absolut ingen respekt for en faglighed, som hævder at være en eksakt videnskab, mens den gemmer sig bag økonometriske modeller, når det i virkeligheden drejer sig om politik.