Blasfemiparagraffen skal afskaffes. Det er der tre gode grunde til. Mindst.
For det første er blasfemiparagraffen i strid med et fundamentalt princip i retsstaten: lighed for loven. Den giver religiøse samfund en særlig beskyttelse, som om deres overbevisninger var finere end alle andres. Det er de ikke, de skal hverken favoriseres eller diskrimineres.
Man kan bruge religiøse argumenter i offentligheden på samme måde, som man kan bruge ideologiske, filosofiske eller økonomiske argumenter. Og ligesom andre doktriner skal kunne kritiseres og latterliggøres, skal religiøse doktriner selvfølgelig også kunne latterliggøres.
Det er forskelsbehandling, når paragraffen kriminaliserer »den, der offentligt driver spot med eller forhåner … troslærdomme eller gudsdyrkelse«, for ingen vil kriminalisere hån af andre autoriteter.
For det andet er det uholdbart, at paragraffen overhovedet vil hæve nogle autoriteter og doktriner over kritik. Vi skal da kunne gøre grin med alle.
Det er et forbilledligt princip, at vi i et frit samfund skal kunne udholde hinandens forskellige holdninger, udtryk og overbevisninger, selv om vi ikke holder af dem og med dem.
Det princip bør afspejles i vores lovgivning: Det her er et samfund med rettigheder og beskyttelse af den enkelte, men den beskyttelse forudsætter, at vi kan leve med, at andre gør grin med det, vi finder rigtigt.
Den tolerance bør vi fordre af hinanden. Og så straffe dem, som besvarer satiren og kritikken med vold. Det er ikke klovnen, men voldsmanden, som er en forbryder.
For det tredje er det bemærkelsesværdigt, at blasfemiparagraffen er begrundet med den offentlige orden. Den skelner mellem uansvarlige, religiøse personer, som kræver særlig beskyttelse, fordi de ikke kan styre deres udskejelser og ikke-religiøse personer, som skulle være fornuftsbaserede og kontrollerede borgere.
Det er uholdbart – og kan i øvrigt udnyttes af dem, som vil politisere konflikter mellem det sekulære samfund og de troende. Endelig antager paragraffen, at loven har autoritet til at få kritik, latterliggørelse og hån til at forsvinde. Det er der hverken historisk eller aktuelt belæg for.
Blasfemiparagraffen er en god idé – for en religiøs diktator. Men i Danmark bør den afskaffes.
Fremragende tak
det er helt rigtigt!
Straffelovens § 140: Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
At håne og spotte religiøse - hvilke ædle motiver kan der mon være til sådan at nedgøre menneskers religionsfrihed?
Arne hvorfor skal religiøse opfattelser have mere beskyttelse - sær beskyttelse. Hvad er det der gør at de skal behandles andreledes en alle andre livsopfattelser?
Robert: Hån og spot hører efter min mening ikke hjemme i et demokratisk samfund - uanset hvem eller hvad der sigtes på.
Saglig kritik finder jeg derimod helt OK - og ofte værdifuld - uanset hvad og hvem ;-)
Arne -hvad pokker taler du om. Hån, spot og latterliggørelse, sarkasme, satire er en integreret del af ethvert demokrti og demokrtisk debat. Du behøver kun åbne din avis eller som jeg der i fortiden havde kontor på Christiansborg overvære en folketingsdebat. Min verbevisning som libertær marxist og tilhænger af Rose Luxemburg bliver konstant hånet og latterliggjort. Give me a break
Du mener der er en gud som kan afgøre hvornår noget er sagligt Arne? Du ønsker strafferettens afgørelse i sådanne sager, Det er ikke kun absurd det er farligt
Jeg om nogen forstå bekymringen for mindretal – mindretals, menneskerettigheder og beskyttelse af samme er mit faglige arbejdsområde og jeg har (muligvis i modsætning flere debattanter her) rent faktisk sunni-muslimer i min egen familie og min læge er sunni og der er folk med iransk shia baggrund blandt mine venner.
Hvis vi vil beskytte mindretal skal vi holde op med at generalisere og derimod sikre folks rettigheder som danskere med ytringsfrihed. At beskrive ”muslimer” som om der var tale om et homogent mindretal af en bestemt homogen tro. Sådan noget eksisterer ikke mere blandt muslimer end det gør blandt kulturkristne, kultur hinduer, kultur buddister etc. Det er den forkerte vej. Påstanden om ”muslimer” bygger på en indlysende forkert antagelse der ganske nøje svarer til at påstå at alle os der har en kristen baggrund derfor er ens og kristne, hvorfor vi skal beskyttes da vi alle kan blive fornærmede på vores helligdommes vegne. Det er ævl som hvis vi følger den vej vil ende i undertrykkese af kættere, de virkelige mindretal er altid dem der er kættere, det gælder overalt.
Blasfemiparagraffer og tilsvarende beskytter netop ikke mindretal imod overgreb. Tværtimod fungere paragraffer af den art som en fribillet til ekstreme kræfter der ønsker at undertrykke og begå overgreb mod grupper eller individer de opfatter som kættere i egne rækker.
Der eksisterer ikke noget mindretal der kan generaliseres under nogen bestemt religion. Der er mindretal i alle kulturer og religioner og det er dem der skal beskyttes og det gør man, paradoksalt måske, netop kun ved at stå fast på princippet om at ingen livsholdning bør kunne anvendes til censur af nogen art. Hvis man er i tvivl om dette kan man bare se hvordan blasfemiparagraffer for tiden anvendes i Pakistan, Iran, Indien, Indonesien, Malaysia og Saudi Arabien - det er det vi risikere at få hvis vi bevæger os i den retning. Men selvom vi måske ikke får det som samfund, så vil subkulturer i vores samfund kunne anvende dette til at dække over undertrykkelse af deres egne
Det var det ikke mindst Preben Wiljelm især så så klart og derfor gjorde til VS politik hvorefter den i øvrigt teologisk uddannede Poul Dam pænt fulgte trop. Vi vandt ytringsfriheden og vores demokratiske kamp ikke med kirkens velsignelse men imod samme. Vi anvendte hån spot og latterligørelse hele vejen og det kostede afbrændinger og tortur og millioner af menneskeliv på vejen. På falderebet 19. århunderede opstod der så det der blev til den muntre kristendom og dens højskole liberalisme og den grundtvigiansle tankegang som Poul Dam stod for skabte mulighed for at vi kunne finde sammen på en ny måde.
At generalisere et mindretal med påstande om, at de jo alle er "muslimer" og derefter påstå, at de alle kan fornærmes hvis man er kritisk over for dele af dem eller dele af deres religion - er derimod yderst problematisk. Generaliseringer af enhver art leder kun til fremmedhad og racisme. Der er ganske enkelt ikke nogen religion som kan siges at være repræsentativt for noget mindretal eller nogensomhelst.
Blasfemiparagraffen er en mindretals beskyttelse, der dækker, hvor injurier og diskrimination ikke gør det. Derfor skal den bevares.
Den gælder netop ikke satire, hvad vi jo har fået bekræftet, men tilfælde, hvor mennesker udgrænses og forfølges for deres trossætninger, Historien har rigeligt med eksempler. Det er kun sådanne, der kan føre til sigtelse og dom - f.eks. var Muhammedtegningerne ikke nok. Faktisk var ikke engang billederne i Kamptegnet nok, fordi Blasfemiparagraffens elendighed nødvendiggjorde vedtagelsen 266b for at beskytte jøderne.
Men for mig er folk, der vil afskafe disse paragraffer, menneskeforagtere, og det har vi i forvejen rigeligt i vor tid, de skal ikke have yderligere line.
Hvis der skal være fuld "lighed for loven" så må vi også af med racimepargraffen, så vi kan tilsvine alle minoriteter. Hvorfor skal race, køn, seksuel orientering nyde særlig beskyttelse, Men nej tak, bevar også racismepragraffen.
Verden er ikke ideel, derfor bevar blasfemiparagraffen. Det er ikke flere platte grovheder og tilsvininger og trusler der mangler, dem er der allerede for mange af på internettet.
Ja men det ville da være godt Henning at komme af med racismeparagraffen for den har ikke hidtil beskyttet nogen eller noget. Er racisme måske forsvundet eller blevet mindsket siden dens indførsel. Nej vel - det er rent faktisk blevet værre og de eneste der fryder sig er de svinepælse der med jævne mellemrum kan udstille sig selv som martyrer.
En lov skal være disciplinerende og den bedste lov er den der aldrig bliver brugt.
Selv om loven sjældent bliver brugt har den en pædagogisk virkning og i virkeligheden virker den jo bare ved sin tilstedeværelse.
Nu er der jo to debatindlæg fra spidser på Information et pro og et kontra. Når man læser dem igennem er der gode argumenter fra begge sider. Men egentlig undrer det mig at den debat kommer nu, eller er den passende i en tid hvor konflikten omkring Syrien og andre steder i de muslimske samfund er på det højeste og hvor vi lige nu er en smule pressede på vores gammeldanske kultur og tryghed. Gad vide hvad en hvis Martin Henriksen siger til at få gjort tykt grin med vore kirker, flag m.v. ? Det kan da godt være det vil være ok at afskaffe den, hvis vi mennesker kunne lære at argumentere sagligt og med en form for respekt for anderledes troende end vi hver især står for. personligt er jeg ligeglad, men hvorfor ændre på noget som egentlig ikke er så stort et problem?
Ja Torben men du kan næppe give er eneste eksempel på at denne lov har nedbragt nogetsomhelst - det er snare sådan at jo flere love du får af denne type jo sjovere bliver det at bryde dem
Arne Thomsen
"At håne og spotte religiøse - hvilke ædle motiver kan der mon være til sådan at nedgøre menneskers religionsfrihed?"
Samme ædle motiver der er til at nedgøre totalitære bevægelser såvel som de individder, der bevidst lader sig indrullere i andre totalitære bevægelser.
Viggo Okholm
"Det kan da godt være det vil være ok at afskaffe den, hvis vi mennesker kunne lære at argumentere sagligt og med en form for respekt for anderledes troende end vi hver især står for. personligt er jeg ligeglad, men hvorfor ændre på noget som egentlig ikke er så stort et problem?"
Det du siger er at sålænge vi ikke - i dine øjne - kan diskutere "respektfuldt", så har Staten ret til at afgøre om en given ytring er ok eller ej? Hvornår og hvem afgører så når vi er "modne" nok til at klare os uden en bigbrother lov som denne?
Der er ingen grund til at have en lov, der særligt beskytter religiøse ideologier. Skulle lovgivningen være konsekvent, skulle alle ideologier være beskyttede. Men det er umuligt, politiet ville ikke have andet at lave end at efterforske alle mulige og umulige krænkelser, så at afskaffe blasfemiparagraffen er nok det simpleste. Især da den alligevel ikke bliver brugt.
Det har intet med tonen i den offentlige debat at gøre, den er allerede perfid.
Robert. alle love er i princippet forebyggende - En trussel,så at sige.
@Arne Thomsen
At have religionsfrihed giver ikke nogen ret til at være beskyttet imod ytringer, der krænker ens tro.
Dit spørgsmål om, hvorfor nogen skulle nære noget ønske om at bruge ytringer til at krænke andres religionsfrihed giver ingen mening, da religionsfriheden ikke kan give den troende en ret til beskyttelse i sit følelsesliv som ateisten eller agnostikeren ikke også nyder.
Men skal man endeligt gå ind på din (fejlagtige) antagelse om, at ytringer kan krænke religionsfriheden burde det jo også gælde den anden vej dvs. at den religiøse ikke måtte sig noget der krænkede ikke-religiøses frihed.
Så hvis en kristen eller muslim citerer homofobiske vers fra deres helligskrifter eller bruger dem som argument for at ville nægte homoseksuelle lige rettigheder, skulle der også vanke straf.
Men det vil de religiøse helt sikkert ikke finde sig i.
"Men for mig er folk, der vil afskafe disse paragraffer, menneskeforagtere," .. skriver Steffen Gliese, og dokumenterer hermed, hvor absurd blasfemiparagraffen er, når han egentlig selv mener, at han bør straffes for, at håne, spotte og latterliggøre mig som menneskeforagter, blot fordi jeg ideologisk befinder mig på et mere fritænkende stade end ham, og derfor ønsker paragraffen afskaffet;-)
Straffelovens § 267:
Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Injurier og blasfemi er - set med mine øjne - noget uværdigt svineri, som skader samfundet.
Arne Thomsen, jeg håber da ikke, man har tænkt sig at fjerne injurielovgivningen.
Paragraffens sigte er vist ene og alene at beskytte orden og fred. Dvs begrænse ytringer herunder handlinger der kunne føre til vold og uroligheder. Åbenbart et sprængfarligt emne.
Den er blevet brugt meget få gange for man må altså godt gøre grin med både Gud og troendes overbevisninger så længe det ikke har en karakter der truer samfundets orden og fred. Satire er derfor OK dog ikke hvis det medfører at vi efterfølgende slår hinanden på tæven eller udfører terroraktioner fordi bægeret skulle flyde over.
Spørgsmålet er så om vi ved hvor grænsen går for ytringsfriheden - det er jo den domstolen forsøger at sætte - ( er det en stationær størrelse). Gør vi det - åbent spørgsmål. Har ytringsfriheden måske slet ingen grænser - Nogle vil mener at den går der hvor den ekspicit udtrykker overgreb på andre men direkte at opfordre til vold mod andre er også ulovligt.
Problemet ligger vel så i ytringsfriheden og den går alle selvfølgelig ind for men her er problemet måske at alle ikke har lige mulighed endsige lyst til at ytre sig (af frygt for konsekvenserne) og alle har ikke lige adgang til at blive hørt på og få budskaberne udbredt. Er det rimeligt at beskytte særlige befolkningsgrupper - her religiøse - Det er måske ikke helt ved siden af at bevare den i disse tider.
enhedslisten bør lykkeønskes
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE9462973/enhedslisten-soeger-flertal...
Robert Ørsted-Jensen.
Ingen love afskaffer den strafbare kriminalitet. Hverken racisme eller blasfemiparagraffen har ikke afskaffet blasfemi og racisme helt. Især racisme er levedygtigt. Paragrafferne tolkes i den konkrete sammenhæng hvor de anvendes og har ikke afskåret os fra nye synspunkter.
Set over et længere tidsrum er det ikke bare blevet værre alle steder, men internettet har gjort det muligt for mange at flashe deres racisme, uden at ville stå offentlig frem.
Især racismeparagraffen har haft en funktion i det offentlige rum, i det mere private rum er der stadig mange svinske udtalelser.
For mig er det bedre at racisterne udstiller sig som martyrer end som helte med mere taletid. De fleste racister er nogle krystere der ikke tør stå ved deres skriverier med ægte navn og adresse.
Henning Kjær - nu er man altså ikke racist fordi man ikke kan li eller findet at religion ikke skal have særstatus - bare lige for at minde dig om dette enkla fakta
Jeg tror ikke du kan finde et eneste eksempel på at paragraffer af den art har haft den ringeste virkning af den slags du drømmer om. Men blasfemiparagraffer og de generaliserende holdning til det mange mener de kan forstå som "muslimer" - er bestemt nyttig for enhver fanatiker der ønsker at forfølge kættere i egne rækker
Lad os ophæve den middelalderlige lov og se hvad der sker. Eksisterer der en gud, så bliver han/hun nok vred og straffer de skyldige. Men er guderne - fra Jahve til Allah - ren fiktion, så sker der nok ikke så meget.
Hele ideen om 'lighed fo rloven' i denne forståelse er en misforståelse: lighed for loven er lighed for loven under lignende omstændigheder.
Overgreb på mennesker for deres tro, lammer dem. De kan ikke, som i politiske kampe, slå igen.
Vi er på vej ud i pøbelvældet, hvor flertal rask væk - som under en Trump - trækker flertallets uigennemtænkte mening uden erfaringsgrundlag ned over alle de borgere, som det demokratiske samfund har pligt til at beskytte. Disse love findes af en grund, og det har intet med Guds mulige eksistens eller ikke-eksistens at gøre. Det har derimod alt med menneskehedens erfaringer for forfølgelse til alle tider at gøre. Som for tiden kristne i Mellemøsten, men også jøder i Danmark helt op i det 20 århundrede.
Det handler ikke om satire eller kritik, det handler om forsvar for den enkeltes helt bogstavelige sikkerhed i samfundet.
Men det er lykkedes at sprede konservatismens giftige afledningsmanøvrer over nu et par årtier, som forvrænger alt godt i samfundet og sætter lus i skindpelsen på os allesammen, forvrider alle ansvarlige, ædle og opbyggelige værdier til fordel for fornedrelse og en gøren mennesker ringere, end de bør være.
http://polaris.gseis.ucla.edu/pagre/conservatism.html
Michael Andersen, forhånelse og forfølgelse af religiøse dissidenter er netop middelalderligt - at beskytte mennesker imod en sådan forfølgelse er en af civilisationens store sejre.
"Humans have rights - but ideas don't"
Religiøse mennesker må simpelthen tage og blive voksne, og forstå, at deres tro, for os andre bare er ideer. Og ideer kan og må ikke have rettigheder i et sekulært demokrati. Lur mig om ikke alle her, der forsvarer blasfemiparagrafen selv er kristne eller religiøst troende af en eller anden art. Confirmation bias much?
Jeg er vegetar.
Jeg tror på at for at rede planeten, så burde alle mennesker blive vegetarer, da jeg tror på, at kødproduktionen udleder ligeså meget CO2 som industrien.
Jeg tror også på at pattedyr har meget mere bevidsthed, end folk til lægger dem, og at det derfor er både mord og dyreplageri at spise kød.
Hvorfor må min tro, på vegetarisme godt hånes og latterliggøres, når kristne eller muslimers tro ikke må? Hvorfor er deres tro mere fin og rigtig end min?
Hvorfor er det ikke strafbart, at pisse på "den store vegetariske kogebog" offentligt, når det åbenbart er strafbart at pisse på koranen? Er det fordi muslimen bliver mere stødt og ked af det, end jeg selv ville blive i mit eksempel? Hvem er det, vi kan give mandat, til at bedømme hvilken tro, der er en hellig ko, og hvilken der ikke er? Hvem er det vi kan give mandat, til at bedømme hvem der bliver mere såret end andre, over at deres tro blive kritiseret og hånet?
Blasfemiparagraffen hører til i en tid, hvor religionerne nød godt af en særstatus i samfundet. Men den tid er slut nu, og vi skal ikke være så bange, for at rydde op i den slags efterladenskaber fra gamle dage.
Spot, hån og latterliggørelse.
Det er stadig interessant, hvor længe vi skal kunne drives rundt i vores egen manege af vores egne love og konventioner bevidst vendt mod os selv af kræfter, igen ’noget som katten har slæbt ind’, og som ikke selv, bare i et øjebliks forsøg på at tilpasse sig, men konstant føler sig krænkede og døgnet rundt arbejder på at begrænse andres ytringsfrihed, har tænkt sig at leve op til selvsamme civiliserende samfundskontrakter til opretholdelse af fredsbevarende demokratiske tilstande i god ro og tolerant orden uden at skulle gribe til de store ord, men ved hjælp af formummede agenter, ofte klædt i natskjorte med forbindinger om hovedet, forsøger at hælde noget længst overstået ’religiøs middelalder’ ned over hovederne på de sovende ’utopiske humanister’ et al. – med alt for meget al. …
Steffen Gliese: Når du nævner ordet "forfølgelse" i sammenhæng med religion, så tænker jeg på Holocaust, hekseafbrændingerog lignende. Ikke satiriske tegninger, kunstværker og barnlige tosserier som at tisse på en bog. her må man altså skelne mellem fysiske overgreb og diskrimination og så ordet magt.
Michael Andersen, det begynder faktisk et sted - og det er i disrespekt for andre mennesker. Det er det, vore love skal beskytte os imod og sørge for aldrig tager overhånd; men det er godt på vej, forråelsen bliver værre dag for dag, der siges ting om andre mennesker i dag, som vi ville have forsvoret for blot få år siden. Det er et skråplan, og vi har historiske evidens for, hvordan det ender, ja, vi ser det faktisk udfoldet rundet omkring hver dag i disse år, tolerancen og respekten trædes under fode, fordi vi fodres med had og selvretfærdighed og mistillid af kredse, der ønsker at holde os allesammen nede, så de kan bevare deres privilegier.
Når man først er blevet opmærksom på denne gift, ser man for det, det er: god, gammeldags, del-og-hersk, amoralsk som ind i helvede.
Vi skal give plads for hinanden, vi skal respektere hinanden, og vi skal ikke gå så enormt op i, hvordan vi på forskellig vis indretter os i samfundet, men dyrke det, der med et præcist begreb hedder "det forestillede fællesskab".
Godt formuleret. Det er præcist hvad jeg i løbet af dagen har forsøgt at udtrykke - og så får vi den bare her. Krystalklart !
Pia Madsen; 26. april, 2017 - 11:17
Religion er ikke en bevægelse.
Robert Ørsted-Jensen; 26. april, 2017 - 08:01
At du er blevet hånet for dine idoler, skyldes nok at de er bedagede; din gud er altid med dig,
Robert Ørsted-Jensen; 26. april, 2017 - 08:01
At du er blevet hånet for dine idoler, skyldes nok at de er bedagede; din gud er altid med dig,
For mig ser det ud som om at man, rent praktisk, kunne skrive blasfemi- og racismeparagrafferne sammen til én paragraf der beskytter alle minoritetsgrupper og ikke giver én type særbehandling over andre. På den anden side bør vi overveje hvilket signal det ville give at ophæve blasfemiparagraffen på et tidspunkt som nu, hvor spørgsmålet om religion og had mod religiøse eller af religiøse grunde er så aktuelt og betændt. Vil det blive set som en ligestilling mellem religiøse minoritetsgrupper og andre minoritetsgrupper, eller som en undskyldning for at skælde ud på (især) muslimer. Det er mere et metaspørgsmål end noget andet.
Husk på, at religion er kollektiv overtro, og imod religion kæmper selv guderne forgæves.
Jens Thaarup Nyberg
Religion er i høj grad en bevægelse. En bevægelse, et tankesæt og en ideologi på linie med alle mulige andre idekonstruktioner.
Loven skal beskytte mennesket. Ikke give et sæt ideer særret. Og da slet ikke ideer - som al organiseret religion - der af natur er elitære, ekskluderende, diskriminerende og giver sig ud for at være eviggyldige sandheder. At give den slags pompøst nonsens en særlig beskyttelse er i bund og grund stokkonservativt og antihumant.
Pia Madsen; - 11:23
Ja, den populære opfattelse anerkender jeg; men for den enkelte er religion et holdepunkt / et ståsted, der gene kan være en ide, som så må være så rummelig, at den anerkender andres ideer.
Pia Madsen; - 11:23
Vdr. den populære opfattelse, at religion er autoritær osv.; det må enhver religionsudøvelse vurderes på, og en revurdering fra den enkelte, af sin religion, gerne følge.
Nogle af de ærede talere synes at være af den opfattelse, at § 140 skulle indebære og tilsigte en minoritetsbeskyttelse. Det er en misforståelse, og hvordan den er opstået, har jeg ingen anelse om. Ordlyden af bestemmelsen siger ikke en dyt om minoriteter, ligesom praksis, den sparsomme praksis, heller ikke peger i den retning.
§ 140 har været anvendt eller forsøgt anvendt tre gange i retspraksis. Første gang, i 1938, drejede tiltalen sig om bespottelse af jødedommen; de to andre gange (1946 og 1971) var det derimod kristendommen, majoritets- og statsreligionen, som blev gjort til grin.
Jens Thaarup Nyberg
Om det er en ståsted, en trøst eller en brændende overbevisning, indehaveren har brug for at udbrede ændrer som sådan ikke ved at religion stadigt (kun) er en idekonstruktion/bevægelse. En menneskeskabt fiktion.
Men der er jo mange ting der giver et menneske trøst - politik, kunst, selviscenesættelse, religion eller anden spiritualitet i et utal af varianter. Så at give religion en juridisk særstilling bare fordi det er - ja - religion giver ingen mening på den baggrund.
Staten skal beskytte mennesket, og dets ret til frit valg af idéer. Ikke give bestemte idéer særbeskyttelse.
Pia Madsen; - 16:00
"Staten skal beskytte mennesket, og dets ret til frit valg af idéer"
præcis:
"men for den enkelte er religion et holdepunkt / et ståsted, der gene kan være en ide, som så må være så rummelig, at den anerkender andres ideer." og, "Vdr. den populære opfattelse, at religion er autoritær osv.; det må enhver religionsudøvelse vurderes på, og en revurdering fra den enkelte, af sin religion, gerne følge."
Jens Thaarup Nyberg
Ja og? Netop fordi det er individuelt hvad religion betyder - eller om der er noget andet der fylder mere end religion - giver det præcis ingen mening med en særbeskyttelse af religion.
Pia Madsen; - 17:03
Jo da; religion, troen på noget guddommeligt, efter almindeligt anerkendte begreber, er et individuelt anliggende, skal der være beskyttelse af det enkelte menneske, givet civilisationen, demokratiet ( som også er ideer, menneskelige konstruktioner, som vi så kan have vanskeligheder med, at leve op til ), hvor, iøvrigt, arbejdet er helligt - de der kan, men ikke vil, er udskud. Og arbejdet er guddommeligt; se selv, hvad menneskeheden har skabt - men så ikke kan styre.
Jens Thaarup Nyberg
Ah men netop derfor er det individdets ret til at tro vi skal beskytte. Ikke den enkelte tro. Lige nøjagtigt argumentet for at afskaffe blasfemiparagraffen.
Lykkeberg skriver, at "blasfemiparagraffen er begrundet med den offentlige orden." Han gengiver her loyalt, omend kritisk, en meget udbredt myte, en myte, hvis faktuelle, juridiske grundlag er spinkelt og næppe bæredygtigt.
Myten kan ikke baseres på bestemmelsens ordlyd, der intet som helst insinuerer i retning af offentlig orden. Hvad man bruger som argument, er alene, at bestemmelsen, som i straffeloven af 1866 var placeret i kapitlet om forbrydelser med hensyn til religion, i 1930 blev flyttet til kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige orden og fred. Men en sådan redaktionel omplacering ændrer jo ikke bestemmelsens karakter.
Mere korrekt er, som anført i den kommenterede straffelov:
"Beskyttelsesinteressen er den religiøse følelse, men bestemmelsen værner kun denne følelse i det omfang, den knytter sig til religionssamfundenes troslærdomme og gudsdyrkelse ..." (10. udg., s. 123)
Sider