Leder

Blasfemiparagraffen er ikke skabt for at forhindre religiøs kritik, men for at afværge ondsindet nedgøring

26. april 2017

Blasfemiparagraffen bør fastholdes. Det er der tre gode grunde til. Mindst. De tre er anført i den udtalelse, som det fagkyndige Straffelovråd afgav i 2014. Udtalelsen fik Helle Thorning-Schmidts SR-regering til at skrinlægge hensigter om at ophæve paragraffen.

For det første sender det et forkert signal at ophæve paragraffen.

Religiøst meget fintfølende folk og folk, der har hang til at lave ballade om religion – begge grupper er ganske talstærke i indland og måske især i udland – kan opfatte en ophævelse af forbuddet mod at »drive spot med eller forhåne … troslærdomme eller gudsdyrkelse« som budskab om, at nu er der i Danmark frit slag for religiøs spot og forhånelse. Er det et påtrængende signal at sende?

Hertil kommer, at der ikke nødvendigvis vil være anden lovgivning til at dække ondartede virkninger af at ophæve blasfemiparagraffen. Der vil nemlig opstå et tomrum i forhold til den såkaldte racismeparagraf – straffelovens § 266 b, der forbyder trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af en persongruppes »race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering«.

Blasfemiparagraffen er en god idé - for en religiøs diktator. Men i Danmark bør den afskaffes. Det er der mindst tre gode grunde til
Læs også

Dette tomrum vil foreligge, hvis krænkelserne ikke rettes mod personer, men ting, f.eks. hellige skrifter eller genstande. Straffelovrådet nævner, at en ophævelse vil åbne mulighed for afbrænding af eller urinering på hellige skrifter eller genstande. Noget sådant kan føre til stærke modreaktioner, også hvis det vises via nettet.

Kernen i blasfemiparagraffen er netop hensynet til den offentlige orden. Bestemmelsen står i straffelovens kapitel 15 om »Forbrydelser mod den offentlige orden og fred.« Det er noget andet end den personlige fred og ære, der er beskyttet af racismeparagraffen.

Som nu mennesker engang er skruet sammen, kan religiøs agitation – for og imod en bestemt tro – udløse meget voldsomme og voldelige handlinger. Blasfemiparagraffen sikrer, at politiet kan gribe forebyggende ind, inden følelser får ubodelige følger.

Paragraffen har været sjældent anvendt, og det er fint. Den er ikke skabt for at forhindre religiøs kritik, men for at afværge ondsindet nedgøring, der kan koste liv og lemmer. Det er en aktivitet, der bør ligge uden for ytringsfrihedens grænser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Nille Torsen
  • Steffen Gliese
Flemming Berger, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Nille Torsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

sikke noget vrøvl, David Rehling.

Jørn Andersen, Hans Aagaard, Bastian Barx, Asger Harlung, John Victor Lorck, Sune Olsen, Jørgen Larsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Af hensyn til potentielle ballademagere. Javel.

Hans Aagaard, Bastian Barx, Robert Ørsted-Jensen og Asger Harlung anbefalede denne kommentar

Enig med David Rehling:
"Paragraffen - er ikke skabt for at forhindre religiøs kritik, men for at afværge ondsindet nedgøring, der kan koste liv og lemmer."
Er der nogen som helst værdi i ondsindet nedgøring?
Ikke som jeg ser det.
Religiøs kritik derimod, det har vi brug for!

Rikke Nielsen, Haj Møller, John Andersen, Henrik L Nielsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Bevar blasfemiparagraffen. Den har ikke forhindret nogen relevant religionskritik, men er med til at tage brodden af de værste udskejelser. Den fungerer som bolværk for minoriteters beskyttelse mod de værste majoritetselementers svineri i form af hån spot og latterliggørelse.

Peter Andersen, Rikke Nielsen, Arne Thomsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, hør hvad manden siger og lad være med at opfinde hjemmestrikkede ideer, Poul Anker Sørensen. Folk skal være gode ved hinanden, som udgangspunkt.

Blasfemiparagraffen hører til et kompleks, der beskytter tabu-belagte symboler - som majestætsfornærmelse. Det virker derfor ulogisk, at nogle politikere på den ene side vil ophæve blasfemiparagraffen og på den anden side vil straffe for at afbrænde dannebrogsflag.

"Blasfemiparagraffen sikrer, at politiet kan gribe forebyggende ind, inden følelser får ubodelige følger."

Ja, det er da altid rart at politiet kan gribe forebyggende ind mod meninger "nogen" synes er upraktiske og ubekvemme.

Det har bare intet at gøre i et demokratisk retssamfund.

Finn Thøgersen, Hans Aagaard, Bastian Barx, Robert Ørsted-Jensen, Asger Harlung og John Victor Lorck anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Det er noget vrøvl. En strafferamme på op til 4 måneder vil næppe forhindre nogle idioter i afbrænding af de såkaldte hellige skrifter.

Martin Hansen

David Rehling:

"Som nu mennesker engang er skruet sammen, kan religiøs agitation – for og imod en bestemt tro – udløse meget voldsomme og voldelige handlinger. Blasfemiparagraffen
sikrer, at politiet kan gribe forebyggende ind, inden følelser får ubodelige følger."

Det er newspeak for at staten skal forbyde fremsættelse af visse ytringer, der kan fremkalde vold fra religiøse.

Når DR hævder, at blasfemiparagraffen ikke er skabt for at forhindre religiøs kritik er det et rent kunstgreb, for det som loven forhindrer er jo netop at krænke troslærdomme på en måde der ifl. staten kan få de religiøse til at begå vold.

Men i et retssamfund er det ikke en statslig opgave at beskytte bestemte trossamfund, fordi nogle af deres medlemmer vil gengælde ord med vold.

Og hvem er det det så at DR forventer/frygter vil gengælde ord med vold?

Er det veganerne, der vil begå vold, fordi man krænker eller håner vegismen, eller er det tilhængerne af kommunismen, socialismen eller verdslige ideologier?

Nej, det er såmænd de religiøse, som jo hvis man skal godtage artikelforfatterens præmisser skal beskyttes imod ord der kanprovokere dem til vold.

Men skulle man følge ræsonnementet til dets logiske konklusion, skulle paragraffen enten udvides til alle ideologier/filosofier eller helt afskaffes.

Og når DR skriver at mennesker nu en gang er skruet sammen sådan, at religiøs agitation kan føre til vold, er detat frakende de religiøse ethvert ansvar for ikke at gribe til vold.

Skulle man følge DRs argumentation, ville det ikke i første omgang være statens opgave at beskytte Kurt Westergaard men at retsforfølge ham inden at han blev overfaldet.

Erik Daugaard, Jørn Andersen, Hans Aagaard, P.G. Olsen, Bastian Barx, Asger Harlung og John Victor Lorck anbefalede denne kommentar
Martin Hansen

@Henning Kjær

Og hvorfor skulle minoriteter have et krav på en særlig beskyttelse, fordi deres særlige tro på Guds eksistens er i mindretal?

I øvrigt har man allerede § 266 b, og den forbyder netop forhånende og nedværdigende ytringer om visse grupper.

§ 140 forbyder noget helt andet -- angreb på trossamfunds lærdomme.

Hans Aagaard, Bastian Barx og John Victor Lorck anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Martin Hansen.
Og hvorfor skulle minoriteter have et krav på en særlig beskyttelse, fordi deres særlige tro på Guds eksistens er i mindretal?
Det har altid været mindretal, der har brug for beskyttelse mod majoritetselementers udskejelser, så deres grundlovssikrede friheder/trosfrihed ikke undertrykkes (forhånes).
Man skal ikke løfte blikket meget til andre lande i Europa for at se hvad mennesker der er mange nok kan finde på mod andre mennesker. Staten skal have mulighed for at gribe ind overfor koranpissere og tilsvarende provokationer.

Peter Andersen, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Anders Reinholdt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Når man læser modstandernes argumenter, forstår man, at der står en frådende mængde, der blot ønsker at kaste sig over troende mennesker. Men det er en stor sejr for civilisationen, at vi beskytter mennesker imod verbale overfald, der efter ret kort tid bliver til fysiske, og med tiden lovgisningsmæssige indskrænkninger.

Blasfemiparagraffen har det formål at frede Gudsbegrebet. Da Gud testede Abrahams loyalitet var Gud overrasket over Abrahams hensynsløshed. Gud bad Abraham at ofre sønnen Isak. Gud forhindrede i sidste øjeblik vanvittig handling.
Gud fortalte her at ukritisk handling for at tilfredsstille Gud eller blindt acceptere Guds befalinger er rigtig dårlig ide.
Gud befaler hermed at udvise kritiske øjne over for selveste Gud. Gud fortalte os at kritik og eftertanke er mennesket styrke. Mennesket skal tænke selvstændigt og i nogle situationer går imod uretfærdige befalinger.
Blasfemiparagraffen eksisterer i mange afskygninger. Vi kan nævne statssikkerhed. Staten og statens folk har redskaber at tilintetgøre de såkaldte statsfjender med paragraffen om Statssikkerhed.
Blasfemiparagraffen er også beskyttelse af staten og dermed Kongehuset interesser. At bevare paragraffen for frygt for afbrændinger af papir er lidt overdrevet argumentation. Man skal skelne Gud og papir skrevet religiøse skrifter.

Jeg er pastafari, og jeg tror på, at pasta er helligt. Jeg kræver herved, at min tro på Det Flyvende Spaghetti monster ikke må forhånes, og at staten skal håndhæve, at enhver der latterligør eller offentligt skamkoger pasta, skal straffes efter blasfemiparagrafen.
(Som bortset fra det bør afskaffes hurtigst muligt, ligesom i de fleste andre vestlige demikratier, da den slags klart hører til i middelalderen)

Der er ingen af argumenterne i denne artikel der holder en meter. Det kan godt være, at blasfemiparagrafen kun er blevet brugt i nogle helt særlige slemme tilfælde af forhånelse de sidste 100 år, men kan vi regne med, at den altid vil blive brugt sådan? Og hvornår begynder den pludselig at give anledning til selvcensur i frygt for retsforfølgelse?

Vi har ikke brug for den - og så kan den da ligeså godt afskaffes. Religiøse mennesker må bare tage og få lidt hårdere hud, og fatte at for os andre, så er deres hellige bøger bare værdiløst papir. Deres religiøse regler om at det ene eller det andet er for helligt, til at det må tegnes eller kritiseres, kun gælder for dem der tror på det.

Erik Daugaard, Thomas Krogh, Hans Aagaard og Asger Harlung anbefalede denne kommentar
Ehm Hjorth Miltersen

Ang. det tomrum der "vil foreligge, hvis krænkelserne ikke rettes mod personer, men ting, f.eks. hellige skrifter eller genstande." - Hvad ville dommen mon være hvis nogen urinerede på og brændte et regnbueflag (der om end ikke er helligt men i hvert fald en symbolsk genstand) som en hadshandling mod LGBT-personer? Ville det ikke være dækket af racismeparagraffen?

Charlotte Svensgaard

Blasfemi handler jo dybest set og kun om at man driver gæk, eller hån om man vil, med en tros retning - ikke det enkelte individ som bekender sig til en bestemt tros retning. Forestiller man sig i dag en muslimsk udgave af "life of Brian" nej - så er man vel ret sikker på hjul+ stejler, et antal piske slag, lidt stening og en tur på et bål. Og der er ingen som helst som nulevemde person er blevet latterlig gjort eller forhånet i filmen - andet end en bog og en mytologisk figur. Intet andet.
At det så tages mere end almindeligt alvorligt og personligt i visse kredse er en anden sag.
Og hysteriet der er ikke anderledes end under fks Mao hvor man risikerede liv og lemmer hvis man på gaden kom til at træde på et stykke avis papir med Mao's portræt på.

Erik Daugaard

Dem som "tror på" det konkrete liv (fodbold, demokrati, stegt flæsk osv.), skal iflg. David Rehling, ved lov, forbydes at grine ad dem som tror på noget der ikke eksisterer.......for ellers bliver de voldelige.

Det minder da lidt om den slags hensyn man tager til mennesker med meget udtalte mentale handicap - gør det ikke ?

OK David - forestil dig, at blasfemiparagraffen i Danmark blev håndhævet med samme iver, som den bliver i visse lande vi ikke "plejer at sammenligne os med".

I et sådant scenarium ville du naturligvis selv være blevet klynget op for længe siden, men hvis vi lige ser bort detaljer - hvor fedt tror du så det ville være ?
Tror du der ville være færre eller flere religiøse lidelser i et sådant samfund.

Jeg mener: Omfanget af spot man må finde sig i, er ligefrem proportionalt med den taletid/opmærksomhed man har i samfundet. Islam-, indvandrer- og mellemøsten relaterede problematikker i det hele taget, har enormt meget opmærksomhed. Derfor er det samtaleemne, på godt og ondt.

Og hvorfor har Indvandrer-, Islam- og mellemøst relaterede problemer så meget opmærksomhed ? Ballade sælger aviser. Ballade holder dig i arbejde David.