Donald Trump har i denne uge virket deprimeret over, hvor vanskeligt det egentlig har været for ham som præsident at få gennemført noget konkret og vedvarende i løbet af de første 100 dage i Det Hvide Hus. Det skulle i hvert fald fremgå af nogle psykologers analyse af Trumps seneste tweets.
De skal ifølge National Public Radio have fundet flere adjektiver, der tyder på humørsvingninger, end normalt i de korte og kommenterende tekster fra præsidentens mobiltelefon.
Trump har gode grunde til at være frustreret over sin præstation. Bortset fra udnævnelsen af den konservative jurist Neil Gorsuch til højesteretsdommer – en post, han vil sidde på indtil 2050, hvis han f.eks. lever indtil sit 83. år – er det svært at få øje på tiltag, der vil have en vedvarende virkning på det amerikanske samfund.
De eneste andre nævneværdige ting er beslutningen om at trække USA ud af frihandelsaftalen TTP med 11 andre Stillehavslande – en beslutning, der vil skade USA’s eksportindustri, fordi de tilbageblivende medlemslande har besluttet at indgå aftalen uden USA’s medvirken.
En nedskæring på 70 mio. dollar i bistandshjælp til udenlandske ngo-grupper, der bl.a. bistår kvinder med abort og svangerskabsforebyggelse, er endvidere et initiativ, som styrker Trumps popularitet blandt religiøst konservative. Den næste præsident kan dog vælge at genoptage bistanden.
Trump har også udstedt snesevise af forordninger, af hvilke langt de fleste imidlertid ikke får nogen umiddelbar effekt, fordi de er genstand for sagsanlæg fra diverse organisationer over så lang tid, at de kan nå at blive omstødt af hans efterfølger. Selv godkendelsen af Keystone XL-olierørledningen er på ingen måde en garanti for, at den bliver bygget.
Der er sagsanlæg i gang på lokalt niveau i delstaten Nebraska; jordejere kan stoppe det canadiske selskab. Et nyligt dekret om at tillade olieselskaber at bore offshore i Alaska og andre steder langs USA’s kyst kan desuden ende med at få ringe betydning. Markedet flyder for tiden over med olie og naturgas, og der er lige nu intet økonomisk incitament til at foretage flere undersøgelser og boringer.
Trump har endvidere løbet panden mod en mur, hver gang han har prøvet at realisere sine valgløfter om at begrænse indvandring og sætte skub i sine forgængeres udvisning af papirløse immigranter fra USA. Indtil videre har domstolene sagt nej. Selv ikke grænsemuren til Mexico går det særligt godt med, om end han formentlig vil få nogle penge fra Kongressen senere på året til at udvide de eksisterende hegn og metalbarrierer og øge antallet af grænsevagter.
Men en egentlig mur bliver det næppe til. Frihandelstraktaten NAFTA er ikke som bebudet i valgkampen blevet sløjfet. Der bliver højst tale om nogle justeringer, som kan forhandles på plads inden for den eksisterende traktats rammer, hvilket bliver en kæmpe skuffelse for Trumps tilhængere i Midtvestens industristater.
Det mest eklatante eksempel på præsident Trumps manglende politiske talent manifesterede sig i den totalt amatøragtige forestilling, da Repræsentanternes Hus måtte opgive at få en i det amerikanske folk upopulær sygesikringsreform vedtaget til erstatning for Barack Obamas.
Det er på denne for Trumps og hans holds mangelfulde baggrund, man skal forstå præsidentens pludselige beslutning onsdag om at offentliggøre skitsen til en endnu ikke færdiggjort skattereform. Skitsen, der fylder et enkelt ark, er stort set en gentagelse af hans valgløfte uden nye detaljer. Præsidenten har desperat brug for at fremvise noget positivt i de første 100 dage i embedet.
Det er ikke seriøs politik. Værre er, at det ikke er en egentlig reform af et yderst kompliceret skattesystem, der favoriserer velhavende enkeltpersoner og virksomheder med midler til at hyre revisorer til at finde smuthuller.
I stedet vil Trump fremlægge lovforslag om skattelettelser; Arveskatten skal væk, kapitalvindingsskatten ned, selskabskatten beskæres fra 35 til 15 pct. og skatteprocenten på indkomst sænkes til et lavere niveau for alle. Det gavner de højeste indtægter.
Trump kaster dog nogle godbidder til middelklassen – f.eks. en fordobling af alle skatteborgeres personlige fradrag, men der er ingen dækning for skattelettelserne i form af nye indtægter. Reformen skaber et kæmpe hul i budgettet, som lovgiverne næppe er villige til at kompensere for med kæmpe besparelser. Det virker igen som en fiasko. Amatørforestillingen fortsætter.
Hellere en deprimeret amatør, end en professionel svindler.
Han er da så velkommen til at trække sig, og overlade det til den reelle vinder og langt mere kompetente kandidat. Hendes dygtighed som politker kan ingen tage fra hende,
det her er hans danske klakkører i LA og DF næppe enige i. De synes fortsat, at Rumpf er en fremragende politiker,
jeg ser nu meget nødigt en "deprimeret amatør" med nøglerne i hånden til et kæmpe atomvåben arsenal
Er der kun gået 100 dage? Så er der godt nok langt igen :-(
Lidt meningsløst at kritisere Trump for at være amatør, når han gik til at valg på at bekæmpe de professionelle.