Leder

Forfatningsdomstole må aldrig blive politiseret

Debat
21. april 2017

En forfatningskrise defineres traditionelt som en politisk krise, der truer med at sætte en forfatning ud af kraft. Så ekstrem en situation befinder USA sig ikke i, men der er næppe tvivl om, at Højesteret i de sidste 30 år er blevet mere politiseret i den forstand, at flere slag af politisk karakter i dag afgøres af domstolene fremfor af lovgiverne i Kongressen. En oplagt årsag til denne magtforskydning er en voksende polarisering af det amerikanske samfund, der som bekendt har resulteret i politisk dysfunktionalitet i Washington, D.C.

Det er en tendens, man kan iagttage i andre lande og især i de nye demokratier i Østeuropa, hvis forfatninger er relativt nye og derfor ikke har slået rødder som den amerikanske, der blev skrevet i 1787 og sidenhen er blevet revideret kontinuerligt.

Man kan – som forfatningsretsekspert Noah Feldman ved Harvard University – fremføre, at jo ældre en forfatning er, desto mere modstandsdygtig er den over for politisering. Polen og Ungarn tjener her som to skræmmeeksempler. I begge lande har de to regeringspartier, Fidesz og PiS, brugt flertal i parlamentet og dekreter til at gennemføre et putsch mod de to landes forfatningsdomstole.

Forklaringen på denne tragiske udvikling er ikke kun skrøbelige demokratiske traditioner og svage civilsamfund; det handler mere specifikt om et politisk system, der giver et simpelt parlamentsflertal bemyndigelse til at udskifte højesteretsdommere og ændre forfatningen på skrømt. Uden sikring af mindretallets rettigheder kan et demokrati hurtigt blive et flertalstyranni og et autoritært styre. Det er præcis, hvad der er ved at ske i Polen og Ungarn.

USA befinder sig endnu ikke i denne farezone. Der er dog grund til at være bekymret, hvilket den nylige udnævnelse og senatsgodkendelse af højesteretsdommer Neil Gorsuch illustrerer. I USA er det enormt besværligt at ændre forfatningen; derfor sker det så sjældent. En lettere måde at ændre forfatningen på er ved at indsætte dommere i Højesteret (USA’s forfatningsdomstol), hvis politiske eller ideologiske anskuelser ligger tæt op ad præsidentens og regeringspartiets.

Traditionelt har det parti, der tabte det sidste valg, godtaget præsidentens og regeringspartiets ret til at vælge kandidater til domstolene, som ligger til henholdsvis højre eller venstre for midten. Således blev den konservative og nu afdøde højesteretsdommer Antonin Scalia godkendt enstemmigt af Senatet i 1986.

Året efter blev den konservative ekstremist Robert Borks kandidatur forkastet af et flertal. Siden Scalia og Bork er udvælgelsen af højesteretsdommere blevet mere og mere genstand for de herskende politiske vinde.

I dette 30 år lange forløb er det dog aldrig kommet til, at et mindretalsparti i Senatet følte sig tvunget til at benytte den såkaldte filibusterregel til at blokere en udnævnelse. Det var præcist, hvad der skete tidligere i denne måned. Demokraterne bebudede, at de ville bruge reglen til at forlange et flertal på 60 af 100 senatorer fremfor et simpelt flertal til at godkende dommer Gorsuch. Partiets begrundelse var stort set begrænset til Gorsuchs konservative baggrund som dommer ved en føderal ankedomstol.

Men intet tyder på, at Gorsuch skulle være en ekstremist, endsige mere konservativ end sin forgænger Scalia. Tværtimod nyder han respekt blandt mange moderate og endda liberale jurister.

Det vigtigste motiv til Demokraternes anvendelse af filibusterreglen var utvivlsomt politisk – det handlede om at tage hævn for den omstændighed, at Republikanerne havde saboteret præsident Barack Obamas udnævnelse af en dommer af moderat observans til Scalias plads i Højesteret. Kun to konservative demokratiske senatorer turde stemme for Gorsuch. Alle andre gik imod af frygt for partivælgere, der vil se blod efter Trumps valgsejr.

Det er en forståelig reaktion på Republikanernes kompromisløse linje. Partiet udnævner konsekvent konservative kandidater, mens de ’fornuftige’ Demokrater satser på moderate eller – som Obama – på to kvinder, Sonia Sotomayor og Elena Kagan.

Men resultatet af dette slag kan blive farligt for amerikansk demokrati: Republikanerne valgte med et simpelt flertal at fjerne filibusterreglen, hvis formål har været at holde ekstremister væk fra Højesteret. Det åbner en pandoras æske. Fremtidens dommere blive så politisk tendentiøse, at Højesteret undergraver sin autoritet i befolkningen som forfatningens ultimative beskytter. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her