Leder

Det gamle regime er gået under, franskmændene vælger et nyt demokrati

Nu står valget mellem det åbne samfunds håb, Émmanuel Macron, og det nye højres stærke leder, Marine Le Pen
Nu står valget mellem det åbne samfunds håb, Émmanuel Macron, og det nye højres stærke leder, Marine Le Pen

Christophe Ena

24. april 2017

Vi kan se det gamle regimes undergang i Frankrig, og vi kan skimte overgangen til et nyt demokrati. Vi kender det gamle systems historiske succeser og aktuelle fiaskoer. Men vi ved endnu ikke, hvad det nye demokrati kan levere.

De to kandidater, som går videre til anden runde af det franske præsidentvalg, betegner begge et brud med det politiske system. De erklærer sig antiestablishment, og de stiller ikke op for de gamle bærende partier.

Valget søndag var således et opgør med det etablerede franske system, vi kalder Den Femte Republik. Den blev indført for at skabe legitimitet omkring en stærk præsident og holde ekstremisterne væk fra magten. Nu har de gamle partier tabt, og dem, som skulle holdes ude, er kommet i centrum.

Le Pens Front National er ikke et traditionelt parti, men en slags familiedynasti med lederen som ikon. Macron har ikke engang et parti, men står i spidsen for en bevægelse, der bærer hans initialer En Marche ! Man kunne kalde det en progressiv personkult.

Vi står ifølge den franske filosof Pierre Rosanvallon ved overgangen fra et repræsentativt til et identitetsbaseret demokrati. Fra et politisk system, hvor lederne repræsenterede vælgerne, til en kultur, hvor lederne tilbyder en personlighed, vælgerne skal identificere sig med, og et billede af Frankrig, de kan sige ja eller nej til. Vi får således i Frankrig det rene valg mellem de to principper, som strides overalt i den vestlige verden. Det bliver et valg mellem det åbne og det lukkede samfund. 

En anden fransk filosof Marcel Gauchet har kaldt Macron den »første rigtige liberale på den franske politiske scene i lang tid«. Hans vælgere er de mest optimistiske, de har de længste uddannelser, og de tjener mere end gennemsnittet i Frankrig.

Macron vil have et stærkere EU, en offensiv grøn omstilling, et opgør med sociale rettigheder, en kolossal investering i uddannelse og opgradering af arbejdsstyrken. Han vil gøre det lettere at drive virksomhed i Frankrig, og han vil gøre arbejdsstyrken stærkere og mere attraktiv. Macron har mødtes med Angela Merkel, holdt paneldebat med Jürgen Habermas og talt i telefon med Barack Obama. Han er den liberale verdens håb.

Le Pen vil forsvare franskmændenes Frankrig. Hun er ikke liberal, men national. Hun vil forsvare franske arbejdspladser med protektionisme, trække Frankrig tilbage fra EU, lukke grænserne og styrke politiet og forsvaret, og hendes kamp mod terrorisme handler om at smide terroristerne ud af landet. Le Pen var den eneste, som ikke holdt valgfest i Paris, hun er det dybe Frankrigs kandidat. Hun har mødtes med Vladimir Putin, og hun har hyldet Donald Trump.

Marine Le Pen er den liberale verdens største frygt.

Macron er drømmen for progressive liberale. Men for mange andre er humanisten og bankmanden Macron skræmmebilledet på en globalisering, hvor multikulturalisme betyder billig arbejdskraft og spændende krydderier, mens det for den nedre middelklasse og arbejderklasse betyder lavere lønninger, konflikter, terrorisme, social opløsning og økonomisk usikkerhed.

Le Pens vælgere er ikke gamle mennesker, som ikke har forstået den nye verden med homoægteskaber og brune mennesker. Le Pen er de unges kandidat i Frankrig, en undersøgelse for nylig viste, at 40 procent af de unge mellem 18 og 24 ville stemme på hende. De er vokset op med globaliseringens løfter, og de tror ikke på dem.

Det er dem, Macron skal overbevise om, at der findes solidaritet i hans åbne Frankrig. De ved, hvad han vil tage fra dem, men de ved ikke, hvad hans nedskæringer og investeringer kan levere for dem. Både Macron og Le Pen siger, at de står for et opgør med de gamle partiers inddeling af verden i højre og venstre.

Men de er præsidentkandidater i en kapitalistisk verden, som skaber synlige vindere og nedværdigede tabere. Og hvis ikke Macron skal blive det ideelle fjendebillede for den folkelige frustration, skal han lave en ny social kontrakt mellem den liberale verdens vindere og tabere.

Han kan måske vinde et valg på et opgør med det gamle regime, men han kan tabe hele den liberale ordens humanisme, hvis han ikke kan omfordele erhvervslivets gevinster og skabe betingelser for et stærkere samfund for middelklassen og arbejderklassen.

Hvis det sker, bliver det nye demokrati fortsættelsen af det gamle regimes fiasko med andre midler.

Serie

Europas skæbnevalg

Efter Brexit og Donald Trumps sejr i USA skulle den højrepopulistiske bevægelse stå sin prøve i Europa.

I Holland fik den islamkritiske Geert Wilders’ Frihedsparti ikke den tilslutning, som meningsmålingerne havde spået, men det lykkedes at trække regeringspartiet VVP langt mod højre.

Heller ikke i Frankrig løb højrenationalismen med sejren. Her endte den unge, fremadstormende Emmanuel Macron og hans nye bevægelse, En Marche, med at slå Marine Le Pen med 66,9 procent af stemmerne.

Endelig har briterne nægtet Theresa May det stærke mandat, hun søgte til at føre Brexit ud i livet. I stedet blev det til en udradering af de EU-skeptiske nationalister i UKIP og et overraskende comeback til Labour og dets leder, Jeremy Corbyn.

24. september når vi til Tyskland, hvor kansler Angela Merkels vigtigste udfordrer bliver socialdemokraten – og den tidligere Europaparlaments-formand – Martin Schulz. Det indvandrerkritiske Alternative für Deutschland er derimod allerede på retur i meningsmålingerne.

Seneste artikler

  • De hollandske diger ryster stadig

    11. oktober 2017
    Intet under at der ifølge hollandske medier allerede er murren i de fire regeringspartier, før samarbejdet overhovedet har lanceret dets politik over for de hollandske vælgere
  • Idehistoriker: Socialdemokraterne vinder ikke ved ’at løbe efter højrepopulisterne’

    30. september 2017
    De tyske socialdemokrater i SPD har udvist ’taberadfærd’ og forsømt muligheden for at træde i karakter ved tidligt at bryde med kansler Merkel og udnytte det faktiske venstrefløjsflertal i Forbundsdagen, siger Jan-Werner Müller. Spørgsmålet er, om partiet har kraft til at formulere en ny vision og politik, der kan danne modvægt til den højreradikale strømning og til CDU
  • Vi overlevede Europas skæbnevalg! Og vi har lært, at vi skal tale til håbet

    30. september 2017
    Populisterne stod for døren i Holland, Frankrig og Tyskland, og 2017 blev udråbt som ’Europas skæbnevalg’. Ingen af stederne er de kommet til magten: Er problemerne løst, er populisterne væk, og er vi blevet klogere på, hvordan vi bekæmper dem? Til de to første spørgsmål kan vi rimeligt klart svare nej. Og til det tredje: måske ...
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
Espen Bøgh og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Curt Sørensen

Ja, nu står valgt mellem en smart Yuppi der vil redde Frankrig med den så traditionelle liberalistiske medicin: forkæl de rige og skær ned på den offentlige sektor, så bliver alt godt. Og på den anden side en skabsfascist . Hvor herre bevares. Det eneste lyspunkt er at Melanchon trods alt fik næsten en femtedel af stemmerne. Godt klaret, 'tidsånden', taget i betragtning. Men sørgeligt er det at se det gamle socialist partis deroute. Men de ødelagde sig selv allerede den gang de fraveg deres socialdemokratiske politik og overtog neoliberalismens økonomiske politik ( som den unge smarte Macron så iøvrigt i dag søger at leve videre på med en mere tidsvarende retorik og med en ny stil .Det radikale Venstre forklædt som ungdommeligt og dynamisk!

Michael Kongstad Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Espen Bøgh, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Steen Sohn, Holger Madsen, Anders Barfod, Gert Lohmann, Anders Graae, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Rigmor Eibe, Jens Falkenberg, Nette Skov, Peter Jensen, Hans Larsen, Kim Houmøller, Per Hansen, Eva Schwanenflügel, Claus Oreskov, Christel Gruner-Olesen, Rasmus Knus, Per Torbensen og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

Just another populist.
Macron’s is an unusual brand of “centrist populism” (as opposed to Le Pen’s far-right populism). Rightwing populism traditionally targets foreigners and migrants, whereas leftwing populism concentrates on the rich. Macron’s centrist populism lectures people who resist his neoliberal reforms.
https://www.theguardian.com/commentisfree/2017/jan/18/emmanuel-macron-an...

Curt Sørensen, Torben K L Jensen, Gert Lohmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Jesper Nielsen, Rasmus Knus og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Er valg imellem to fyrster ... Man kommer til at tvivle på om demokrati virker i sin nuværende form. Det er som om, at vi der skal tage det "oplyste valg", sjældent er oplyste nok til at vælge med andet end mavefornemmelse.

Mavefornemmelser hænger ofte på personvurdering og ikke fakta.

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Mikael Velschow-Rasmussen, Janus Agerbo, Peter Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis man har frihed til
- at melde sig ind eller ud af et politisk parti
- at skrive og tale som man lyster
- at afgive sin stemme ved en fri hemmelig valghandling
o s v , så kan de vælgere, der sidder passivt i det daglige og ikke gider tage valghandlingen seriøst, IKKE tillade sig at klynke over, at flertallet måske er nogen, som de ikke kan lide eller som ødelægger landet. .

Hvis flertallet foretrækker populister, så er det bare surt - men demokrati er blot den mindst dårlige måde at styre et land på og ej garanti for perfekte beslutninger hver gang.

Vi har de politikere, som vi selv vælger blandt os selv .
I Danmark er det faktisk ret fornuftige valg, vælgerne træffer , og de skiftende danske regeringer er generelt fornuftige.
I lande som f eks Grækenland, Italien , Tyrkiet vælger vælgerne elendige regeringer med ulykkelige følger for økonomi, velfærd o s v.
Om de franske vælgere foretrækker at blive ledet af fascister, kommunister, liberalister, konservative m v er op til vælgerne selv - vil de have dårlig regringsførelse, så må de selv betale gildet,

Det er ikke politikerne , der er ansvarlige for en dårlig regeringsførelse - det er ene og alene, vælgerne, der bærer ansvaret for eventuelle stupide valg.

Thomas Andersen, Frank Hansen og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

Émmanuel Macron:

* Former investment banker at Rothschild & Cie Banque
* A member of the Socialist Party (PS) from 2006 to 2009
* Minister of Economy, Industry and Digital Affairs 2014-2016

Det er lidt tidligt at sige, at "det gamle regime er gået under", mon ikke det mere handler om at de tidligere tendenser til nedskæring, globalisering og finanskapitalisme vil tage til i styrke?

Og hvis ikke Macron skal blive det ideelle fjendebillede for den folkelige frustration, skal han lave en ny social kontrakt mellem den liberale verdens vindere og tabere.

Man kunne frygte, at det er irrelevant. Hvis Macron vinder, sidder han i 5 år. Hvis partier ikke straffes, men nye politikere og partier opstår ad-hoc til hvert valg, mangler der jo konsekvenser af valgflæsk. Læg dertil den post-faktuelle tendens og alle spindoktorerne, som i forvejen bidrager til bedrag og manglende transparens. Det samme gælder for Le Pen, højrefløjen kan både være finanskapitalismens populistiske billetsælger (som i Trumps tilfælde) og kan også sagtens fremtrylle en ny kandidat.

Espen Bøgh, Ivan Breinholt Leth, Janus Agerbo, Gert Lohmann og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Måske afgøres Frankrigs skæbne et andet sted end ved valgurnerne, der for længst har mistet deres betydning, landet er når alt kommer til alt revolutionernes vugge :-)

Flemming Berger, Egon Stich, Peter Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvor stor indflydelse en kommende præsident får, afhænger også af hvem der bliver valgt ind i parlamentet. Nogle af os håber nok, at venstrefløjen her får lidt mere at skulle have sagt, idet en stor del af vælgerne har stemt på Melanchon.
Og igen, EU's finanspagt binder de nationale regeringer på hænder og fødder, når det drejer sig om den neoliberalistiske politik landene fører. .
Kandidaterne kan love nok så mange forbedringer for almindelige mennesker, men hvis ikke venstrefløjen får mere indflydelse i EU, vil det være svært at gennemføre i praksis.

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Claus Oreskov og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

EU skaber en masse tabere! Jeg forstår simpelthen ikke denne EU begejstring som lyder alle vegne. Det er temmelig svært at se det som andet end et udtryk for at dem der har gavn af lortet egentlig vil skide fuldstændig på dem der ikke har. Det her sceneri ligner ret meget det man lige har set i USA, selvom jeg ikke tror Le Pen vinder. Kan alle disse lalleglade EU groupies ikke se at EU i sin nuværende form er den fede middelklasse og de riges fuldstændige pissen på de nederste i samfundene ?? øv
Jeg havde håbet på Melanchon, men nej..suk

Torben K L Jensen, Anders Barfod, Anders Graae, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, ulla enevoldsen, Benjamin Bach, Kim Houmøller, Per Hansen, Recep INAL og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Måske er det gamle regime gået under og måske ikke. Det er det rene sludder at påstå at den 5'te republik ikke længere er til fordi et "anti-establishment" parti er kommet til i centrum sammen med sin brune tvilling. Og vrøvleriet forstætter med at ligestille det repræsentative med det lukkede og det identitetsbaserede med det åbne samfund!!! Sikke noget vås.

Hvilket nyt er der i at Macron vil bare fortsætte med at drive business as usual som det var under Hollande's socialshitiske, neo-imperiale og neo-liberale politikker. En Nyt Demokrati?? Macron kan bare sælge varen bedre ligesom det var tilfældet med Clinton vs. Trump.

Vive la 6'me Republic.

Espen Bøgh, Anders Barfod, Rasmus Knus, Jens Falkenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg er helt enig i, at EU som det fungerer idag ikke tilgodeser dets egne almindelige borgere, og det er det, som er katastrofalt. Finanspagten hæmmer de nationale regeringer i at forandre vilkårene for de mange udsatte, og cementerer uligheden. At indføre Euroen var et fuldstændigt idiotisk træk, for vi har ikke demokrati i EU på føderalt plan, og det ville også være umuligt at gennemføre i praksis, da landene er alt for forskellige.
Indlemmelsen af de tidligere øst-lande var vel mere et håb om sikkerhedspolitisk fremgang og demokrati, men det knirker gevaldigt .
Alligevel mener jeg at det er halsløs gerning at opløse EU. Der er desværre mange trusler vi ikke kan komme udenom uden samarbejde mellem landene, og demokratisk set ville et udsat østeuropa være potentielt arnested for nynazisme, borgerkrig og generel destabilisering. Bedre at vi står sammen, end at Europa ender i ruiner.

Anders Barfod, Steffen Gliese og Per Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Junckers ånder lettet op og har allerede glemt alt om social retfærdige reformer af EU han selv omtalte for få måneder siden ved udsigt til EU's deroute ved en Marine Le Pen sejr - Nu kan alt forblive ved det gamle.

Men kan Emmanuel Macron levere? Eller ender han som en ny François Hollande. I så fald står Marine Le Pen og Front National klar igen om senest 5 år.

Søren Jacobsen

Junckers ånder lettet op og har allerede glemt alt om social retfærdige reformer af EU han selv omtalte for få måneder siden ved udsigt til EU's deroute ved en Marine Le Pen sejr - Nu kan alt forblive ved det gamle.

Men kan Emmanuel Macron levere? Eller ender han som en ny François Hollande. I så fald står Marine Le Pen og Front National klar igen om senest 5 år.

Søren Jacobsen

Junckers ånder lettet op og har allerede glemt alt om social retfærdige reformer af EU han selv omtalte for få måneder siden ved udsigt til EU's deroute ved en Marine Le Pen sejr - Nu kan alt forblive ved det gamle.

Men kan Emmanuel Macron levere? Eller ender han som en ny François Hollande. I så fald står Marine Le Pen og Front National klar igen om senest 5 år.

Søren Jacobsen,

Jeg tror det var professor Gomard, som sagde, at alle dommere sover, men ikke alle dommere sover hele tiden. Han anbefalede derfor at advokater i retten gentog deres pointer flere gange for på den måde at optimere sandsynligheden for at dommeren rent faktisk hører og fatter hvad der bliver procederet.

Der er ingen grund til at benytte samme metode i Information.

Steffen Gliese, Espen Bøgh, uffe hellum, Robert Kroll og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Søren Jacobsen

Hvorfra ved du (allerede nu, få timer efter første valgrunde), at Juncker har "glemt alt om socialt retfærdige reformer"?

Har du kilder, vi andre ikke kender?

Erkendelsen i EU af behovet for en eller anden 'social kontrakt' er vidt udbredt (dog ikke til de danske politikere på højre og venstre fløj). Hidtil har Storbritanien (og Danmark) stået i vejen for en sådan politikudvikling i EU, men nu er der (efter Brexit) en mulighed for, at der kan blive åbnet for en sådan udvikling. Det er denne kendsgerning, Juncker forholder sig til - men som forbenede EU-modstandere ikke kan holde ud at tænke på.

Kampen mod EU er blevet til en religiøs overbevisning.

Kristen Carsten Munk, Niels Johan Juhl-Nielsen, Povl Thomsen, Steffen Gliese, Robert Kroll og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Mihail Larsen, EU har aldrig haft en social dimension. Tværtimod. Så hvor skulle den komme fra nu hvor presset mod et konkurence EU er lettet? Og at Emmanuel Macron bliver Frankrings kommende præsident er mere end højst sandsynlig. Selv få timer efter første valgrunde.

Steffen Gliese

EU har aldrig fået en social dimension, Søren Jacobsen, fordi lande som Danmark og Storbritannien har modsat sig. Det gør vi desværre stadigvæk, helt ubegribeligt. Vi kunne engang inspirere de andre med vores blandingsøkonomiske velfærdssamfund - faktisk så meget, at der i stort set alle vestlige medlemslande er vokset et socialt netværk op, som ikke fandtes ved indgangen til firserne.
Måske vi var for emsige med at hente østblokken ind, før den var politisk og økonomisk moden til det? Det troede jeg dengang, og jeg ser ikke min holdning modbevist af udviklingen: man gav for tidligt, så der kom en masse fordele og for meget indflydelse og ikke noget at stræbe efter.

Det er en fælles politisk syge at ville høste, før kornet er modent - vi ser det med den katastrofale udvikling i den offentlige sektor herhjemme, men det gælder også på EU-plan, at man budgetterer efter forventede fordele, før man har dem - man sælger skindet, før bjørnen er skudt. Det er dårlig politik. Man må lægge nogle linjer, fremlægge en udviklingsvej - og bringe den til debat iblandt befolkningerne. EU må tage sit ansvar som verdens største forpligtende alliance imellem suveræne stater langt mer alvorligt.
Det må også ændre sit syn på meningen med samfund, så det i højere grad bliver borgernes interesser og velfærd, der bygges på.

Eva Schwanenflügel, Henriette Bøhne, Kristen Carsten Munk, Torben K L Jensen, Povl Thomsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Søren Jacobsen

Jo, EU har faktisk haft et Social Charter, som imidlertid er blevet syltet. Det vender jeg tilbage til, når jeg kommer i nærheden af en computer.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

Hvis EU bureaukratiet skal til at fouragere på europæisk socialpolitik som det næste fødeemne, siger jeg ellers tak for kaffe, Mihail. Det vil være som at vågne fra et mareridt, i et nyt og større.

Philip B. Johnsen

EU er en fjende, derfor vil befolkningerne gøre oprør og besejre og fjerne denne fjende, det er kun et spørgsmål om tid.

Hvorfor så sikker?

link:
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Universiteterne samt deres lektorer, er ikke en del af løsningen, men en købt og betalt fjende, det ses og læses tydeligt.

Fra link.
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.
Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie- og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå,« siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
Link: http://ing.dk/artikel/olieindustrien-betaler-danske-universiteter-finde-...

“Enrich not Exploit"
Anita Lucia Roddick

Torben K L Jensen

På BBC News bliver han udråbt til Frankrigs svar på Tony Blair og hans neo-liberale "New Labour"
Det lyder ikke godt.

Interessant artikel på den store, norske venstrefløjsavis:

– Selv om Mélenchon ikke skulle gå videre til andre valgrunde, har han allerede sikret seg en viktig seier. Han har seiret over Sosialistpartiets Benoît Hamon, og vist at sosialistene taper på å gå til høyre, slik de har gjort i Frankrike, sier forskeren.

Han har vist at den beste måten sosialister kan stå imot den høyrepopulistiske bølgen i Europa på, er å være seg selv, å være «ekte sosialister», ifølge Aukrust.

http://www.klassekampen.no/article/20170424/ARTICLE/170429981

Eva Schwanenflügel, Benjamin Bach og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Steen Sohn

Nå, så forskellen mellem Le Pen og Macron er ikke noget ægte alternativ? Det kan ellers stort set resten af verden godt se. Derimod er der notorisk mange lighedspunkter mellem Le Pen og Mélenchon. Det er vel også en af årsagerne til, at Mélenchon nu vil lade sine tilhængere afgøre, om han evt. skal støtte Le Pen i næste valgrunde.

Det er begribeligvis fair nok at være uenig med Macron, men alene tanken om, at det måske ville være bedre, hvis Le Pen vinder i sidste runde, er absurd - og dybt kompromitterende for den venstrefløjslogik, det er udtryk for.

Ligesom det i øjeblikket ser ud til, at Labour i Storbritannien er ved at blive splittet fra top til bund mellem en restringeret traditionalistfløj (der drømmer om en at forsikrende protektionisme) og en elaboreret moderniseringsfløj (der vil høste frugterne af kapitalens civilisatoriske tendens), sådan vil det formentlig også gå i det kontinentale Europa. På den ene side konservative drømmere, basisdemokratiske fundamentalister, økonomiske fantaster og historieløse teenagere; på den anden side pragmatiske realister, modererende repræsentanter, økonomisk vidende og historisk reflekterede.

Jeg har levet længe nok til, at jeg ikke hopper på den første fløjs strategi; det er simpelhen for dumt. Men naturligvis tiltrækkende for dødkørte proletarer og uansvarlige unge, der vist nok for en stor dels vedkommende lever af de overførselsindkomster, det onde, kapitalistiske system har tvunget ned i halsen på dem. (I al fald spejder jeg forgæves efter autentiske, proletariske erfaringer i deres harmdirrende angreb. Min tidligste barndom forløb i den yderste armod, så jeg gider snart ikke høre mere vrøvl fra disse luksuskritikere af kapitalismen, der harcelerer over det system, der fodrer dem.)

Jørgen Mathiasen, Peter Møllgaard og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Poetry en marche.

Jeg gider ikke mere vrøvl fra luksuskritikere af kapitalismen, harcelerende over det system, der fodrer dem.

Mit problem er EU, Mihail. Min prioritet er, at komme på den anden side af EU.

Fortæl mig, hvordan jeg kan få tillid til en organisation, hvor den allerhøjeste autoritet, som kreativt har overført en del monetære midler fra de øvrige medlemmer i hjemadgående retning, har fuld immunitet.

Hvordan kan jeg få tillid til en organisation, hvor den allerhøjeste autoritet har fuld immunitet ?

Overskriften tage vist nok "munden lidt for fuld" for tidligt, for når rusen efter Macron er gået videre til 2. runde, så kommer hverdagen nok på besøg, og mange vil nok erkende Macron ikke er fornyer, blot enhver svigermors drøm, men også manges forhåbning for ændringer i det politiske billede væk fra den gamle garde, - men da han er et produkt af den selvsamme garde vil han ende som en forlængelse af fortiden, så der ingen fornyelse vil ske, og drømmene briste ligesom med Hollande.

Tiden kommer så til at gå med tomgang indtil næste franske valg om præsidentposten, uden noget blev ændret til det bedre, så hvis ikke vælgerne sætter Marine Le Penn i præsidentpaladset i år, så er og bliver det nærmest uundgåeligt næste gang, - der er ikke plads til svigt fra Macrons side, hvis han vælges til præsident, og muligheden for at svigte ligger lige foran ham på dørmåtten.

Christoffer Pedersen

Jeg tror man skal vente med at udråbe Macron som vinder. Venstrefløjen opfordre til at stemme blankt fordi han er for svær at sluge. Dumt råd med mindre man er lige glad om det ender med Le Pen eller Macron på tronen. Vi har set hvordan det ingen rigtig troede på skete ved de sidste valg i USA og GB. Tragikomisk hvis opfordringen indebærer Le Pen bliver vinderen...

Eva Schwanenflügel, Vibeke Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og jeg, Mihail Larsen, har levet længe nok til at vide, at markedet er en fis i en hornlygte, der findes ikke usynlige hænder bortset fra på Ham, der ønsker markedet ad helvede til og pengene givet til de fattige.
Nej, et samfund er noget vi bestemmer; men Labour er også for dumme: nu er de i fuld gang med at lægge sig ud med SNP, og så er slaget ligesom tabt på forhånd. Det er jo efterhånden Skotland, der er ved at indtage den plads, som de nordiske velfærdsstater, især Danmark, indtog tidligere, før neoliberalismen.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der er endnu en mulighed for at en nyvalgt nationalforsamling støtter den valgte præsident (Macron), som Jørn Boisen er inde på, og i så fald vil en væsentlig del af den 5. republiks eksistensmåde fortsætte, men søndag satte de franske vælgere gennem fravalget af den 5 republiks bærende partier et meget stort spørgsmålstegn ved forfatningen: Den er på kanten af sin eksistensberettigelse.

Derfor må allerede valget til nationalforsamlingen i juni vise, om de franske vælgere vil have den ændret, inden man til efteråret finder ud af, om der langt om længe kommer justeringer eller endog en ny kansler i Berlin og om Eurozonen får en ny funktion.

Sören Tolsgaard

Steffen Giese -

"Vi kunne engang inspirere de andre med vores blandingsøkonomiske velfærdssamfund - faktisk så meget, at der i stort set alle vestlige medlemslande er vokset et socialt netværk op, som ikke fandtes ved indgangen til firserne."

Hvad er det i grunden for "et socialt netværk", du nævner her? Er det græsrødder, lokale aktions- og protestbevægelser, som ganske vist popper op, men notorisk fejes af banen, når de store spillere går i gang under politibeskyttelse.

Det er vanskeligt at skimte sådanne bevægelsers indflydelse på politisk niveau. Og mens velfærdsstaterne blev opbygget af stærke politiske organisationer, synes splittelsen nu at underminere enhver politisk indflydelse. Den moderate venstrefløj blev viklet ind i det finere selskab. Mange rådvilde borgere søger nu svar på højrefløjen, som spiller på et stort sortiment af alternative strategier. National-konservativismen er en af de fremmeste, som om ikke andet markerer globaliseringens store omkostninger. Neoliberalismen er en anden, som i stadig smartere forklædninger frister især de unge og fremstormende, og Macron er vel endnu en sådan charlatan.

De forkælede tabere på overførselsindkomst, som Mihail Hansen foragteligt fnyser (mens han formentlig selv har en solid indtægt, sponsoreret af de offentlige kasser, som han har gjoirt sig fortjent til, forstås), synes endnu hverken fattige eller bevidste nok til at mobilisere alternative netværk. Men stadig flere er på vej mod bunden, hvor det er anderledes svært at skaffe til dagen og vejen, end de velhavende kan forstå. De høster jo foreløbig udbyttet af det globaliserede arbejdsmarkeds benhårde vilkår.

Philip B. Johnsen

Der er brug for en mere præcis erkendelse af, hvad den globale rådvildhed der forasager de forstærkede globale spændinger, samt det fejlslagene EU, er for en størrelse.

Mauna Loa Observatoriet har i tirsdags målt 410.28 ppm CO2, ingen overraskelse med omfanget af 'alternative fakta' eller løgn i bl.a. dansk politik.

I 2015 og 2016 steg CO2-niveauet ved målestationen Mauna Loa med hhv. 3,03 og 3,00 ppm (partikler per million) på årsbasis. Det er første gang i ESRL's 59-årige historie med disse målinger, at den årlige forhøjelse ligger på 3 ppm. Så markante stigninger er Jordens atmosfære slet ikke vant til.

"Hastigheden, som CO2-niveauet er steget med i løbet af det seneste årti, er 100 til 200 gange hurtigere, end hvad kloden gennemgik i perioden efter den seneste istid," siger Pieter Tans, atmosfærisk forsker ved ESRL, ifølge Climate Central.

Fakta er at det ikke er rentabelt at skabe økonomisk vækst i verden, men ingen tør træde på bremsen, det er det altoverskyggende globale problem og konsekvenserne er ved at løbe beslutningstagere af hænde, hvilket kan få de alvorligste personlige konsekvenser for politikerene.

Vi kan fint tale længe og passioneret om vinderen af valget efter den 7. maj, men det bliver formodentlig de menneskeskabte klimaforandringer og klimaflygtninge, der stjæler billedet de kommende fem år, ikke hvem der bliver President d. 7., da modellerne for havvandsstigningerne meget snart skal revideres i nok overraskende skala for flertallet.

Steffen Gliese

Sören Tolsgaard, du kan jo undersøge, hvordan det var med hjælp til arbejdsløse, fattige og syge udover Vesteuropa før slutningen af 70erne, begyndelsen af 80erne.

Jørgen Mathiasen

Der er ovenfor nogle overvejelser om EU's sociale dimension: Selvom en del indlæg kunne en til at tro det modsatte, har EU faktisk en sådan, - det er grunden til, at Labour kæmper for at få UK til at videreføre nogle af EUs arbejdsmarkedspolitiske regler efter Brexit, men man behøver ikke at lede længe for at finde grunde til udbygge den. I fremtiden kan UK ikke længere blokere det, men CDU+CSU og deres vælgere er fortsat ikke overbeviste. Macrons personlige ven i Berlin er derfor Sigmar Gabriel og ikke Wolfgang Schäuble.

Hvornår tiøren / der Groschen begynder at rulle hos de konservative er ikke godt at vide. François Hollande kunne ikke bevirke det, og derfor går opgaven videre til Macron. Det vil blive nemmere, hvis Martin Schulz får et styrket mandat, men prisen kan nemt blive en styrkelse af Eurozonen med forpligtelser i finanspolitikken, som ikke vil møde billigelse hverken blandt danskere i almindelig eller på Christiansborg pga. den samtidige marginalisering af lande i EUs periferi.
Også i den forstand kan franskmændenes valg blive "et nyt demokrati".

Sören Tolsgaard

"Sören Tolsgaard, du kan jo undersøge, hvordan det var med hjælp til arbejdsløse, fattige og syge udover Vesteuropa før slutningen af 70erne, begyndelsen af 80erne."

Jo, Steffen Gliese, 70erne og 80erne var jo netop en tid, hvor den sociale velfærdsmodel have sejret, ad helvede til, mente nogen, hvorefter vi skridt for skridt har afmonteret den, og der er sikkert mere i vente. Jeg kan stadig ikke rigtig skimte de "sociale netværk", som du omtaler, eller hvilkn indflydelse, du mener de har?