Leder

’Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig…’

20. april 2017

Et pågående spørgsmål har denne avis stillet i sin påske-samtaleserie med markante røster i den danske folkekirke. Spørgsmålet lyder:

– Hvorfor forlader folket folkekirken?

Når der kan spørges sådan, skyldes det, at Danmarks Statistik i en 2017-opgørelse konstaterer: »Der har i mange år været en lille, men nogenlunde konstant nedgang i den procentdel af Danmarks indbyggere, som er medlemmer af folkekirken.«

I 1990 var tallet 89,3 procent. I 2017 er det 75,9 procent. Denne nedgang hænger – som Danmarks Statistik også konstaterer – »først og fremmest sammen med, at næsten 90 procent af dem, der dør, er medlemmer af folkekirken, mens andelen af nyfødte, der bliver døbt og dermed medlemmer af folkekirken, efterhånden er faldet til ca. 62 procent«.

Folkekirkens faldende medlemstal vil øge den politiske opmærksomhed om de offentlige midler, der går til at drive den
Læs også

Adspurgt om denne vigende tilslutning har folkekirkens røster i Informations interviewserie fastholdt, at folkekirken stadig har en globalt bemærkelsesværdig tilslutning. Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, fremhæver, at det interessante ikke er de forholdsvis få, der melder sig ud, »men at 4,2 millioner stadig finder det umagen værd at være betalende medlemmer«.

Sognepræst Pernille Østrem fra Stefanskirken på det københavnske Nørrebro understreger, at de kolde medlemstal ikke afspejler, at der faktisk i hendes folkekirke sker meget mere end tidligere: Babysalmesang, flere vielser, flere konfirmander og mere samarbejde med blandt andre skole og hjemmesygepleje.

Hvor langt skal folkekirken gå for at tiltrække flere? Sognepræst ved Københavns Vor Frue Sogn Stine Munch erklærer, at iscenesættelser ikke må sløre budskabet: »Tingene skal pege på Kristus. Folk har brug for tydelighed om, hvad kristendom er

Økonomisk letsind i folkekirken nævner folkekirke-foredragsholder og forhenværende Venstre-minister Britta Schall Holberg som årsag til, at folk melder sig ud. Kirken bør bruge sine penge på menighedsarbejde, mener hun: »Og så kan det ikke nytte noget, at menighedsrådene bruger så mange kræfter på lampetter og badeværelser til præsten.«

Læs også

Interview-samtalerne er også vidnesbyrd om, at aktive i folkekirken tænker højt – og dybt – om tilværelsen. Roskilde-biskop Fischer-Møller opfordrer til, at de deltager mere i den almindelige samfundsdebat: »Det gør vi som almindelige samfundsborgere, men vi bringer med os kirkelige begreber som næste og næstekærlighed og en appel om at se den fremmede som et medmenneske, inden vi ser den fremmede som et problem. Vi kan være bidragydere til et sprog, som tydeliggør den slags.«

I lykkelige tilfælde kan folkekirken også tilbyde et sprog om tilværelsens største begivenheder – fødsel, indtræden i voksenlivet, kærlighed og død. Mange har nok oplevet, hvorledes en folkekirkepræst med de rette ord ved en begravelse har lindret knugende sorg.

Heroverfor står ironien i, at kirken ved sine højmesser ofte bruger sprog og ritualer, som mange nutidige mennesker står fremmed overfor. Så fremmed, at de oplever kirken som en spærring for den spiritualitet, de søger.

’Jeg tror, at vi vil se udvikling, hvor vi igen kommer til at betale for de enkelte kirkelige handlinger: dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Sådan var det delvist frem til begyndelsen af 1900-tallet,’ siger professor i kirkeret Lisbet Christoffersen.
Læs også

Uigennemskueligheden af ordene kan opfattes som et værn mod, at mange forlanger af præster, at de skal gøre det umulige: At forklare lidelsen i menneskers liv. Hertil kommer, at en større grad af nutidssproglig tydelighed kunne blotlægge de stridspunkter, der deler folkekirkens forskellige fløje: de grundtvigske, de indremissionske, de højkirkelige og de tidehvervske.

Danmarks folkelige fællesskaber er ikke, hvad de var. Folkebibliotekets rolle er mindsket, foreningslivet er svækket, også det politiske. Tilbage står folkekirken. Som det spøjst hedder i en Grundtvig-salme fra 1836: »Hyggelig, rolig, Gud! er din bolig.«

Det må hilses velkommen, at folkekirkens biskopper netop har nedsat tre fagudvalg, der skal lægge op til en debat om mere nutidighed i gudstjeneste, dåb og nadver, samt frihed for den enkelte menighed i tilrettelæggelsen.

Som biskop Fischer-Møller fremhæver over for Information: »Kirkens sprog kan udvide horisonten.«

Men det kræver selvsagt, at nutidsmennesker oplever det sprog som vedkommende.

Serie

Har folkekirken mistet mælet?

24.728 danskere meldte sig sidste år ud af folkekirken. Dåbstallet er vigende. I 1986 var 83 procent af befolkningen medlem af folkekirken. Nu er tallet 75,9 procent. Er det, fordi folkekirken ikke har noget at sige nutiden? I en interviewserie taler Information med en række af folkekirkens røster

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Information har, som alle andre dagsordensættende medier og magthavere, valgt at give Folkekirken i hovedsagen positiv omtale.
Påfaldende er det, at næsten al omtale beskæftiger sig med og anpriser de ydre rammer.
Indholdet, de mellemøstlige skifter fra Oldtiden, Bibelen, forfattet for analfabeter ikke bliver analyseret og kritiseret. Hvorfor ikke?