Leder

Ingen gevinst ved mørklægning?

4. april 2017

Mange kan sikkert huske, da Morten Bødskov som justitsminister i april 2013 var gæst i DR-programmet Deadline og mindst 28 gange blev bedt om at komme med et konkret eksempel på, hvorfor det var nødvendigt med et større fortroligt frirum uden aktindsigt i embedsmændenes rådgivning af ministrene.

Mere mørklægning og bedre rådgivning fra embedsmændene og dermed – underforstået – bedre lovgivning til gavn for borgerne var ellers det argument, der mest vedholdende blev fremført for indførelsen af offentlighedslovens omstridte paragraf 24 om ministerbetjening.

Men de mange spørgsmål til trods kunne Bødskov ikke i Deadline pege på en eneste lov, der var blevet dårligere på grund af mulighederne for aktindsigt.

»Vi kommer til at bruge den nye undersøgelse som inspiration, når vi herhjemme skal finde den rigtige balance mellem hensynet til åbenhed og hensynet til at beskytte den danske regerings interne beslutningsprocesser,« udtaler justitsminister Søren Pape Poulsen
Læs også

Nu fire år senere afviser to professorer, der for Justitsministeriet har lavet en sammenlignende analyse af offentlighedens adgang til embedsmændenes frirum i otte europæiske lande, at vurdere, om den indskrænkede åbenhed så har ført til bedre lovkvalitet. Om borgerne med andre ord har fået en gevinst ved det større fortrolige frirum, som § 24 fra ikraftrædelsen i januar 2014 har medført.

Når man så spørger erfarne politikere fra Folketinget, der har haft fingrene i lovprocesserne både før og efter den ny offentlighedslov, så er det bemærkelsesværdigt, at heller ingen af dem kan pege på mærkbare forbedringer i form af forbedret lovkvalitet. Det er derfor nærliggende at konkludere, at argumentationen for et større fortroligt frirum til embedsmændenes rådgivning var – og er – uden basis i virkeligheden.

Læs også

Det bliver spændende at se, om den redegørelse om erfaringerne med offentlighedslovens første tre år, som embedsmændene i Justitsministeriet netop nu er i gang med at udarbejde, vil afspejle dette problem.

I Storbritannien og Tyskland, hvor spørgsmålet har været undersøgt i forbindelse med, at åbenheden i modsætning til i Danmark er øget, er konklusionen ifølge de to professorers analyse tværtimod, at den øgede åbenhed hverken har ændret på formen eller indholdet af ministerrådgivningen.

Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark? 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Oluf Husted
Bjarne Andersen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu