Leder

Kvotekonger og store fisk har ikke altid fortjent deres succes

Store spillere glemmer tit at nævne, at deres succes ofte skyldes statslig regulering, som tilfældigvis har tilgodeset dem, skriver dagens lederskribent. (Arkivfoto)

Store spillere glemmer tit at nævne, at deres succes ofte skyldes statslig regulering, som tilfældigvis har tilgodeset dem, skriver dagens lederskribent. (Arkivfoto)

Per Folkver

6. april 2017

Et flertal i Folketinget har pålagt regeringen at gøre noget ved de såkaldte ’kvotekonger’ – en lille gruppe af store erhvervsfiskere, der hamstrer fiskekvoter og langsomt udkonkurrerer de mindre, kystnære fiskere.

En sag, der for nylig var ved at vælte fiskeriets minister Esben Lunde Larsen (V).

Fiskeriaftalen, som et flertal har indgået, sikrer også større fiskekvoter til de små kystfiskere, så de bedre kan klare sig i konkurrencen med de store. Det betyder lidt færre fisk til de store fiskere.

Omfordelingen har vakt vrede blandt nogle fiskere. Erhvervsfiskeren John-Anker Hametner Larsen fra Thyborøn har skrevet til Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen og kaldt det for en ’tyveriaftale’.

I 2005 indgik den daværende VK-regering en ny aftale om regulering af dansk fiskeri med DF. Hidtil havde staten tildelt kvoter til fiskerne en gang om måneden eller hver anden uge. Med den nye regulering blev kvoterne fordelt én gang om året, og de fiskere, som havde fanget flest fisk i de forgående tre år, fik tildelt de største kvoter. Formålet var bl.a. at sikre fiskerne en bedre indtjening.
Læs også

Men store spillere som ham glemmer tit at nævne, at deres egen succes ofte skyldes andre former for statslig regulering, som tilfældigvis har tilgodeset dem.

I 2007 satte VK-regeringen fiskekvoterne fri. De, der fik flest kvoter, var dem, der havde fanget flest fisk de forgående tre år. Samtidig blev det muligt for fiskerne at handle med kvoterne.

Det vil sige, at de, der i forvejen var store, fik foræret værdifulde kvoter af staten, ganske gratis. Samtidig fik de lettere ved at blive endnu større, da de havde lettere ved at låne penge til at købe flere kvoter og fartøjer.

Samme udvikling har fundet sted i landbruget, hvor de store bønder har råd til at investere i nyt udstyr og opkøber naboens jord, når han går konkurs. I mange tilfælde er lokalsamfundet dybt afhængig af storbønderne. Forrige år fik en svinebonde fra Grindsted eftergivet en gæld på 100 mio. kr., fordi banken ikke havde råd til at lade ham gå konkurs.

Læs også

De fiskere og landmænd, der udkonkurrerer de andre, er ikke nødvendigvis de dygtigste, og konkurrencen foregår ikke på et frit marked.

Markedet er aldrig frit. Det er altid reguleret. Spørgsmålet er bare til hvis fordel.

Nu vil et flertal i Folketinget redde de små kystfiskere og hjælpe unge fiskere, der har svært ved at udvide og låne penge til investeringer.

Staten bør ikke for enhver pris holde hånden under et erhverv, som ikke længere er konkurrencedygtigt. Men de små fiskere har været forfordelt siden liberaliseringen i 2007, som tilgodeså dem, der i forvejen var store. Desuden er det kystnære fiskeri mere miljøvenligt, fordi de bruger redskaber, der ikke smadrer havbunden som de store trawlere.

Det er ikke fri handel. Men det er en udligning af styrkeforholdet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Abrahamsen

"Staten bør ikke for enhver pris holde hånden under et erhverv, som ikke længere er konkurrencedygtigt."

Nej da - staten bør slet ikke holde hånden under et erhverv, som ikke længere er konkurrencedygtigt. Jeg vil i hvert fald ikke være med til at betale for det med mine skattekroner.

Kvotekonger lyder fælt.

Debatten ville vinde i styrke og værdi hvis

- man fik en slags" definition"af hvornår en fisker eller en virksomhed kan betegnes som en kvotekonge
- man fik oplyst hvor mange "kvotekonger"der er i dagens Danmark og deres andel af fiskeriet
- man fik at vide om nogle af "kvotekongerne" reelt er styret af udenlandske kapitalinteresser
- man fik at vide hvad omkostningsstrukturen er i fiskeriet og i de enkelte fiskerihavne ( havneudgifter, lønninger, afskrivninger, driftsudgifter, indtægter o s v)

Man skal ikke bare helt gratis kunne sætte sig på en fælles naturressource som vores fisk, og man bør undgå, at det bliver de dygtigste lobbyister (og ikke saglige samfundshensyn) , der vinder i sidste ende.

De formentlig store samfundsudgifter til sikring og fordeling af fiskebestandene m v bør måske helt eller delvist betales af dem, der tjener penge på fisken ????

Ole Christiansen

Robert Kroll.
Bude der ikke suppleres med:
-man fik at vide, hvor mange penge kvotekongerne betaler i partistøtte

Kære Ole Christiansen (kl 13.04)

Jeg forestiller mig at det skal være myndighederne og økonomiske forskningsinstitutter, der analyserer kvote-menageriet m v , og så kan man ikke spørge efter parti-bogen.

Der er behov for en faktuel rapport om sagens diverse aspekter - og så kan man også drøfte, om fiskene skal tilhøre fiskerne eller samfundet.

Hvis det er en samfundsressource, så kan samfundet godt tage sig betalt for adgangen til at fiske ( - man er jo allerede enige om, at olien i undergrunden er samfundets og at udvinderne skal betale noget for at få lov til at udvinde olien).

Fisk kan blive truet ved overfiskning og der er samfundsudgifter ved bestandsbevarelse , kvotefastsættelse, kontrol o s v.

Sagen er for "stor" til bare at gøre den til et trivielt politisk skænderi, hvor man sætter samfundets interessser i 2 række.