Leder

Land og by – vi både nærme og fjernes os fra hinanden

25. april 2017

Vi kender efterhånden fortællingen: Den politiske frontlinje i Vesten går i dag mellem land og by. Fra Storbritannien til Østrig, Tyrkiet og Frankrig har valgresultater omdannet landkort til farvede mosaikker af valgkredse, hvor by og land har bemærkelsesværdigt forskellige kulører.

Så sent som i weekenden skete det i Frankrig, hvor storbyerne stemte Macron, mens udkanten valgte Le Pen. I Danmarks har landets førende valgforskere udgivet bogen ’Oprøret fra udkanten’, som understreger, at den politiske splittelse mellem København og provinsen har været stigende i 25 år.

Kløften er ikke kun politisk og økonomisk – den løber gennem hvert enkelt menneske. I weekendens Information kunne man således læse om en ny ph.d.-afhandling, der har undersøgt unge vestjyders sprogbrug. Den når frem til, at vestjyske børn bruger københavnsk dialekt, når de vil virke cool og i kontrol. Omvendt påtager de sig en vestjysk dialekt, når de skal virke bøvede eller signalere, at de overskrider de sociale normer. Storbyen er ikke kun et økonomisk magtcentrum, det er også en sproglig dominansstrategi.

»Vestjysk forbindes med at være udannet og lidt dum. Som én, der mangler autoritet,« forklarer sprogforsker Signe Wedel Schøning. De københavnske sprogtoner fremstår derimod »dannet, fin, ung og moderne«.

Sproget tilbyder et blik ned i den kulturelle underbevidsthed, for de politiske makrotendenser ligger i baghovedet på folkeskoleeleverne, uanset om de spiller Play Station eller smugryger bag cykelskuret.

Dialektforskningen peger på en modsætningsfyldt udvikling: Mens de politiske konflikter mellem by og land vokser, bliver den sproglige afstand mindre. Vi bliver mere ens, men vi føler os mere forskellige.

Siden Anden Verdenskrig er land og by rykket tættere på hinanden, bundet sammen af fælles institutioner, infrastruktur og medier – og det har paradoksalt nok fået forskellene til at virke større. For jo tættere man kommer på hinanden, des tydeligere fremstår forskellene.

Engang var den lokale identitet en umærkelig del af hverdagens praksis – maden, tøjet, sproget. Man tænkte ikke over den. I dag er der flere identiteter på hylderne, og derfor er det blevet nødvendigt – og identitetsskabende – at betone sit lokale tilhørsforhold.

Fortællingen om land-by-konflikten forsimples ofte til en historie om to adskilte kulturer, der glider hver sin vej. Virkeligheden er mere sammensat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Kan vi komme tættere på et videnskabeligt begreb ved:
i l sproget er modsætningernes enhed og kamp en vittighed,
i det politiske og økonomiske er modsætningernes enhed og kamp, en kamp for tilværelsen.
?