Leder

Ligestillingen skal fremmes blandt indvandrere, så flere kvinder kommer i arbejde

Finansministeriets analyse er en endnu en advarsel om, at det må være en bunden opgave at få flere flygtninge og andre ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse. Blandt andet bør det ske ved at fremme ligestillingen, sådan at langt flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. (arkivfoto)

Finansministeriets analyse er en endnu en advarsel om, at det må være en bunden opgave at få flere flygtninge og andre ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse. Blandt andet bør det ske ved at fremme ligestillingen, sådan at langt flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. (arkivfoto)

Per Folkver

11. april 2017

Indvandrere, flygtninge og deres efterkommere koster staten 28. mia. kr. om året, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Det er rigtig mange penge, og sætter man parentes om dem fra vestlige lande, der giver et overskud på 5 mia. kr., koster folk fra ikkevestlige lande hele 33 mia. kr. – primært fordi, de har en meget lav beskæftigelsesfrekvens.

Det er Dansk Folkeparti, der har krævet at få sat tal på, hvad flygtninge og indvandrere koster. Det skete under protester fra Enhedslisten, men det giver god mening at kende udgifterne ved indvandring, så debatten kan foregå på et oplyst grundlag.

Analysen er udfærdiget med udgangspunkt i offentlige udgifter og indtægter i 2014. Formentlig vil udgifterne bliver mindre de næste år, blandt andet fordi flere indvandrere siden er kommet i arbejde. Og fordi gruppen af efterkommere i høj grad består af børn og unge, som endnu ikke har nået den erhvervsaktive alder. Forhåbentlig vil investeringerne i deres uddannelse blive vendt til indtægter, når de begynder at betale skat.

Den nye rapport om indvandrere viser ifølge Kristian Thulesen-Dahl, at den ikkevestlige indvandring er »en trussel imod vort velfærdssamfund.«
Læs også

Det ændrer ikke ved, at udgifterne er høje og vil forblive høje, selv om det skulle lykkes at barbere nogle milliarder af. Nogen trussel mod selve det danske velfærdssamfund er der ikke ligefrem tale om, sådan som mange ellers har advaret om. De offentlige budgetter er holdbare på længere sigt, og udgifterne til ikkevestlig indvandring er trods alt under to procent af det danske bruttonationalprodukt på godt 2.000 mia. kr.

Men i en tid, hvor mange i den offentlige sektor oplever nedskæringer, er det uholdbart, at ikkevestlige indvandrere medfører så store udgifter, fordi kun omkring halvdelen af dem, der er i den erhvervsaktive alder, har et arbejde.

Særligt flygtninge er en omkostning, viser analysen fra Finansministeriet. Nu har det aldrig været meningen, at det skal være en overskudsforretning at tage imod folk på flugt. Vi gør det for at yde beskyttelse til mennesker, der har hårdt brug for det.

Men analysen er en endnu en advarsel om, at det må være en bunden opgave at få flere flygtninge og andre ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse. Blandt andet bør det ske ved at fremme ligestillingen, der mildest talt halter blandt indvandrere fra ikkevestlige lande, sådan at langt flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming S. Andersen
  • Torben Pedersen
  • Jørn Andersen
Flemming S. Andersen, Torben Pedersen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så vidt jeg forstår rapporten, er 80% af de ikke-vestlige indvandrere under 25 år. Det giver derfor ingen mening at undersøge erhvervsfrekens uden at korrigere for dette, og selv om Anton Geist nævner den store repræsentation af børn og unge, er denne leders uforpligtende konklusuion, at flere skal i arbejde. Jeg kunne ønske, at Information inddrog de reelle forhold på arbejdsmarkedet i artikler om dette emne, herunder antal ledige jobs. Ledighedsprocenten er omrking 4, altså ekstrem lav, og det er næppe en øget ligestilling i gruppen af ikke-vestlige nye medborgere, der vil øge antallet af ledige jobs.

Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Viggo Okholm, Peter Andersen, Niels Duus Nielsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Kan nogen forklare mig hvordan rapporten kan skrive at 80% af indvandrene og deres efterkommere er under 25 år?
Føder hver indvandrer-kvinde 10 børn?

Torben K L Jensen, Flemming S. Andersen, Poul Erik Pedersen og Christian X anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Problematikken omkring beskæftigelsen af indvandrere er et led i en mere generel problematik: at al politisk tænkning drejer sig om borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder de ældre, det gælder de syge, det gælder hjemmegående kvinder, det gælder flygtninge og indvandrere. Set i det lys kan det vel næppe overraske at der er grupper, der har sværere ved at realisere det mål end andre. Udslagsgivende er i hvor høj grad den enkelte er i stand til at leve op til de krav, der stilles for at kunne yde fuldt ud i de jobs der skal besættes. Her kan både alder, helbred, sprogfærdigheder (og fortsæt så selv listen) være med til at gøre det svært at leve op til de stillede krav.
Dette peger i et videre perspektiv på, at der kan foreligge problemer med at udpege tilknytning til arbejdsmarkedet som kriterie for hvor velintegreret en borger man er.
Man skal heller ikke overse at der, så længe vi har levet i et industrialiseret samfund (nogle kalder det kapitalisme), har eksisteret grupper i samfundet der netop ikke har haft en fast tilknytning til det højt besungne arbejdsmarked. Det er faktisk en del af industrisamfundets DNA. Anser man derfor høj arbejdsløshed blandt indvandrere, flygtninge, folk visiteret til fleksjob med flere som et problem, må man grave et spadestik dybere i analysen. Arbejdsløsheden er et udtryk for at den herskende økonomiske model ikke kan indfrie ambitionen om at borgeren realiserer sin egen værdi, ved at være i beskæftigelse. Med andre ord: lederens problemstilling er et led i en dybere politisk og ideologisk krise, der vedrører forholdet mellem den enkelte borger og samfundet generelt. Det havde været lederskribentens fortjeneste, hvis dette aspekt havde været fremdraget.
vh. poul.

Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Flemming S. Andersen, Viggo Okholm, Eva Bertram, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

“Men i en tid, hvor mange i den offentlige sektor oplever nedskæringer, er det uholdbart, at ikkevestlige indvandrere medfører så store udgifter...” Så fik vi den igen – antydningen af at der er en sammenhæng mellem offentlige nedskæringer og udgifter til flygtninge. Man kunne også påstå, at det er uholdbart, at der er en stor opsparing i den private sektor, når ikke vestlige indvandrere medfører så store udgifter. Eller at det er uholdbart, at staten bruger så mange penge på indkøb af kampfly, når ikkevestlige indvandrere medfører så store udgifter. Der er ingen sammenhæng mellem disse størrelser.

Nedskæringer i den offentlige sektor er primært ideologisk begrundet og har ingen sammenhæng med udgifterne til flygtninge. Ideologien bunder i den misforståelse, at staten dækker sine udgifter vha. opkrævning af skat. Når staten derfor bruger mange skattepenge på f.eks. flygtninge, kan den ikke også bruge mange penge på andre offentlige udgifter. I hvert fald ikke uden at hæve skatten. Denne ideologis grundlag er den vrangforestilling, at statens budget fungerer ligesom en privat husholdning.

En moderne stat dækker ikke sine udgifter vha. opkrævning af skat men ved at skabe elektroniske penge. Vores skattebetalinger er tal i et computersystem, som går ind i skattevæsenets system, og der bliver de. Finansministeriet modtager ikke tal fra fra Skat, som finansministeriet så anvender på at dække statens udgifter. Staten dækker sine udgifter ved at kreditere diverse konti i bankerne, som så krediterer deres konti i nationalbanken. Der er udelukkende tale om, at staten flytter nogle tal fra et computersystem til et andet. Statens mulighed for at gøre det er i princippet ubegrænset, så længe staten suverænt råder over sin egen valuta. Stigende udgifter til f.eks. flygtninge medfører ikke en begrænsning i andre offentlige udgifter eller højere skatter. Den eneste begrænsning der er for staten, er at dens skabelse af elektroniske penge helst ikke må være ret meget højere end værdien af samfundets produktion af varer. Som det påpeges, udgør udgifterne til ikke vestlig indvandring under 2 procent af det danske BNP. Danmark har overskud på betalingsbalancen og både inflationen og ledigheden er lav. Set i det lys er 28 mia kr som staten skaber ved at flytte elektroniske penge til diverse bankkonti ikke noget problem, som det er værd at bruge tid på. Det er meget vigtigere at diskutere, hvorfor så mange mennesker tilsyneladende tror, at staten dækker sine udgifter vha. opkrævning af skat, og hvorfor man tror, at det er nødvendigt at spare og skære ned på den offentlige sektor.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm, Poul Erik Pedersen, Eva Bertram, Peter Andersen, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

@Eva Bertram, @Ole Christiansen

De 80% refererer til efterkommere fra vestlige lande, dvs enten børn født af indvandrere fra vestlige lande eller børn der er flytte med deres forældre fra vestlige lande.

Andelen af mindreårige er extremt høj for denne gruppe fordi mange vestlige indvandrere er her i en kortere årrække og så udvandrer igen, dermed forsvinder mange af disse efterkommere ud af landet igen.

Der er også mange børn i gruppen efterkommere fra ikke-vestlige lande, men slet ikke i nærheden af de 80%

Men i det hele taget mangler vi en ordentlig gennemgang af undersøgelsen med en klar beskrivelse af hvilke grupper der er regnet md hvor, hvilke poster der er eller ikke er regnet msd og hvilke forudsætninger der er bagt ind i regnestykket.

Fx ser det ikke ud til at flygtninge i undersøgelses- og integrationsfasen er regnet med...

Flemming S. Andersen og Peter Møllgaard anbefalede denne kommentar

For dem der leder efter noget videnskabelige saglighed i denne rapport, skal der siges at rapporten er et barn af DF,s fremmedhad eller mere præcis (Ikke-vestlige) "fremmede" og den er ikke skabte for at belyse eller undersøge. Der er kun et formål med rapporter som denne og det er at (genneraliser for at marginalisere) " ikke- vestlige" borger ved at udstille dem som byrde og problem overfor flertallet. For alle der kender lidt til samfundsvidenskab eller elementært samfundsøkonomi ved, at der er meget uvidenskabligt at begrænse borgers bidrag til et samfund til summen af deres skatteinbetallinger.
Fx at påstå at en skolelærers bidrag til samfundet består af for meget han/ hun betaler i skat ville være til grin, men når det kommer til denne gruppe af "ikke-vestlige" borger, så kan alt bruges.

Karsten Aaen, Tino Rozzo og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Ak ja- vi er dyre os mennesker hvad F... skal vi være her for?
jeg har ikke så meget lige nu, jeg synes indlæggene her bærer præg af større indsigt end de "kumpaner" der udbasunerer det som et problem.

Flemming S. Andersen

Ivan Breinholt Leth

Jeg plejer at være enig i dine analyser og er det også i den seneste .....hvis der ikke havde været opstillet så mange hvisser i den.

Den økonomiske politik er dum, men ikke destomindre fastlagt i en grad hvor det er svært at forestille sig den anderledes udført.
Ikke så langt man kan se vil selv et regeringsskifte til den "røde" side, der ikke eksisterer mere, sikre eller bare muliggøre en anden økonomisk politik.

Hvilket jo så tilsiger at bruges der flere midler på flygtninge/indvandrere, så vil der være færre midler spenderet på andre sociale ydelser.

Så når man fjerner hvisserne og drømmene og en mere hæderlig økonomisk politik, så er den god nok, med at indvandringen koster velfærd.

Kampflyene ved vi jo godt vil blive købt og at resterne vil tilfalde de der har et behov.
Bliver antallet af dem mindre, bliver ydelsen det også.

Flemming S. Andersen

I øvrigt så må det vel være sådan, at når man byder mennesker velkommen fra fremmede kulturer med andre familiemønstre og anden levevis, så har man også en forventning om at de har frihed til at fortsætte i deres famile og dens levevis, uden at være påtvunget og tvangsfodret med vores, så længe de agerer indenfor landets love.

Det vil så medføre et andet sæt af indkomster og udgifter, som man må forholde sig til, i hvor stor grad dette er ønskeligt eller ikke, som alle andre indtægter/udgifter, men det kan da umuligt være en overraskelse at fremmede mennesker ikke lever som danskere, og vælger vi at modtage dem, så har de selvfølgelig retten til at leve deres liv, som de nu vil.

Og ja, om ikke andet så medfører det nok også at de har et andet syn på ligeret, hvilket heller ikke bør overraske, men så længe de holder deres forskellighed indenfor love og regler, så skal vi da ikke tvangsopdrage dem.

Else Marie Arevad

Flemming S. Andersen, selvfølgelig må folk indrette deres liv, som de vil, så længe de ikke overtræder loven, men ingen hverken gammel- eller nydanskere skal kunne vælge at modtage offentlige ydelser uden at ville påtage sig et passende arbejde, de bliver tilbudt, og som de er i stand til at udføre. Hvis en mand fx ønsker, at hans kone skal gå hjemme og passe ham og deres børn, så må han selv forsørge hende.

Tja, Else Marie, sådan fungerer det såmænd også nu. Det gælder f.eks. for alle borgere på kontanthjælp at ægtefæller har gensidig forsørgerpligt, og at man har pligt til at tage imod tilbud om Job og aktivering. Så der er såmænd ikke så meget at komme efter der.

Flemming S. Andersen

Else Marie Arevad

Hvor har du fået den mærkelige ide, at folk må indrette sig og leve deres liv som de vil??

Hvis du læser overskriften, så er der nogen der tror at integrationen skal føres så vidt, at vi skal:

"Ligestillingen skal fremmes blandt indvandrere, så flere kvinder kommer i arbejde"

Jeg læser ikke noget om indvandrernes ønsker eller om de ønsker at leve på vor stressede og familiefjendske måde.
Og ja selvfølgelig SKAL de ikke modtage en ydelse, andre ikke har mulighed for, frem for at modtage et anvist arbejde, ingen har påstået det.

Men hvis man nu ønskede et mere sund arbejdsmarked, med færre og ikke flere deltagere, så man også fik en rimelig løn, hvis man ønskede lidt liv i sovebyerne om dagen og børn der kunne lege sammen, hvis man ønskede at give mennesker fri til at leve efter en anden model end lige den strengt vedtagne, så kunne man måske endog få et overskud i at betale folk for at passe deres egne børn hjemme.

Men det er en anden historie end at påtvinge ligestilling ned over hovedet på mennesker vi byder velkomne til at leve og bo i et FRIT samfund.

Charlotte Svensgaard

Når kvinder med indvandrer/flygtninge baggrund lever i Danmark gælder lovgivningen i lige så høj grad dem som andre befolknings grupper og der i blandt retten til at tage arbejde og lovgivningerne som dækker vold, kontrol og diskrimination. Også i hjemmet.
Spørgsmålet er bare om kvinderne vil gøre brug af deres rettigheder eller ej, for det er selvsagt ikke en "gratis" omgang at tage et familiemæssigt og socialt opgør med sine nærmeste.
Det er ikke en kamp som velmene politikkere og socialrådgivere kan tage bag de nedrullede gardiner, det er kvinderne selv som må tage den opgave på sig, hvis de altså vel og mærke ønsker det. Det omgivende samfund kan kun støtte op om processen