Leder

Der ligger en død fugl på asfalten

En albatrosunge ligger død med maven fuld af plastik. Dette er ikke det omtalte foto af fotografen Chris Jordan, men der er desværre rigeligt at vælge mellem.

En albatrosunge ligger død med maven fuld af plastik. Dette er ikke det omtalte foto af fotografen Chris Jordan, men der er desværre rigeligt at vælge mellem.

Dan Clark/USFWS

Debat
1. maj 2017

Der ligger en død fugl på asfalten.

Den ligger på siden og må have ligget sådan længe, for bortset fra fjer og næb er hele fuglen rådnet væk, og man kan se lige ind i maven på den. Den har spist mindst 14 stykker plastik, blandt andet en engangslighter.

Billedet er taget af en amerikansk fotograf og viser en albatrosunge, som er blevet fodret med plastik af sin mor og nu er død. Men billedet viser også hele problematikken: Hvert år spredes millioner af ton plastik i naturen verden over, i havene og skovene og på strandene, på markerne og i vores vandforsyning, og i sidste ende ender det i dyrene og i os selv.

Plastforurening er ifølge en FN-rapport fra 2016 en »fælles udfordring for menneskeheden«, en stor udfordring, og en udfordring, som de danske politikere stort set ikke har gjort noget for at løse.

Men de seneste år er fokus på problemet øget, og i sidste uge annoncerede regeringen, at den bakker op om et forslag fra SF, De Radikale, Alternativet og Enhedslisten om at lave en handlingsplan mod plastikforurening.

Det er vigtigt.

Det bliver Danmarks første handlingsplan mod plastforurening. Vi ved ikke, hvad den vil indeholde, eller hvornår arbejdet med planen går i gang, men med planen har politikerne vist vilje til at følge lande som for eksempel Frankrig og gøre noget.

Og det er afgørende.

Fra 1962 til 2014 er den årlige produktion af plastik steget fra 15 til 311 millioner ton globalt. En del ender i naturen: Vi slider små partikler af vores bildæk og vrider polyester ud i håndvasken fra vores karklude. Vi tilsætter små stykker plastik i ansigtcremen for at give den en skrubbende effekt og anlægger kunstgræsbaner med granulat af bildæk i naturen.

Vi bruger engangsbestik, engangstallerkener, engangsglas og tager en gratis plastikpose for at bære to tomater hjem. Fordi det er billigt. Fordi vi kan – det er et af de mindst regulerede områder.

Men det kan vi selvfølgelig ikke, altså i længden. Miljøstyrelsen fastslog i en rapport i 2016, at konsekvenserne af forureningen med mikroplastik har karakter af en »tidsindstillet bombe«, og desværre har vi som samfund tidligere vist os ude af stand til at tage os af tidsindstillede bomber. Det ligger i ordet: De sprænger jo først om noget tid. Så hvorfor gøre noget nu?

Det er det paradoksale ved både klima og plast. Men med den brede opbakning i Folketinget kan det forhåbentligt ende anderledes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

At indsigten i planetens cirkulære forløb er så ringe, at plastikforureningen er gået amok, er rystende men ikke nogen nyhed. Hvis der skal ændres på den situation i overensstemmelse med dens alvor, vil det kræve en radikal omlægning, og som sædvanlig vil regningen lande det forkerte sted : hos den fattige del af befolkningen.

Eller hvad? Er det tænkeligt, at en omlægning, som koster noget, vil blive betalt af dem, der har midlerne til det? Eller skal det bare være business as usual, hvor fælleskassen udpines, og hvor krænkerne får lov at slippe - ovenikøbet inklusiv en stor pose penge i form af gyldne håndtryk, bonusser og alskens andre og yderst opfindsomme økonomiske privilegier. Som reinvesteres i undergravende aktiviteter, i bedste fald i tvivlsomme projekter og kun i forsvindende lille grad i miljø-og socioøkonomisk opbyggelige projekter. Det er en stor sorg, at mennesket, som kunne bebo et kosmisk paradis, istedet producerer helvede for sig selv og hinanden. Danmark kan og bør være foregangsland i den bæredygtige omstilling, som respekterer alts indbyrdes forbundethed.

Men det synes at være for meget forlangt, at menneskeheden agerer efter et bevidsthedsniveau, der som et minimum ikke er selvødelæggende.

Anne Eriksen, Torben Skov, Henrik L Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Mens vi venter på udfaldet af dette vigtige og højst nødvendige politiske tiltag er der masser, vi selv kan starte med.

Tillad mig for det første at reklamere for det netop første emballagefri supermarked i Danmark: https://www.loes-market.dk - beliggende i nærheden af Enghave Plads i KBH. Vidunderlig indkøbsoplevelse og desuden 100% øko. I mine øjne er priserne ok og tit rigtigt gode på frugt og grønt...

Herligt, ikke at fylde en hel skraldespand med plastik, når jeg kommer hjem og skal pakke grønt og alt andet ud! Det er vejen frem nu og her. Ellers findes der også en del emballagefri frugt og grønt i helsekostbutikkerne. Og Rema 1000 har i det mindste altid emballagefri diverse rødder til selvvejning. Alle disse steder er det tilladt at medbringe egne net til at pakke tingene i (så man kan takke nej til de tynde plastikposer og papirsposer)!

Kommer man ikke lige forbi Vesterbro fordi man bor i helt andre byer og landsdele, er der stadig nok at tage fat på. Vi kan lige så godt starte med at vænne os til det, fordi plastikens stortider skal have en ende (og gerne allerede inden vi løber tør for olie osv.).

Besøg evt. Zero-Waste grupperne for Danmark og København på facebook. Her understøtter masser af gode folk hinanden i deres søgen efter egnede ZW-løsninger.

Jeg går i hvert fald selv helhjertet ind for et så plastikfrit liv som muligt!

Anne Eriksen, Morten Pedersen, Søren Roepstorff, Randi Christiansen, Christel Gruner-Olesen, Henrik L Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Mette Poulsen anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

En af grundene til at diverse sager ender op i dyr er, at folk smider småting (flaskelåg, cigaretskodder) på gaderne, og via kloaksystemet ender det op de forkerte steder. Den lille indsats med at smide noget i affaldskurven (og evt. -chok and horror!- samle op efter andre, når nu de ikke kan overskue det selv), gør en stor forskel.

Anne Eriksen, Randi Christiansen, Britta Hansen, Mikael Nielsen og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Jeg vil gerne støtte Mette Poulsens forslag om at samle op efter andre. Det giver god karma.
Min kone blev rigtigt interesseret i mig efter hun lod mærke til jeg altid samlede glasskår op på gaden så hunde, katte og børn ikke risikerede at træde på dem. Også hvis jeg ikke går med hunden. Jeg har derfor ar nok på hænderne til at kunne passerer som glarmester.
Om det så reelt er en karma ting, det kunne jeg så teste ved at finde ud af om hun skrider igen, hvis jeg stopper eller ligefrem smider glasskår rundt omkring. Men det er et forsøg jeg ikke tør starte, da hun er en 'keeper'.

Anne Eriksen, Mette Poulsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Jeg har en bror der arbejder i affaldsbranchen. Han fortæller mig at ARLA nogen gange giver mælkeprodukter der er ved at nå sidste salgsdato til produktion af biogas. Det firma der modtager overskudsmælkeprodukterne knuser det hele inklusiv plastemballagen som kommer med i processen. Når så slammet fra biogasproduktionen skal ud på markerne som gødning (ja det gør man!) så bliver det blandet med gylle, for der er ikke grænseværdier for hvor meget plast der må være i gylle, og på den måde havner al ARLAs gamle emballage som mikroplast ude på de marker der producerer fødevarer til dyr og mennesker. Miljøstyrelsen har først lige opdaget det.

Anne Eriksen, Britta Hansen, Mette Poulsen, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Jeg kan godt støtte at vi gør noget selv som privat personer, men bliver NØDT til også at forbyde en praksis som den jeg har beskrevet ovenfor!!!!!

Anne Eriksen, Annemette Due, Britta Hansen, Mette Poulsen, Søren Roepstorff, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det var dog en helt horribel historie troels - nogen fortjener skideballe, men hold nu op hvor er der efterhånden mange, der skal holdes i ørerne

Troels Brøgger

@Randi:
Det har taget år at nå til denne grad af forfald.
Tidligere tiders stivnede moral blev nedbrudt af Den gode Sag med ungdomsoprøret. Toget kørte bare forkert og førte ikke til et bedre samfund. Ideerne blevet sat foran vognen: "Egoisme" bedre kendt som "Den Personlige Frihed"
"Alle har ret til et godt køkken" blev taget til motto i stedet for "Vi er alle en del af samfundet og arbejder for det fælles bedste"
Som reaktion på dette opstod modreaktionen "Alt er forbudt og der forbruger og har penge er svin" i visse kredse. Vi tåger rundt.
Vi bliver nok nødt til at tage en ting ad gangen, for eksempel denne. Vi bliver nok nødt til, som imamer der messer fra minareten at blive ved med at sige: "Denne handling er svinsk mod dyr og mennesker og skal forbydes" x 20000 og det på alle platforme inklusiv dem der koster i privatsfæren. Min brors firma er ved at udvikle en anden metode der ikke forurener med plastik, men jeg bliver nok nødt til at sige til ham at jeg synes det er svineri med den overproduktion af mælk til skade for klimaet uanset hvem der tjener på biogassen og at det også kunne være en mulighed at lade være med at tage imod dette affald.

Anne Eriksen, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Nå, men så går det hen til det andet firma... kørt fast igen

Fake photo.
Ikke for at fratage nogen deres illusioner, eller nedgøre et alvorligt problem for søfuglene og fiskene, men den fugl ville meget sandsynligt ikke kunne have overleve ret længe med bare en brøkdel af dette sortiment af forskellige plastikprodukter i maven – den må være død af sult og forstoppelse efter de første par mundfulde … ;-)

Fotografen Chris Jordan, en kunstner med en sag, ser da ud til at have taget det viste (arrangerede?) billede -
http://www.chrisjordan.com/gallery/midway-film/#trailer

Her ses nogle virkelige gyselige tilstande - de fleste uarrangerede -
https://www.google.dk/search?q=plastic+pacific+ocean+vortex&newwindow=1&...

Grethe Preisler

Fup eller fakta?

Problemet med forurening af havmiljøet med plastikaffald er alvorligt nok i sig selv, og den lille trailer til filmen om albatrosunger med bughulen fuld af kulørt plastikskrot er flot fotograferet, Men folk, der har bare en smule kendskab til fugles anatomi (f.eks. har stået i bryggerset ved siden af en gammeldags landhusmor, der dissekerede et stykke nyslagtet tamkræ eller fuglevildt til søndagsmiddagen) er ikke i tvivl om, at illustrationen til artiklen i hvert fald er fake.

Mette Poulsen

Det er vist ikke fake - det er bare opstillet, således at alle dippedutterne vises frem og ikke gemmes under fjer eller whatever.
Vi kan jo bare lade være. Med at købe drikkevarer på plastikflasker, grøntsager i plastik og hive beggedele hjem i plastikposer. Noget af det mest paradoksale er, at økologiske varer typisk aldrig fås i løs vægt. Det er helt omvendt.

Anne Eriksen, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Ifølge supermarkederne, Mette Poulsen, skal det, at pakke øko-varerne i plastik mindske plastikforbruget. De argumenterer med, at der er langt mere konventionelt dyrket frugt og grønt, som ellers skulle pakkes ind. Og at loven kræver, at øko/ikke-øko kan skilles ad. Ikke desto mindre føles det fuldkommen forkert, som du siger.

Der laves pt et stort forsøg med at mærke øko f&g med laser i Tyskland, og efter sigende er det allerede brugt i Holland og Sverige. Tysklands forbrugerorganisation undersøger samtidigt, om det virkelig er fuldkommen ufarligt og sikkert i brugen. Det kunne være et helt fantastisk alternativ!

Og ellers, så er der som sagt Helsekostbutikkerne, nogle enkelte markeder og LØS i KBH.

Anne Eriksen

Dem, der er så heldige at bo i nærheden af Esben Lunde Larsens natur, de 60% af landet udlagt til marker (er det KUN 60%?) vil i disse dage mærke en liflig duft af forskellig slags gylle, hvor man bl.a. kan samle rigeligt sammen i en bil med alle sluser lukket, ingen smalle steder.

Bemærkningen om plast får mig til at tænke på alle de fugle, som ikke rigtig ses mere, viber og lærker..Og dem, der forsøger at sætte afkom i verden i et miljø uden meget grønt/ vand.
I årevis har strandskader bygget reder på flade huse (ofte nær supermarkeder osv) - ænder, hvor den ene mage er kørt over i græsset ved asfalterede veje, svaner med rede af plastaffald - der er givetvis flere eksempler...
I vort prægtige "landbrugsland/ pølsefabrik" (lær kineserne at kende) fortsætter forureningen og udnyttelsen af al jord (ufrugtbar skal bare have et skud af dit og dat) samtidig med at man også skærer/ sparer og dikterer særdeles upædagogiske (læs dumme) lærings- og fængselsregler uden fremtidsperspektiv.
Er vi landmænd? - eller skal der snart andre boller på suppen, mens den endnu kan spises?

Troels Brøgger, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Sig nej til danish crowns fristelser i form af 50 øre mere pr kg svinekød, sig nej til den gældsfælde som landbruget har ladet sig fange af, og lad os som samfund omstille til en ressourceadministartion som respekterer biotopens cirkulære miljø-og socioøkonomi. Ellers skider vi bare fortsat i egen rede, hvor ulækkert. Og intet kan kompensere mig for, at jeg bor midt i en lortespand, hvor jeg ikke kan træde uden for en dør uden at få luftvejene ætset af ammoniakhørmende gyllestank. Flovt, dumt, megaulækkert og ikke et samfund værdigt, der gerne ser sig som højtudviklet.

Troels Brøgger, Henrik L Nielsen, Britta Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Grethe Preisler, hvor meget plastic har din landhusmor fundet i maven på sit fjerkræ?

mvh en selvslagtende havehønseholder

Grethe Preisler

Søren Roepstorff:
"hvor meget plastic har din landhusmor fundet i maven på sit fjerkræ?"
Nul og niks kære hønseavler Roepstorff .... ;o)

Det var nu heller ikke det, der var pointen i mit 'skriv' af 2. ds, men den kendsgerning, at vore fjedrede medskabningers fordøjelsessystemer er nogenlunde ens konstrueret fra naturens hånd. Uanset om de finder deres føde til lands, til vands eller - som albatrossen og andre fotogene stormfugle - i bølgen den blå på verdenshavenes stormpiskede overflade.

P.S. Hvor mange af de hanekyllinger, du opdrætter i din kombinerede pryd- og køkkenhave, er blevet trådt ihjel af deres søskende og artsfæller i hønsegården, før de blev gamle nok til at lade livet på huggeblokken og ende det i gryden eller ovnen i dit køkken, fordi de var ude af stand til at lægge æg, og derfor var overflødige skabninger set fra dit private hønseavlerperspektiv?

Søren Roepstorff

Kære Preisler, det var netop det, der var min pointe, for disse fiskespisende fugle kan sluge ganske imponerende størrelser genstande, som så vil hobes op i mavesækken, hvis de er ufordøjelige. Den stakkels fugl(-eunge) vil naturligvis forsøge at få næring ved at spise indtil mængden af plastic forhindrer dette, og da jeg aldrig har fundet plastic i mine høns, ved jeg ikke, hvor stor en mængde, der kan ophobes, og er derfor mere end uvillig til afskrive billedet som fake.

PS. Ingen kyllinger er blevet trampet ihjel, for jeg isolerer hønen med kyllinger af samme grund, men en blev dog snuppet af formodentlig en rovfugl, og så er hanekyllinger i mine øjne skam ikke overflødige, for det første spiser de dræbersnegle og for det andet er de meget velsmagende.

Anne Eriksen, Randi Christiansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Kære Roepstorff,

Det, der adskiller fuglenes fordøjelsessystem fra pattedyrenes - herunder vores - er, at fugle ikke har nogen mavesæk og tyktarm, hvor føden kan nå at hobe sig op i løbet af fordøjelsesprocessen, men en kro og - for visse navnlig frø- og kerneædende arters vedkommende en muskuløs kråse, hvor føden formales, (da fugle som bekendt heller ikke har tænder) før den ekspederes videre til udskilning gennem 'kloakken', hvor æggene også kommer ud, når de er læggemodne (dvs. emballeret i en ufordøjelig skal).

Der er simpelthen ikke plads til så meget opgylpet plastikskrot i 'fuselagen' som vist på fotoet af ungen af en svæveflyver som albatrossen, der som fuldvoksen og kønsmoden har et vingefang på op til tre-fire meter, før ungen for længst død af underernæring p.g.a. forstoppelse i sin egen diminutive kro.

Søren Roepstorff

Kære Preisler, Jeg indrømmer gerne, at min formelle viden viden om fugles fordøjelsessystem er noget støvet, men fugle har også en kirtelmave, hvor maden dog ikke ophobes. Den har jeg åbenbart forvekslet med kroen i min "blodsrus".

Men for at vende tilbage til. hvor meget plastic der kan ophobes i kroen, vil jeg foreslå dig at se denne video: https://www.youtube.com/watch?v=_bRZm9AYSuU

Grethe Preisler

Kære Roepstorff,

Prøv at tage en snak med en konservatoruddannet ekspert i præparering og udstopning af døde fugle om 'dokumentationen' af maveindholdet af plastikskrot i stride stænger i bughulen på en dødfundet albatrosunge på fotokunstneren Chris Jordans videooptagelse af sin egenhændige 'dissektion' af dunungen for åbent kamera 'on location' på et af albatrossens afsides beliggende ynglesteder .... ;o)

Søren Roepstorff
Grethe Preisler

Kære Roepstorff,

jeg tror vi skal slutte her. Min skepsis over for Chris Jordans 'dokumentarfilm' om en af følgerne af den accelererende plastikforurening af verdenshavene beror ikke på manglende anerkendelse af hans evner og talent som producent og iscenesætter af betagende og spektakulær underholdning i form af 'naturfilm' fra et amerikansk naturreservat for ynglende havfugle i Hawaii.

Jeg er også ret vild med DR-TV's Matador-serie. Men tager den dog ikke for andet og mere end den er - nemlig god underholdning for 'masserne' -, når det drejer sig om argumenter for og imod velfærdsstaten Danmarks parti-politiske aktører i perioden mellem, under og umiddelbart efter afslutningen af første og anden verdenskrig i provinsidyllen 'Korsbæk'.

Hygge hejsa - og tillykke med, at dine tamme havehøns trives og har det godt nok til at forsyne dig med både æg og velsmagende hanekyllinger, uden at du behøver at føle dig som kannibal og dyremishandler, fordi du profiterer af deres velvære. Det skal du i hvert fald ikke høre et ondt ord for fra undertegnede, som er gammel nok til at kunne huske, hvor godt mine hjemmegående bedstemødres hjemmeavlede høns og hanekyllinger smagte efter en tur på huggeblokken og tilberedning i ovn elle gryde på brændekomfuret i landkøkkenet.

Søren Roepstorff

Kære Preisler, tillad mig en sidste lille replik: Billedet er ikke af Chris Jordan.

Og så i øvrigt tak.

Grethe Preisler

Du har ret kære Roepstorff
Som det fremgår af billedteksten over artiklen, er fotoets ophavsmand ikke Chris Jordan, men Dan Clark, som er ansat i USFWS (se denne).

Chris Jordan er tilsyneladende free lancer, og det er måske derfor bladets billedredaktør valgte Dan Clarks stillbillede som et billigt alternativ til et stillfoto fra stjernefotografen Chris Jordans omfattende kollektion ... ;-)